24sjov 24foto 24Xtra Nyheder 24sport & spil 24familie 24entertainment
Community Blogs Grupper
Søg
12. oktober 2009 - 21:55

Klokkeklang: Larm eller en fryd for øret?

Regler om støjforurening gælder ikke kirkeklokker. Venstre vil diskutere sagen

En glad lørdag aften følges som regel af en træls søndag formiddag for Sofie Jepsen.

Hun bor nemlig klos op ad kirketårnet på torvet i Silkeborg. Bogstaveligt talt et tårnhøjt, religiøst vækkeur, der ved hjælp af 49 hollandsk støbte klokker fem gange dagligt minder omgivelserne om kirkens eksistens.

»Det er værst på helligdage, når de ringer i en halv time for at kalde til kirke. Man føler lidt, at man har et indre vækkeur, der vækker én hver morgen. Det er lidt belastende, må jeg nok indrømme,« fortæller Sofie Jepsen, der af hensyn til nattesøvnen ofte overnatter hos sin kæreste.

Ingen klokkegrænser
Men Sofie Jepsen må lære at leve med klokkeklang fra naboen.

For mens støj fra rockkoncerter, motorveje og produktionsvirksomheder er reguleret af Miljøstyrelsens regler om ekstern støj, og kirkens egne ansatte er beskyttet af Arbejdstilsynets støjgrænser på arbejdspladsen, er der ingen øvre grænse for, hvor meget klokkeklang de omkringliggende naboer må udsættes for.

Kirkeklokker er nemlig kategoriseret som såkaldt 'samfundsaccepteret støj'.

»Samfundsaccepteret støj er sådan noget, der kommer fra samfundsaccepterede formål. For eksempel fra udrykningskøretøjer, skoleklokker, afprøvning af alarmsirener - og så også kirkeklokker,« forklarer ingeniør Jesper Mogensen fra Miljøstyrelsen.

I Møllevangskirken ved Hasle i Århus kender man alt til utilfredse naboer. Beboerne på det nærliggende tandlægekollegie valgte for et år siden at klage over støjen fra kirkens klokker. I menighedsrådet erkender man, at der kan være godt med 'power på', når tårnets fire klokker ringer på samme tid.

»Vi er villige til at møde dem med hensyn til at få skruet ned for styrken. Men vi bliver ved med at ringe med klokkerne. Hvis vi stoppede helt, ville vi få endnu flere klager den anden vej,« siger menighedsformand Egon Mathiassen.

Støjen kan begrænses
Ifølge klokkekonsulent Erik Kure, der blandt andet rådgiver kirker i forbindelse med udskiftning af manuelle klokkespil til automatiske, tager kirkerne sjældent hensyn til den øgede opmærksomhed, der er omkring støj.

»Det er et spørgsmål om at tilpasse sig et rimeligt niveau. Jeg anbefaler, at man prøver at få et godt forhold til sine naboer ved for eksempel foring af tårnet eller retningsgivende foranstaltninger, der begrænser støjgenerne,« siger han.

Problemet er ikke ukendt blandt Folketingets kirkeordførere.

»Vi er bekendt med, at det nogen steder er et problem med bimlende og bamlende kirkeklokker - ikke mindst efter at man har indført automatisk klokkeringning,« siger religionsordfører Pernille Vigsø Bagge fra SF.

Rock og motorveje
Bente Dahl fra Det Radikale Venstre mener generelt, at kirkeklokker ikke skal have lov til at larme mere end rockkoncerter og motorveje.

»Vi har faktisk tænkt på at tage det op. Vi er i en anden situation i dag end i 1685, hvor loven blev lavet, og vi mener, at kirkerne bør underlægges de samme regler som alle andre,« siger hun.

Også i Venstre er der vilje til at tage klokkestøjen op til overvejelse.

»Hvis der er nogen, der føler sig forulempet af det her, er det da klart noget, vi vil kigge på,« siger Per

Bisgaard, som lover at drøfte emnet med kollegerne i Folketingets kirkeudvalg.

Jesper Langballe imod
Størst modvilje er der at spore hos Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti:

»Der er ingen tvivl om, at den altovervejende del af befolkningen holder af lyden af kirkeklokker. Er der virkelig folk, der føler sig generet, må man snakke sig til rette,« siger han.

