24.dk - Artikler

»Det er meget lettere og hurtigere at skrive på computer«

noreply@mingler.com (24timer) — Sun, 14 Mar 2010 22:17:12 +0100

Det er meget lettere og hurtigere at skrive på computer.

Det bliver så sjusket i hånden.

Det er meget nemmere at rette i opgaven, når det er på computer.

Kommentarerne flyver på kryds og tværs gennem luften i det lille klasselokale på Peder Lykke Skolen på Amager. 15-årige Naomi Gaspar tilkæmper sig ordet og forklarer, at ordenskarakterer udelukkende bliver givet for, hvor dygtige eleverne er til at layoute deres opgaver.

Jeg har aldrig prøvet at blive bedømt på min håndskrift, siger hun med et undrende blik, der signalerer, at det må være umindelige tider siden, at nogen kunne finde på noget så gammeldags som at give karakterer for smukt svungne g'er eller korrekte buer på et æ.

I dag drejer det sig om at lave tabulatorstop og dobbelt linjeafstand de rigtige steder. Og hvis eleverne har fået til opgave at skrive en avisartikel, skal den også ligne en avisartikel i layoutet med spalter, stor overskrift og så videre.

70 procent på tastatur
På Peder Lykke Skolen tager alle elever it-kørekort i 6. klasse. Her lærer de en række forskellige programmer at kende, men der mangler undervisning i noget helt essentielt, mener flere elever: 10-finger-system.

Deres lærer Ole Mørk forklarer dem, at der engang var et fag, der hed maskinskrivning, men at det for længst er pillet af skemaet. Man regner med, at eleverne selv lærer at skrive på et tastatur. Og det gør eleverne da også. I 9.V har hver elev sit helt eget system. Nogle skriver med to fingre, andre med seks, og nogle har endda lært sig selv at bruge 10 fingre.

Men jeg gad godt at lære det helt rigtigt, så jeg kan skrive mere flydende og se op på skærmen, mens jeg skriver i stedet for ned i tastaturet. Jeg synes, det er nemmere selv at lære nogle programmer at kende, end det er at vænne sig af med at skrive med to fingre, siger Naomi Gaspar.

Ingen af eleverne savner ekstra undervisning i at skrive i hånden. De bruger alligevel kun håndskriften til at tage notater i timerne.

Jeg vil tro, at jeg skriver 30 procent i hånden og 70 procent på tastatur, siger Tobias Jørgensen, der skriver allermest på sin mobiltelefon.

Jeg slider mine telefoner op, fordi jeg sender omkring 200 smser til min kæreste og mine venner hver dag. Da den sidste gik i stykker, havde jeg sendt 40.000 beskeder på otte måneder, siger den 15-årige stolt.

Der er ikke nogen af eleverne, der kan huske, at de nogensinde har sendt et håndskrevet brev. Men Imann Zrir på 15 år skriver sommetider små sedler til sin mor.

Dem plejer min mor at gemme. Det er, som om det er mere personligt, hvis det er skrevet i hånden. Så skriver jeg for eksempel 'Jeg elsker dig, mor' og tegner en lille tegning.

3 skarpe til Marlene Harpsøe
1. Burde danske skoleelever ikke skrive mere i hånden, end de gør?

Helt grundlæggende skal skoleelever selvfølgelig lære at skrive i hånden, men de skal også lære at skrive på computer, for det får de brug for resten af livet. Man kan dog diskutere, om håndskriften ikke er ved at glide for meget i baggrunden. Jeg vil gå til undervisningsministeren og bede hende om at gøre rede for, hvor meget der bliver skrevet i hånden kontra på computer.

2. Du siger, at de skal lære at skrive på computer. Men de bliver faktisk ikke undervist i 10-finger-systemet. Burde de ikke blive det?

Jo, det ville da være en rigtig god idé. Når du kan 10-finger-systemet som jo også kaldes blindskrift så går det både hurtigere at skrive, og du sidder rent ergonomisk bedre ved computeren. Så det er meget relevant at lære.

3. Skoleelever får kun ordenskarakterer for, hvor gode de er til at layoute på en computer. Er det ikke mærkeligt, at de aldrig bliver bedømt på deres håndskrift?

Jeg synes også, at det er en slags orden, at man viser, at man kan bruge forskellige computerprogrammer. Men eleverne bør også blive evalueret på håndskriften. Jeg synes, man burde veksle.

De ældste skrifter
;De ældste kendte skrift-sprog er Babyloniens (nuværende Irak) kileskrift og ægypternes hieroglyffer. </li></ul>
;Skriftsprogene opstod begge cirka 3.200 f.Kr. Det er uvist, om de havde forbindelse til hinanden. </li></ul>
;Oldtidsfolket skrev typisk med grifler på fugtige lertavler, der tørrede i solen. </li></ul>Kilder: Denstoredanske.dk, Henrik Birkvig, Mediehøjskolen m.fl.

Håndskriften er ved at uddø

noreply@mingler.com (24timer) — Sun, 14 Mar 2010 22:02:52 +0100
Hvornår skrev du sidst et brev i hånden? Eller en god, gammeldags seddel til din ægtefælle eller dit barn?

Langt størstedelen af vores kommunikation foregår i dag via et tastatur. Vi skriver mail, sms'er, chatter, blogger, sender vedhæftede Word-filer og skriver indlæg på diverse hjemmesider. Ind imellem skriver vi da også breve, men så er de typisk skrevet på computeren og printet ud. Selv skoleeleverne skriver deres opgaver på computer og får ordenskarakterer for, hvor gode de er til at layoute deres opgaver.

På de små klassetrin er der stadig fokus på at lære håndskrift. I de lidt større klasser foregår det meste skolearbejde på computer, og ved afgangsprøverne vælger langt, langt de fleste også at skrive på computer, fortæller folkeskolelærer Mette Teglers, der sidder i Dansk-lærerforeningens bestyrelse.

Det er kun et spørgsmål om tid, før håndskriften glider helt ud af det obligatoriske pensum i skolen, mener fremtidsforsker Johan Peter Paludan fra Instituttet for Fremtidsforskning.

Inden for en overskuelig årrække vil vi ikke engang have brug for et tastatur længere, når vi skal skrive. Det bliver noget med, at vi taler til en computer, som omdanner vores ord til skrift. Så vil håndskriften helt forsvinde. Det vil gå ligesom med oldnordisk, som der stadig blev undervist i, da jeg gik i gymnasiet. På et tidspunkt bliver folk enige om, at det er fuldstændig overflødigt at undervise i at skrive længere, forudser Johan Peter Paludan, som dog ikke vil sætte et mere præcist tidsperspektiv på.

Det kommer an på, hvor hurtigt den teknologiske udvikling kommer til at gå. Men der er ingen tvivl om, at vi bevæger os i den retning, siger Johan Peter Paludan, der betegner den situation, vi har lige nu, som en overgangsfase.

I øjeblikket betragter mange et håndskrevet brev som noget eksklusivt, fordi det tager længere tid at skrive, der skal frimærke på, og det skal bæres hen til postkassen. Men det vil gå over vi kommer til at opfatte det som noget frygteligt gammeldags noget. Håndskriften er helt sikkert på vej ud.

Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har bemærket en tydelig udvikling i danske skoleelevers evne til at skrive i hånden i de seneste år. I takt med, at computer og sms er blevet dagligdag, er håndskriften blevet sværere og sværere at læse.

