2. marts 2009 - 10:39
Der er død ko i din ost
Muslimer, jøder og vegetarer er fortørnede over mangelfuld mærkning af osteLillebror, Klovborg, Riberhus, Havarti. Når du spiser skæreost, får du ikke bare mælk, men også stoffer udvundet af ko- eller kalvemaver.
De fleste danske skæreoste er produceret med osteløbe, der er lavet af enzymer fra døde køers mavesække, men det fremgår ikke af varedeklarationen. Både muslimer, jøder og vegetarer føler sig vildledt.
»Vi har ikke en chance for at vide, hvilke oste, vi skal undgå. Det er dårlig service, at Arla og andre mejerier ikke mærker ostene, så forbrugerne frit kan vælge, om de har lyst til at spise affaldsprodukter fra slagterierne eller ej,« siger næstformand i Dansk Vegetarforening Sune Borkfelt på vegne af de cirka 50.000 danske vegetarer.
Foreningen har opfordret Arla til at mærke ostene, så det er til at skelne, om den enkelte ost er produceret med animalsk osteløbe eller mikrobiel osteløbe lavet på bakterier i et laboratorium.
»Et reelt mærke ville være det ideelle, men i det mindste kunne Arla og andre mejerier skrive det i ingredienslisten. Det drejer sig bare om at tilføje et enkelt ord, nemlig 'animalsk',« påpeger Sune Borkfelt.
Forbudt for muslimer
Også muslimer og jøder kan komme i klemme. Jøder, fordi de ikke vil blande kød og mælk, og muslimer, fordi de ikke kan være sikre på, at maven kommer fra en halalslagtet ko eller kalv. Imam Abdul Wahid Pedersen er både overrasket og fortørnet, da 24timer oplyser ham om, hvordan mange danske skæreoste fremstilles.
»Det er de færreste muslimer klar over. Personligt troede jeg, at osteløben blev lavet i et laboratorium uden indblanding fra slagtede køer. Der er helt klart behov for en mærkning på ostene,« siger Abdul Wahid Pedersen og bemærker, at han nu vil lægge sine ostevaner om og købe kosher-certificeret skæreost, hvor han kan være sikker på, at mælk og kød ikke er blandet.
Imamen vil gerne vide, hvordan den egentlige produktion foregår hos det danske firma Chr. Hansen, som fremstiller en tredjedel af al verdens osteløbe.
»Der kan være noget teknisk, der gør, at muslimer alligevel godt kan spise osteløben, men umiddelbart vurderer jeg, at den er haram - altså forbudt for muslimer,« siger Abdul Wahid Pedersen.
3 af 60 er halal
Chr. Hansen oplyser, at ud af 60 typer animalsk osteløbe, er der kun 3, der laves af maver fra halalslagtede køer og kalve. Og de bruges sjældent i oste til det danske marked, fortæller Theis Bacher, marketingchef for enzymer hos Chr. Hansen.
»I Danmark går man hverken op i, om det er halal eller kosher. Det er der meget mere fokus på i udlandet,« siger han.
Rabbiner Amichai Shoham bekræfter, at det i Danmark kan være besværligt at spise fuldstændig efter kosher-reglerne, fordi det ikke altid fremgår af ingredienslisten, om mælk og kød er blandet i det enkelte produkt.
I Forbrugerrådet finder fødevarepolitisk medarbejder Camilla Udsen det meget problematisk, at osten ikke er mærket.
»Det fratager forbrugerne et valg, som de helt åbenlyst har ret til.«
En enkelt Thise-ost
Mejeriforeningen, som repræsenterer næsten alle danske mejerier, har hidtil ikke været opmærksom på problemstillingen. Men kommunikationschef Turid Fennefoss Nielsen opfordrer nu Forbrugerrådet til at henvende sig med kravet om, at den animalske osteløbe skal deklareres.
»Så vil vi tage det op til seriøs drøftelse med vores medlemsvirksomheder, om de har er behov for en branchepolitik på området,« siger kommunikationschefen.
Hos Thise Mejeri producerer man en enkelt ost med vegetabilsk osteløbe, som er det samme som mikrobiel osteløbe. Det fremgår på forsiden af emballagen, men på mejeriets andre oste med animalsk osteløbe, står der intet om oprindelsen.
