24.dk - Artikler

Forældre er trygge ved at sende børnene i institution

noreply@24.dk (24timer) — Wed, 2 May 2012 14:22:24 +0200

En bølge af kritik har ramt de danske daginstitutioner, efter at en forsker for nylig præsenterede resultaterne af sin ph.d.-afhandling.

I den fastslår han, at uengagerede pædagoger med en 'fri hash og gratis kakaomælk'-mentalitet skader børns udvikling ved at overlade dem til sig selv.

Men spørger man forældrene, står det langtfra så skidt til i landets børnehaver og vuggestuer. En undersøgelse, som YouGov har foretaget for 24timer, viser, at langt størstedelen af forældre til nul- til seks-årige børn mener, at forholdene i deres børns daginstitutioner er gode.

For eksempel mener 66 procent, at deres barn i høj grad eller meget høj grad får nok tryghed og omsorg, mens kun fem procent har den modsatte holdning. Og 58 procent mener, at deres barn får nok voksenkontakt, mens kun otte procent svarer, at der er for lidt voksenkontakt.

Men den store tilfredshed fra forældrene skal tages med en gran salt, mener både Forældrenes Landsforening (Fola) og Ole Henrik Hansen, som er den ph.d.-forsker, der tidligere på ugen udtalte i Berlingske, at landets vuggestuer 'er så elendige, at en stor del af dem burde lukkes'.

For dels vil forældre forsvare børnehaven for deres egen samvittigheds skyld, dels kan de være uvidende om, hvordan forholdene faktisk er, når de afleverer barnet, påpeger de.

Når vi som forældre kommer og henter barnet i daginstitutionen, ser barnet pludselig lyset for enden af tunnelen. Så oplever forældrene, at barnet er i godt humør, selv om det måske ikke har været tilfældet i løbet af dagen, siger Lars Klingenberg, der er formand for Forældrenes Landsforening.

Ph.d.-stipendiat fra Aarhus Universitet Ole Henrik Hansen mener også, at forældrene opretholder en tilfredshed for at retfærdiggøre over for sig selv, at de godt kan sende deres børn i daginstitution uden at skulle bekymre sig:

De ville føle sig som nogle elendige forældre, hvis de var utilfredse med daginstitutionen, men alligevel sendte deres barn derned hver dag. Derudover er det svært for forældre at finde ud af, hvad der faktisk foregår, og det spiller også en rolle, siger forskeren.

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) kritiserer dog Ole Henrik Hansen for at generalisere for meget om kvaliteten i pædagogernes arbejde:

Jeg synes da, det er glædeligt at konstatere, at så mange forældre er trygge ved at aflevere deres barn i børnehaven og vuggestuen. Den kritik, der er fremkommet, beror på observationer i ni vuggestuer og spørgeskemaer, som er sendt ud til pædagoger. Man kan ikke generalisere ud fra det, siger Henning Pedersen, der er formand for BUPL.

Han erkender dog, at undersøgelsen har skabt en vigtig debat om et område, som der skal mere fokus på:

Den ene side af sagen er, at vi som pædagoger skal kigge på vores arbejde og se, om ledelsen og pædagogerne er gode nok til at tilrettelægge en dag for børnene. Den anden side er, at kommunen også skal kigge på, om normeringerne er tilstrækkelige, siger Henning Pedersen.

For de forældre, som er i tvivl om, hvordan deres barn trives i deres daginstitution, er det vigtigste råd at engagere sig så meget som muligt i institutionslivet, lyder det fra Lars Klingenberg:

Det handler om, at vi som forældre insisterer på en dialog og høj faglighed. Det er vigtigt at deltage i møder, at stille op til forældrebestyrelsen og at være en aktiv del af institutionslivet. Sæt dig ind i læreplaner og spørg kritisk til, om tingene fungerer, opfordrer Lars Klingenberg.

4 gode råd: Hjælp dit barn til at få en god hverdag i institutionen

Vær opmærksom på, om dit barn har en god ven. Undersøgelser viser, at børn, der ingen legekammerater har i institutionen, er kede af det og mistrives. Hvis dit barn ikke har en ven, skal pædagogerne på banen og hjælpe barnet med at skabe en god relation til et eller flere af de andre børn. Det er meget vigtigt, og som forælder bør du insistere på, at det bliver taget alvorligt, hvis dit barn ikke har nogen at lege med. Er du i tvivl om relationerne, så spørg de voksne.</li>
Vær også opmærksom på, om dit barn har følelsesmæssige relationer til en eller flere af de voksne i institutionen. Snakker dit barn om nogle af de voksne derhjemme? Er der nogle af de voksne, der tager ekstra kærligt imod dit barn om morgenen? Det er ekstremt vigtigt for barnets trivsel, for børn har brug for den slags tætte bånd, der minder om forældrekærlighed. Hvis relationen ikke er der, må du støtte op om at opbygge den. Tal med de voksne om, at dit barn har brug for at knytte sig til en af dem.</li>
Er du i tvivl om, hvordan hverdagen foregår i dit barns institution, så sæt en halv fridag af, og aftal med de voksne, at du kommer og er med. Bare to timer kan give dig et godt indblik i, hvad det egentlig er for et sted, dit barn bliver passet. Husk, at du skal deltage som en ekstra voksen - du skal ikke sidde og snakke med pædagogen hele tiden og på den måde tage fokus fra børnene. Alene det, at du deltager i en almindelig dag sammen med barnet, kan forbedre barnets tilknytning til institutionen. Hvis du viser, at du synes, det er et sjovt og dejligt sted at være, kommer dit barn også til at holde mere af det.</li>
Tal aldrig om din eventuelle utilfredshed med institutionen eller nogen af de voksne, mens barnet hører på det. Heller ikke, selv om du tror, at barnet er for lille til at forstå noget. Børn fornemmer stemninger og forstår i det hele taget meget mere, end du tror, selv om de endnu ikke har et sprog. Så hvis barnet fornemmer, at du/I ikke bryder jer om stedet eller de voksne, så smitter det af. Husk på, at børn er ekstremt loyale over for deres forældre, så hvis far ikke kan lide 'Irene', så kan barnet heller ikke.</li></ol>
Kilde: Lektor i småbørnspædagogik Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet

Det mener forældrene
Sådan fordeler forældrenes svar sig:
Mit barn får nok tryghed og omsorg i institutionen:
I meget høj grad: 21 procent
I høj grad: 45 procent
I nogen grad: 26 procent
I mindre grad: 4 procent
Slet ikke: 1 procent
Ved ikke: 4 procent
Mit barn får nok voksenkontakt i institutionen:
I meget høj grad: 15 procent
I høj grad: 43 procent
I nogen grad: 30 procent
I mindre grad: 7 procent
Slet ikke: 1 procent
Ved ikke: 5 procent
Mit barn bliver taget hånd om i afleveringssituationen:
I meget høj grad: 21 procent
I høj grad: 42 procent
I nogen grad: 24 procent
I mindre grad: 8 procent
Slet ikke: 1 procent
Ved ikke: 3 procent
Mit barn bliver stimuleret sprogligt i institutionen:
I meget høj grad: 19 procent
I høj grad: 43 procent
I nogen grad: 25 procent
I mindre grad: 6 procent
Slet ikke: 1 procent
Ved ikke: 6 procent
Mit barn bliver stimuleret kreativt i institutionen:
I meget høj grad: 17 procent
I høj grad: 44 procent
I nogen grad: 28 procent
I mindre grad: 7 procent
Slet ikke: 0 procent
Ved ikke: 4 procent
Mit barn får bevæget sig tilstrækkeligt i institutionen:
I meget høj grad: 24 procent
I høj grad: 46 procent
I nogen grad: 22 procent
I mindre grad: 4 procent
Slet ikke: 0 procent
Ved ikke: 3 procent
Mit barn kommer nok ud at lege udendørs i institutionen:
I meget høj grad: 27 procent
I høj grad: 45 procent
I nogen grad: 19 procent
I mindre grad: 5 procent
Slet ikke: 1 procent
Ved ikke: 3 procent
Jeg får god feedback på, hvordan mit barns dag er gået:
I meget høj grad: 14 procent
I høj grad: 32 procent
I nogen grad: 32 procent
I mindre grad: 16 procent
Slet ikke: 3 procent
Ved ikke: 3 procent

Kilde: YouGov for 24timer. 1.009 forældre i alderen 20 til 50 år bosat i hele landet er blevet spurgt i februar 2012. Deres børn er mellem nul og seks år og går i institution.

