Fortællinger fra frihedens skyggeside

Jens Christian Grøndahl er sprunget ind i en 48-årig kvinde med ondt i moderskabet i sin nye roman, 'Fire dage i marts'

Jens Christian Grøndahls aktuelle roman er skildringen af et eksistentielt jordskred hos den 48-årige Ingrid. Virkeligheden brager ind i hendes bevidsthed da hendes teenagesøn bliver anholdt for at have tævet en ung indvandrer.

Som læser er man ikke sen til at dømme, når Ingrid husker tilbage på forelskelsen, der fik hende til at forlade både mand og barn til fordel for en uforpligtende tilværelse som elskerinde. Og for knap ti år siden var Jens Christian Grøndahl selv gennem en turbulent skilsmisse, hvor han over tre måneder forlod sin kone og to sønner til fordel for en ny kærlighed, som han i dag er gift og har to små døtre med. Et forløb han selv kalder 'et helvede'.
 
Hvor meget er der af dig i din hovedperson, Ingrid Dreyer?
»Der meget af mig selv i alle mine bøger,« siger Jens Christian Grøndahl med et kryptisk smil.

»Gennem opdigtede skikkelser skaber jeg et rum for mig selv, hvor jeg kan nærme mig noget meget personligt. Hvis man skal derned, hvor ting gør ondt, så skal man også bag om sin egen selvforståelse, og det gør man bedst ad fiktionens vej. Den er et frirum, hvor vi kan gå ind og glemme, hvem vi selv er og til gengæld genkende mere af os selv, end vi til daglig bryder os om.«

Du skriver altid om meget almindelige problemer, hvordan kan det være?
»Jamen ligesom fiktionen er en måde at dele noget personligt med andre, viser den, hvordan erfaringer, som vi kan være tilbøjelige til at kalde banale, rummer noget dybt og vigtigt om, hvem vi er. Handler en forelskelse kun om sex? Det tror jeg ikke. Det handler om noget uforløst og uafklaret i os selv, noget der søger at blive genkendt  hos den anden. Det ville være en reduktion at sige, at mine bøger bare handlede om folks forvirrede sexliv eller skilsmisser. Under overfladen ligger det drama, der er forbundet med at være et enkeltstående menneske i en forvirrende verden,« siger forfatteren med en lille opgivende latter.

Men hvad er vi så oppe imod, hvis vi ønsker at få et familieliv til at vare ved?
»På den ene side er vi oppe imod en kulturelt skabt drøm, der lever i os, fordi den tilfredsstiller et dybt følelsesmæssigt behov for kærlighed; drømmen om at ægteskabet skal vare ved. Men vores kultur rummer også modsætningen til den drøm. Nemlig forventningen om en ubegrænset personlig frihed og idéen om, at man kan blive ved med at lave om på sit liv. Demokrati, udligning af klasseskel og ligeberettigelse mellem mænd og kvinder afhænger alle af en forestilling om personlig frihed. Men den personlige frihed har en skyggeside, og det er den, jeg skriver bøger om«.

Hvad går den ud på?
»Skyggesiden er, at hvis du går efter friheden, så kan du blive fanget i den ensomhed, du forsøgte at undslippe. Hvis du går efter friheden, vil du meget nemt komme til at svigte dem du elsker. Dem du valgte i frihedens navn.«

• Forfatter Jens Christian Grøndahl er 49 år, uddannet filminstruktør, har læst filosofi og har udover romaner både skrevet digte, essays og teaterstykker siden romandebuten i 1985.
• Han fik sit folkelige gennembrud i 1998 med bogen 'Lucca', der indbragte ham De Gyldne Laurbær og slog hans navn fast hos de kvindelige læsere.
• 'Fire dage i marts' har allerede nu succes i Holland og Belgien, hvor den helt ekstraordinært for en dansk forfatter er udgivet før den danske udgave var i handlen.
• Jens Christian Grøndahl forlod for knap ti år siden sin første hustru, med hvem han har to sønner. I dag er han gift igen og bor med sin kone og to døtre i København.

Anmelderne skriver
»På én og samme gang er Grøndahls roman polemisk og forsonende, mondæn og kritisk, stillestående og dynamisk. Inderlig uafklaret i forhold til det miljø, den dvæler ved, og afklaret i forhold til, hvad den vil distancere sig fra.«
Erik Svendsen, Jyllands-Posten 

»'Fire dage i marts' er fuld af overbevisende person- og miljøskildringer (...). Rigtig bevægende bliver romanen imidlertid aldrig, og det skyldes vel nok, at historien drukner i Ingrids talløse erindringer om fortiden. En mere kynisk beskæring af romanen havde været ønskelig.«
Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad

»Det er en mesterlig roman. Fantastisk velskrevet, vedkommende og ætsende aktuel for alle os, der engang var og i dag har børn.«
Jens Andersen, Berlingske Tidende

»Med portrættet af Ingrid Dreyer og hendes kvaler som både mor og datter, kombinerer Jens Christian Grøndahl sin eminente stemningskunst med et yderst vedkommende og nutidigt konfliktstof.«
May Schack, Politiken

'Fire Dage i marts' er netop udkommet