»Den traditionelle måde at lave ost på er med animalsk osteløbe, og derfor føler vi ikke, at vi behøver fortælle forbrugerne, når vi bruger den,« siger kvalitetschef Jacob W. Jensen.
Danskerne spiser i gennemsnit 16 kilo ost om året, viser tal fra Mejeriforeningen.
Osteløbe - på tre måder
- Animalsk osteløbe: Enzymer filtreret fra ko- eller kalvemaver. Det er den mest brugte type osteløbe i danske oste. Bruges også overvejende i hollandske og franske oste.
- Fermenteret osteløbe: Er lavet på en skimmelsvamp. Den mest udbredte form på verdensplan. Bruges slet ikke i Danmark, selv om den er fuldt lovlig. Bruges meget i USA, Australien, Brasilien og Rusland.
- Mikrobiel osteløbe: Er lavet på en ikke genmodificeret bakterie. Bruges i Danmark til de oste, der ikke er lavet med animalsk osteløbe.
Vis vennerne på Facebook hvad du læser lige nu på 24timer.dk!
Klik på knappen "Connect with Facebook" og følg instruktionen.
Anbefal artiklen "Der er død ko i din ost" på Facebook.
Når du anbefaler en artikel fra 24timer, sættes artiklens overskrift ind med et link til artiklen, på din Facebook væg. Log ud af Facebook
Mest læste artikler
- Mæglerne endelig klædt af til skindet
- Kun hver 10. kvinde reddes af kemoterapi
- Spis fastfood med bedre samvittighed
- SE VIDEO: 'De fleste ulykker sker med lemmet!'
- For godt til at være sandt
- Ny mariehøne kan ødelægge dine møbler
- Nyd solens D-vitamin nu
- »Hele min krop strittede imod«
- SE VIDEO: Tennis tryllekunstner
- Århus festuge: Dag 6
|
uslarsen Min samtale med min sagsbehandler Min samtale med min sagsbehandler, gik rigtig godt. Hun ville med det samme i samråd med mig, gå igang med.. |
|
|
danser med ovne pressens terrorparagraffer TV2 kom med nyheden idag, Torsdag, at de hollandske myndigheder havde løsladt de to nye terrormistænkte,.. |
|
|
fjaale dækblad fra et trompettræ Hvorfor mon det hedder et Trompettræ - man kan ikke spille på det .... måske kan det dække over.. |
|
|
guardian- Simple Minds The Gods are here Jeg er en sjæl der bærer livet videre i min krop klædt i sort og hvidt gennem.. |
|
|
lisbet foss Hvorfor græder du Mor? Drengen: Hvorfor græder du, Mor? Moderen: Det er fordi jeg er kvinde. Drengen: Det kan jeg ikke.. |
|
fltt FY FA`en FOR EN STINKER - SVERIGE TIER.. Fru Larsens Tænke Tank Sverige opfører sig, som en pædofil Julemand, der også er blevet taget.. |
|
|
moskito Ondt i røven tråde. Hold da helt op, hvor er der mange "ondt i røventråde" selv i "de bedste grupper" gad vide om det smitter.. |
|
|
snabelsen Stakkels prins Henrik.... Efter at en dansk/fransk journalist har griflet en bog om vores allesammen prængs, er han kommet på.. |
|
|
isabelle AFRIKANSKE PROSTITUEREDE. jeg så i TV- avisen, at politiet forsøger at fjerne de afrikanske kvinder, der nu huserer foran Tivoli og.. |
|
|
hornfisken Overskred min egen grænse idag, og.. Det kan være svært med at sætte egne grænser, mine forældre sidder med fryd og lytter.. |
|
anne-berit Bryllup, min datter og svigersøns Er der nogle af jer, der kan give nogle gode input til min bryllupstale til min datter? Har da selv noget på.. |
|
|
fltt FY FA`en FOR EN STINKER - SVERIGE TIER.. Fru Larsens Tænke Tank Sverige opfører sig, som en pædofil Julemand, der også er blevet taget.. |
|
|
ruthie_ Er NemID noget for dig? Link.... NemID er den nye elektroniske signatur, der for alvor skal sætte skub i den danske vision om.. |
|
|
lars nunne Børn med ondt livet , parkeres! Børn og unge psykiatrien halter bagefter. Behandlingsgarantien er sat til 8 uger, men den reelle ventetid er 42.. |
|
|
snabelsen Stakkels prins Henrik.... Efter at en dansk/fransk journalist har griflet en bog om vores allesammen prængs, er han kommet på.. |






Jeg har nok den holdning at når mejerierne har lavet oste på den gammeldags måde i 100 vis af år, så skal de da blive ved med det.
