Har du et følsomt barn?

Hvis dit barn er mere genert, filosofisk eller følsomt end de fleste andre børn, så har du måske et 'sensitivt' barn. Det er helt normalt og kan sagtens vendes til en fordel

Hun stiller 10 spørgsmål i minuttet om livets mening, døden og alt det ind imellem. Han  har svært ved at træffe beslutninger. Hun vender og drejer sig og kan ikke sove om aftenen, fordi hun har været til fødselsdag.

Han sætter sig ind på sit eget værelse bag en lukket dør, når I får gæster.  

Hvis du selv har børn eller hvis du bare godt kan lide at snakke om børn - så klik dig ind på denne her gruppe her på 24.dk

Kan du genkende dit barn? Så kan det være, at du har et særlig sensitivt barn - oversat fra det amerikanske 'Highly Sensitive Child'. Man mener, at mellem 15 og 20 procent af alle danskere er medfødt sensitive. Deres nervesystem bearbejder alle stimuli dybere end gennemsnittet, og derfor er de ofte kreative, begavede, dybsindige og har en stor indlevelsesevne.

Ingen store forandringer
Desværre er det ikke de positive sider af den medfødte sensitivitet, der springer først i øjnene på barnets omgivelser. Særligt sensitive børn opleves ofte som børn, der ikke tør noget, ikke gider noget og ikke er udfarende som andre børn.

»De bliver ofte hurtigere trætte, både af at være sammen med andre, af høje lyde og voldsomme tv-udsendelser. De er mere fysisk følsomme, de føler smerte stærkere end andre og mærker både dufte og smag tydeligere. Og så er de mere følsomme over for både små og store forandringer,« forklarer stresscoach og psykoterapeut Martin August, som sammen med sin kone, psykolog Lise August, har specialiseret sig i sensitive børn og voksne.

Lise og Martin August fortæller, at man som forældre til et sensitivt barn ofte føler, at man kommer til kort og derfor kan komme til at afvise sit barn.

En gave på godt og ondt
For eksempel vil nogle forældre forsøge at presse barnet mere, end godt er, eller forsøge at ignorere signalerne om udpræget følsomhed.

»Men det kan ikke betale sig at vende det blinde øje til,« siger Martin August.

»Det er en gave på godt og ondt, en udfordring for forældrene. Hvis man i stedet arbejder positivt med det - for eksempel undgår for mange stimuli, hjælper barnet til at fordybe sig og skruer lidt ned for ambitionerne, så kan følsomheden blive en fordel,« siger Lise August.

For eksempel kan hele familien få gavn af det sensitive barns følsomhed, fordi den slags børn er enormt gode til at mærke farer, konflikter og mistrivsel. Barnet bliver hele familiens termometer, og ingen i familien trives, hvis det sensitive barn ikke har det godt.

Et puf - og støtte
Men det betyder ikke, at sensitive børn skal skånes for det hele.

»Sensitive børn har brug for at blive klædt på til det liv, de skal leve. Så noget af det vigtigste er at finde balancen mellem at skåne dem og udfordre dem. Barnet skal lære at konfrontere sin frygt. Hvis de er bange for mørke, så giv dem en lommelygte, og gå med dem ind i mørket den første gang. Der er brug for både støtte og et lille puf,« siger Lise August.

Forskning viser, at sensitive børn, som har en vanskelig barndom, som voksne har  større risiko for at blive ramt af stress, angst og depression, end såkaldt almindelige børn. Til gengæld bliver sensitive børn, som støttes i løbet af barndommen, ofte mere lykkelige som voksne end 'normale' børn. Og da de ofte er detaljeorienterede, kreative og har en veludviklet mavefornemmelse, bliver de typisk dygtige og kloge voksne, som kan bestride jobs inden for både ledelse og for eksempel forskning.

»Hvis man giver sit sensitive barn en positiv selvopfattelse, bliver han eller hun også rigtig god til at undgå stress. Mennesker med et lavt selvværd arbejder hårdere, hvis der er for meget arbejde og ender med at blive stressede, mens mennesker med godt selvværd siger fra, når der er for mange opgaver,« siger Martin August.