Af Signe Thomsen</a> og Lars Lindevall</a>

Arla fortalte ikke om gær i Skyr

noreply@24.dk (24timer) — Wed, 2 May 2012 14:10:22 +0200
Forbrugere kunne have været forskånet for en særdeles ulækker oplevelse, hvis mejerigiganten Arla havde handlet efter foreskrifterne.

24timer kan i dag afsløre, at Arla - stik imod reglerne - undlod at orientere fødevarekontrollen om, at der i de danske butikker stod op til 3.000 gærede, oppustede bægre med surmælksproduktet Skyr.

Selv om 15 kunder klagede til Arla over de dårlige produkter, undlod Arla - i strid med egne regler - at trække varepartiet tilbage.

Men to forbrugere sladrede til fødevarekontrollen, og på det tidspunkt var produkterne solgt.

Fødevarekontrollens sektionsleder Penille Rønn siger, at Arla har 'handlet uansvarligt.'

Produkterne var gærede og ved at blive fordærvede og uegnede til at spise. Havde vi fået besked, havde vi muligvis vurderet, at Arla skulle trække dem tilbage, men Arla gav os ikke besked. Det er kritisabelt, fastslår hun.

Først i mandags - hele 50 dage efter, at folk begyndte at klage blev Arlas produktionsdirektør Jens Ingvardsen orienteret.

Det skete, efter en forbruger kontaktede 24timers Helt Ærligt-redaktion, som kontaktede Arla med et ønske om at få svar på disse spørgsmål:

Jens Ingvardsen, hvad gjorde I, da I fik klager?
Da vi begyndte at få reklamationerne, analyserede vi på, hvad fejlen skyldtes. Da blev det vurderet, at der ikke var grund til at tilbagekalde produkterne eller orientere Fødevarestyrelsen, siger produktionsdirektøren.

Var det en korrekt vurdering?
Nej. Vi har en meget klar procedure for sådan en situation, nemlig at inddrage Fødevarestyrelsen og tilbagekalde produktet. Det var en fejl, at det ikke skete.

Har Fødevarestyrelsen kompetence til at vurdere, om en fødevare er sundhedsskadelig?
Ja, det har Fødevarestyrelsen.

Hvorfor bad Arla så ikke om at få en vurdering fra Fødevarestyrelsen?
Det er også en fejl. Det burde vi have gjort, og mig bekendt er det ikke tidligere sket, at vi har lavet sådan en fejlvurdering og brudt vores egne retningslinjer om at tilbagekalde produkter.

Er det pinligt for Arla, hvis I må trække produkter tilbage?
Nej, hellere en tilbagekaldelse for meget end en for lidt, som i dette tilfælde.

Hvis ikke det skyldtes flovhed, hvorfor undlod I så at trække de dårlige produkter tilbage?
Der blev lavet en fejlvurdering, og det vil ikke ske i fremtiden.

Var der i Arla et ønske om at holde fejlen skjult for offentligheden?
Nej, absolut ikke. Men vi beklager, at vi i dette tilfælde har begået en fejl.

Forstår jeg det sådan, at du som produktionsdirektør ikke blev inddraget i den beslutning?
Jeg har ikke hørt om denne sag før i dag (i mandags, red.).

Burde du have været orienteret?
Ja, jeg ville gerne have været orienteret.

Så det er en fejl, at du ikke blev orienteret?
Ja, og det er noget af det, vi nu skal evaluere på.

Havde Arla trukket produkterne tilbage, hvis du var blevet orienteret?
Med de oplysninger, jeg har nu, så ville jeg have trukket dem tilbage. Det er vores normale praksis i sådan en situation.

Hvordan skal man kunne stole på Arla, når I ikke trækker fejlbehæftede produkter tilbage?
Der er her tale om et enkeltstående tilfælde. Normalt involverer vi Fødevarestyrelsen og trækker produkter med fejl tilbage. Vi har normalt godt styr på vore produkter, siger Jens Ingvardsen, som bedyrer, at produkterne var uskadelige og at forbrugerne kunne se, at bægrene var bulede.

Mommyblog: Har du kastreret din mand i dag?

noreply@24.dk (24timer) — Wed, 2 May 2012 14:06:49 +0200
Hjemme hos os har vi lige aftalt ikke at få en treer. Beslutningen landede efter samråd og et dybt suk fra min side i enighed. Det betyder så, at vi ikke får et barn mere.

Anderledes hang ting sammen for Ina, som jeg for nylig traf ved en damefødselsdag. Hendes mand havde nok i to børn. Men det havde Ina ikke.

Jeg sagde bare til ham, at nu havde jeg fyldt kroppen med hormoner i 20 år, så nu var det hans tur til at beskytte os. Det gjorde han en tid, men så glemte han det, og så fik jeg min efternøler.

Ina havde fransk lakerede negle og smilede tilfreds.

Men nu har jeg også tænkt, at Jens skal..., sagde hun så og tilføjede en sigende bevægelse med to fingre: klip-klip.

Ina med den blå øjenskygge og de nystrøgne hørbukser havde besluttet, at Jens skulle have sædlederne skåret over. Det syntes hun var mest praktisk. Men han var ikke så vild med ideen, kunne vi forstå. En anden kvinde fortalte, hvor syg og nedtrykt hendes mand var efter sin sterilisation.

Guuud, godt min Jens ikke er her til at høre det nu, udbrød Ina:

Det der fortæller jeg ham ikke!

Ina tænkte tit på, hvor meget nemmere ting ville være, hvis hun var fri for Jens. Havde vi det ikke også sådan, da? ;Et par andre kvinder stemte i: Jo, deres mænd var faktisk også mest i vejen. ;

Så betroede Ina os, at sex foregik utroligt sjældent hjemme hos dem (ikke engang dét kunne han finde ud af).

Jeg nåede lige at tænke, at hey, jeg er glad for mig mand! Jeg elsker ham endda! Jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle gøre uden ham, og faktisk gider vi det meste af tiden også godt gå i seng sammen.

Det var min mening at sige det, men jeg fik ikke samlet mod, før tærten gik rundt, og emnet skiftede.

Jeg gik den dag hjem med en klæg smag i munden, som ikke alene kommer af den mængde kage, jeg har kørt ned, men af at have indset noget grimt. For jeg kendte hende jo, hende Ina. Hun bor inde i mig. Mor ved bedst.

Juniors tøj passer ikke sammen, og jeg synes, der er birkes på viskestykket, skat, har du brugt det til at tørre bord af?

Skide skrappe kællinger. Så hold dog kæft! Jeg vil i hvert fald prøve at lukke min. Men jeg vil tvinge mig til at åbne den næste gang, en kvinde forsøger at iværksætte en 'os imod mændene'-alliance. Og hvis vi så også lige kunne undlade at ville klippe bollerne af vores mænd i rent fysisk forstand - så kan det være, vi blev lidt nemmere både at holde af og at gå i seng med.

Af Sara Skaarup, journalist, sexolog og forfatter. Hun er gift på 11. år og mor til to. Læs mere på Saraskaarup.dk</a>. Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger

Klumme: Bliv nu ikke syg uden for byen

noreply@24.dk (24timer) — Wed, 2 May 2012 14:04:00 +0200
Lige meget hvor du bor i landet, er du garanteret den allerbedste lægebehandling, når du bliver syg. Sådan er Danmark jo! Eller?

Eller betyder det noget, når du bliver syg og skal tilses af en speciallæge, om du bor i Udkantsdanmark eller i hovedstaden...

I dag mangler der især speciallæger langt fra de store byer. Det er ikke et problem, der løser sig selv. Derfor er det bydende nødvendigt at få uddannet speciallæger til gavn for også de borgere, der bor langt væk fra storbyerne!

Det ved politikerne også. Så for at få uddannet flere speciallæger hurtigt indførte den forrige regering den såkaldte fireårsregel - problemet er bare, at reglen virker mod hensigten og vil give en fortsat mangel på speciallæger.

Kort fortalt går fireårsreglen ud på, at de alleryngste yngre læger højst har fire år til at finde ud af, hvilken slags speciallæge de vil være og kvalificere sig til at komme i gang med den (for eksempel som kirurg, børnelæge, psykiater). Når de ikke det, er det bare ærgerligt.

