Klummen: Cool at være kriminel

Det er cool at være potentiel kriminel. De, der flirter med loven, er sådan nogle kreative væsener, der bliver hyldet, når de narrer ordensmagten i bedste Olsen Banden-stil.

Det er i hvert fald det indtryk, man sidder tilbage med, når man har fulgt pressens dækning af to helt konkrete sager i de forløbne uger. Dels løsladelsen af de Greenpeace-aktivister, der havde narret sig ind til dronningens fest under klimatopmødet. Dels udviklingen i sagen om den narko-sigtede Camilla Broe, hvis sag viser sig at være forældet i USA.

Da Greenpeace-aktivisterne blev løsladt efter 20 dage i brummen, havde miljøorganisationen dygtigt iscenesat frigivelsen ved at medbringe en lang rød løber, så medierne rigtigt kunne få billeder, der var værd at vise igen og igen. Flot PR-arbejde.

Og da journalisterne dermed var lullet ind i rød løber-stemningen, glemte de at stille et eneste kritisk spørgsmål på pressemødet næste dag. Til gengæld var der spørgsmål om, hvor hårdt det havde været at sidde i fængsel over julen (undskyld, men hvad havde de forestillet sig, når de bryder ind hos dronningen?), og hvor latterligt dansk politi havde opført sig.

Greenpeace-happeningen er en virkelig pinlig sag for politiet. Det er uden for enhver tvivl. Men det betyder ikke, at vi journalister skal være bovlamme mikrofonholdere for de mennesker, der begår kriminalitet. Hvorfor var der for eksempel ingen journalister, der spurgte, hvilken gavn deres aktion havde haft på det fesne slutresultat?

Eller hvad de havde gjort for at aktionere mod Kina, der var hovedansvarlig for, at kloden ikke fik sin ambitiøse aftale?

I sagen om Camilla Broe har PR-påvirkningen af pressen været mindst lige så professionel. Også her har hovedpersonen og hendes støtter stort set fået ukritisk taletid. Alle spørgsmål går på, hvor hårdt det er at sidde i fængsel i USA og på de afsavn, hun må lide. Men ifølge retsdokumenter har hun erkendt sin medvirken i narkosmugleriet og har altså dermed bidraget til unges stofmisbrug. Det kunne man måske godt spørge hende og hendes backing-group om.

Både Greenpeace-aktivisterne og Camilla Broe er uskyldige, indtil det modsatte er bevist. Deres skyld eller uskyld kan kun retten tage stilling til. Og indtil det sker, skal pressen saftsuseme holde aktørerne ud i strakt arm og stille dem præcis samme kritiske spørgsmål, som modparten ville blive stillet.

Alt andet er uprofessionelt - uanset hvor søde og sjove og sympatiske personerne på anklagebænken måtte være.