Ringe-pligten

  •  Støj fra kirkeklokker betragter Miljøministeriet som 'samfundsaccepteret' støj.
  •  Samme bestemmelser gælder for støj fra udrykningskøretøjer og sirener.
  •  Kirkernes ret til at ringe bunder i Danske Lov fra 1685. Kirkerne har pligt til at ringe solen op om morgenen og ned om aftenen. Ifølge 'Vejledning for Klokkeringning' fra 1993, skal op- og nedringning af solen ske med 100-150 klokkeslag, mens ringning ved gudstjenester skal ske med en halv times eller et kvarters mellemrum med 100-150 klokkeslag, der maksimalt må vare tre minutter.
  •   I sidste instans afgør biskoppen, hvor højt og hvor ofte klokkerne må ringe.
Kilde: Miljøstyrelsen og Kirkeministeriet.

Decibel

Så meget støjer din hverdag:
  •  140 dB: Ørets smertegrænse.
  •  75-104 dB: Kirkeklokker.
  •  90 dB: Passerende motorcykel.
  •  85 dB: Tilladt støjniveau på arbejdspladser.
  •  70 dB: Personbil.
  •  60 dB: Almindelig samtale.
  •  20 dB: Svag raslen af blade på træ.
Kilde: Miljøstyrelsen og School of Physics

Facebook

Vis vennerne på Facebook hvad du læser lige nu på 24timer.dk!

Klik på knappen "Connect with Facebook" og følg instruktionen.
Anbefal artiklen "Klokkeklang: Larm eller en fryd for øret? " på Facebook.
Når du anbefaler en artikel fra 24timer, sættes artiklens overskrift ind med et link til artiklen, på din Facebook væg. Log ud af Facebook
 
Lise
Raslen af blade..20 DB
Måske kan de bindes fast til grenene hver søndag, når folk har tømmermænd.. :-)
 
 
Jørgen Jørgensen
Til Ib.

Så må du jo undlade at få tømmermænd. Det kan man undgå ved ikke at drikke for meget, hvis du nu ikke lige skulle vide det!
 
 
Udmeldt
Ikke rart hvis man har tømremænd !
 
 
Jørgen Jørgensen
Der er jo delte meninger om dette. Jeg bor lige op af en kirke, og jeg nyder, at dens tre malmfulde klokker ringer, både når solen skal ringes op, og når den skal ringes ned, og når klokkerne ringer til alle de kirkelige handlinger.

Men nu er jeg også af den slags, der går i kirke hver søndag, dog ikke i den omtalte kirke, da den domineres af indre mission og luthersk mission.

Derfor vælger jeg nabokirken i stedet for, da den er domineret af det lyse livssyn. Men den ringer så sandelig da også. Så søndag morgen er jeg jo alligevel oppe, og kan derved glæde mig over, at klokkerne kalder sammen til gudstjeneste.

For mig er det en herlig lyd, der minder mig om min Gud og hans hus her på jorden.

For mig siger klokkerne: KOM NU - KOM NU- KOM NU.

Og det gør jeg så, for jeg har aldrig kunnet finde ud af, hvad jeg ellers skulle bruge en søndag formiddag til.

Det, der generer min meget mere, er, at at jeg er nødt til at flygte op i sommerhuset, når der er de store skrækkeligt larmende friluftskoncerter i Herning. Det er direkte generende.

Men kirkeklokkernes lyd er en liflig klang i mine ører.
 
 
OnlineOnline
Carl nielsen
Maria, jeg må give dig ret, jeg bor 300 meter fra vores kirke, og efter at have boet her i 15 år, er jeg ophørt med at bemærke lyden.
 
 
maria
syntes osse at det er en dejlig lyd at høre om søndagen og til daglig! er især blevet lidt "vild" med kirke klokkerne på budlofi kirken her i aalborg!
Jeg ligger midten i mellem 3 kirker og kan da godt høre dem en skøn sommer søndag morgen! De genere mig ikke og har faktisk aldrig gjort det! Men hvis man dagligt boede op af en kirke så lære man jo at vende sig til klokkerne ligesom hvis man boede op af en tog station eller en lufthavn!
 
 
Mikos
Jeg er ligeglad, bor ikke i nærheden af en kirke, desuden har jeg konstant høredimser i ørene - sådan er det med os unge :D

Men en jævn kedelig artikel og jeg håber ikke politikerne bruger for meget tid på den slags.
 
 
kaffemoster
Kirkeklokker er en dansk tradition - og skal bevares. Boede tidligere lige ved siden af en kirke - dejlig lyd.
 