Og netop nu står vi med problemet. Hver sjette af den første årgang af de læger, der er omfattet af fireårsreglen, risikerer ikke at blive speciallæge.

Det er et kæmpeproblem!

For det første er læger altså ikke billige at uddanne - det koster skatteborgerne millioner - og bliver de ikke speciallæger, er pengene spildt. For vi har faktisk læger nok, men mangler de speciallæger, almindelige læger bliver efter videreuddannelse.

For det andet står hele 16 procent af en årgang og kan ikke blive speciallæger. Det er jo det glade vanvid, de bliver nødt til at emigrere, hvis de vil arbejde som speciallæger. I stedet for at komme ud og virke som speciallæger i Danmark bliver de hældt ud med badevandet.

Og dermed kommer danskerne i Udkantsdanmark til at mangle de speciallæger, de var lovet. For det er her, at speciallægemanglen vil slå igennem for alvor. Læger er jo ikke anderledes end andre mennesker, vi søger først hen til de store byer og de mest attraktive job - stillingerne i udkanten af Danmark bliver som regel besat senere (selv om der naturligvis er masser af undtagelser).

Så regeringen må gribe ind og ændre reglen, så alle læger kan videreuddannes til de speciallæger, vi mangler nu og i fremtiden, og så det ikke bliver rigtig ubehageligt at blive alvorligt syg i Udkantsdanmark.

Det er derfor NU, der skal handles!

Af Lisbeth Lint, formand for Yngre Læger og 1. reservelæge på Bispebjerg Hospital. Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger

Vi kan løbe hurtigere endnu - og springe højere og længere

noreply@24.dk (24timer) — Wed, 2 May 2012 13:59:14 +0200
9,58 sekunder. 5,06 meter. 2 timer, tre minutter og 38 sekunder. Sådan lyder et par af atletikkens verdensrekorder. Men måske ikke meget længere, for ifølge en dansk forsker ; er vi endnu ikke i nærheden af grænsen for menneskets fysiske formåen.

Allerede under det kommende OL i London til sommer vil nogle af dem falde, lyder vurderingen fra Niels
Ørtenblad, lektor og ph.d. ved Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik.

Det ville undre mig, hvis der ikke faldt nogen rekorder ved OL i London. Der er ikke noget, der tyder på, at vi har nået det optimale i 100-meterløb, højdespring og så videre. Og vi når heller ikke grænsen i vores levetid.

Niels Ørtenblad forsker i, hvordan elitesportsfolk kan udsætte trætheden i musklerne, og hvordan man kan optimere restitutionsfasen, så der bliver mere tid til at træne.

Træthedsfaktorer og restitutionsoptimering. Der kan man stadig lave forbedringer. Der er masser at tage fat på. Man bliver forbløffet over, hvor uprofessionelle folk er. De kommer langt på talentet, så der er masser at snakke med udøverne om, siger Niels Ørtenblad.

Den danske cheflandstræner i atletik, Lars Nielsen, er enig med forskeren i, at der er plads til forbedringer rundtomkring. Han erkender dog også, at de danske atletikudøvere ikke ligefrem har verdensrekorden i at afprøve nye tanker og ideer i den daglige træning.

For 10 år siden gjorde vi ting, som de andre lande har gjort i 20 år. Siden har vi rykket os, men vi er stadig bagud, selv om der er ; større og større villighed til at prøve nye ting, siger cheftræneren, som dog er godt tilfreds med den måde, som den daglige træning foregår på.

Man kan løbe efter mange ting, men der er altid en risiko ved de forskellige ting og sager. Man skal have lidt sund skepsis, og vi nærmer os at have en fornuftig balance, mener han.

Ifølge Niels Ørtenblad er det dog ikke kun nye træningsmetoder, der kan skubbe grænserne og rekorderne. Der er også tusindedele og hundrededele at hente inden for teknologien. Dels ved at udvikle bedre udstyr, dels ved at bruge computere til at udregne den optimale teknik.

Man kan forbedre teknikken ved at bruge computermodeller til at regne ud, hvordan det for eksempel er ideelt at sidde i startblokken eller på cyklen. Det kan man måle sig frem til, og der er en del at hente, mener han.

Selv om der er nok så mange områder, man kan forbedre sig på, medgiver Niels Ørtenblad, at der selvfølgelig er en grænse:

Sådan vil det helt logisk være, Man kan ikke blive ved at forbedre sig. Man kan jo ikke løbe 100 meter på otte eller fem sekunder. På et tidspunkt kan man ikke forbedre mere. Det må jo stoppe, men det bliver ikke i vores levetid.

Forskere har i øvrigt regnet sig frem til, at 100-meter-rekorden ikke kan komme længere ned end 9,41 sekunder, hvis den skal følge rekordens udvikling igennem tiden.

I øvrigt: 9,58 er Usain Bolts rekord på mændenes 100 meter. 5,06 er Yelena Isinbayevas stangspringsrekord. 2.03,38 er Patrick Makau Musyokis rekord på maraton.

Lars Nielsen regner det ikke for usandsynligt, at to af dem bliver slået ved OL i London.

Det er jo ikke så længe siden, Usain Bolt har slået rekorderne på 100- og 200-meter, og han har meldt ud, at han går efter det, så der er nok en realistisk mulighed. Og Isinbayeva kan måske gøre et eller andet i stangspring, siger han.

100 år med 100 meter
Sådan har verdensrekorden i 100-meter-løb for mænd udviklet sig siden 1912, hvor Det Internationale Atletikfor-bund, IAAF, for første gang anerkendte verdens hurtigste mand.

1912: 10,6 Donald Lippincott, USA.</li>
1921: 10,4 Charlie Paddock, USA.</li>
1930: 10,3 Percy Williams, Canada.</li>
1936: 10,2 Jesse Owens, USA.</li>
1956: 10,1 Willie Williams, USA.</li>
1960: 10,0 Armin Hary, Vesttyskland.</li>
1968: 9,95 Jim Hines, USA.</li>
1983: 9,93 Calvin Smith, USA.</li>
1988: 9,92 Carl Lewis, USA.</li>
1991: 9,91 Leroy Burrell, USA.</li>
1991: 9,86 Carl Lewis, USA.</li>
1994: 9,85, Leroy Burell, USA.</li>
1996:9,84 Donovan Bailey, Canada.</li>
1999: 9,79 Maurice Greene, USA.</li>
2005: 9,77 Asafa Powell, Jamaica.</li>
2007: 9,74 Asafa Powell, Jamaica.</li>
2008: 9,72 Usain Bolt, Jamaica.</li>
2008: 9,69 Usain Bolt, Jamaica.</li>
2009: 9,58 Usain Bolt, Jamaica.</li></ul>Kilde: Wikipedia

Af Jakob Melgaard</a>

Fra arbejdskamp til kamp om arbejderne

noreply@24.dk (24timer) — Mon, 30 Apr 2012 23:12:07 +0200
For 100 år siden kæmpede cigarrullerne, skibsbyggerne, teglværksarbejderne og alle de andre arbejdere en indædt kamp for bedre livs- og arbejdsvilkår.

De samlede sig i fagforeninger og omkring et parti, Socialdemokratiet, og ved valget i 1935 støvsugede Thorvald Stauning det danske landskab for 46,4 procent af stemmerne.

Knap 50 år senere - i 1982 - kunne den afgående LO-formand, Thomas Nielsen, erklære kampen for vundet: 'Vi har sejret ad helvede til - godt'.

Men siden er det gået ned ad bakke for de røde fagforeninger - medlemmerne siver i en lind strøm, og det er ikke længere en naturlov, at medlemmerne af de røde fagforeninger også stemmer rødt. Tværtimod.

Arbejderen er blevet politisk apper, og det er måske årsagen til, at Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Venstre og SF på en og samme tid fisker i rørte vande og hævder, at netop de er Danmarks arbejderparti?

Det er i hvert fald tydeligt, at der er opstået en strid mellem disse partier om at definere sig som Danmarks sande arbejderparti, lyder det fra Hans Mortensen, politisk journalist på Weekendavisen og forfatter til en række bøger om dansk politik. ;

Socialdemokraterne har en historisk interesse i at definere sig selv som et arbejderparti. Det er selve partiets sjæl, der er på spil, når arbejdervælgerne - partiets kernevælgere - i stort tal siver fra Socialdemokraterne til Venstre, siger han med henvisning til en ny vælgeranalyse foretaget af valgforsker Søren Risbjerg Thomsen, Aarhus Universitet.

