24sjov 24foto 24Xtra Nyheder 24sport & spil 24familie 24entertainment
Community Blogs Grupper
Søg
6. maj 2010 - 20:50
Bibliotekerne er kommunalpolitikernes ynglingsoffer, når der skal spares. Biblioteket i Hørsholm er det sjællandske bibliotek, der har oplevet de mest drastiske nedskæringer i 2010, og det er brugerne bestemt ikke tilfredse med.

Biblioteksbesparelser: Lucky Luke og avislæsestuen kæmper for livet

Bibliotekerne står i første række, når lokalpolitikere fægter med sparekniven. Og i år er den ekstra skarp. Bibliotekerne er i dyb krise, siger bibliotekschef

Hvad er vigtigst: At skolebørn ikke stuves sammen i klasser med 40 elever? At du ikke snubler i afgrundsdybe huller i asfalten? At ældre ikke helt glemmer, hvordan hjemmeplejeren ser ud? Eller at kunne låne en god bog til weekenden på dit lokale bibliotek?

Bibliotekerne er et yndet bytte, når kommunerne jagter besparelser. Siden 1996 har over 300 biblioteksfilialer drejet nøglen om - og omtrent 100 bogbusser er kørt i garage.

Og flere års konstante nedskæringer betyder i mange kommuner, at man skal være heldig for at ramme de tilbageværende biblioteker i åbningstiden.

I øjeblikket sætter kommunernes skrantende økonomi nye rekorder. Og bibliotekerne står i første række, når der skal spares. I to ud af tre danske kommuner har bibliotekernes budgetter fået med grovfilen.

Og der vanker formentlig flere besparelser, efter at 15 kommuner har genåbnet deres budgetter for 2010 på grund af regeringens udmelding om fire milliarder kroner i yderligere kommunale besparelser i 2012 og 2013.

Dyb krise
Ifølge flere bibliotekschefer, som 24timer har talt med, er smertetærsklen for længst overskredet.
 
»Det er helt klart en tid, hvor bibliotekerne kæmper for deres eksistens. Bibliotekerne er i dyb krise,« siger Mona Sørensen, der er bibliotekschef i Kerteminde.

Her er bibliotekets budget i år skåret med næsten 15 procent. Det har indtil videre kostet fire medarbejdere og en tredjedel kortere åbningstid.

Skuffede brugere
»Vores brugere er virkelig skuffede. Vi er ved at nå et punkt, hvor man må spørge, hvor lidt man kan være åben og stadig kalde sig et folkebibliotek,« siger Mona Sørensen, som ikke kan afvise, at der venter lukninger forude.

Mens der gælder klare regler for kvaliteten af undervisning og normering af børn i skoler, er der ingen normer for, hvor dårligt bibliotekerne må være. Derfor står bibliotekerne altid i første række, når kommunalpolitikere fægter med sparekniven, mener den østfynske bibliotekschef.

Danmarks Biblioteksforening bekræfter, at bibliotekerne er særligt sårbare over for kommunal spareiver.
»Biblioteker er jo sjældent det store hit i den kommunale valgkamp. Og der er nok en tendens til at undervurdere deres betydning,« siger formand Vagn Ytte Larsen.

Biblioteker er stadig stedet, hvor bogorme suger næring, børn kan sluge tegneserier i rå mængder og pensionister pløjer dagens aviser igennem. Men de har samtidig fjernet sig langt fra deres traditionelle rolle, understreger formanden:

»Folkebibliotekerne har ændret sig kolossalt. De har uvurderlig betydning for læsningen og udviklingen af nødvendige it-kompetencer - og kan som regel meget mere, end lokalpolitikere tror,« siger Vagn Ytte Larsen, som opfordrer bibliotekerne til at markedsføre sig mere aggressivt.

Flertal vil støtte mere
Stik imod tendensen ønsker et flertal af danskerne at øge støtten til bibliotekerne, viser en undersøgelse foretaget af Green Analyseinstitut for Børsen. Det har Esbjerg Kommune som en af de få gjort i 2010.
 
»Det får færre folk på barrikaderne, når politikere laver besparelser på bibliotekerne, end når de sparer på børn og ældre. Men folkebibliotekerne er noget helt unikt i Danmark, og det er vigtigt, at lokalpolitikerne tør gå uden om den nemme løsning,« siger Knud Jager Andersen (SF), der er formand for Kultur og Fritidsudvalget i Esbjerg.

24timer har uden held forsøgt at indhente en kommentar fra Jane Findahl (SF), der er formand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening.

Fakta: Selvbetjening
  • Gjern Bibliotek indførte som det første danske bibliotek selvbetjening i 2007. Når der ikke er personale på biblioteket, kan brugere ved hjælp af lånerkortet låse sig ind på biblioteket og betjene sig selv.
  • Der er 39 selvbetjeningsbiblioteker i landet, yderligere 9 forventes åbnet i løbet af i år.
  • Både Danmarks Biblioteksforening og Styrelsen for Bibliotek og Medier forventer, at selvbetjening fremover indføres på de fleste funktioner, der har at gøre med materialeudlån.
 