I mine øjne ville det være helt ok at mærke de oste der indeholder vegetabilsk løbe, så kan man jo forudsætte at dem hvor der bare står løbe på, indeholder animalsk løbe.
De varer som mejerierne producerer til det danske marked skal da være som danskerne ønsker det. Jeg tror ikke man kan forvente at alle producenter af fødevarer og lignende indfører en hel masse ekstramærkninger af deres produkter af hensyn til minoriteter. Det er forretning for dem, og en masse ekstra mærkning koster jo...
Jeg tror da helt bestemt også at det står jøder, vegetarer og muslimer frit for at starte egen osteproduktion, hvor de producerer på en måde, som de finder opfylder deres krav. Ellers må de jo bede deres specialforretning om at importere noget der opfylder deres krav/ønsker.
Jeg er nok enig med dem der synes artiklen er lidt en storm i et glas vand, og er bestemt enig med ham der skrev, at det da var meget værre, hvis de puttedelevende ko i osten...
Der er i øvrigt også død ko i den lasagne jeg skal have i aften...
Nogle nærmest hader den, fordi de kender emnet i forvejen - hvorfor læste I så artiklen?
Som vegetar fandt jeg for et par år siden ud af at ost kunne indeholde animalsk osteløbe - vi lærer så længe vi lever, vi kan jo ikke vide alt.
Jeg kan godt lide shock-titlen, da den vakte interesse. Indholdet for et tema, mange ikke kødspisere taler en del om. Og journalistens personlige holdninger.
Desværre er skæreost ikke det eneste mælkeprodukt der indeholder noget fra et dødt dyr, det gør bl.a. yoghurt også.
Frank! Gelatine/husblas kan godt fås vegetarisk bl.a. udvundet af alger og behøver derfor ikke, som det lyder på dig, være kemisk - læs dog lidt om emnet før du ytrer dig.
Vil takke 24timer for artiklen. Synes det er synd at der ikke tages "hensyn" til alle
"os andre" og vores principper og regler.
Jeg har læst alle andres meninger omkring artiklen. Men en ting burde være på plads.
Nu er vi her i Danmark. vi bor her og vi kan ikke lave om på vores religion på grund af det. Synes det er virkelig synd hvis nogen har en forventning om det.
Synes bare at der skal være "plads" til os allesammen...
Mage til ussel journalistik skal man lede længe efter. Og det er ikke engang fordi det er provokerende ment, det er direkte uvidenhed.
Wuav, det er forbigået de to journalister, hvad resten af almindeligt mennesker ved - at osteløbe kommer fra komave. Vågn op - det har været dansk tradition århundreder. Hvorfor skal der mærkes omkring det? For engangs skyld er jeg enig med Arla om at en evt. mærkning skal være positiv, altså hvis osteløben IKKE er animalsk.
Fuldstændig uforståelig vinel på den historie, hvis I savner overskrifter, skulle der være rigeligt at tage af i disse dage.
Hvor tror i så at gelatine eller husblas kommer fra, det bruger man iøvrigt i vingummi, lakrids og desserter....Kan i alle sammen sige i kor: KNOGLER, HUD og diverse overskudprodukter fra slagtedyr. Det er muligt man idag er begyndt at fremstille det syntetisk, men er det sundere?????
Tænk lidt over naturligheden i produkterne, istedet for at skrige på en masse kemi, som ingen kender den langsigtede effekt på!.
Jeg har et ord til artiklens forfatter: Ignoramus!!!!
Fred være med det - jeg vidste det ikke - en masse andre gjorde, og syntes 24 spildte tid på en artikel som der ikke var nogen historie i - og farede så i blækhuset!
Noget godt affødte artiklen da - vi fik en masse nye profiler på 24.dk - som forhåbentlig bliver på sitet - og kommenterer - eller skriver blogs - langt ud i fremtiden ;0)
- og Nej, Randi - ikke ansat på 24.dk :0)
Tja, så gik det op for 24 timer hvordan man laver ost, Tillykke! Det er da nyheder der vil noget - et par tusind år og så blev det forsidestof.
