1. april 2009 - 22:09
Studerende fra andre lande sænker niveauet
Mere engelsksproget undervisning kan gå ud over kvaliteten, advarer ekspertUdenlandske gloser kommer formentlig til at fylde mere på de danske universiteter i år.
Flere universiteter melder i hvert fald om en stor stigning i antallet af udenlandske ansøgere.
Det viser en rundringning, som 24timer har foretaget. Halvdelen af landets otte universiteter har netop opgjort tallene, og her er der fremgang over hele linjen. På Syddansk Universitet er der for eksempel 37 procent flere udenlandske ansøgere i år end sidste år, mens Roskilde Universitet har oplevet en stigning på 32 procent. Størst har fremgangen været på Copenhagen Business School med mere end en fordobling i antallet af ansøgere uden for landets grænser.
Tendensen glæder studiechef Annette Juhl Hansen.
»Vi er glade for at tiltrække studerende og især de udenlandske, fordi de er med til at sikre vores internationale studiemiljø. Vi vil ikke bare undervise de danske studerende på engelsk, men have en total internationalisering af uddannelsen, og derfor er udlændingene en vigtig skare,« siger hun.
Lavere faglighed
Men flere udenlandske studerende og mere engelsksproget undervisning er ikke nødvendigvis et gode. I hvert fald ikke for de danske studerende. Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget af lektor Hanne Tange fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Hun har undersøgt engelsk som undervisningssprog på de videregående uddannelser, og konklusionen er, at det fører til lavere faglighed, mere envejskommunikation og mindre humor.
»Mange tror, at når undervisningsmaterialet er på engelsk, så gør det ikke noget at slå over i engelsk som formidlingssprog også. Men mange danske studerende vil få mere ud af at få det på dansk, fordi underviserne bedre kan forklare sig. Hvis de skal koncentrere sig meget om at modtage undervisningen, har de for eksempel ikke overskud til at stille spørgsmål.«
Engelsk vinder frem
På en fjerdedel af alle danske universitetsuddannelser - 198 ud af 810 - er en del af uddannelsen på engelsk, viser tal fra 2007. Ifølge eksperter er tallet nu endnu højere og vil fortsætte med at stige.
»Engelsk gjorde det sværere at deltage aktivt«
Undervisningen er forbi for i dag. Rasmus Sommer og Søren Stenager har smidt sig i studiecafeens velpolstrede lænestole med en bærbar computer, kaffekopper og hindbærmadder.
I dag var undervisningen på dansk. Men de to statskundskabsstuderende på Københavns Universitet har også undervisning på engelsk af og til, og de kan ikke helt finde ud af, om der er flest fordele eller ulemper.
»Der kan godt være en sprogbarriere, hvis der skal kommunikeres noget komplekst. Det kan også være svært at få noteapparatet til at køre, når man blander dansk og engelsk sammen. Men på den anden side er mange af vores tekster jo på engelsk, og så er det sundt nok også at blive undervist på det sprog,« siger 21-årige Rasmus Sommer.
Studiekammeraten er enig:
»Jeg har set MTV, siden jeg var 14 år og har ikke noget problem med engelsk. Men derfor kan jeg alligevel godt frygte, at der går noget stof tabt fra underviser til studerende. Vil man til gengæld gerne arbejde i udlandet, er det jo et godt forspring,« mener Søren Stenager.
Gik ud over udbyttet
25-årige Louise Dose læser antropologi på Aarhus Universitet, og hun er til gengæld ikke i tvivl. Undervisning på engelsk af en dansk lærer for 30 danske studerende kunne hun ikke se meningen med.
»Engelsk gjorde det sværere for mig at deltage aktivt i timerne, fordi jeg ikke syntes, at mit ordforråd rakte til at forklare mig i en debat. Jeg blev mere passiv. Det gik ud over udbyttet, fordi jeg ikke fik kastet nogle ting ud i plenum og derfor kunne være i tvivl, om jeg havde forstået det rigtigt. Det var ærgerligt for undervisningskvaliteten,« siger hun.