 
OnlineOnline
Carl nielsen
Jeg har ikke noget imod at man ringer til begravelse, dåb, gudstjeneste o.s.v., men som vores kirke ringer er det en pestilens, for her ringer kirken hver halve time døgnet rundt med 2 slag, og på timeslaget ringes der det antal gange timetallet viser.

Kunne man nøjes med at ringe i dagtimerne, så ville jeg være glad.
 
 
Charlotte

Jeg mener klart at det er en fryd for øret, der varmer langt ind i sjælen, hver gang vores landsbykirke bebuder et eller andet.

Jeg kan godt følge at de der bor i de store byer, kan være plaget af talrige kirkers klokkeringning, måske kunne der på dette område findes en løsning.

Mener at ideen med kirkeklokkerne oprindelig var at kalde sognebørnene til kirke når der var samling.
Selvsagt skulle en landsbykirke have en rimelig kraftig klokke og evt. flere for at kunne "nå" så mange sognebørn som muligt, på lange afstande.

Men i dagens Danmark hvor vi mange steder er samlet i store byer, som en af kommentatorerne i denne debat beskriver, kan have over 10 kirker i området, skulle det jo ikke være nødvendigt med lige så kraftig klokkeringning som på landet.

Når det så er sagt, så må de der flytter ind i en lejlighed nærved eller lige klods op af en kirke forvente kirkeklokkernes "bimlen og bamlen", - og kan man ikke lide "røgen i bageriet må man flytte". Jeg har af samme grund ikke ville købe det dejlige landsted vi ellers havde forelsket os i da vi skulle finde et hus. Det lå nemlig forholdsvis tæt på motorvejen og den konstante larm der kom derfra, ville jeg ikke kunne holde ud.

Du har et valg!

Danmark er et kristent land, som følger mange af de kristne traditioner, hverdagenes forløb, helligdage sågar ferier. Kirken er en del af vores samfund og dens funktion må ikke underkendes.

Hvis nu Danmark var et multietnisk land, ville kaldene fra Moskeer og andre religionsformers helligdage og skikke skulle tages til efterretning.
Men vi er et kristent samfund, der bygger på kristendommen. Der er religionsfrihed med stor selvfølgelighed, ja, men når nu samfundet bygger på kristendommen, - handler det ikke bare om at nedbryde traditionerne, når der snakkes om at stoppe eller ændre i ringningerne fra kirkerne.

Opgives Kristendommen som samfunds grundsten, åbner vi op for det multietniske og jer der ikke gider høre kirkeklokkerne søndag morgen fordi i har tømmermænd eller blot er ateist har vel ikke lyst til at undvære søndagen som en helligdag, bededag, pinse og påske og for den sags skyld jul.... bare fordi i skal sove i fred.

Ørepropperne er opfundet! og der findes andre lejemål som ikke ligger lige op af en kirke.

Det er en hårfin balance politikerne skal finde hoved og hale i, og tro ikke det blot er et spørgsmål om støj.

Vi skal have en vurdering af over hvor stor en afstand en kirke skal "kalde på sine sognebørn" og derudfra må der kunne gøres tiltag for at målrette ringningernes lydniveau.
Så langt så godt, men det skal ikke være en diskussion om "enten eller".

 
 
Pia Cramer Hansson
Ja, Lise...tankevækkende :0)
 
 
Carsten Rank
Nu er emnet jo kommet her på forsiden, fordi nogle ikke bryder sig om moskeer.
Lad det dog ligge. Ellers får DF igen en sejr med fuld mediedækning.

(Tag den, 24timer. Det lugter for meget af Jyllandsposten).
 
 
Udmeldt
Hmmm....de selvsamme personer, som klager over at blive vækket af kirkeklokker tidlig søndag morgen efter en gevaldig bytur lørdag nat/morgen er de samme, som larmer så meget i nattelivet, at vi andre ikke kan sove - tankevækkende, ikk´?
 
 
jens
det fandeme skod at at blive vækket pga en kirke mener at nu står solen op  hverdag 

og skulle sidde og hørre på bing bing  i  eks antal min alt efter   hvad de laver
 
 
Pia Cramer Hansson
Åhh... syntes da ikke der er noget dejligere end at høre Kirkeklokkens bimlen!!!
Bor selv klods op af en dejlig kirke, som ringer så det er en fryd for øret!!!
Især skønt om søndagen, dejligt beroligende.
 