Jeg har indimellem lejlighed til at se opgaver, som folkeskoleelever har skrevet i hånden, og det kan være ganske overordentligt svært at tyde, hvad der står. Det ville aldrig have været et problem for 25 år siden, siger Niels Egelund.

Samme oplevelse har uddannelsesleder Henrik Birkvig fra Mediehøjskolen. Han har undervist på den videregående uddannelse i grafisk design siden 1985. Her er et af fagene kalligrafi - det vil sige at skrive smukt i hånden.

I dag har mange af eleverne svært ved at styre finmotorikken, og de holder helt mærkværdigt på pennen. De er simpelthen ikke vant til at skrive i hånden til daglig, og det er tydeligt, at det bliver værre og værre med årene. I fremtiden vil det formentlig blive sådan, at det eneste, folk kan skrive i hånden, er deres eget navn, fordi de skal bruge det i underskriften.

Det vil gå ligesom med oldnordisk, som der stadig blev undervist i, da jeg gik i gymnasiet. På et tidspunkt bliver folk enige om, at det er fuldstændig overflødigt at undervise i at skrive.
Johan Peter Paludan, fremtidsforsker

De er simpelthen ikke vant til at skrive i hånden til daglig, og det er tydeligt, at det bliver værre og værre med årene.
Henrik Birkvig, uddannelsesleder

Et tophold værdigt

noreply@mingler.com (24timer) — Sun, 14 Mar 2010 21:52:25 +0100
FC København ; ; ;2
Brøndby ; ; ;0

Et ægte tophold behøver ikke store chancer for at vinde fodboldkampe. Det beviste FC København i går i Parken, da mesterholdet besejrede ærkerivalerne fra Brøndby med 2-0 på en enkelt chance og en perle af et frisparksmål efter en kamp med ganske få chancer.

Det første mål blev sparket ind af Martin Vingaard midtvejs i anden halvleg, da han udnyttede det frispark, som Brøndbys Alexander Farnerud lidt klodset havde foræret ham. Det andet kom først til allersidst, da kampen mere eller mindre var afgjort. William Kvist sparker, og Mikkel Bischoff retter bolden af, så Stephan Andersen i Brøndby-målet stod chanceløs tilbage.

Der var mere tempo, fight og intensitet end egentligt godt fodboldspil i kampen.

Mens spillet på banen ikke var det allerflotteste, så kunne man til gengæld ikke klage over rammerne. Fra før start til efter slutfløjt var der godt gang i tribunerne.

Især efter pausen steg intensiteten på tribunerne, hvor det selvfølgelig også skabte stemning - hos de fleste - at hjemmeholdet kom på tavlen.

Inden det kom så vidt, havde Brøndbys Peter Madsen dog haft kampens største, åbne mulighed for at score 10 minutter efter pausen. Fra et par meters afstand sendte han en hård indersideflugte mod mål, men FCK-målmand, Johan Wiland, stod i vejen inde på stregen.

Tættere på kom Brøndby ikke, og så kunne størsteparten af de lidt over 30.000 tilskuere jublende råbe den klassiske: Vi ligger nummer 1 - og desuden tilføje det hånende Hvad nummer ligger I?
(Brøndby ligger nummer 6).

Helvedes-kokken

noreply@mingler.com (24timer) — Sun, 14 Mar 2010 20:52:16 +0100
Stemmen er så behagelig, at man næsten ikke ænser, hvor skarp en kontrast, svaret udgør:

Jeg har da mange gange været i situationer, hvor jeg har fået et ungt menneske til at græde. Men det er aldrig personligt.

Sært nok lyder stjernekokken Wassim Hallal ikke som en skrap mand, da han på syngende jysk svarer på spørgsmålet om, hvorvidt han nogen sinde har været for hård over for sine kokke. Men tonen i et køkken er nødt til at være seriøs, forklarer han. For alt mindre end at servere et perfekt måltid for gæsterne ude i hans restaurant er ikke godt nok.

Den lære skal han nu give videre til tolv kokke-aspiranter, når han skal gå i den engelske gourmetkok Gordon Ramseys fodspor med den danske udgave af programmet 'Hell's Kitchen', på dansk 'Helvedes Køkken'. Ligesom i det engelske show skal deltagerne overleve i køkkenet på en gourmetrestaurant, men vil én efter én blive sendt hjem, når de ikke kan klare mosten.

Programmet er også en chance for at vise folk, at det er et seriøst erhverv. Det er ikke bare noget, man kan have som et almindeligt job. Det skal være ens passion, siger han.

De skal give alt
Derfor accepterer han heller ikke, at de 12 deltagere i programmet ikke giver alt, hvad de har.

De skal brænde mindst lige så meget for det som mig. Ellers gider jeg dem ikke, siger han og tilføjer, at der ikke er råd til at have en dårlig dag i et professionelt køkken.

Hvis du og din kæreste kommer ind og betaler 4.000 kroner for et måltid, så har I nogle forventninger. Så kan vi ikke tillade os at sende en dårlig ret ud. Vi får kun én chance. Hvis det ikke er perfekt, er det en fiasko, siger han.

Store bogstaver
Derfor er det også med god grund, at der indimellem bliver talt med store bogstaver, mener Wassim Hallal. Men til spørgsmålet om, hvorvidt han er ligeså skrap som forbilledet Gordon Ramsay, lyder svaret:

Skrap? Synes du, han er skrap? Han brænder bare for det. Det er vigtigt, at folk forstår, at når der er så mange følelser involveret, så kommer de også til udtryk en gang imellem, siger han og tilføjer, at han ikke synes, tonen blandt kokke er så hård, som den har fået ry for.

Men vi lever og ånder jo for det her. Det er topseriøst for os. Så hvis jeg råber af en af drengene, så ved de godt, at det bare er at samle den op igen og komme videre, siger han. Men derfor skal de tolv deltagere i 'Helvedes Køkken' alligevel være lidt hårdføre.

Der er sådan set plads til alle typer og egenskaber, men man skal kunne holde ud, siger han og tilføjer, at man også skal være klar over, at der kun er én, der bestemmer.
'Helvedes Køkken' bliver vist første gang på TV 2 i morgen klokken 20.

Kokken fra helvede
Wassim Hallal
;Han er født i 1980 i Beirut i Libanon, men kom til Danmark i 1985.
</li></ul>
;Han er opvokset i Thy og udlært som kok på Hotel Limfjorden i Thisted.</li></ul>
;Hallal har blandt andet arbejdet på Hotel d'Angleterre og Formel B i København, Hotel Scoldeshoff i Belgien, Molskroen i Ebeltoft og Restaurant WH i Århus. Har siden i sommer været partner på gourmetrestauranten Frederikshøj i Århus.
</li></ul>
;Vandt i 2006 prisen for årets restaurant for Mols-kroen og årets ret i 2007, mens han var køkkenchef på WH. ; </li></ul>

Nettet får patienter til at tage til udlandet

noreply@mingler.com (24timer) — Sun, 14 Mar 2010 19:39:29 +0100
Danskerne er blevet så overbeviste om deres egne evner til at stille en diagnose, at nogle tager til udlandet for at søge behandling for sygdomme, som de slet ikke har.

Det siger Villy O. Christensen, der er formand for Patientforeningen.