3 skarpe til Helge Sander (V)
1. Hvad synes du om, at antallet af udenlandske ansøgere er steget?
»Det er utrolig glædeligt, for det er meget vigtigt for et lille land som Danmark med input udefra. International tænkning og udsyn er afgørende i den globale konkurrencesituation.«
2. Frygter du ikke, at det kan gå ud over de danske studerendes faglighed?
»Jeg har hørt om problematikken, og derfor besluttede jeg også i sidste uge at foretage en undersøgelse af kvaliteten på de engelsksprogede uddannelser. Det er vigtigt, at underviserne for eksempel har et højt nok niveau.«
3. Hvordan vil du forhindre, at mere og mere undervisning bliver på engelsk?
»Selvfølgelig er jeg ikke interesseret i, at al undervisning bliver på engelsk. Jeg synes, der er en fin sproglig balance nu, hvor engelsk bliver brugt, så ofte det kan være med til at hæve niveauet.«
Annonce: Blue Lagoon Weekend fra 2.985,-
Vis vennerne på Facebook hvad du læser lige nu på 24timer.dk!
Klik på knappen "Connect with Facebook" og følg instruktionen.
Anbefal artiklen "Studerende fra andre lande sænker niveauet" på Facebook.
Når du anbefaler en artikel fra 24timer, sættes artiklens overskrift ind med et link til artiklen, på din Facebook væg. Log ud af Facebook
Mest læste artikler
|
wsoelberg SIN RIGE KONES MAND Dagens lyspunkt Som bilist er hr. justitsfilister mere fuld af løgn end af latin. Dagens vise vers Hvad han.. |
|
|
com Brian igen-igen - Hvem mon får.. Hvad der først lød som én af årets første store jokes , ser nu ud til at blive en.. |
|
|
marsterleon LÅ OG SÅ HVORDAN NOGLE AF DE UNGE VAR.. Ja må tage mig til hoved at tænke på hvordan verden har udviklet sig med hensyn til måden.. |
|
|
erikhaaest Aldrig igen min stemme til VKO Aldrig - ALDRIG mere vil jeg sætte mit kryds ved VK eller O, efter den behandling regeringen har givet Camilla.. |
|
|
staley22 Fred være... Og længderne voksede. Brede, lange, dybe og alt alt for høje. Og der længes, men måske var det.. |
|
isabelle A MOMENT LIKE THIS Fedt Melodi grand prix. Og den bedste sang vandt, synes jeg. Også smart med en mand, der har.. |
|
|
r0sa Fint ska' det være! I dag har jeg været i børnehave. Og det var ikke spor sjovt. Pædagogen var en sur mokke og jeg var.. |
|
|
queserasera ER mænd bare nogle vatnisser uden.. Jeg har lige læst ugens klumme og sidder nu og undrer mig. Jeg er jo single og har derfor ikke problemet inde.. |
|
|
thehazler Fra et svin & en vatnisse Dagens bloghøst er nedslående. En kvinde har fundet ud af, at hendes mand har bedraget hende med en.. |
|
|
bismag hvad sker der for Jer? i klager og hakker og fnidrer i et væk...jeg er ikke sikker på om det er mig eller atmosfæren.. |
|
queserasera ER mænd bare nogle vatnisser uden.. Jeg har lige læst ugens klumme og sidder nu og undrer mig. Jeg er jo single og har derfor ikke problemet inde.. |
|
|
drforch Integration – flettepligt eller.. Integration – svaret på alle problemer! Hvis bare alle de der kommer hertil bliver integreret, så er.. |
|
|
belladotte UNDERLIGT jeg har en hjemmeside ,hvor jeg sælger mine børns brugte tøj de er voksede ud af for en billig.. |
|
|
marsterleon JA MISUNDELSE KAN VÆRE EN GRIM TING.. Ja jeg fik person ind i anden debat som spurgte mig om hvad jeg bidrager til vores samfund med og da jeg er.. |
|
|
queserasera Bloggen holder flyttedag ... og kan fremover læses her Alle er velkomne på den nye adresse. |





Med valgfrihed, mener du så at det er eleven eller universitet der selv skal vælge om undervisningen skal foregå på dansk eller engelsk? Jeg tror det kan være svært at føre ud i livet i praksis, hvis eleverne selv skal vælge, da det kan kræve 2 x undervisere til samme fag, hvis der skal undervises på begge sprog. Pt. bliver der jo ikke ligefrem tilført ekstra midler til undervisningen her i landet.
