Ved du hvordan en blodprop føles?

Mange gør ikke, og det koster tusindvis af danskere livet hvert år

Hvad gør du, hvis du får åndenød? Bliver følelsesløs i armen? Eller mærker en knude, der ikke plejer at være i kroppen?

'Ingenting' er svaret for flere tusinde danskere, og det får fatale følger for mange af dem. Det vurderer eksperter i nogle af de mest livstruende lidelser i Danmark ¿ kræft, hjertesygdomme og blodpropper.
Cirka 12.500 danskere rammes hvert år af en blodprop i hjertet.

Mange kan reddes
I dag dør omkring  4.300 af dem, men sådan behøver det ikke være, forklarer Lars Hvilsted Rasmussen, overlæge på Hjerteafdelingen på Aalborg Sygehus og næstformand i Hjerteforeningen. Kommer man i behandling for blodproppen inden for den første times tid, er der gode chancer:

»Hvis man får åbnet karret med det samme, så vil man stort set ikke få nogen skadevirkning. Reagerer man prompte, så kommer der mindre beskadigelse af hjertet, og så er dødeligheden mindre. Gør man derimod ingenting, og bare lader tiden gå, så forpasser man behandlingschancen. Passerer vi de fire timer, er skaden på hjertet sket,« siger Lars Hvilsted Rasmussen.

Angst holder os tilbage
Også når det kommer til kræft, som er den største dødsårsag i Danmark med cirka 15.000 tilfælde om året, kunne mange redde livet, hvis de havde større kendskab til faresignalerne, fortæller Iben Holten, overlæge hos Kræftens Bekæmpelse.

»Vi er ikke gode nok til at kende symptomerne, og vi reagerer heller ikke på dem. Alt for mange trækker den alt for længe. De finder en knude, et blødende modermærke eller hoster blod op, men tænker, at det nok går over,« siger overlæge hos Kræftens Bekæmpelse Iben Holten.

Hvert år får 12.000 danskere en blodprop eller blødning i hjernen, og hver tredje af dem dør af det. Langt størstedelen er over 60 år.

»De høret til en generation, som er beskeden, og som måske ikke skynder sig  at ringe til vagtlægen eller 112, men tænker 'det taler jeg med lægen om næste gang, jeg kommer derop.' Man slår det hen, er ikke opmærksom på symptomerne og på, at der kan være en sammenhæng med en blodprop,« siger  Lise Beha Erichsen, direktør i HjerneSagen.

Mænd er langsommere
Ifølge Else Smith, centerchef på Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse, er det ikke muligt at sige noget generelt om, hvem der er god til at gå til lægen i tide, og hvem der ikke er.

»Vi ved dog, at kvinder forbruger sundhedsvæsnet mere end mænd, og at mænd ofte kommer sent til lægen med deres lidelser. Men der er også kulturforskelle og aldersforskelle. Og så er der den her store sundhedsbølge i øjeblikket, og hvis vi har et billede af os selv som store, stærke og evigt levende, så er det måske sværere at acceptere, at der skulle være noget galt,« siger Else Smith.


Hyppige dødsårsager:
- 1. Kræft: 15.626.
- 2. Hjertesygdomme: 10.592.
- 3. Andre kredsløbssygdomme: 6.379.
- 4. Sygdomme i åndedrætsorganer: 5.253.
- 5. Sygdomme i fordøjelsesorganer:  2.925.
- Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser: 2.719.
- Hormon- og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme: 1.922.
- Ulykker: 1.818.

Kilde: Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister 2006