Ifølge en undersøgelse foretaget af YouGov Zapera for Dansk Kommunikationsforening vælger hver anden dansker at slå deres symptomer op på internettet, før de besøger lægen. Og 75 procent stoler på den viden, de klikker sig frem til.

Formanden for Patientforeningen mener, at befolkningens tro på egne evner som læger er blevet et problem.

Vi får fire til fem henvendelser om dagen fra folk, der har været på internettet og læst om sygdomme, som de så tror, de har. Jeg kender sågar patienter, der har søgt behandling i udlandet for sygdomme, de slet ikke har, siger Villy O. Christensen.

Han tilføjer, at han har flere konkrete eksempler på selvudnævnte eksperter, der er taget til udlandet for at blive kureret.

Vores viden fra internettet udvikler sig til selvdia-gnosticering, og folk tror, de har symptomer, de slet ikke har. Det er blevet et stort problem, og i dag stoler folk mere på det, de læser på internettet, end deres læge, siger Villy O. Christensen.

Damebladene om igen
Tidligere kom patienterne med artikler fra dameblade. Nu er det artikler fra internettet, lægen skal tage stilling til, fortæller Henrik Dibbern, praktiserende læge og formand for Praktiserende Lægers Organisation.

Hen over tiden fylder det mere og mere. Det kan være en tidsrøver. Men det kan være nødvendigt at overbevise patienten om, at det, de har fundet, ikke passer, siger Henrik Dibbern.

Selv om Henrik Dibbern mener, at det er lægens opgave at forklare det til patienterne, hvis de ikke fejler noget, ; erkender han, at det mislykkes nogle gange.

Hvis patienter vil til udlandet og behandles for en sygdom, de ikke har, kan man kan ikke gøre så meget andet end forsøge at tale patienterne fra det. Og i sidste ende er det deres egne penge, de bruger på det.

Netdoktor
;Med 380.000 unikke brugere om måneden er Netdoktor den mest populære danske kilde til viden om sygdom og sundhed.</li></ul>
;66 procent af danskerne besøger Netdoktor hvert år.</li></ul>
Tager til Tyskland
Patientforeningen har set eksempler på danskere, der er taget til Tyskland for at modtage regional kemoterapi, fordi de har følt sig overbeviste om, at de led af den sjældne sygdom lungehindecancer.

Regional kemoterapi er først for nylig blevet anerkendt af det danske sundhedsvæsen.

Af Janus Quistorff, janus.quistorff@24timer.dk

Børn skades i højst syv år - det er den gode nyhed

noreply@mingler.com (24timer) — Sun, 14 Mar 2010 19:20:01 +0100
Som ny formand for Børnerådet introduceres jeg til mange vanskelige problemstillinger, jeg ikke anede eksisterede. Den særeste problemstilling har nok været, at der findes et marked for computeranimeret børnepornografi. Og at det i visse tilfælde er lovligt i Danmark, blot man kan se, det ikke er rigtige børn, der 'har stået model'. Det er rystende på mange måder.

Indtil i dag troede jeg, at det tog stikket som den særeste og mest usandsynlige problemstilling, jeg skulle tage stilling til som børnerådsformand.

Men det viser sig, at vi i Danmark har andre former for lovgivning, der har ikke blot sære - men også uhyggelige - konsekvenser for børn. Og som må stoppes.

Mange kender nok syv-årsreglen, hvor man som familiesammenført skal have været gift i syv år for at få opholdstilladelse. Det betyder i praksis, at når for eksempel en dansk mand henter sig en ægtefælle til landet, har han reelt hånds- og halsret over kvinden i syv år. Dette er ikke noget problem, når ægteskabet fungerer.

Men i de tilfælde, hvor de bliver skilt inden de syv år, bliver den familiesammenførte udvist. Medmindre hun kan bevise en tilknytning til Danmark. I praksis er det kun muligt, hvis hun har fået børn med manden.

Forestil jer nu en familiesammenført kvinde, der lever i et voldeligt ægteskab med en mand, der også er voldelig over for deres barn. Hvis hun går fra den voldelige mand inden syv år, kan hun og hendes barn kun få lov at blive i Danmark, hvis hun kan dokumentere, at der er tilknytning til landet - hvilket vil sige, at barnet ser sin far jævnligt. Tror I, en kvinde vil og tør anmelde en mand, der til enhver tid kan påstå, at han ikke ser sit barn, og dermed kan få kvinden ud af landet, hvis hun ikke gør, præcis som han siger?

Svaret er ofte nej. Hun ofrer desværre barnet og sig selv for at blive i landet. Amnesty International påpegede problemet allerede i 2006, så det er desværre ikke nyt. Alligevel fortsætter det.

Børnerådet vil følge det arbejde, som Servicestyrelsen og de forskellige menneskerettighedsorganisationer gør for at sætte fokus på dette alvorlige problem. Blandt andet skal der gøres en indsats for at få kortlagt, hvor stort omfanget er. Jeg håber, jeg med denne klumme skaber opmærksomhed om en overset, men ikke desto mindre meget uhyggelig børnekonsekvens af en lov, som ingen ved deres fulde fem vel kan have været klar over, da den blev vedtaget.

Af Lisbeth Zornig Andersen

Limbolandet er deres hjem

noreply@mingler.com (24timer) — Thu, 11 Mar 2010 21:10:57 +0100
George Scott sidder på sin seng. Ved siden af ham ligger to bunker tøj og på gulvet en kuffert, som er halvt pakket.

Man kan ikke vænne sig til uvisheden, siger han på et engelsk, der med den afrikanske accent lyder kraftfuldt og rullende.

Det er nu to år siden, at Grace og George flygtede fra Zimbabwe, hvor de med pistoler blev tvunget til at smadre deres hjem af Mugabes hær. De fik at vide, at de ville blive dræbt, hvis de ikke flygtede.

Vi havde ingenting. Selv hvis vi ønskede at blive, havde vi intet.

Afvist
Grace bevæger armene livligt, når hun taler, og der går ikke mange sekunder mellem sætningerne. Nogle gange kan George ikke sove, fordi Grace har så mange tanker, der skal ud i natten. Tanker om fortiden, tanker om i morgen.

De har fået afslag på at kunne blive i Danmark, hvor deres datter Cecilia bor med sine to børn. Senest for fire uger siden, hvor de mødte op på Udlændingeservices kontor sammen med omkring 200 andre udlændinge.

Lokalet summede af forventninger og forvirring over, hvilken kø man skulle stille sig i. Nummer 181 blev kaldt efter to timers ventetid. Men svaret fra Udlændingeservice var det samme som de forrige gange:

'Det forhold, at du er 78 år og ønsker at være sammen med din datter og børnebørn. At du ikke anser det for sikkert at vende tilbage til Zimbabwe. At landet er politisk ustabilt. At du ikke har adgang til medicin, mad og vand. At jeres hjem blev ødelagt i 2005. At kun unge og stærke kan overleve, kan ikke danne grundlag for opholdstilladelse ifølge udlændingeloven.'

Aldrig rigtig hjemme
Denne eftermiddag er de på deres værelse i Center Avnstrup på Sjælland, hvor de har boet, siden de blev flyttet fra Sandholmlejren.

Grace laver en kop te og går ind i rummet ved siden af, som både fungerer som køkken, soveværelse og stue. Hun nynner en sang af Lena Horne og svajer i takt til de amerikanske soulrytmer.