Mon ikke der findes mange højt intelligente mennesker, som måske ikke liige har sprog-øre, men som alligevel har et kæmpe potentiale for, at kunne tage en eller anden form for akademisk uddannelse... Og som i sidste ende kunne vise sig at gavne landet med sin høje uddannelse.
Det er så alle dem vi pludselig sorterer fra her....
Hvorfor ikke bare gøre det valgfrit? Det fatter jeg ikke... Så kunne det stå den studerende frit for, om vedkommende vil vælge et universitet hvor undervisningen foregår på engelsk eller dansk...
Det er allerede sådan at engelsundervisning starter i 3. klasse, så en elev når faktisk 6 års undervisning, 7 hvis de går i 10., inden de ryger videre til gymnasie, HH eller HTX, hvor de får 2-3 år mere afhængig af valgfag, så de burde egentlig have år nok.
Jeg tror måske man kunne hente noget ved at gøre undervisningen på de gymnasiale uddannelser mere målrettet mod verbal kommunikation, så de vare bedre rustet til at modtage undervisning og debattere på engelsk.
men tror faktisk at der skal gribes hånd om det allerade i folkeskolen, og starte med engelsk i 3-4 klasse også tysk i 5-6 klasse, også lave undervisningen helt om!
tysk er faktisk langt letter at lære end det engelsk sproget, og det fremmer faktisk danmark gevaldig meget på konkurance planene hvis der bliver spyttet nogle flere fremmede sproget unge mennesker ud fra diveres akademiske uddannelser..
jeg lærte ikke sprog da jeg gik i skolen, det lærte jeg da jeg kom ud i erhvervs livet..!
Jeg havde lige grundledet i min grammatik, og det var så det..!
Jeg fik i følge den nye karkater skala 10 i engelsk og 7 i tysk..!
Og min skriftelige var osse 7 i begge fag.. det svare til den gamle karaktere skala til 8-9 stykker..!
og jeg syntes at tyske/østrigske film er gode, og at tyskland er blevet væsentligt bedre med årene til at bibeholde fremmede sproget film på det sprog og tekstet det med tysk undertekst..!
Hørte med et halvt øre i morges at en grund til at tyske unge uddanner sig i Danmark, er det ligeværdige forhold mellem elev og lærer i stedet for den disciplinlære form der åbenbart hersker på deres egne uddannelser. Det synes jeg er værd at fremhæve, for det er vel sådan at når man har adgang til at vælge uddannelse efter sine egne interesser og evner, så burde det ikke være nødvendigt at have streng discipling. De studerende kommer der som oftest fordi de selv gerne vil!
Og ikke mindst, er underviserne på uni godt nok rustede til at udføre undervisning på engelsk?
Man kunne vel godt forestille sig en form differenrieret undervisning, så der ikke står en dansk lærer og underviser 30 danske elever på engelsk, som en af de studerende beskriver i artiklen. Det gør selvfølgelig at undervisere ikke i helt samme grad kan trække på rutinen, men omvendt gør det måske også deres job mere udfordrende og spændende.
Også er det sundt for især de danske unge at der kommer studerne fra udlandet af..!
DTU har kørt i rigtig mange år med engelske sproget! både i undervisning samt i bog form, og da mange af deres forsker er engelsk sproget har jeg da aldrig hørt dem klage derud, men tværtimod er det nogle af verdens bedste ingeniør som bliver spyttet ud fra DTU af!