24sjov 24foto 24Xtra Nyheder 24sport & spil 24familie 24entertainment
Community Blogs Grupper
Søg
5. oktober 2009 - 21:03

Giv dit barn styr på finanserne

Dit barns forhold til penge grundlægges i den tidlige barndom. Og du er rolle- modellen.

Hvor mange penge har jeg på min børneopsparing?« Har du også brugt et par sekunder på at overveje, hvad du dog skulle svare på sådan et spørgsmål? Det behøver du faktisk ikke at gøre. Ifølge økonomiekspert Lisbeth Nebelong er det nok at være ærlig, når børn stiller spørgsmål om økonomi.

»Det er vigtigt at være åben over for sit barn. Penge, økonomi og løn skal ikke gøres til et større tabu, end det i forvejen er i vores samfund. Ved at fortælle om, hvor meget man har givet for sit hus, eller hvor meget mor og far tjener, legitimerer man emnet. Tal om penge, som I taler om vasketøjet, så I afmystificerer det,« råder Lisbeth Nebelong.

Børn arver dine vaner
Det nytter ikke at fortælle dine børn, hvor vigtigt det er at spare op og passe på pengene, hvis du ikke selv praktiserer det i hverdagen. Børn lægger nemlig mærke til, hvad deres forældre gør - og ikke hvad de siger.

»Hvis du for eksempel køber nye plastikposer hver gang, I handler ind, lærer du dine børn, at det er sådan, man gør,« siger hun.

Men hvordan giver man sine børn et sundt forhold til penge og økonomi? Økonomieksperten mener, at forældre kan starte med ikke at skabe behov hos børn, som de reelt ikke har.

»Små børn har faktisk ikke særlig store økonomiske behov, før forældrene skaber dem med for eksempel mange gaver til jul og fødselsdage. Det er først i det øjeblik, børnene starter i skole og begynder at tale om, hvor de skal hen på ferie, og hvad de har fået i julegave, at behovene bliver større,« siger Lisbeth Nebelong.  

Når barnet får lommepenge, er det tvunget til at prioritere, hvad pengene skal bruges på. Det er med til at give barnet et mere realistisk billede af, hvad ting koster. Lisbeth Nebelong mener, at 10-20 kroner om ugen som start til små børn er rigeligt.

Tank-op på nettet
Når barnet får en mobiltelefon, er tank-op på nettet den bedste måde at lære børnene at administrere mobilregningen. Barnet får en fornemmelse af, at mobilforbruget koster penge afhængig af, hvor meget de bruger mobilen.

»Tank-op giver også børnene et realistisk billede af dankortet. Nogle børn tror nemlig ikke, at det koster penge at bruge et dankort,« siger Lisbeth Nebelong.

6 gode råd: Giv dine børn sunde forbrugsvaner

1
. Vær gode rollemodeller. Dit barn spejler sig i dig. Hvis du er storforbruger, bliver dit barn det også.


2. Tal med dit barn om, at alting koster penge, og at man må arbejde for at få råd til forskellige ting. 

3. Giv dit barn lommepenge, så det lærer at prioritere sine køb.

4. Det er okay ikke at have råd til det hele. Fortæl dit barn, at det kan ønske sig noget legetøj i fødselsdagsgave eller julegave.

5. Giv ikke børn i førskole-alderen for mange gaver. De kan ikke rumme det. 

6. Lær dine børn at spare ved at fortælle dem, at for eksempel el og vand koster penge. 



Af Louise Damløv/voresborn.dk

Facebook

Vis vennerne på Facebook hvad du læser lige nu på 24timer.dk!

Klik på knappen "Connect with Facebook" og følg instruktionen.
Anbefal artiklen "Giv dit barn styr på finanserne" på Facebook.
Når du anbefaler en artikel fra 24timer, sættes artiklens overskrift ind med et link til artiklen, på din Facebook væg. Log ud af Facebook
 
Philip Nunnegaard
Lommepenge er efter min mening en effektiv opdragelsesmetode.
Man lærer hurtigt at når man har brugt alle pengene op, må man vente til næste måned med at købe mere.