De fik allerede at vide i september, at de skulle have deres kufferter klar til at rejse. Siden da er ting blevet pakket ned for derefter at blive taget op igen.

Vi kan ikke tænke på fremtiden, når vi ikke ved, hvad der vil ske, når vi vender tilbage.

Der er en sprogskole i Avnstrup, men de synes ikke, det kan betale sig at lære dansk, ligesom det ikke kan betale sig at købe et stuebord i stedet for papkassen eller hænge det Audrey Hepburn-maleri, Grace har malet, op på væggen.

Breve til sin datter
Det er sådan en god serie!

Det er blevet aften og Grace fortæller ivrigt, at den tyrkiske serie foregår på en skole, og at rektoren er en streng og led kvinde.

Hun bliver altid oppe til midnat eller endnu senere for at se Gud-ved-hvilke serier, griner George, så hans gråbrune øjne lyser op.

Da serien er slut, rejser han sig langsomt fra kurvestolen og siger, at han går ind for at sove. Grace slukker fjernsynet og rækker ud efter kuglepennen, der altid ligger klar på bordet.

'Gud har en vilje med alt', skriver hun på et stykke blankt papir. De mange tanker, Grace har om fortiden og fremtiden, kommer til udtryk i breve til datteren Cecilia. Hun skriver, at selv om hun ved, at der er en større mening, er hun er bekymret for George. 'Han er deprimeret, og det er jeg også'.

Grace rejser sig op fra stolen og står i nogle øjeblikke og kigger på sedlen. Hun tøver, men river så papiret i stykker og smider det i skraldespanden.

FAKTA - Afvist
Lovgivningen
Grace og George har søgt om opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, humanitær opholdstilladelse og senest om familiesammenføring efter udlændingelovens 9c og EU-rets regler.</li>
De er blevet afvist i alle sagerne, og deres datter Cecilia har besluttet at hyre en advokat fra Københavns Retshjælp til at klage over seneste afgørelse.</li>
Ifølge dansk lovgivning skal man bevise, at man er personligt forfulgt, for at få opholdstilladelse.</li></ul>FAKTA - Forfulgt
Zimbabwe
Landets præsident, Robert Mugabe, er en af verdens værste diktatorer og har drevet millioner på flugt. Hvide og mulatter, som Grace og George, er især udsatte for diskrimination og forfølgelse af Mugabes hær.</li>
I juni 2005 blev de hjemløse under operation 'Murambatsvina', hvor de blev ofre for militærets 'oprydning', der bestod af nedrivning af en større andel huse i landet.
</li></ul>Kilde www.un.org</a>
</a>

Flere glade smiley'er

noreply@mingler.com (24timer) — Thu, 11 Mar 2010 21:06:33 +0100
Sidste år slog den danske fødevarebranche rekord i antallet af glade smiley'er. 86 procent fik den allergladeste, mens 11 procent fik den næstgladeste. Det vil sige, at kun 2,8 procent af de kontrollerede virksomheder fik en neutral eller en sur smiley.

Det viser, at smileyordningen for alvor virker nu. Virksomhederne er meget nervøse for at få en sur smiley, for det er ikke sjovt at skulle hænge sådan en op i indgangen til butikken eller restauranten, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen Bettine Aundrup med henvisning til, at kun 70 procent fik den gladeste smiley, da ordningen blev indført i 2002. Siden er antallet vokset hvert eneste år..

Ordningen har helt klart øget fødevaresikkerheden i Danmark, siger hun.

I Dansk Erhverv glæder fødevarepolitisk chef Lone Rasmussen sig over de mange glade smiley'er:

Jeg er ikke overrasket over det, for jeg ved, at butikkerne tager fødevaresikkerheden meget alvorligt. Det er altafgørende for enhver virksomhed, at kunderne har tillid til, at der er orden i sagerne - specielt på fødevareområdet. En sur smiley på døren får kunderne til at vende om, så det er glædeligt, at så mange nu har en glad smiley.

FAKTA - Smiley'er i 2010
Ud over de obligatoriske kontrolpunkter, som omfatter hygiejne, vil Fødevarekontrollen i 2010 sætte særligt fokus på kontrollen af:
Kød - fusk og sjusk med holdbarhedsdatoer og lignende.</li>
Tilsætningsstoffer. Bliver der brugt ulovlige tilsætningsstoffer i for eksempel pålæg, kager, slik eller sodavand? Og er varedeklarationerne korrekte?</li>
Rengøring og desinfektion.</li>
Svampe - har restauranter og butikker styr på, at de ikke serverer eller sælger giftige svampe?</li>
Friturestegning af pommes frites. Stegning ved høj varme (over 175 grader) og til en høj bruningsgrad kan være kræftfremkaldende. </li>
Ulovlige kosttilskud, som sælges i fitnesscentre, sportsbutikker og på internettet.</li>
Ulovlige kosttilskud, som sælges hos alternative behandlere.</li></ul>Kilde: Fødevarestyrelsen

Santin: »Det er stort, men intet i forhold til Brasilien«

noreply@mingler.com (24timer) — Thu, 11 Mar 2010 21:02:12 +0100
Der vil være slagsange i de københavnske gader, og masser af småfulde fans vil tumle rundt i deres farvestrålende fodboldtrøjer.

For der er lagt op til fodboldfest, når 'Slaget om København' står mellem FCK og Brøndby i Parken på søndag.

FCK's angriber César Santin er en af de fodboldkrigere, som er klar til kamp.

Det er en stor match i Danmark, og jeg er ikke i tvivl om, at publikum vil få en rigtig god oplevelse, siger brasilianeren.

César Santin har været med i flere af de intense opgør mod Brøndby, men angriberen, som har haft sin fodboldopvækst i Brasilien, ved godt, at FCK-Brøndby ikke er det største i verden.

Det er stort i Danmark, men ingenting i forhold til Brasilien. Når Flamengo møder Sao Paolo, går alt og alle amok. Både på og uden for stadion, fortæller han.

For i hans hjemland har man fodbold på hjernen, uanset om man er en 13-årig limsniffer eller en 80-årig pensionist.

ALLE vil bare se kampen. Det er virkelig sjovt at se på folk, når de med stor passion taler om holdene og kampen. Der er simpelthen så meget liv omkring de her derbyer, fortæller Santin.

Derfor kender han også til den euforiske atmosfære, de brasilianske tilskuere kan skabe:

De synger og skråler mere. Så stemningen er vildere der end i Danmark, men når Flamengo og Sao Paolo mødes, taler vi så også om et stadion med plads til 85.000, så der er ikke så meget at sige til, at der er lidt mere gang i den.

Når Santin løber på banen på søndag, anslås det, at der vil være lidt over 30.000 på tribunerne. Og efter danske forhold er det ikke så ringe endda.

Blå bog - César santin
29 år, brasilianer</li>
Skiftede fra svenske Kalmar til FCK i ; sommeren 2008. </li>
I Brasilien spillede han for Sao José, Vtoria og Gremio.</li>
Har spillet 45 superliga-kampe og scoret 17 mål for FCK.</li>
Har vundet et dansk mesterskab og en dansk pokaltitel.</li></ul>

NY BOG: Et alternativ til det konstante tv-kiggeri

noreply@mingler.com (24timer) — Thu, 11 Mar 2010 21:00:07 +0100
'Ben 10 - Alien Force'
Bearbejdet af Agnete Friis
3 ud af 6 stjerner

Ben 10 er nu blevet lidt ældre. Efter han for fem år siden droppede sin Omnitrix, der gav ham superkræfter har han levet et nogenlunde normalt skoledrengeliv med fodbold og smådrømme om den søde Julie. Men en dag forsvinder Bens bedstefar, og han må genfinde det magiske ur og gå til kamp med ondskaben.