Med mejeribrig som erhverv er det bare lidt ærgerligt at se, at uvidenhed skal blæeses op og udstille et helt erhverv som kriminelle fuskere, fordi de grumme osteproducenter bruger "slagteriaffald" som man sågar har formuleret det. Kære venner, osteløben udvundet af kalvemaver er hele grundlaget for osteproduktion, det var sådan man fandt ud af at lave ost! Der er ikke noget uhygiejnisk og ulækkert ved det.
Hvad vil man opnå hermed, andet end at skræmme forbrugeren og skade dansk mejeribrug. - kom så 24 timer, lad os da få et par Muhammed tegninger mere som kan skade dansk erhversliv og genere muslimerne, i ytringsfrihedens hellige navn!
Sidespring, men hvad hjertet er fult af....
Tilbage til osteløben. Undersøg dog hvad det er i skriver om. Hvad er formålet med denne artikel? Endnu engang skal Arla så trækkes iggen skidtet og fremhæves som de slemme fyre. Ja, jeg er ansat ved Arla og det er jeg stolt af! Bevares, Thise laver også ost med animalsk løbe, men helt ærlig, Arla laver også ost med mikrobiel løbe.
Kort sagt, det kan hidse mig op at man kan bruge spalteplads på noget så plat og blæse det så stort op. Hvem stå for tur i morgen, - Hvad er der i vingummi, eller - advarsel, brug ikke husblas i madlavningen.
Ketil: Ja, var lige ved at overveje om jeg kunne have udtrykt mig SÅ forkert;o)
Pia: Er du ansat ved 24-timer?!
Hvorfor føler du at du skal være, eller rettere sagt lege dommer over andres skrivefærdigheder. Du opnår jo ikke mere respekt af den grund :)
Hold jer til emnet. Ud over muslimer og jøder - så nævner 24.dk også VEGETARER - og mig bekendt er denne gruppen mennesker - som er vegetarer - ikke en religiøs sekt eller lignende... Dem "hopper" I ganske ubemærket henover - og kaster jer i stedet for over muslimerne/jøderne... i jeres kommentarer.
Det er vist artiklen der drager de omtalte grupper ind i teksten,
ved at fortælle hvad Wahid Pedersen mener om sagen.
Randi - gør jeg nu heller ikke - sluger med hud og hår :0)
24timer er den tyndeste 'avis'. Luk den!
Cristoffer: godt formuleret og god pointe!
Journalisterne på 24.dk er skutte så dumme som I giver udtryk for - de har da bl.a. sørge for at Hesselbjerg blev væltet af pinden... og det er vel ikke så ringe endda ;0)
Velkommen til jer begge ;0)
Selvfølgelig har journalisterne sat sig ind i emnet - de fortæller bare historien, fordi de formoder, at der nok findes en del mennesker, der ikke ved, hvad rent faktisk osteløbe er. Jeg blev ihvertfald klogere - men holder mig da ikke fra produktet.
Til Pia:
Hvis man er så interesseret i at vide hvad f.eks. E-numrene står for, så kan man jo gå ind på positiv-listen og se det der. Ligeledes kan man, hvis man vil vide hvad løbe egentlig er, google det... Så vil man også finde ud af at det intet har med stoffer fra en død komave at gøre, men et enzym fra kalvemave. Det jeg mener er bare at dem der har prøvet at kloge i emnet ved at skrive en artikkel ikke har læst på lektien først.
Vil du så også vide alle mælkebestanddelene i ostemælken?!
Jeg kan ikke se at man skal skrive andet end "løbe" på deklarationen...
Nyhed!! de fleste personbiler køre på Benzin!! - hey benzin laves da af Olie som er fossiler, som er døde dyr og planter (og ting)..
ÅRETS NYHED I 24TIMER - Danske biler køre på døde dyr!!!!!
ÅRETS NYHED I 24TIMER - I Danmark vasker man hænder i døde dyr!!!!!
bla bla...
Blot fordi "folk" ikke længere ved hvad et bryggers skal bruges til, hvordan man laver smør og tjaa Øl. Så bliver det pludeselig en overskrift. Come on drop færdigretterne!! Madvare kommer fra planter og dyr... ikke køleren i supermarket.
