Biblioteksbesparelser: Lucky Luke og avislæsestuen kæmper for livet

Bibliotekerne står i første række, når lokalpolitikere fægter med sparekniven. Og i år er den ekstra skarp. Bibliotekerne er i dyb krise, siger bibliotekschef

Hvad er vigtigst: At skolebørn ikke stuves sammen i klasser med 40 elever? At du ikke snubler i afgrundsdybe huller i asfalten? At ældre ikke helt glemmer, hvordan hjemmeplejeren ser ud? Eller at kunne låne en god bog til weekenden på dit lokale bibliotek?

Bibliotekerne er et yndet bytte, når kommunerne jagter besparelser. Siden 1996 har over 300 biblioteksfilialer drejet nøglen om - og omtrent 100 bogbusser er kørt i garage.

Og flere års konstante nedskæringer betyder i mange kommuner, at man skal være heldig for at ramme de tilbageværende biblioteker i åbningstiden.

I øjeblikket sætter kommunernes skrantende økonomi nye rekorder. Og bibliotekerne står i første række, når der skal spares. I to ud af tre danske kommuner har bibliotekernes budgetter fået med grovfilen.

Og der vanker formentlig flere besparelser, efter at 15 kommuner har genåbnet deres budgetter for 2010 på grund af regeringens udmelding om fire milliarder kroner i yderligere kommunale besparelser i 2012 og 2013.

Dyb krise
Ifølge flere bibliotekschefer, som 24timer har talt med, er smertetærsklen for længst overskredet.
 
»Det er helt klart en tid, hvor bibliotekerne kæmper for deres eksistens. Bibliotekerne er i dyb krise,« siger Mona Sørensen, der er bibliotekschef i Kerteminde.

Her er bibliotekets budget i år skåret med næsten 15 procent. Det har indtil videre kostet fire medarbejdere og en tredjedel kortere åbningstid.

Skuffede brugere
»Vores brugere er virkelig skuffede. Vi er ved at nå et punkt, hvor man må spørge, hvor lidt man kan være åben og stadig kalde sig et folkebibliotek,« siger Mona Sørensen, som ikke kan afvise, at der venter lukninger forude.

Mens der gælder klare regler for kvaliteten af undervisning og normering af børn i skoler, er der ingen normer for, hvor dårligt bibliotekerne må være. Derfor står bibliotekerne altid i første række, når kommunalpolitikere fægter med sparekniven, mener den østfynske bibliotekschef.

Danmarks Biblioteksforening bekræfter, at bibliotekerne er særligt sårbare over for kommunal spareiver.
»Biblioteker er jo sjældent det store hit i den kommunale valgkamp. Og der er nok en tendens til at undervurdere deres betydning,« siger formand Vagn Ytte Larsen.

Biblioteker er stadig stedet, hvor bogorme suger næring, børn kan sluge tegneserier i rå mængder og pensionister pløjer dagens aviser igennem. Men de har samtidig fjernet sig langt fra deres traditionelle rolle, understreger formanden:

»Folkebibliotekerne har ændret sig kolossalt. De har uvurderlig betydning for læsningen og udviklingen af nødvendige it-kompetencer - og kan som regel meget mere, end lokalpolitikere tror,« siger Vagn Ytte Larsen, som opfordrer bibliotekerne til at markedsføre sig mere aggressivt.

Flertal vil støtte mere
Stik imod tendensen ønsker et flertal af danskerne at øge støtten til bibliotekerne, viser en undersøgelse foretaget af Green Analyseinstitut for Børsen. Det har Esbjerg Kommune som en af de få gjort i 2010.
 
»Det får færre folk på barrikaderne, når politikere laver besparelser på bibliotekerne, end når de sparer på børn og ældre. Men folkebibliotekerne er noget helt unikt i Danmark, og det er vigtigt, at lokalpolitikerne tør gå uden om den nemme løsning,« siger Knud Jager Andersen (SF), der er formand for Kultur og Fritidsudvalget i Esbjerg.

24timer har uden held forsøgt at indhente en kommentar fra Jane Findahl (SF), der er formand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening.

Fakta: Selvbetjening

• Gjern Bibliotek indførte som det første danske bibliotek selvbetjening i 2007. Når der ikke er personale på biblioteket, kan brugere ved hjælp af lånerkortet låse sig ind på biblioteket og betjene sig selv.
• Der er 39 selvbetjeningsbiblioteker i landet, yderligere 9 forventes åbnet i løbet af i år.
• Både Danmarks Biblioteksforening og Styrelsen for Bibliotek og Medier forventer, at selvbetjening fremover indføres på de fleste funktioner, der har at gøre med materialeudlån.

 
Fakta: Biblioteker under forandring

• To ud af tre danskere kommer jævnligt på folkebiblioteket. 29 procent kommer der mindst én gang om måneden.
• Fra 1996 til 2008 er antallet af biblioteker og bogbusser faldet fra 900 til 510.
• I samme periode er personalet på bibliotekerne reduceret med næsten 10 procent, og åbningstiden er faldet med 12,5 procent.
• Udlånet af fysiske materialer er siden 2000 faldet med 22 procent. Men samtidig vokser brugen af digitale tilbud - for eksempel download af musik og e-bøger.
• Bibliotekerne har computere og internet til rådighed, og udbyder kurser og rådgivning i it-brug, som især ældre gør brug af.
• De fleste biblioteker har desuden stor succes med romanlæseklubber. 

Kilde: Styrelsen for Bibliotek og Medier, m.fl.