 
Udmeldt
Hvorfor skal jeg flere gange om dagen mindes om den kristne tro, Jeg har intet til fælles med folkekriken, og jeg gider faktisk ikke høre på alle de skide kirkeklokker flere gange om dagen.

Jeg bor på Vesterbro i København og vi har vel omkring 12-14 fucking kirker og der er ikke til at holde den skide larm ud. Særligt om søndagen, her starter klokkerne med at ringe fra 9:30 til 9.35 så igen fra 9.45 til 9.50 for til sidst at rigne fra kl. 9.55 til 10:00.

Hvis folk har lyst til at gå i kirke søndag morgen, så køb en vækkeur og lan os andre sove i fred og ro.
 
 
Lise

Som regel er kirker opført før dem, de ikke bryder sig om dem flyttede klods op af dem.
Automatisk klokkeklang, der intet har med indkalden til gudstjeneste burde dog klart forbydes. Deres formål kan jo kun være at forstyrre mennesker uden anden funktion.

Jeg var på besøg hos en kristen familie i Palæstina. En gang imellem kunne jeg høre lyden fra en moske. Da jeg spurgte til hvor moskeen var, sagde de de forbavsede, de slet ikke hørte lyden for de var vant til den. En dag gik jeg efter, hvor jeg kunne huske lyden kom fra og fandt den smukkeste moske. Det var ikke et problem for mig lyden kun kom ved aftenkaldet. Jeg kunne godt huske lydretningen.

Jeg synes kun kirkeklokker behøver ringe i direkte forbindelse med gudstjeneste.

 
kimberdane kimberdane
Irriteret statsminister under pres.
En tydelig irriteret statsminister er under pres på en pressenonference omkring nærgående..
lars nunne lars nunne
Elitens indtog!
De højtuddannede har overtaget magten. Klassesamfundet har ændret sig. Tidligere havde man en politisk..
solrart solrart
”Specielt Lolland og Falster ser ud til..
Vejret fylder meget i indkørslen for tiden...
-777- -777-
Pc, Bærbar Pc, notebook osv.
glem alt om det, eller smid det ud. Og køb denne pc snart. se med....
millematilde millematilde
Løkke og Lykkelige rejse!
AHH, sikke en rejse, tænker Lars Løkke, godt man ikke skal være statsminister hele sit liv,( som han..
isabelle isabelle
A MOMENT LIKE THIS
Fedt Melodi grand prix. Og den bedste sang vandt, synes jeg. Også smart med en mand, der har..
queserasera queserasera
ER mænd bare nogle vatnisser uden..
Jeg har lige læst ugens klumme og sidder nu og undrer mig. Jeg er jo single og har derfor ikke problemet inde..
thehazler thehazler
Fra et svin & en vatnisse
Dagens bloghøst er nedslående. En kvinde har fundet ud af, at hendes mand har bedraget hende med en..
r0sa r0sa
Fint ska' det være!
I dag har jeg været i børnehave. Og det var ikke spor sjovt. Pædagogen var en sur mokke og jeg var..
bismag bismag
hvad sker der for Jer?
i klager og hakker og fnidrer i et væk...jeg er ikke sikker på om det er mig eller atmosfæren..
queserasera queserasera
ER mænd bare nogle vatnisser uden..
Jeg har lige læst ugens klumme og sidder nu og undrer mig. Jeg er jo single og har derfor ikke problemet inde..
drforch drforch
Integration – flettepligt eller..
Integration – svaret på alle problemer! Hvis bare alle de der kommer hertil bliver integreret, så er..
belladotte belladotte
UNDERLIGT
jeg har en hjemmeside ,hvor jeg sælger mine børns brugte tøj de er voksede ud af for en billig..
pia cramer pia cramer
En tur på RIGETs traumecenter ... pga...
Ja, at LEGO kan sætte det helt store redningsapparat igang, havde jeg nu alligevel ikke troet skulle ske for min..
frulau frulau
Hvem F***** er Per Jensen
Nogle linjer fangede mig. En person ved navn Per Jensen, medlem af Enhedslisten citeredes for: "Jeg personligt ville..
Powered by Mingler