Politikere siger ja til mor, mor, far og børn

Krav om donoranonymitet hindrer lesbiske i at bruge bøsser som donorer

Lesbiske mødre kan ikke vælge en bøsse som far, hvis de skal have foretaget en gratis kunstig befrugtning i det offentlige sundhedssystem.

Det har de ellers haft ret til siden 1. januar 2007, hvor en lovændring trådte i kraft, der gav enlige kvinder og lesbiske ret til at blive kunstigt befrugtet af læger på lige fod med heteroseksuelle par.

Først var jubelen stor blandt homoseksuelle, men siden har begejstringen lagt sig. Ifølge loven må offentligt støttede fertilitetsklinikker ikke bruge sæd fra en såkaldt 'åben donor', med mindre donoren er ægtefælle eller samboende partner.

Forældrenes valg
»At en lesbisk bruger en bøsse som donor er meget efterspurgt i det homoseksuelle miljø. Det er et enormt vigtigt valg at træffe, om et barn skal kende begge sine biologiske forældre. Det valg bør forældrene selv, og ikke politikerne, træffe,« siger Søren Laursen, talsmand for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL).

Venstres familieordfører Karen Ellemann er overrasket over lovgivningen, og Venstres folketingsgruppe er splittet i sager om homoseksuelles forældrerettigheder.

»Jeg kan kun se, at det er en fordel, at insemination sker så åbent som muligt. Derfor er det relevant at se på, hvad der ligger til hinder i lovgivningen for, at den her form for insemination kan foregå,« siger hun.

Ligestilling overalt
Også hos det Radikale Venstre får LBL's ønske om åben sæddonation i det offentlige sundhedssystem medvind.
»Selvfølgelig burde det være muligt. Vi er tilhængere af ligestilling i enhver sammenhæng, men foreløbig tror jeg, at vi skal have loven om adoption igennem,« siger familieordfører Lone Dybkjær.

Familieordfører René Christensen fra Dansk Folkeparti er forarget:

»Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor en homoseksuel vil have børn, hvis han ikke har lyst til at have sex med en kvinde eller at bo sammen med hende. Det er helt forrykt,« siger han.