Den viser, at 30,5 procent af de ufaglærte og faglærte vælgere stemte på Socialdemokraterne ved valget, mens Venstre fik 23 procent af arbejderstemmerne.

De tal er nu vendt på hovedet, så kun 22,2 procent af arbejderne ville stemme på Socialdemokraterne i dag, mens Venstre er blevet Danmarks suverænt største arbejderparti med 31,8 procent af arbejdervælgerne.

Bevægelsen er usædvanlig, uddyber Søren Risbjerg Thomsen: ;

Det sker ret sjældent, at et parti mister så mange kernevælgere. Normalt når et parti går tilbage, kommer tilbagegangen fra et bredt udsnit af vælgergrupper. Derfor er det meget alvorligt for Socialdemokraterne, når de vælgere, der udgør kernen i partiet, bevæger sig væk.

Der er cirka 600.000 ufaglærte og faglærte vælgere - og de afgør valg. Derfor gør Venstre ifølge Hans Mortensen, hvad partiet kan for at fastholde arbejdervælgerne og bryde alliancen mellem Socialdemokraterne og fagbevægelsen, blandt andet ved at gøre vælgerne opmærksomme på, at LO-medlemmernes kontingentkroner er gået til at støtte Socialdemokraternes valgkamp, selv om ; en stor andel af LO-medlemmerne stemmer Venstre eller DF.

Kampen står især om de arbejdere, som er utrygge ved globaliseringen og over, at deres arbejdspladser forsvinder. Derfor kæmper partierne om at overbevise dem om, at netop de er bedst til at sikre deres arbejdspladser. Det gælder lige fra SF over Liberal Alliance til Dansk Folkeparti, som 1. maj lancerer en kampagne for danske job til danskere i kamp mod billig østeuropæisk arbejdskraft, siger Hans Mortensen. ;

Arbejderen anno 2012
En 'arbejder' defineres i Den Store Danske Encyklopædi som et menneske, 'der udfører lønnet arbejde for andre og ikke selv ejer eller kontrollerer sine produktionsmidler'.</li></ul>
I et moderne samfund arbejder mange sociale grupper imidlertid for løn og under arbejdsvilkår, der ligner arbejdernes, uden dog at kunne betegnes som arbejdere i ordets oprindelige betydning. Det gælder for eksempel embedsmænd, funktionærer samt faggrupper som sygeplejersker, pædagoger og lærere.
</li></ul>
Når politikerne i dag taler om arbejderne, mener de som oftest ufaglærte og faglærte som murere og tømrere.
</li></ul>Hvor mange?
De ufaglærte og faglærte udgør cirka 600.000 vælgere. Det svarer til cirka 15 procent af de knap 4,2 millioner stemmeberettigede danskere ved valget i september 2011.
</li></ul>Hvem stemmer de på?
Traditionelt har de ufaglærte og faglærte stemt på Socialdemokraterne, men de seneste årtier er arbejdervælgerne i stigende grad begyndt at stemme på andre partier, blandt andet V og DF. </li></ul>
Ved valget i september 2011 fordelte de faglærte og ufaglærte stemmer sig således på partierne (i parentesen kan man se, hvor stor en andel af arbejdervælgerne partierne står til at få, hvis der var valg nu): </li></ul>Enhedslisten
6,7 procent (nu: 7,2 procent)

SF
9,6 procent ; (nu: 6,0 procent)

Socialdemokraterne
30,5 procent (nu: 22,2 procent)

De Radikale
4,9 procent (nu: 5,4 procent)

Kristendemokraterne
0,9 procent (nu: 0,3 procent)

Liberal Alliance
3,4 procent (nu: 3,4 procent)

De Konservative
2,9 procent (nu: 2,4 procent)

Venstre
23,0 procent (nu: 31,8 procent)

Dansk Folkeparti
18,0 procent (nu: 20,9 procent)

Andre: 
0,1 procent (nu: 0,1 procent)

Kilder: Den Store Danske Encyklopædi, professer og valgforsker Søren Risbjerg Thomsen, Aarhus Universitet, og Altinget.dk</a>.

Af Thomas Ambrosius</a>

1. maj-taler

noreply@24.dk (24timer) — Mon, 30 Apr 2012 22:57:28 +0200
Enhedslisten
Per Clausen, gruppeformand
"Alle skal være med til at betale regningen efter krisen". Sådan sagde Helle Thorning inden valget. Men lige nu virker det, som om parolen er ændret til, at 'alle skal være med til at betale - undtagen de mest velhavende'. For mens førtidspensionister, fleksjobbere og arbejdsløse får forringet deres vilkår, er både bankskatter og millionærskatter lagt på hylden. Mens almindelige lønmodtagere kan forvente lavere realløn i de kommende år, går lønningerne til direktørerne i en stejl kurve opad. Det er ikke i orden. Vi skal ikke have bankpakker. Vi skal have jobpakker, så vi får folk i arbejde. Vi skal sætte en stopper for fyringer af lærere, pædagoger og andre offentligt ansatte. Vi skal bygge vindmøller, så vi kan blive fri af kul og olie. Og lad os turde udfordre ideen om, at vi alle sammen bare skal arbejde mere og mere og mere. Hvis vi tør dele arbejdet, kan vi alle sammen få mere tid til at kramme børn og børnebørn, grave nye kartofler op fra haven og tage på fisketur med kæresten. Det er da tosset, at nogle stresser sig ihjel, mens andre går rundt og drømmer om at få lov til at være med'.

Liberal Alliance
Simon Emil Ammitbøll, politisk ordfører
'1. maj er en kampdag. En dag, hvor vi skal kæmpe for dem, der arbejder, kæmpe for dem, der skaber arbejde til andre, og ikke mindst kæmpe for dem, der gerne vil arbejde. Arbejde er nøgleordet, for arbejde skaber værdi for den enkelte og værdi for fællesskabet. Desværre er der mange, der står uden for det arbejdende fællesskab. Job i tusindvis er gået tabt på grund af den økonomiske krise, og høje skatter og afgifter gør det svært for virksomheder at skabe ny vækst og nye job. Hvad er et arbejderparti for jer? Et parti, der bruger størstedelen af tiden på at finde på nye skatter? Holder folk på overførselsindkomst? Forværrer virksomhedernes vilkår? Nej, vel? Et arbejderparti er et parti, der bekymrer sig om det arbejdende folk. At der bliver skabt job, at arbejdspladserne og virksomhederne ikke forsvinder ud af landet, og at det altid kan betale sig at arbejde. Et sådant parti er Liberal Alliance. God 1. maj'.

Venstre
Ellen Trane Nørby, politisk ordfører
'Kære hårdtarbejdende dansker!
Venstre behøver ikke faner og en bestemt dato for at tage dine udfordringer alvorligt. Det gør vi hver dag. I en tid, hvor økonomien er usikker, arbejder vi for, at du og din familie kan have tillid til, at I ikke pludselig modtager rudekuverter med ekstra skatter og afgifter, som slår bunden ud af budgettet. Vi kæmper for, at danske virksomheder kan se fordele i at blive i Danmark frem for at flytte dit job til Polen eller Kina. Vi kæmper for at bevare alle job - også dit - hvad enten du er ufaglært, murer eller direktør. Men regeringen svigter, når den opkræver 3.400 kroner ekstra om året i skatter og afgifter fra en almindelig familie med to børn. Den svigter, når den gør det sværere for virksomhederne at skabe nye job i Danmark. Som Danmarks moderne arbejderparti står vi på din side. Vi kæmper for, at det ikke bliver dyrere at være dansker. Vi kæmper for, at din arbejdsplads også har råd til at beholde dit job. Vi kæmper for, at det altid kan betale sig at arbejde frem for at få en check af det offentlige'.