Det er en tegneserie for børn, der er vilde med 'Ben 10'-tegnefilmene, og bøgerne følger historierne i filmene.

Det er action og underholdning - mest for drenge i alderen fra fem til otte år og et alternativ til det konstante tv-kiggeri.
;
Jan Vandall/bogvægten.dk</a> 

Henrettet i børnedomstolen

noreply@mingler.com (24timer) — Thu, 11 Mar 2010 20:53:25 +0100
'Hjemve'
Forfatter: Hugo Hamilton
5 ud ad 6 stjerner

Den irske forfatter Hugo Hamilton har skrevet denne erindringsroman om en barndom med prædikatet The Speckled People.
'Når jeg bliver voksen, vil jeg også løbe væk fra min historie', siger drengen Johannes hUrmoltaigh (Hamilton på engelsk).

Johannes' far er irer og insisterer på, at sproget i hjemmet er irsk, skønt hans egen far kæmpede på engelsk side under krigen. Tysk er dog også tilladt, fordi børnenes mor er tysker, men engelsk, som de andre børn i Dublin taler, er en synd, der straffes med slag, hvis faren hører det. Indtil den dag han i mangel på kæp i stedet hælder en skål æblekompot ud over sønnen.

Fanatisk nationalisme
Tiden er 50'erne og begyndelsen af 60erne. Moren har forladt Tyskland i overensstemmelse med sin families antinaistiske holdning.

Alligevel kaldes hendes sønner naister af de andre børn, og Johannes stilles for en børnedomstol og dømmes til henrettelse.

I hjemmet er de to forældre både enigheden og modpolerne. Farens irske nationalisme grænser til det fanatiske og tromler i perioder fuldstændigt morens enestående pædagogiske talenter. Først til sidst taber han sprogkampen - og køber et fjernsyn.

Johannes' fortælling begynder, da han stadig er forældrenes loyale discipel, men allerede på den første dag i skolen giver han lærerinden en lussing. En handling, som hans mor opfatter som meget positiv.

Men ellers er Johannes' barndom dybt kompliceret, hans omgivelser er forvirrende sammensat af ord-folk og knytnæve-folk, og fra sin far har han arvet en magtesløs vrede, som han først til sidst finder midler til at styre.

Af Birte Strandby/bogvægten.dk</a>

Bond, bordtennis og badekar

noreply@mingler.com (24timer) — Thu, 11 Mar 2010 20:43:23 +0100
De fem tilbageværende deltagere i 'X Factor' har masser at se til i de uger, hvor de store liveshows kører. Den eneste tilbageværende i gruppen for solister over 25 år er Thomas Ring. Vi mødte den 30-årige skolelærer til en snak om, hvordan et døgn ser ud i hans liv, når der står 'X Factor' på plakaten.

Onsdag 12.00
Jeg peger på børnene og giver dem tegn til, hvornår de må springe ned fra vipperne. Svømmeundervisningen er en del af mit arbejde som skolelærer.

14.45
Da jeg kommer ud til DR Byen, når jeg lige at baske Jesper med 11-0 i bordtennis, inden vi skal øve. Jeg har jo spillet meget før.

17.00
Jeg står på scenen og leger James Bond. Jeg øver vores fælles James Bond-sang sammen med de andre
deltagere. Vi synger den igennem og finder ud af, hvem der skal synge hvad.

18.15
Nede i DR's kantine spiser jeg en gang mad sammen med Jesper, Anna, Tine og hele deres hold. Jeg når at kyle en gang farsbrød ned, inden jeg løber videre med en kop kaffe i hånden.

19.00
I forbindelse med et interview på Hotel Skt. Petri får jeg lige tid til at nyde et glas rødvin. Jeg har været på arbejde siden klokken otte, så det har jo været en lang dag.

19.45
Jeg ligger og kigger op på aftenhimlen på et bordtennisbord, som var linet op til fotografering i hotellets baggård. Jeg skal også hoppe op og lade, som om jeg synger ind i et bordtennisbat. Det er ret surrealistisk, men nogle fede billeder.

21.30
Jeg kommer hjem til min lejlighed, som vi lige er flyttet tilbage til. Der stinker helt sindssygt, for vi har lige haft håndværkere ude. Vi har købt et badekar, som de har været ved at rense. Jeg ved ikke, om de har lavet et eller andet.

22.30
Inden jeg hopper i seng, sidder jeg og øver min sang til showet. Jeg når også at drikke te og skrive autografer til den klasse, som min kæreste er lærer for.

Torsdag 7.00
Min kæreste skal på arbejde, så jeg står op. Jeg når lige at løbe teksten igennem, inden jeg snupper et dejligt langt brusebad. Til morgenmad snupper jeg et par ristede boller med ost og en skovbæryoghurt.

9.00
På vej til DR Byen når jeg lige at lytte min sang igennem i metroen. Jeg skal øve den med min koreograf.

11.30
Efter en lille blunder i et rum ved garderoberne i DR bliver jeg ringet op af nogle af de ansvarlige. De siger, at nu skal jeg komme ned til ugens pressemøde.

Blå bog - Thomas Ring
30 år og oprindeligt fra Randers.</li>
Bor på Amager med kæresten Trine, som han har kendt i snart seks år.</li>
Er klasselærer for en 2. klasse på Hellerup Skole. Underviser i dansk, svømning, idræt og musik.</li>
Har tidligere spillet bordtennis på højt niveau.</li>
Se: myspace.com/thomasringpetersen</a></li></ul>
Det synger de fredag aften:

Aftenens tema i 'X Factor' er James Bond.</li>
Fællessang: 'Live and Let Die' (Paul McCartney and Wings, 1973).</li>
The Fireflies: 'For Your Eyes Only' (Sheena Easton, 1981).</li>
Thomas: 'You Know My Name' (Chris Cornell, 2006).</li>
Anna: 'Tomorrow Never Dies' (Sheryl Crow, 1997).</li>
Jesper: 'A View to a Kill' (Duran Duran, 1985).</li>
Tine: 'Licence to Kill' (Gladys Knight, 1989).</li></ul>

KLUMME: Og så gik den uge ...

noreply@mingler.com (24timer) — Thu, 11 Mar 2010 19:57:17 +0100
Wow! Endelig er 'Alice i Eventyrland' i biograferne. Den havde vi set frem til med spænding. Et skørt og tosset univers, fantastiske kostumer og sminke og en god fortælling. Og så endda i 3D! Fremover skal alt være i 3D, synes vi. Faktisk er denne klumme skrevet i 3D, så på med brillen og se hvor tjekket det ser ud!

Hot børne-weekend
Nu skal det altså snart blive forår. Uanset vejret i weekenden, så skal du og dine venner hoppe udenfor og lade som om foråret er kommet. På med forårstøjet og solbrillerne og giv så det ynkelige frostvejr én over snuden - nu gider vi ikke mere. Man kan for eksempel tjekke et loppemarked ud. Der kunne være en gammel spillekonsol, som man ikke kan købe i butikkerne mere. Man ville uden tvivl være den eneste i klassen, der ejede én. Det er blæret!

