Klokkeklang: Larm eller en fryd for øret?

Regler om støjforurening gælder ikke kirkeklokker. Venstre vil diskutere sagen

En glad lørdag aften følges som regel af en træls søndag formiddag for Sofie Jepsen.

Hun bor nemlig klos op ad kirketårnet på torvet i Silkeborg. Bogstaveligt talt et tårnhøjt, religiøst vækkeur, der ved hjælp af 49 hollandsk støbte klokker fem gange dagligt minder omgivelserne om kirkens eksistens.

»Det er værst på helligdage, når de ringer i en halv time for at kalde til kirke. Man føler lidt, at man har et indre vækkeur, der vækker én hver morgen. Det er lidt belastende, må jeg nok indrømme,« fortæller Sofie Jepsen, der af hensyn til nattesøvnen ofte overnatter hos sin kæreste.

Ingen klokkegrænser
Men Sofie Jepsen må lære at leve med klokkeklang fra naboen.

For mens støj fra rockkoncerter, motorveje og produktionsvirksomheder er reguleret af Miljøstyrelsens regler om ekstern støj, og kirkens egne ansatte er beskyttet af Arbejdstilsynets støjgrænser på arbejdspladsen, er der ingen øvre grænse for, hvor meget klokkeklang de omkringliggende naboer må udsættes for.

Kirkeklokker er nemlig kategoriseret som såkaldt 'samfundsaccepteret støj'.

»Samfundsaccepteret støj er sådan noget, der kommer fra samfundsaccepterede formål. For eksempel fra udrykningskøretøjer, skoleklokker, afprøvning af alarmsirener - og så også kirkeklokker,« forklarer ingeniør Jesper Mogensen fra Miljøstyrelsen.

I Møllevangskirken ved Hasle i Århus kender man alt til utilfredse naboer. Beboerne på det nærliggende tandlægekollegie valgte for et år siden at klage over støjen fra kirkens klokker. I menighedsrådet erkender man, at der kan være godt med 'power på', når tårnets fire klokker ringer på samme tid.

»Vi er villige til at møde dem med hensyn til at få skruet ned for styrken. Men vi bliver ved med at ringe med klokkerne. Hvis vi stoppede helt, ville vi få endnu flere klager den anden vej,« siger menighedsformand Egon Mathiassen.

Støjen kan begrænses
Ifølge klokkekonsulent Erik Kure, der blandt andet rådgiver kirker i forbindelse med udskiftning af manuelle klokkespil til automatiske, tager kirkerne sjældent hensyn til den øgede opmærksomhed, der er omkring støj.

»Det er et spørgsmål om at tilpasse sig et rimeligt niveau. Jeg anbefaler, at man prøver at få et godt forhold til sine naboer ved for eksempel foring af tårnet eller retningsgivende foranstaltninger, der begrænser støjgenerne,« siger han.

Problemet er ikke ukendt blandt Folketingets kirkeordførere.

»Vi er bekendt med, at det nogen steder er et problem med bimlende og bamlende kirkeklokker - ikke mindst efter at man har indført automatisk klokkeringning,« siger religionsordfører Pernille Vigsø Bagge fra SF.

Rock og motorveje
Bente Dahl fra Det Radikale Venstre mener generelt, at kirkeklokker ikke skal have lov til at larme mere end rockkoncerter og motorveje.

»Vi har faktisk tænkt på at tage det op. Vi er i en anden situation i dag end i 1685, hvor loven blev lavet, og vi mener, at kirkerne bør underlægges de samme regler som alle andre,« siger hun.

Også i Venstre er der vilje til at tage klokkestøjen op til overvejelse.

»Hvis der er nogen, der føler sig forulempet af det her, er det da klart noget, vi vil kigge på,« siger Per

Bisgaard, som lover at drøfte emnet med kollegerne i Folketingets kirkeudvalg.

Jesper Langballe imod
Størst modvilje er der at spore hos Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti:

»Der er ingen tvivl om, at den altovervejende del af befolkningen holder af lyden af kirkeklokker. Er der virkelig folk, der føler sig generet, må man snakke sig til rette,« siger han.

Ringe-pligten

•  Støj fra kirkeklokker betragter Miljøministeriet som 'samfundsaccepteret' støj.

•  Samme bestemmelser gælder for støj fra udrykningskøretøjer og sirener.

•  Kirkernes ret til at ringe bunder i Danske Lov fra 1685. Kirkerne har pligt til at ringe solen op om morgenen og ned om aftenen. Ifølge 'Vejledning for Klokkeringning' fra 1993, skal op- og nedringning af solen ske med 100-150 klokkeslag, mens ringning ved gudstjenester skal ske med en halv times eller et kvarters mellemrum med 100-150 klokkeslag, der maksimalt må vare tre minutter.

•   I sidste instans afgør biskoppen, hvor højt og hvor ofte klokkerne må ringe.

Kilde: Miljøstyrelsen og Kirkeministeriet.

Decibel

Så meget støjer din hverdag:

•  140 dB: Ørets smertegrænse.

•  75-104 dB: Kirkeklokker.

•  90 dB: Passerende motorcykel.

•  85 dB: Tilladt støjniveau på arbejdspladser.

•  70 dB: Personbil.

•  60 dB: Almindelig samtale.

•  20 dB: Svag raslen af blade på træ.

Kilde: Miljøstyrelsen og School of Physics