Autistiske piger lever i skjul

Hidtil har man troet, at autisme var en udviklingsforstyrrelse, der hyppigst ramte drenge. Men mange småpiger har også diagnosen uden at blive opdaget

Et lille, larmende barn er urolig og på tværs af fællesskabet i vuggestuen eller børnehaven, så det bliver der lagt mærke til. Barnet fylder nemlig mere, end der er plads til, og så bliver der grebet ind, så barnet kan lære at tilpasse sig institutionens rammer.

Det er her, man typisk opdageret barn med autisme.

Men hvor man hidtil har antaget, at autisme mest af alt var en drengediagnose, så tyder de nyeste erfaringer på, at mange piger også lider af det. De er bare ikke blevet opdaget. Pigerne får i stedet en vanskelig barndom,
hvor de alene forsøger at håndtere deres problemer og lidelser, ingen tilsyneladende ser.

»En dreng, der ikke føler sig forstået i sine behov, reagerer typisk udadvendt, mens piger gør det indad. Det betyder, at den stille pige, der holder sig lidt for sig selv og ikke laver noget væsen af sig, måske lider af autisme. Men hun bliver overset, fordi hun ikke skaber problemer,« forklarer australieren Tony Attwood, der er psykolog og en af verdens førende forskere indenfor autisme og Aspergers.

Lider i det skjulte
»De små piger med autisme lider ofte i det skjulte. Det er de piger, man kender som 'stillepiger'. De vender deres frustration og smerte indad. De bliver ikke forstået, og så vokser deres lidelser, indtil de i puberteten får spiseforstyrrelser, skærer i sig selv eller får en anden psykisk lidelse. Hvis man undersøger dem for autisme, så vil de ofte have det.«

Han mener, at hvor der hidtil har været fire gange så mange drenge som piger
med Aspergers Syndrom, der er en variant indenfor autisme, så tyder det nu på, at pigerne haler ind på drengene, og at der højst er dobbelt så mange drenge som piger med diagnosen.

»Udfordringen er at opdage pigerne tidligere. Men det er svært, fordi piger er dygtigere til at kopiere de
sociale mønstre end drenge. En pige med autisme vil forsøge at opføre sig som et normalt barn, men sker der noget uventet, kan hun ikke regne ud, hvad hun skal gøre,« forklarer han.

Mor ved besked
Tidligere diagnosticerede man først børn for autisme ved fire-fem års alderen.
Men nu kan man allerede gøre det ved 18 måneder.

»Når en mor instinktivt ved, at der er noget anderledes ved babyen, så skal hun gå til lægen med det. For det betyder uendelig meget for barnets udvikling, at man får stillet en tidlig diagnose,« siger Tony Attwood.

FAKTA OM AUTISME
Autisme er en medfødt biologisk betinget udviklingsforstyrrelse.

Autisme er et bredt spektrum, hvor man kan være mere eller mindre påvirket af tilstanden. Der er ingen fysiske kendetegn, men personen bliver for det meste opfattet som anderledes, fordi de har svært ved at begå sig socialt og har svært ved at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser

»En baby vil fra naturens hånd søge ansigter, læse dem og forsøge at kopiere udtryk og grimasser. Men en baby med autisme vil ikke respondere på samme intense måde som andre babyer. Det er for eksempel svært at trøste en baby med autisme, og det vil en mor mærke. Tidligere handlede man ikke på moderens følelse og fornemmelse. Man ventede, til man kunne teste det lidt større barn. Men nu handler man heldigvis tidligere,« forklarer han.

FAKTA: DER FØDES FLERE BØRN MED AUTISME
For tyve år siden regnede man med, at 1 ud af 2500 var autist. I dag er tallet 1 til 150. Antallet af autister vokser, og forklaringen skyldes til dels, at man er blevet dygtigere til at diagnosticere.

Men der er også meget, der tyder på, at der vil blive født flere af følgende årsager:

Ældre forældre. Risikoen for at føde en autist er seks gang så høj, når forældrene er over 35 år sammenlignet med forældre i tyverne.

Undersøgelser af somaliske indvandrere i USA viser, at indvandrere oftere får autister end indfødte. En af forklaringerne er højst sandsynlig, at kvindens immunforsvar ikke er parat til det nye klima og bakteriekultur, hvilket påvirker fostret.

Vores globale rejseaktivitet. Vi udsættes for virus og bakterier fra hele verden, som vores krop ikke er programmeret til at møde. En teori handler om, at det påvirker vores immunforsvar og i sidste ende også vores børn.

Artiklen er bragt i samarbejde med www.helse.dk