SF
Jesper Petersen, politisk ordfører
'Kære alle sammen.
1. maj markerer kampen for solidaritet, demokrati, frihed og reelt lige muligheder for alle. Det rimer sådan set meget godt på det, SF vil med at være i regering for første gang. Der er meget mere at gøre. Men vi er godt i gang med at skabe forandring. 16.000 flere danskere vil komme i job som følge af regeringens kickstart - yderligere flere tusind grønne job kommer, når energiforliget bliver til nye vindmøller og bedre isolering. Løkke og Pia så igennem fingre med presset på danske løn- og arbejdsvilkår fra uorganiseret udenlandsk arbejdskraft. Vi sætter nu ind med øget kontrol og skrappere bøder. Vi satser på uddannelse. Af vores ledige, med mere efteruddannelse, og af vores unge - for eksempel med flere praktikpladser. Forude venter en skattereform, der skal give almindelige lønmodtagere en større gevinst for deres slid. Sådan prioriterer SF og regeringen til gavn for arbejdere - om de så knokler i hvide træsko eller blå kedeldragter. Det er noget andet end Pias snak og Løkkes forringelser. God 1. maj'.

Socialdemokraterne
Magnus Heunicke, politisk ordfører
'Noget af det værste for en arbejder er at miste sit job. Derfor er det vigtigste for Socialdemokraterne at beholde arbejdspladser og skabe nye. 1. maj sidste år havde Danmark en regering, der ikke rørte en finger, mens mere end 100 private arbejdspladser forsvandt hver dag. Nu har Danmark en regering, der skaber nye arbejdspladser. Vi renoverer skoler, boliger, børnehaver og har skudt en grøn energirevolution i gang. Det skaber 8.000 arbejdspladser allerede i år. De 8.000 mennesker kan helt konkret mærke, at Danmark nu ledes af et arbejderparti.Men det vil alle andre helt almindelige hårdtarbejdende danskere også. Fordi det er dem, vi tænker på, når vi fører politik. Når vi skaber den bedste skole til vores børn. Når vi investerer i efteruddannelse. Når vi fjerner brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Når vi lukker de riges skattehuller. Når vi i alt, hvad vi gør, skubber Danmark i retning af et større, mere solidarisk og stærkere fællesskab. Sådan tænker et rigtigt arbejderparti'.

De Radikale
Marianne Jelved, gruppeformand
'Radikale Venstre er hverken et klasseparti eller til for særinteresser. Grundlæggende mener vi, at forskellige grupper har fælles overordnede interesser. Også arbejdsgiverne og arbejderne har fælles interesse i en god arbejdsplads, en sund virksomhed og et godt samfund. Derfor arbejdede RV i sin tid for en voldgiftsinstitution, der kunne hjælpe parterne med i samarbejde at løse indbyrdes konflikter. Fra at være fattige er vi blevet et af de rigeste lande, fordi vi har specielle kulturelt baserede styrker, som har været meget konkurrencedygtige - og fortsat vil være det. Vi er gode til social og human innovation. Vi har eliter på alle niveauer. Vi har en stærk ligeværdighedskultur med selvstændighed og veludviklet social solidaritet. Der er korte magtdistancer og gensidig tillid. Vi tager hurtigt ny avanceret teknologi i brug. Vi er verdensmestre i samarbejde og i at fungere sammen på tværs af skel og grænser. Der er stor fleksibilitet og kreativitet. Vi skal udvikle og understøtte børn og unge fagligt, socialt og personligt og udruste dem til fremtiden med vores danske styrker'.

De Konservative
Lars Barfoed, partiformand
'Kære borgere
Denne særlige dag vil jeg benytte til at slå fast, at Det Konservative Folkeparti ikke er et parti, der varetager enkelte befolkningsgruppers interesser. Vi er et folkeparti for mennesker alle steder i samfundet. Der er brug for et samfund med mere frihed og privat ansvar for familierne og det enkelte menneske. Derfor arbejder vi for bedre vilkår for det personlige initiativ. Og samtidig vil vi sikre et stærkt nationalt fællesskab. Vi er et parti for mennesker - ikke kun for arbejdere. For vi betragter ikke borgerne kun som arbejdere. Borgerne er frie mennesker, der tager et arbejde for at tage ansvar for sig selv og deres nærmeste. Vi vil skabe nye arbejdspladser i Danmark ved at sikre bedre vilkår for det personlige initiativ. Derfor skal skattesystemet og erhvervslivets vilkår i højere grad motivere til investeringer og udvikling. Her opstår vækst, ideer, virksomheder og arbejdspladser. Det er vejen til at gøre flere frie af offentlig forsørgelse, som er en evig målsætning for Det Konservative Folkeparti. God 1. maj!'

Dansk Folkeparti
Pia Kjærsgaard, partiformand
'Den røde regering er løbet fra samtlige valgløfter. Fagbevægelsens tavshed er larmende. I valgkampen gav den for medlemmernes penge massiv støtte til de røde partier, men nu er den blevet usynlig. I tusindvis er østeuropæiske arbejdere er strømmet til Danmark. I alt er der mere end 53.000 registrerede arbejdere fra de 10 nye EU-lande. Hertil kommer et stort antal illegale. De trykker lønningerne og sender danskere på offentlig forsørgelse, og de tager velfærdsydelser med til deres hjemlande. Læg hertil, at den røde regering taler om økonomisk ansvarlighed, samtidig med at den belaster danskerne med skatter og afgifter, der koster arbejdspladser. Dansk Folkeparti vil skabe nye arbejdspladser gennem øget kontrol med den østeuropæiske arbejdskraft. De illegale arbejdere skal for eksempel udvises. Men vi vil også skabe arbejdspladser ved at fjerne nogle af regeringens afgifter, således at virksomheder ikke må dreje nøglen om. Det er politik til gavn for alle lønmodtagere'.

Af Thomas Ambrosius</a>

Reklamer sniger sig ind i tv-program

noreply@24.dk (24timer) — Mon, 30 Apr 2012 22:37:10 +0200
En trillebør med et bjerg af Marabou-chokolade står i køkkenet, hvor en række amatørkokke skal kæmpe om at blive 'Masterchef'. De får at vide, at de skal lave varm chokolade.

Mon det er en tilfældighed, at TV3 har valgt, at det netop er Marabou-chokolade, som deltagerne skal smelte i gryden? 
Nej, det er det ikke. Marabou er blandt de mange reklamesponsorer for 'Masterchef', og derfor får produktet en tydelig placering i selve programmet. Fænomenet, der populært kaldes product placement, bliver mere og mere udbredt på de kommercielle tv-stationer.

24timer spørger TV3's programdirektør, Morten Mogensen: Helt ærligt - hvorfor? Hvorfor anvender I jeres sponsorers produkter i 'Masterchef'?
Der er jo ikke noget odiøst i, at man har samarbejdsaftaler med forskellige sponsorer i programmerne. Det allervigtigste er, at der er redaktionel frihed, så der ikke er nogen sponsorer eller andre, der kan påvirke programmet, og det er der aldrig.

Men i et program, hvor Marabou er sponsor - hvorfor er det så lige netop deres produkt, I anvender?
Det synes jeg, er ok. Hvis man som sponsor lægger rigtig, rigtig mange penge i et sponsorat, så synes jeg, det er rimeligt, at det ikke er konkurrentens chokolade, vi bruger.

Havde I valgt på forhånd, at der skulle laves varm chokolade, eller var det en idé, som I fik, fordi Marabou var sponsor?
I forhold til 'Masterchef' bliver man inspireret af alle mulige ting, så det er ikke Marabou, der har dikteret, at der skulle være en konkurrence med chokolade.

Hvor går jeres grænse for, hvilken indflydelse jeres sponsorer må få?
Sponsorer har ikke nogen indflydelse. Det er redaktionen, der bestemmer, hvordan et program udformes. En sponsor kan aldrig nogensinde bestemme over indholdet.

I er også sponsoreret af Torvehallerne, og i et af programmerne står I fysisk i Torvehallerne. Hvorfor?
Torvehallerne giver fuldstændig mening i forhold til programmet, der handler om mad.

Men har I valgt Torvehallerne som location af hensyn til sponsorerne eller af hensyn til, at det skal give mening for programmet?
At lave kommercielt tv er et samarbejde. Det allervigtigste er bare, at det er redaktionen, der bestemmer over tv-indholdet, og at det ikke er nogle sponsorer. Og det er tilfældet.

