Forsker: Pinligt ikke at måle efter forstyrrende stoffer

Systematiske blodprøver af befolkningen afslører hormonforstyrrende stoffer i flere lande. Men det vil man ikke i Danmark

I USA, Sverige og flere andre europæiske lande måler man systematisk befolkningens blod for at tjekke, hvilke hormonforstyrrende stoffer, folk har i sig.

Men det gør man ikke i Danmark. Ifølge en forsker må sådanne målinger dog være første skridt på vejen i forebyggelsen mod de konsekvenser, som hormonforstyrrende stoffer som pesticider, flammehæmmere, ftalater og parabener kan føre med sig.

Det drejer sig ud over fedme og kræft også misdannelse på nyfødtes kønsorganer og efterfølgende risiko for barnløshed og alvorlige sygdomme.

»De målinger skal gøres på store persongrupper, hvis du overhovedet vil have en fornemmelse. Det er pinligt, at myndighederne ikke gør det og mærkeligt, at de, som har ansvaret for, at vi ikke bliver udsat for farlige stoffer, ikke kan finde ud af at lave et system for at måle, hvor meget der lander i danskerne,« siger professor Philippe Grandjean, Center for hormonforstyrrende stoffer.

Lige nu eksisterer der derfor ikke et prioriteringsgrundlag for, hvordan man skal bruge ressourcerne, mener han.

4.000 prøver i fryseren
Professor Tina Kold Jensen fra Syddansk Universitet har gennem flere år søgt penge til at undersøge en gruppe danskeres blod for indhold af hormonforstyrrende stoffer, for hun har 4.000 blodprøver i fryseren.

»USA og flere andre lande har gjort dette i flere år, men i Danmark vil ingen betale. EU vil heller ikke, da man her mener, det er en national opgave.«

Professor Erik Skakkebæk på Rigshospitalet er blevet mere og mere bekymret gennem de sidste 10 år, han har forsket på området.

»I forhold til, hvad man gør for at beskytte os, er det klart et område, hvor der bør oprustes.«
Miljøstyrelsen: Ikke en idé

I Miljøstyrelsen har man ikke tænkt sig at tage blodprøver på befolkningen.

»En blodprøve giver ikke noget svar på, om det er farligt, og hvor kemikalierne kommer fra. Derfor synes vi ikke, det er det vigtigste. Vi prioriterer det forebyggende og screener og regulerer kemikalierne og giver informationer om dem,« siger funktionsleder Pia Juul Nielsen fra Miljøstyrelsen.


»Vi er forsøgsdyr for kemikalie-industrien«
»Farlige kemikalier er overalt omkring os, men også indeni os - i vores blod, i ammende kvinders brystmælk og selv hos nyfødte børn er der rester af kemikalier.

Vi er forsøgsdyr for kemikalieindustrien, som forurener os med tungmetaller, parabener og mange andre farlige stoffer. Vi er nødt til at forhindre, at 'kemikaliesygdomme' som kræft og hormonforstyrrelser får lov at sprede sig uhæmmet i fremtiden.

Det kræver, at vi tør fjerne de produkter fra hylderne, som er farlige. Og det kræver, at vi tør se problemerne i øjnene. Det kræver, at vi i EU står sammen om en benhård miljøpolitik. EU vedtog i 2006 kemikalielovgivingen REACH for at rydde op, hvilket blandt andet betyder, at nye kemikalier skal godkendes.

Desværre træder reglerne først i kraft endeligt i 2022. Derfor vi nu nødt til at sætte folkesundheden før virksomhedernes indtjening og på EU-plan nedsætte en enhed, som kan systematisk screener vores blod i EU, så vi kan følge omfanget og påvirkningen af kemiens påvirkning.

Forsigtighedsprincippet skal styrkes - vi har et i EU, men det bliver ikke brugt tilstrækkeligt. Danmark skal turde gå foran og forbyde mistænkelige stoffer.«

Christel Schaldemose (S) er medlem af Europa Parlamentet