Ugens sejeste barn
Ugens sejeste barn var uden tvivl den 8-årige Laura Fontana, der i et brasiliansk tv-show gav den som Lady Gaga. Hendes optræden er top-fed og man kan virkelig se, at hun nyder at performe. Hun har hvide støvler på, hvid badedragt og en kæmpe pixeleret sløjfe i håret og imiterer Lady Gaga så godt, at hun hurtigt er blevet døbt 'Baby Gaga'.

Ugens citat
I konkurrencen 'Den ultimative vennetest' i Ramasjang Live, skulle to gode veninder dyste imod tilsvarende to gode venner. Pigerne forklarede, at de var langt mere end bare gode veninder, de var VABV (Verdens Aller Bedste Veninder). Da drengene blev spurgt om de også var VABV lød svaret: Sådan noget har vi drenge ikke. Det er da et konge-citat. Drenge er ikke hinandens BFF (best friends forever) eller VABV. De gider slet ikke sådan noget pjat, de er ganske simpelt bare venner, der blander blod og dufter til hinandens prutter.

Mærkeligste spørgsmål
Vi får vildt mange spørgsmål sendt til redaktionen. Faktisk er mange af dem rigtig gode, så derfor vil vi forsøge at svare på det mærkeligste og bedste spørgsmål, vi har fået.

En pige fra København spurgte: Hvorfor hedder det at hælde noget op i et glas, når man faktisk hælder det ned i glasset?. Vi har tænkt meget over dette finurlige filosofiske spørgsmål, vendt og drejet det, ligget søvnløse og det bedste svar, vi kan komme med, er: når man hælder noget ned i et glas, så stiger det op i glasset, derfor siger man at væsken hældes på. Puha, den var svær.

Sofie Linde Lauridsen Mikkel Kryger Rasmussen er værter på Ramasjang Live</a>

Formel 1 - nu også med sol, fly og ishockey

noreply@mingler.com (24timer) — Thu, 11 Mar 2010 18:07:38 +0100
1) Melbourne 28. marts
Melbourne har det hele. Sol, strand og en kosmopolitisk og tilbagelænet befolkning. Det er Australiens kulturelle arne, og byen har nogle helt fantastiske cocktailbarer og restauranter. Og så er hele byen sportsgal.

Hotel: The Royce, 10 minutters gang fra Albert Park. Et boutique-hotel med rum i flere niveauer og solfyldte balkoner.
Restaurant: Vue de Monde. Den prisvindende restaurant har efterladt alle madkritikere i byen med mundvandet løbende.
Bar: The Hotel Esplanade eller The Espy som alle kalder det. Et sted fyldt med livemusik.
Club: Boutique - Melbournes hænge-ud-sted for kendisser. Du kan ikke sparke dig frem for Formel 1-stjerner efter løbet.
Når du alligevel er der: Melbourne Comedy-festival tiltrækker komikere fra hele verden.
Husk at pakke: Solcreme med faktor 40.

2) Shanghai 18. april ;
En af verdens mest spændende byer. Shanghai står for et potent mix af nyt, gammelt og en lille smule eventyr. Der er traditionelle kinesiske templer, arkitektur i kolonistil og den dynamiske byplanlægning i Pudong, som virker til at være inspireret af filmen 'Blade Runner'.

Hotel: Pudi Boutique Hotel. Værelserne er skønne, fyldt med sortlakerede orientalske møbler. Inkluderet er akvarie og jacui.
Restaurant: TMSK Xintiandi. Stilfuldt, stilfuldt, stilfuldt.
Bar: Cloud 9 - Verdens højest beliggende bar - på 97. etage af verdens højeste hotel, Grand Hyatt.
Club: The Shelter. Et tidligere beskyttelsesrum. Til dem, der sætter dansen over at posere i hjørnet.
Når du alligevel er der: Bestig det raketlignende tv-tårn Oriental Pearl Tower.
Husk at pakke: En kikkert

3) Monaco 16. maj ;
Solslikkerne kigger på Formel 1-racerne, mens de øredøvende motorlyde springer rundt mellem de svinedyre lejlighedskomplekser. Monaco er helt klart juvelen i kronen af Formel 1.

Hotel: Monte Carlo Bay - I sin Las Vegas-stil fremstår det ; mindre oppustet end konkurrenterne. Også poolen er fantastisk.
Restaurant: Maison du Caviar - Jacques Villeneuve er stamgæst - i så høj grad at han har sin egen ret: Steak Villeneuve.
Bar: La Rascasse - Husk på, at du står i et af verdens mest berømte Formel 1-sving:
Alkohol og kørsel hører selvfølgelig ikke sammen
Club: Sass Café - Snobbet brasseri afløst af dans-på-bordene-rave fra midnat.
Når du alligevel er der: Få presset smokingen og tag på det Garnoer-designede Casino.
Husk at pakke: Smarte sokker. Det er lige meget, hvor dyre dine sko er.

4) Montreal 13. juni
Da Canada blev strøget fra løbskalenderen sidste år, var der mange festaber, der rakte ud efter lommetørklæderne. Men nu er byen tilbage. Montreal har en 400 år lang Vieux Montreal-charme, der går overraskende fint i spænd med den moderne bys skyskrabere.
Hotel: Le Place d'Armes, Montreals førende boutique-hotel beliggende i Old Town. Har i øvrigt byens første hammam-bad.
Restaurant: La Queue de Cheval - Det er svært at komme til for alle de team-bosser, der spiser her.
Bar: Dieu du Ciel - Den lokale stout på fad er så god, at den ville kunne få en irer til at emmigrere. Så er den god!
Club: La Sala Rosa - Har haft bands som Hot Chip og lokale Arcade Fire på plakaten.
Når du alligevel er der: Tag ud og se noget ishockey, hvis du synes, at Formel 1 går hurtigt.
Husk at pakke: ; Et foto af din kæreste. Nattelivet er eventyrligt.

5) Singapore 26. september ;
I Singapore kan man se løbet om natten med byen som fantastisk flot baggrund. Bagefter kan man gå i byen til tidlig morgen og så sove hele dagen indtil næste løb.

Hotel: New Majestic Hotel
Ruderne i bunden af poolen giver gode svømmere mulighed for at se, hvad der står på aftenmenuen.
Restaurant: Boon Tat Street Hawker Centre - Singapore er gadekøkkenernes paradis. David Coulthard er set spise krabber her om natten.
Bar: The Tippling Club - Hvem har ikke lyst til at besøge et sted, der serverer drinks med navnet F**ck the Sub Prime?
Club: Café del Mar - Red Bull-teamet havde en af de bedste fester nogensinde sidste år på strand-klubben.
Når du alligevel er der: Tag en hæsblæsende tur i Boeing 737-simulatoren.
Husk at pakke: Sovemaske. Der bliver meget søvn at indhente i løbet af dagen.