Product placement
Reklame i tv-programmer
Product placement er en markedsføringstaktik, hvor et kommercielt produkt anvendes i fiktive eller ikke-fiktive medier, for eksempel dramaserier og underholdningsprogrammer i tv.</li></ul>
Der er tale om en form for sponsorat, men i modsætning til traditionelle sponsorater gøres der ikke tydeligt opmærksom på, at en sponsor er involveret. Som oftest betaler den pågældende producent for at få sit produkt vist. I andre tilfælde stiller producenten det bare gratis til rådighed.
</li></ul>Af Lars Lindevall</a>

Klumme: Pick the solution..?

noreply@24.dk (24timer) — Mon, 30 Apr 2012 22:28:41 +0200
Økonomisk krise. Klimakrise. Fødevarekrise. Hvis vi skal ud af kriserne, er det måske ikke så dumt at kigge lidt på nogle af de tidligere kriser, vi har været i.

Hvad har vi tidligere gjort, når det brændte på? Kriser er mange ting - for tiden snakker man meget om finanskrisen, klimakrisen, miljøkrisen og fødevarekrisen, men der er sikkert flere kriser, man kunne trække frem, hvis man leder lidt.

Lad os tage fat i en af tidligere tiders største kriser: Anden Verdenskrig. Noget af det, flere regeringer dengang gjorde, var at blande sig i, hvad virksomhederne skulle producere.

I årene før og under Anden Verdenskrig blev arbejdskraften kanaliseret over i virksomheder som for eksempel Ford og Volkswagen, og det, som man mente, kunne redde landet, blev produceret: køretøjer, fly og andet krigsmateriel.

Der blev bygget veje og jernbaner, og mange af de landvindinger inden for teknologi, som blev udviklet i krigstiden, har siden skabt forretningsgrundlaget for mange virksomheder.

Trods den tragiske kontekst er det tankevækkende, hvilken eksplosiv udvikling af bestemte løsninger man skabte dengang.

Store dele af dagens erhvervsliv er modstandere af det, man kalder 'pick the solution' - altså at man via regulering og økonomiske virkemidler vælger, hvilke løsninger man gerne ser blomstre op.

Holdningen er, at markedet bedst selv kan 'vælge' de løsninger, der kan sælges i morgen.

Men problemet er, at markedet kun kan se økonomi og i øvrigt ikke kan se længere frem end nogle måneder. Markedet kan ikke se klimakrisen, miljøkrisen og fødevarekrisen - kun finanskrisen.

Hvis vi nu - i stedet for kun at have øje for at løse finanskrisen med bankpakker og andre dyre lappeløsninger - forsøger at hjælpe markedet til at se fremtiden i et bredere lys, kan vi måske gøre en forskel.

Det kunne for eksempel ske ved at brandbeskatte biler, der kun kører 14 km/l, ved at skabe gunstige markeder for økologi, grøntsager og fisk, ved at udfase olie- og naturgasfyr, ved at sætte alt ind på vedvarende energi og ved at beskatte produkternes ressourceforbrug.

Jamen, så er der vel nogle brancher, der får det svært?

Ja, nogle bliver nødt til at stille om, og det skal de jo have hjælp til. Men tiden er ikke til status quo, gamle dyder eller 'jamen, sådan har vi altid gjort'.

Tiden er til omstilling, nye veje, nye alliancer, nye produktionsformer, nye ejerformer, nye toner og nye sejre.

Christian Poll er miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfrednings-forening

Af </a>Christian Poll </a>

Læger skal ikke være for tæt på industrien

noreply@24.dk (24timer) — Mon, 30 Apr 2012 22:24:08 +0200
Når læger rådgiver myndigheder om, hvordan man bedst behandler og medicinerer, skal der ikke være nogen tvivl om, at patienternes ve og vel kommer først, og ikke medicinalindustriens.

Derfor vil Lægeforeningen nu have skærpede regler og mere åbenhed om forholdet mellem læger og medicinalindustrien, fortæller formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen.

Alle er meget enige om, at der skal være åbenhed om samarbejdet mellem læger og industrien. Alle ønsker, at samarbejdet fortsat kan finde sted, men samtidig skal det styres af klare regler, så man forebygger konflikter og mistillid, siger formanden, der sammen med resten af lægestanden netop har diskuteret emnet på det årlige lægemøde i Kolding i weekenden.

I dag ligger der allerede en liste på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor man kan se, hvilke forbindelser læger har til industrien, men den liste skal være mere præcis, fortæller Mads Koch Hansen.

På lægemødet blev man også enige om skrappere regler for, hvornår man som læge må rådgive myndigheder. Som det er i dag, kan en læge være formand for et udvalg, der rådgiver Sundhedsstyrelsen, samtidig med at samme læge modtager penge fra et medicinalfirma, men det skal der laves om på.

I forbindelse med at man udpeges til rådgiver, skal man udfylde en habilitetserklæring og der skal løbende følges op på, om habiliteten er i orden. Det vil sige, at der også på hvert møde skal tages stilling til, om den enkelte rådgiver har en interessekonflikt, forklarer Mads Koch Hansen.

For at være sikker på, at man stadig får viden fra de folk, der ved allermest, også selv om de har forbindelser i industrien, bør man gøre som i udlandet og dele beslutningsprocesserne op, mener Mads Koch Hansen.

En mulighed er at ; opdele arbejdet i to faser: i vidensopsamling og beslutning. Når man afsøger, hvad man ved, kan alle være med. Men når beslutningerne skal træffes, kan man sende dem uden for døren, som kan være inhabile, og overlade til de øvrige at træffe beslutning, siger han.

Generelt bakkes Lægeforeningens forslag også op af Henrik Dibbern, der er formand for Praktiserende Lægers Organisation.

Men selv om der er bred enighed i lægestanden om mere åbenhed og skrappere regler, er man ikke helt enige om, hvorvidt lønnen fra medicinalindustrien skal offentliggøres.

Folk er ikke så vilde med at offentliggøre deres indtæger. Ingen er imod mere åbenhed - problemet er, hvor meget det må koste, og hvor meget lægerne skal opgive om sig selv, siger Henrik Dibbern.

Sundhedsstyrelsen har i øjeblikket nedsat et udvalg, der kigger på reglerne for samarbejde mellem læger og industri. Lægeforeningen er en del af det udvalg, som kommer med et udspil efter sommerferien.

Af Fie West Madsen</a>

Dansk taxi-appl bliver verdens største

noreply@24.dk (24timer) — Mon, 30 Apr 2012 22:13:17 +0200
'Du er nu i kø som nummer 13. Vent venligst. Du er nu i kø som nummer 13. Vent venligst'.

Det kan være svært at få en taxi, når man har brug for den. Og det kan være bøvlet overhovedet at finde nummeret på det lokale taxiselskab i eksempelvis Svendborg eller i en svensk provins.

Og uanset hvor i verden man er, kan man blive snydt af en chauffør, der kæderyger, kører omveje og kører råddent, hvis han ellers nogensinde dukker op.

Måske derfor har den danske virksomhed Click A Taxi allerede forrygende succes med en såkaldt taxi-app, som virker i hele Skandinavien og snart også i resten af Europa og i USA.

På Click A Taxi-app'en klikker man 'Bestil nu'. Så regner den ud, hvor man befinder sig, hidkalder en hyrevogn fra det mest pålidelige lokale selskab - og opdaterer konstant om taxiens ankomsttid.

Ambitionen er at være den største internationale taxibestillingsplatform, og vi tror på, det lykkes at skabe et iværksætter-eventyr - lidt a la Skype, der skabte internettelefoni - for vi kombinerer avanceret robotteknologi med meget gammeldags telefonbestilling, siger Nikolaj Køster, medejer og medstifter af Click A Taxi.

Typisk bestiller Click A Taxi en taxi digitalt og uden om telefonkøen, men nogle taxiselskaber - navnlig små lokale taxiselskaber - befinder sig i en anden tidsalder end moderne virksomheder. Derfor kan de ikke tage imod elektroniske bestillinger.

Så for at sikre, at brugeren altid får en taxi, har Click A Taxi hyret et callcenter i Rumænien, som, sekunder efter man har klikket 'Bestil nu', på den gammeldags måde, ringer op til disse små lokale selskaber og beder dem sende en vogn til det sted, brugeren står uden at kende nummeret på det lokale taxiselskab.

Nikolaj Køster fortæller, at virksomheden har et team, der udelukkende tjekker kundeservicen hos de taxiselskaber i udlandet, som Click A Taxi samarbejder med.