En lille side til folk der vil selv...hjemme produktion
Jeg ved godt at der er osteløbe i ost - men vidste som sagt ikke, hvad det var lavet af - troede at det måske var en koncentreret mælkemasse eller lignende *G*
Det er sgu da et eller andet sted for dumt. Det ligner mest af alt en sensationsjagt.
For ikke særlig mange år siden, udvandt man insulin til diabetis patienter fra svin - altså undskyld mig .... Det her er hverken unaturligt, genmanipuleret eller på anden måde noget nyt.
Hvis ikke samfundet har større problemer, så er vi heldig stillede.
Lad dog for pokker være med at spise Dansk Ost.
Jeg kan sende jer Noget Gedeost hernedefra,.
Og så fyld munden - så vi andre slipper for at høre på jer.
Nej - det gør der ikke - og det fortæller bl.a. ARLA - at de ikke vil reklamere med.
Det er jo dét hele humlen handler om.
Så ved du måske også, hvad der står bag samtlige E-numre???
Gad vide om 24.dk havde regnet med, at kommentarer til denne artikel ville dreje over i en helt anden grøft....
Et sådan udtalelse har da ikke meget med emnet at gøre: Hvis alle vores såkaldte "perler" ikke synes, at det er til at holde ud at bo i Danmark, kan de da bare rejse hjem igen. Vi har da ikke inviteret dem.
Hvis jeg f.eks. ikke ønsker ost med komaveenzymer, hvor skal jeg så rejse hen???
Hold jer til emnet. Ud over muslimer og jøder - så nævner 24.dk også VEGETARER - og mig bekendt er denne gruppen mennesker - som er vegetarer - ikke en religiøs sekt eller lignende... Dem "hopper" I ganske ubemærket henover - og kaster jer i stedet for over muslimerne/jøderne... i jeres kommentarer.
Kan man andet end at grine, når der bliver skrevet en hel dobbeltside og forsiden ryddes, bare for at vise at journalisterne ikke har tjekket op på deres historie?!
Pinligt at skrive så meget om nogen man tydeligvis ikee har den fjerneste viden om.
Så vidt jeg ved, står der på varedeklerationen at der er tilsat løbe (=enzym fra kalvemave). En teknik, der er så gammel, at det er fundet beskrevet på hulemalerier.
Mon man ikke kunne have fundet noget smartere at skrive om? Håber journalisterne bag denne artikkel er meget pinligt berørte over at fremstille sig så uvidende.
Hvis alle vores såkaldte "perler" ikke synes, at det er til at holde ud at bo i Danmark, kan de da bare rejse hjem igen. Vi har da ikke inviteret dem.
Rent personlig er jeg da lige glad med, hvad der er i min ost. Er der ikke også hesteblod i lakrids? Det har jeg da ladt mig fortælle.
Hvis de ikke leve med maden som den er her, må de søge et andet sted hen. De ville jo heller ikke ændre skikke for vores skyld hvis vi indvaderede deres lande i tusindvis
Spiser ikke selv ost, stivnet muggen mælk er ikke lige min kop te, men fuld opbakning til Arla herfra.
Osteløbe er et enzym og IKKE en komave.
Hvis jøder, veganere eller muslimer ikke vil spise det kan de da bare lade være.
Gud ved hvordan man laver fetaost.
Mon ikke der også indgår osteløbe i den produktion?
Den sælger vi da vist masser af til muslimske lande.
Det her er det rene vås.
Uanset hvad så findes der altså rester af blodceller i al mælk og det har der altid gjort, men det har nu aldrig forhindret jøder i at drikke den.
Også muslimer og jøder kan komme i klemme. Jøder, fordi de ikke vil blande kød og mælk, og muslimer, fordi de ikke kan være sikre på, at maven kommer fra en halalslagtet ko eller kalv. Imam Abdul Wahid Pedersen er både overrasket og fortørnet, da 24timer oplyser ham om, hvordan mange danske skæreoste fremstilles.
Så kan de jo fremstille det under andre vilkår selv, men bare
ikke her i landet.
Hvorfor skal dyr lide fordi de tror på noget mærkværdigt noget?
Er det virkelig allahs vilje, at dyr lider unødvendigt?
Og hvad angår muslimerne, så snakker vi jo ikke om svinemaver, men ko- og kalvemaver.
Lad da være med at spise ost, hvis ikke I kan lide det.