Kalender: Formel 1-sæsonens 19 grandprixer:
Bahrains grandprix, Sakhir, 12.-14. marts.</li>
Australiens grandprix, Melbourne, 26.-28. marts.</li>
Malaysias grandprix, Kuala Lumpur, 2.-4. april</li>
Kinas grandprix, Shanghai, 16.-18. april.</li>
Spaniens grandprix, Catalunya, 7.-9. ; maj.</li>
Monacos grandprix, Monte Carlo, 13.-16. maj.</li>
Tyrkiets grandprix, Istanbul, 28.-30. maj.</li>
Canadas grandprix, Montreal, 11.-13. juni.</li>
Europa grandprix, Valencia, 25.-27. juni.</li>
Storbritanniens grandprix, Silverstone, 9.-11. juli. ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; </li>
Tysklands grandprix, Hochenheim, 23.-25. juli. </li>
Ungarns grandprix, Budapest, 30. juli-1. august.</li>
Belgiens grandprix, Spa-Francorchamps, 27.-29. August.</li>
Italiens grandprix, Mona, 10.-12. september.</li>
Singapores grandprix, Singapore, 24.-26. september.</li>
Japans grandprix, Suuka, 8.-10. oktober. ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; </li>
Koreas grandprix, Yeongam, 22.-24. oktober.</li>
Brasiliens grandprix, Sao Paulo, 5.-7. november.</li>
Abu Dhabis grandprix, Yas Marina, 12.-14. november.</li></ul>Af Adam Hay-Nicholls,</a>


Erhvervsliv: Drop karakterræs på kvote 2

noreply@mingler.com (24timer) — Thu, 11 Mar 2010 18:01:08 +0100
Samfundet har brug for højtuddannede, der kan andet end at klare sig godt ved det grønne bord. Sådan lyder kritikken af Aarhus og Aalborg Universitets beslutning om at optage kvote 2-studerende udelukkende ud fra karakterer i udvalgte fag.

Som 24timer skrev i går, lægger de to universiteter ikke længere vægt på motivation, udlandsophold, erhvervserfaring og andre kriterier, som tidligere har været afgørende. Når fristen for kvote 2 udløber 15. marts, er det ansøgere med de højeste karakterer i udvalgte fag, som får studiepladserne.

Men den beslutning er helt forkert. Det mener det erhvervsliv, som senere skal ansætte de højtuddannede.

Kvote 2 udgør i dag så lille en del af optaget på universiteterne, at der bør gøres plads til alternative kvalifikationer og 'skæve eksistenser'.

Vi har brug for at aktivere hele intelligensreserven, og der er også brug for dem, som ikke klarede sig godt ved det grønne bord, siger Jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Han tilføjer, at organisationen har lavet en fremskrivning, som viser, at der vil mangle 6.000 personer med en universitetsuddannelse allerede i 2015.

DI er bekymret
Også i Dansk Industri er der stor bekymring over udviklingen:

Karaktergennemsnittet siger ikke alt om mennesker, og vi ved jo, at motivation er utrolig vigtig for at gøre det godt som studerende. Det er alt for snævert kun at se på karaktergennemsnittet og afvikle kvote 2 på den måde, siger Mads Eriksen, der er uddannelsespolitisk konsulent i Dansk Industri.

Folkehøjskolernes Forening mener, at universiteternes vægt på karaktererne er i direkte modstrid med reglerne og regeringens politik. Og studiemiljøet vil komme til at lide under det.

De studerende bliver meget unge, og kompetencer fra højskoleophold, udlandsrejser og arbejdspladserfaring kommer ikke til at befrugte et alsidigt og inspirerende studiemiljø. Det kan hverken universiteterne eller samfundet være tjent med, siger formand Helga Kolby Kristiansen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen er nu i gang med at undersøge, om de to universiteter overtræder reglerne for at optage studerende under kvote 2.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K).

Sagen kort

Som omtalt i 24timer i går ser to af landets otte universiteter, Århus og Aalborg Universitet, udelukkende på de studerendes karakterer i udvalgte fag, når de optager på kvote 2. </li>
Ifølge bekendtgørelsen skal kvote 2-pladserne tildeles efter en 'konkret vurdering af ansøgerne' og altså ikke kun karakterer.</li>
I 2008 blev antallet af studiepladser i kvote 2 reduceret til 10 procent af det samlede antal studiepladser på universiteterne. </li></ul>

SE VIDEO: Når direkte tv ikke kører på skinner

noreply@mingler.com (24timer) — Thu, 11 Mar 2010 15:30:14 +0100

En heltinde i øjenhøjde

noreply@mingler.com (24timer) — Thu, 11 Mar 2010 10:42:05 +0100
Hvad er det særlige ved din heltinde?
Ignora kommer altid ud for en masse ting, som de fleste børn kender til. Det er ofte voldsomme ting - hendes far dør blandt andet. Det er måske ting, som man normalt ikke taler med børn om, men som de måske gerne ville have, at man gjorde. For børn har det bedst, når man er ærlig. Og så er hun også en pige , som er meget alene, hvilket mange børn kender til, også selv om de ikke har mistet deres mor og far. Og så er hun alligevel en pige, der er god til at bede om hjælp fra de voksne.

Hvad synes du er den vigtigste ingrediens i en børnebog?
Det vigtigste er på én gang at være i øjenhøjde og at have noget at fortælle. Man kan finde på masser af fantasifulde historier, men man skal ville noget - for eksempel give et bud på, hvordan man løser et problem. Børn er hurtige til at opdage, hvis man ikke har noget på hjerte. Og så er det også vigtigt ikke at tale ned til dem.

Hvem er din egen yndlingsforfatter?
Karen Blixen er en af dem, fordi hun er så god til at skabe sin egen fuldstændige verden. En dårlig bog for mig, er en bog, der er ren afskrift fra den virkelige verden. Karen Blixen er god til at skabe den indre fantasiverden. Det samme kan H.C. Andersen, og så er han bare så klog. Men mange af mine yndlingsforfattere er forfattere, der har en evne til at rejse på fantasiens vinger.

Hvad var den første bog, du fik læst højt som barn?
Jeg tror, det var 'Pelle Haleløs'. Men jeg husker ikke, at mine forældre læste op for mig. Det havde de vist ikke tid til. Men jeg har da tænkt mig at læse for min egen datter, når hun bliver større, hvis det interesserer hende.

Hvad var den første bog, du selv valgte at læse?
Det var '100 års ensomhed' af Gabriel Garcia Marque, som er en latinamerikansk forfatter. Det var første gang, jeg fik den der oplevelse af at have 'fundet' en bog. Og den første bog, jeg læste, der viste mig, hvad litteraturen kan. Den hører til i bølgen af magisk realisme.

Boganmeldelse
'En samling historier om Frøken Ignora i vandtårnet' 
Forfatter: Katrine Marie Guldager
4/6 stjerner

Fem af Katrine Maria Guldagers herlige små historier om Frøken Ignora fra begyndelsen af århundredet bliver nu genudgivet i et samlebind.

Den første er 'Frøken Ignora Eksploderer', hvor vi møder den lille frøken. Ignora bor helt alene i et vandtårn i lillebyen Stridstrup - lidt som Pippi Langstrømpe i Villa Villekulla. Men Ignora har ikke Pippis superkræfter, hun er bare som alle andre små forældreløse piger, der bor i et vandtårn.
Vi får også den sørgelige historie om Ignoras far, der døde i en bilulykke, og hvordan Ignora taler med sin far gennem stjernerne, når hun står på toppen af sit vandtårn.

Fine fortællinger
Og sandelig om ikke også Ignora bliver forelsket i klassekammeraten Georg og holder i hånd og er glad.
I sidste historie forsøger de to børn at sætte deres præg på verden, men det er ikke helt let at finde ud
af, når man bare er et barn.