Eksempelvis vælger vi ikke nødvendigvis de billigste selskaber, for så er der risiko for, at brugerne bliver snydt, forklarer Nikolaj Køster, som forsikrer, at selskabet har investorer, der tror på virksomhedens ambitioner om at ekspandere world-wide.

Konkrete vækstmål, og hvor mange investor-millioner der er er til rådighed, er tophemmeligt.

Indtægterne kommer fra taxiselskaberne, der betaler et par kroner til Click A Taxi, hver gang der formidles en tur. Til gengæld sparer taxiselskaberne lønomkostninger til ansatte i telefonbestillingen.
Click A Taxi
En gruppe danske iværksætter håber på, at de kan få succes i hele verden med deres app til taxi-bestilling.
Gruppen. Det er de danske iværksættere Søren Halskov Nissen, Nikolaj Køster, Peter Theill og Michael Vivet, der står bag app'en.

App'en 'Click A Taxi' blev lanceret i Danmark i oktober 2011.</li>
I marts 2012 blev den sendt på markedet i Sverige og Norge, USA og Europa.</li>
I løbet af 2012 satser iværksætterne på, at app'en rammer Vesteuropa og Nordamerika.</li>
Flere end 60.000 har downloadet appen i Danmark.</li></ul>Af Christian Kloster</a>

Nu kan du handle til midnat

noreply@24.dk (24timer) — Mon, 30 Apr 2012 22:01:46 +0200
Nu er det slut med at haste i supermarkedet for at nå de fornødne indkøb inden lukketid. Fra i dag holder flere Kiwi-butikker åbent helt til klokken 23, mens Døgnnetto fremover vil have åbent til midnat.

Vi har udvidet åbningstiderne, fordi der var et ønske blandt kunderne om, at man kunne købe ind efter klokken 22. Vi forsøger hele tiden at undersøge, hvad kunderne ønsker sig, og derfor lavede vi ; en undersøgelse og spurgte ind til det, forklarer Jeppe Dahl Jeppesen, der er chef for Døgnnetto-kæden.

Tendensen med supermarkeder, der har lange åbningstider, kender man allerede fra udlandet, og det kan vi sagtens begynde at se mere af herhjemme, selv om det vil tage tid, vurderer Lars Esbjerg, der er ekspert i detail- og forbru-geradfærd på Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet.

Med tid kan vi godt begynde at ændre indkøbsvaner, så vi kan købe ind døgnet rundt som i andre lande og ikke kun mellem klokken 9 og 20, som det har været traditionen, siger han, men påpeger dog, at indtjeningen vil være begrænset på det sene tidspunkt.

Hos Døgnnetto har man dog regnet på det, og her er man optimistiske.

Jeg forventer en god omsætning. Det bliver ikke de største stimer, men det er heller ikke det, vi regner med, siger Jeppe Dahl Jeppesen. 42 Døgnnetto butikker holder fra i dag åbent til midnat, mens tre beholder de gamle åbningstider.

Af Fie West Madsen</a>

At dele eller ikke dele seng med sine børn

noreply@24.dk (24timer) — Mon, 30 Apr 2012 21:49:31 +0200
Inden jeg fik børn, havde jeg ikke drømt om, at jeg skulle sove med begge mine unger i en dobbeltseng.

Faktisk troede jeg, at forældre, der sov i samme seng som deres børn, i bund og grund ikke kunne sige fra over for deres børn. Men jeg blev klogere..

Få uger før min ældste søn, Arn, blev født, sagde Peter (min mand), at vores søn den første tid skulle ligge i vores seng. Og jeg sagde rungede: NEJ!

Jeg havde indkøbt en slyngevugge, der hang ved siden af vores seng. Men han skulle i hvert fald ikke sove i vores seng. Jeg aner ikke, hvorfor jeg havde det sådan. For da Arn blev født, var jeg slet ikke i tvivl om, at det mest naturlige og rigtige for os var, at han boede i vores seng. Og det var praktisk.

Helt ærligt så ville jeg (næsten) dø, hvis jeg skulle stå ud af min seng om natten for at amme. Jeg krøller helt sammen indeni ved tanken.

Om natten kan jeg hverken tale eller gå. Men vores seng var lille (140 centimeter bred). Efter noget tid anskaffede vi os en tremmeseng, hvor vi kunne tage siden af - så den stod op ad vores seng.

Og så kom Sejer. Arn var fyldt halvandet år og lå stadig i vores soveværelse, fordi vi syntes, det var hyggeligt og rart. Men det holdt det op med, da Sejer også kom ind i soveværelset.

For han larmede om natten - og vækkede Arn. Og Arn vækkede Sejer. Vi flyttede Arns seng ind i et andet værelse. Og det fungerede fantastisk. Han var med til at flytte sengen og accepterede fuldt ud nu at skulle sove på sit eget værelse.

Nu er status, at vi har købt en seng, der er 180 centimeter bred. Sejer er installeret i en tremmeseng ved siden af dobbeltsengen. Og Arn begyndte efter et halvt år i egen seng at insistere på at blive puttet i vores. Og det har vi det rigtig fint med.

De vækkede ikke længere hinanden om natten, og der er er masser af plads i sengen. Da Sejer blev født, fik jeg for første gang følelsen af, at jeg havde lyst til ikke have børn i sengen. Jeg kunne mærke, at der var udløbsdato på den nuværende situation.

Og jeg tror, at Sejer bliver flyttet ind på Arns værelse til sommer, når vi er helt sikre på, at han selv kan gå ind til os (jeg orker ikke at rejse mig op om natten!). Og når det er sagt, så kan jeg godt lide tanken om alt det gode, det giver mine børn at sove tæt på os om natten.

Og så tænker du - men hvad med sex? Slå lige fantasien til. Soveværelset er ikke det eneste sted, man kan have sex. Heldigvis.

Nadia er journalist og slyngerådgiver og står bag Slyngeskolen, hvor hun hjælper nybagte mødre med at få en nemmere og mere fri hverdag med slynger. Derudover er hun selv mor til to drenge på henholdvis et og to år.

Af Nadia Louise Kristensen</a>

Kom ud og oplev det fantatiske univers

noreply@24.dk (24timer) — Mon, 30 Apr 2012 21:41:05 +0200
Udstyr
En stjernetur kræver ikke meget udstyr. Det vigtigste er tålmodighed, klart vejr og mørke. I får mest ud af turen, hvis I er ude i mindst en times tid. Tag derfor en liggestol eller en luftmadras og noget varmt tøj eller en sovepose med. En rød lampe - for eksempel en svag baglygte fra cyklen - er god. Den ødelægger ikke nattesynet. Og så er det en god idé med en termokande med kaffe, te eller kakao og en kiks eller to.

Stjernekort
Hvis I vil lære nogle af stjernebillederne at kende, kan det være en god idé at tage et stjernekort med.
Et stjernekort kan indstilles, så I kan se stjernehimlen på kortet lige præcis på det tidspunkt, hvor I er ude.
Stjernehimlen ændrer sig både i løbet af året og i løbet af natten. Det sker, fordi Jorden drejer rundt om sig selv og er i kredsløb omkring solen.

Nattesyn
Når I kommer ud, er det vigtigt, at I lader øjnene få tid til at vænne sig til mørket. Efter kort tid kan I allerede se mange flere stjerner, men først efter en halv times tid har I fuldt nattesyn.

Stjerneskud
På en helt almindelig nat er det normalt at se 5-10 stjerneskud i timen. Et stjerneskud har egentlig ikke noget med stjernerne at gøre. Det er små stykker af sten eller støv, der brænder op, når det rammer Jordens atmosfære. Jo større stykker, jo klarere bliver lyset, der trækkes som et spor eller en streg hen over himlen.
Husk, at et stjerneskud giver et ønske, der går i opfyldelse, hvis I ikke fortæller, hvad ønsket er.

Mælkevejen
Mælkevejen er vores egen galakse. Den er formet som en spiral og indeholder i alt cirka 200 milliarder stjerner samt en hel del støv og gas. Når det er mørkt, kan I se den lysende 'vej', der går hen over himlen. Det er i virkeligheden et bånd af millioner af stjerner.

Stjernebilleder
Inden I tager på stjernetur, kan I måske øve jer lidt på stjernebillederne og læse nogle af de sagn og historier, der er knyttet til billederne. Men I lærer først rigtig stjernebillederne at kende, når I har set dem på nattehimlen. Navnene på stjernebillederne er knyttet til guder, myter og sagn fra mange forskellige kulturer.