I 1979 fik jeg selv 30 kr. om måneden. Det svarer til små 90 kr. i dag.
Jeg var 12 år ved udgangen af 1979.
Mine jævnaldrende fik typisk 15-20 kr. om ugen, altså lige godt det dobbelte af hvad jeg fik.

Lidt sjovt at de fik ugepenge, hvor jeg fik månedspenge. Men det var vel fordi deres forældre stolede mindre på deres børns evne til at administrere pengene, end mine forældre gjorde.

Eller også var mine forældre bare bedre til at forklare mig, at når der ikke var flere penge, så var der bare ikke flere før den 1. i næste måned.
For ja! Jeg brugte dem sgu ofte op i løbet af den første uges tid. Men jeg vidste jo så også at jeg så bare ikke havde noget de sidste 3 uger af måneden.

Det skal dog lige siges at jeg ud over de 30 kr. havde mulighed for at tjene lidt ekstra på at tage ud at handle for mine forældre. Typisk sådan at jeg måske fik 20 kr. med til at købe noget som de vidste ville koste et sted mellem 15 og 20 kr., og jeg fik lov til at beholde resten.

Men så lærte jeg jo også at en ekstra indsats blev belønnet.

Endelig er der en anden ting: Min holdning til at købe på afbetaling eller tage forbrugslån.
Den er klart præget af mine forældre. Kun én eneste gang i hele min barndom har de købt noget på afbetaling.
Ellers var holdningen at hvis man ikke har råd til at spare op til at købe tingen, har man heller ikke råd til at betale afdragene.
 
uslarsen uslarsen
Min samtale med min sagsbehandler
Min samtale med min sagsbehandler, gik rigtig godt. Hun ville med det samme i samråd med mig, gå igang med..
danser med ovne danser med ovne
pressens terrorparagraffer
TV2 kom med nyheden idag, Torsdag, at de hollandske myndigheder havde løsladt de to nye terrormistænkte,..
fjaale fjaale
dækblad fra et trompettræ
Hvorfor mon det hedder et Trompettræ - man kan ikke spille på det .... måske kan det dække over..
guardian- guardian-
Simple Minds
The Gods are here Jeg er en sjæl der bærer livet videre i min krop klædt i sort og hvidt gennem..
lisbet foss lisbet foss
Hvorfor græder du Mor?
Drengen: Hvorfor græder du, Mor? Moderen: Det er fordi jeg er kvinde. Drengen: Det kan jeg ikke..
fltt fltt
FY FA`en FOR EN STINKER - SVERIGE TIER..
Fru Larsens Tænke Tank Sverige opfører sig, som en pædofil Julemand, der også er blevet taget..
moskito moskito
Ondt i røven tråde.
Hold da helt op, hvor er der mange "ondt i røventråde" selv i "de bedste grupper" gad vide om det smitter..
snabelsen snabelsen
Stakkels prins Henrik....
Efter at en dansk/fransk journalist har griflet en bog om vores allesammen prængs, er han kommet på..
isabelle isabelle
AFRIKANSKE PROSTITUEREDE.
jeg så i TV- avisen, at politiet forsøger at fjerne de afrikanske kvinder, der nu huserer foran Tivoli og..
hornfisken hornfisken
Overskred min egen grænse idag, og..
Det kan være svært med at sætte egne grænser, mine forældre sidder med fryd og lytter..
anne-berit anne-berit
Bryllup, min datter og svigersøns
Er der nogle af jer, der kan give nogle gode input til min bryllupstale til min datter? Har da selv noget på..
fltt fltt
FY FA`en FOR EN STINKER - SVERIGE TIER..
Fru Larsens Tænke Tank Sverige opfører sig, som en pædofil Julemand, der også er blevet taget..
ruthie_ ruthie_
Er NemID noget for dig?
Link.... NemID er den nye elektroniske signatur, der for alvor skal sætte skub i den danske vision om..
lars nunne lars nunne
Børn med ondt livet , parkeres!
Børn og unge psykiatrien halter bagefter. Behandlingsgarantien er sat til 8 uger, men den reelle ventetid er 42..
snabelsen snabelsen
Stakkels prins Henrik....
Efter at en dansk/fransk journalist har griflet en bog om vores allesammen prængs, er han kommet på..
Powered by Mingler