Det er fine fortællinger for børn i ; 5-8-års-alderen. Der er rigtig gode børnebogsillustrationer på hver anden side. Der er ikke så mange linjer på siderne, og de er korte, så teksterne er ikke længere, end at børnene bevarer interessen. Og der er masser at snakke om rundt om historierne.
;
Anmeldelse af Jan Vandall, bogvægten.dk ; </a>

Jan Fog: Arbejdet må ikke gå ud over fritiden

noreply@mingler.com (24timer) — Wed, 10 Mar 2010 20:26:31 +0100
1. Hvad er dit bedste råd til at klatre hurtigt på karrierestigen?
Det vigtigste er, at man tænker sig godt om og ikke klatrer for hurtigt. Ellers risikerer man at ryge helt ned i bunden. Man skal sørge for, at forretningen er god for alle parter og ikke kun sig selv. Hvis man vipper andre af stigen, hver gang man klatrer op, skal man være opmærksom på, at man får fjender i stedet for venner. Så man skal huske at træde varsomt. Jeg har altid selv sørget for at behandle andre ordentligt og ikke springe over, hvor gærdet er lavest.

2. Hvordan prioriterer du fritid og arbejdsliv?
Det er vigtigt, at man har ; fritid, så man kan lade sine batterier op og få ny energi. Desværre har jeg ikke så meget fritid, som jeg gerne ville have. Jeg bliver nemlig nødt til at indrette mig efter, hvor meget der er at lave. Men jeg sørger for, at mit arbejde ikke går ud over min fritid ved altid at gøre det færdigt. Så skal jeg ikke spekulere på det, og jeg undgår at blive stresset. Hvis ikke jeg når det, sørger jeg altid for at give andre besked, så de ved, at jeg har udsat det. ;

3. Hvad er det sværeste job, du nogensinde har haft?
Det sværeste er, når jeg skal sælge huse for gode venner. For jeg vil jo gerne gøre opgaven lidt bedre, og så bliver det endnu sværere. Jeg er ofte nemmere at få overtalt til at prøve at få et lidt bedre udbytte, end jeg egentlig kan, fordi det er nogle mennesker, jeg holder af. Og hvis ikke det lykkes, kan det være en rædselsfuld opgave. I virkeligheden bliver jeg nok for subjektiv frem for objektiv i sådan en situation.

Christiane Schaumburg-Müller: På rejse elsker jeg...

noreply@mingler.com (24timer) — Wed, 10 Mar 2010 20:15:25 +0100
... at lave
Shoppe. Jeg kan rigtig godt lide at shoppe. Man bliver så glad af det. Faktisk er det utroligt, hvad sådan nogle materielle ting kan gøre. Og så kan jeg virkelig også godt lide at observere mennesker. Bare sætte mig på en bænk og så sidde og se, hvordan folks kropssprog er - hvordan de begår sig og kommunikerer.

... at besøge
Jeg er nødt til at se de der store turistattraktioner. Det er jo som regel ting, der har en kulturel relevans. Men det er nok at se det én gang. For eksempel, så tager jeg ofte til i Paris, og dér bliver jeg jo heller ikke ved med at tage hen til Eiffeltårnet, hver gang jeg er der.

... at opleve
Jeg synes, det at spise og opleve madkulturen er en meget stor del af rejseoplevelsen. Og man går jo også meget mere ud at spise, når man rejser, end man gør herhjemme. Jeg kan rigtig godt lide at opleve det autentiske køkken - eller hvis der er særligt gode restauranter med Michelinstjerner. I Tokyo har jeg for eksempel fået verdens dyreste bøf - af Kobe-kød. Den koster nærmest en måneds husleje, og man får kun bøffen, men den var rigtig lækker.

... at spise
Jamen jeg er jo altspisende - ja, lige bortset fra, at jeg ikke spiser skaldyr. Og når jeg skal ud og finde noget at spise, så er det, jeg går efter, store portioner! Derfor er USA også et godt sted for mig.

... at købe med hjem
Jeg har det her udtryk 'Ponchoen fra Peru', som stammer fra min veninde, der på en rejse til Peru endte med at slæbe en vildt stor og meget tung poncho hjem til Danmark - som hun aldrig har brugt. Når man har været et sted et stykke tid, så begynder man pludselig at synes, at det, de går, i er rigtig fedt. Og så slæber man hjem af saronger og andre sager, der alle sammen ender i 'klæd-ud-kassen'. Så når jeg rejser, tænker jeg altid, at jeg ikke skal købe Ponchoen fra Peru!

... at tage billeder af
Jeg tager altid et billede af mig selv, der laver peace-tegn foran turistattraktionerne, og så synes jeg, at man tit kommer til at tage for mange billeder af folk, så jeg prøver at huske at tage nogle af omgivelserne.

100.000 børn kan få mæslinger

noreply@mingler.com (24timer) — Wed, 10 Mar 2010 20:02:09 +0100
Det kan smitte på lang afstand, og før i tiden havde det hvert år alvorlige sygdomstilfælde og nogle gange dødsfald på samvittigheden.

Og nu kan mæslingevirusset igen slå til i større omfang. Der er ved at være så mange mennesker i Danmark, der aldrig er blevet vaccineret, at Statens Serum Institut advarer om en stigende risiko for et stort udbrud.

Der er i hver årgang 10-15 procent, der ikke bliver vaccineret. Det svarer til 6.500-10.000 børn per årgang og betyder, at der efterhånden er så mange ubeskyttede danskere, at mæslinger får mulighed for at brede sig, siger overlæge Steffen Glismann fra Statens Serum Institut.

Selv hvis man tager højde for, at nogle børn er immune over for mæslinger på anden vis, for eksempel fordi de har haft sygdommen, er det mindst 100.000 ubeskyttede børn og unge. Nye tal viser imidlertid, at tilslutningen til mfr-vaccinen, der beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, er svagt faldende. Derfor opfordrer instituttet forældre til at lade deres børn vaccinere og lægerne til at holde øje med børnenes vaccinationskort.

Og viser det sig, at børnene ikke er vaccineret, bør lægen tage en samtale med forældrene og spørge, om det ikke var på tide, siger Steffen Glismann.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, arbejder på helt at udrydde mæslinger, og skal det lykkes, skal mindst 95 procent af børnene i hver årgang vaccineres.

Men vi har på intet tidspunkt været over 90 procents tilslutning, og lige nu er den lavere, erkender Steffen Glismann.

Der er mange årsager til, at forældrene ikke lader deres børn vaccinere. Nogle er modstandere af vaccinen. Nogle frygter bivirkninger fra vaccinen. Andre mener, at det gør børnene stærkere og sundere at blive beskyttet mod mæslinger ved at få sygdommen i stedet for vaccinen. Atter andre glemmer at lade børnene vaccinere.

Derfor vil det formentlig også kunne give en effekt at sende huskekort ud til forældrene, sådan som Sundhedsstyrelsen overvejer, siger Steffen Glismann.

FAKTA
Mæslingevirus er det mest smitsomme virus, man kender</li>
Herhjemme vaccineres børn første gang ved 15 måneder, og anden gang når de er fire år. Specielt vaccine nummer to har lav tilslutning omkring 64 procent hvilket er lavere end tidligere.</li></ul>Kilde: Statens Serum Institut