Fakta: Biblioteker under forandring
  • To ud af tre danskere kommer jævnligt på folkebiblioteket. 29 procent kommer der mindst én gang om måneden.
  • Fra 1996 til 2008 er antallet af biblioteker og bogbusser faldet fra 900 til 510.
  • I samme periode er personalet på bibliotekerne reduceret med næsten 10 procent, og åbningstiden er faldet med 12,5 procent.
  • Udlånet af fysiske materialer er siden 2000 faldet med 22 procent. Men samtidig vokser brugen af digitale tilbud - for eksempel download af musik og e-bøger.
  • Bibliotekerne har computere og internet til rådighed, og udbyder kurser og rådgivning i it-brug, som især ældre gør brug af.
  • De fleste biblioteker har desuden stor succes med romanlæseklubber. 
Kilde: Styrelsen for Bibliotek og Medier, m.fl.


Facebook

Vis vennerne på Facebook hvad du læser lige nu på 24timer.dk!

Klik på knappen "Connect with Facebook" og følg instruktionen.
Anbefal artiklen "Biblioteksbesparelser: Lucky Luke og avislæsestuen kæmper for livet" på Facebook.
Når du anbefaler en artikel fra 24timer, sættes artiklens overskrift ind med et link til artiklen, på din Facebook væg. Log ud af Facebook
 
sandra
Det er dybt foruroligende at fremtidige børn skal frarøves glæden ved bibloteket! Samværet, hyggen! Den afslappede familietur, ro for den studerende og hygge med veninderne efter skole.

I Slagelse hvor jeg bor, er biblioteket altid fyldt med mennesker, unge som gamle. Nogen gennemsøger rækkerne af bøger for den næste store oplevelse, skoleelever leder efter inspiration til deres opgaver, nogen bruger den gratis netadgang, børnene hygger sig i de dertil indrettede huler med videospil eller oplæsning.

En del nyder dagens avis med en latte, varm cacao, økologisk saft eller en sodavand i bibliotekscafeen som beskæftiger unge udviklingshæmmede! Et fantastisk intiativ der hjælper unge udviklingshæmmede og giver biblioteksbrugerne mulighed for at bruge biblioteket på en helt ny måde.

Jeg håber at denne trend med at ændre bibloteket til rent selvlån og ellers lukke resten holder ved :(

 
uslarsen uslarsen
Min samtale med min sagsbehandler
Min samtale med min sagsbehandler, gik rigtig godt. Hun ville med det samme i samråd med mig, gå igang med..
danser med ovne danser med ovne
pressens terrorparagraffer
TV2 kom med nyheden idag, Torsdag, at de hollandske myndigheder havde løsladt de to nye terrormistænkte,..
fjaale fjaale
dækblad fra et trompettræ
Hvorfor mon det hedder et Trompettræ - man kan ikke spille på det .... måske kan det dække over..
guardian- guardian-
Simple Minds
The Gods are here Jeg er en sjæl der bærer livet videre i min krop klædt i sort og hvidt gennem..
lisbet foss lisbet foss
Hvorfor græder du Mor?
Drengen: Hvorfor græder du, Mor? Moderen: Det er fordi jeg er kvinde. Drengen: Det kan jeg ikke..
fltt fltt
FY FA`en FOR EN STINKER - SVERIGE TIER..
Fru Larsens Tænke Tank Sverige opfører sig, som en pædofil Julemand, der også er blevet taget..
moskito moskito
Ondt i røven tråde.
Hold da helt op, hvor er der mange "ondt i røventråde" selv i "de bedste grupper" gad vide om det smitter..
snabelsen snabelsen
Stakkels prins Henrik....
Efter at en dansk/fransk journalist har griflet en bog om vores allesammen prængs, er han kommet på..
isabelle isabelle
AFRIKANSKE PROSTITUEREDE.
jeg så i TV- avisen, at politiet forsøger at fjerne de afrikanske kvinder, der nu huserer foran Tivoli og..
hornfisken hornfisken
Overskred min egen grænse idag, og..
Det kan være svært med at sætte egne grænser, mine forældre sidder med fryd og lytter..
anne-berit anne-berit
Bryllup, min datter og svigersøns
Er der nogle af jer, der kan give nogle gode input til min bryllupstale til min datter? Har da selv noget på..
fltt fltt
FY FA`en FOR EN STINKER - SVERIGE TIER..
Fru Larsens Tænke Tank Sverige opfører sig, som en pædofil Julemand, der også er blevet taget..
ruthie_ ruthie_
Er NemID noget for dig?
Link.... NemID er den nye elektroniske signatur, der for alvor skal sætte skub i den danske vision om..
lars nunne lars nunne
Børn med ondt livet , parkeres!
Børn og unge psykiatrien halter bagefter. Behandlingsgarantien er sat til 8 uger, men den reelle ventetid er 42..
snabelsen snabelsen
Stakkels prins Henrik....
Efter at en dansk/fransk journalist har griflet en bog om vores allesammen prængs, er han kommet på..
Powered by Mingler