Karlsvognen
Det bedst kendte stjernebillede er nok Karlsvognen. Den kan altid ses på den nordlige stjernehimmel.
Hvis I forlænger bagsmækken på vognen fem gange dens længde, finder I stjernen Polaris, som også kaldes Nordstjernen. Nordstjernen står over Nordpolen, og I kan derfor altid bruge den til at finde de fire verdenshjørner med.

Fantastiske historier
Der findes nogle fantastiske historier om stjernebillederne. Det er særligt de gamle grækere, der med udgangspunkt i de græske guder har fundet på fortællingerne. Her er for eksempel historien om stjernebilledet Orion:

Orion blev skabt som gæstegave til en fattig, barnløs bonde af havguden Poseidon og Zeus. Jagtens gudinde, Artemis, opdrog Orion til at blive en vældig jæger. Orion jagede sammen med sine to hunde efter harer. Artemis elskede hareblod. Men Orion blev overmodig og udfordrede Artemis. Hun turde ikke tage udfordringen op og lod en skorpion dræbe Orion. Som tak satte hun skorpionen på himlen. Men Zeus satte også Orion på himlen, således at Orion går ned i vest, når Skorpionen står op i øst. Så skulle han være sikret. Ved siden af stjernebilledet Orion satte Zeus sine to jagthunde, og under Orion er stjernebilledet Haren.

Astronomernes pionér
Den første astronom i verden, der kan sættes navn på, hed Peder, kendt under navnet Petrus de Dacia (Peter fra Danmark). Peder kom fra Roskilde, hvor han var kannik - en slags munk. I 1274 foretog han målinger af solhøjden med en regnemaskine, der gjorde det muligt at beregne solens og stjerners positioner på himlen.

Find ud af mere
På Rundetaarn.dk</a> kan I læse om 88 forskellige stjernebilleder. På Tycho Brahe Planetariums hjemmeside, Tycho.dk</a>, findes masser af oplysninger om, hvad der sker på nattehimlen lige nu. Tag ud i nattemørket

I nærheden og i de større byer, er nattehimlen og dermed stjernerne ikke så lette at se. På grund af byens nattebelysning kan man fra et tættere bebygget område som regel kun se nogle hundrede stjerner.

Hvis man tager ud i den nattemørke natur, er der mulighed for at se 10-20 gange så mange. Foreningen Dark-sky Association (Darksky.org</a>) arbejder ; man for at få slukket overflødigt lys, så det får lov at være mørkt om natten.

På Blue-marble.de/nightlights/2010</a> kan du se et kort, der viser, hvor de mest natteoplyste områder er.

Af Lykke Mikkelsen og Majken Sundahl</a>
24timer i samarbejde med Naturkatapulten.dk</a>

Lene Kaarberbøl: En vaskeægte verdensstjerne med en hækledukke

noreply@24.dk (24timer) — Mon, 30 Apr 2012 20:54:56 +0200
Der er ikke nogen anmelder, der i dag kan få forfatteren Lene Kaaberbøl til at tvivle på, at hun er god til sit job. Så kan han være nok så sur.

Dengang jeg startede som børnebogsforfatter, kunne jeg godt gå rundt og have lidt ondt i maven på udgivelsesdagen. I dag kan jeg bare trække på skuldrene. For jeg ved, at der er mange derude, der kan lide mine bøger, fortæller hun.

Og faktisk er der så mange, at hendes bog 'Vildheks: Ildprøven' i fredags blev stemt ind som vinder af Orlaprisen for bedste børnebog. 8.000 børn havde stemt om, hvem vinderen skulle være, og overrækkelsen blev transmitteret live på Ramasjang.

Det gør en glad på sådan en inderlig måde at få sådan en pris. For det er den eneste pris, hvor det er læserne selv - og ikke de voksne - der bestemmer, hvem der skal vinde, siger hun.

Selve prisen var en ikke særlig køn hæklet Orla Frøsnapper-dukke. Og selv om Lene Kaaberbøl måtte holde godt fast i den i toget på vej hjem, for at en lille pige ikke skulle stikke af med den, er den lille uglamourøse dukke et meget godt billede på den mangel på glitter, der typisk præger børnebogsbranchen.

Det ville være en løgn at sige, at vi ikke godt kunne bruge lidt mere stjernestøv, men jeg skal ikke klage, for jeg har fået en del opmærksomhed, siger forfatteren, der nemlig har vist sig at være undtagelsen, der bekræfter reglen.

For det går rigtig godt for hende selv, indrømmer Lene Kaaberbøl. Hendes navn står med store typer hen over siden af en bus i København, fordi man snart kan glæde sig til at se hendes bog 'Skammerens datter' som teaterstykke på Østre Gasværk.

Og serien om Skammeren er desuden solgt til en række lande både i og uden for Europa, heriblandt England, USA og Frankrig.

Oven i dette kan hun også prale af, at hendes voksenkrimi 'Drengen i kufferten', som hun skrev sammen med Agnete Friis, har ligget på den prestigefyldte New York Times bestsellerliste.

Det er jo ikke sådan, at min hverdag har ændret sig. Jeg kører ikke rundt i en hvid limousine og drikker pink champagne til morgenmad. Men da jeg fandt ud af, at jeg var blevet en kategori i det qui-program, der hedder 'Danmarks klogeste barn', tænkte jeg alligevel: 'Okay. Det er vildt!' siger hun.

I dag betyder hendes succes, at hun ikke længere behøver frygte anmelderne. Og måske heller ikke alderdommen, for de fleste forældre er jo heldigvis så konservative, at de køber de samme bøger til deres børn, som de selv holdt af. Så om 15 år har hun måske en ny læserskare, siger hun.

Men faktisk er hendes medvind såvel som fredagens Orlapris ikke kun vigtig for hende selv, fortæller Lene Kaaberbøl.

Det er ret vigtigt, at de børn, der selv skriver, også har deres bogstjerner at se op til - at der også er lidt glimmer og glitter over det med at læse og skrive. For hvis man er god til sport eller musik, er der jo masser af stjerner at se op til, siger hun.

Selv var hun ret alene - og nok lidt en særling, fortæller hun grinende - da hun begyndte at skrive bøger. Hun var kun 15 år, da hun udgav sine første to bøger i 1975 om hestepigen Tina.

Der var ingen andre på min alder, jeg kendte, der kunne finde på at skrive bøger i deres fritid. Men heldigvis var det så dyb en drift i mig, at jeg blev ved, siger hun.

Hendes forældre støttede hende imidlertid i skriveriet, og et par af de bedste veninder ville også godt læse lidt med dengang, selv om de måske fandt det hele lidt sært.

I dag, mange år senere, har Lene Kaaberbøl imidlertid endelig indfanget både børnene og vennerne som faste læsere af sine bøger. Det hjalp på de sidstnævnte, at der kom en voksenbog på cv'et.

Det var sjovt at opleve. Så blev mit forfatterskab pludseligt interessant for dem også, og de kunne finde på at komme og spørge, om 'man lige kunne få et eksemplar', griner hun. For sådan er det jo at være en vaskeægte stjerne.

Vidste du det..
Om Lene Kaaberbøl..

Kollegaer 
At Lene Kaaberbøl har en klub, som hun kalder 'hekseklubben', sammen med forfatterkollegaerne Cecilie Eken (der også var nomineret til Orla-prisen) og Josephine Ottesen? De tre kollegaer mødes indimellem og sætter sig ned og snakker om deres forskellige bøger. De kalder deres klub for 'hekseklubben', fordi de mødte hinanden, da de alle tre var igang med at skrive bøger til Disneys 'W.I.T.C.H.'-bogserie.</li></ul>Teater
At 'Skammerens datter' bliver til en musical, som får premiere på Østre Gasværk i København den 1. september 2012? Blandt de medvirkende i teaterstykket, som genfortæller Lene Kaaberbøls historie, er Nastja Arcel og Simon Mathew.</li></ul>Succes
At Lene Kaaberbøl har skrevet over 30 bøger, heriblandt også voksenkrimien 'Drengen i kufferten' om Røde Kors-sygeplejersken Nina Borg, som hun skrev sammen med forfatterkollegaen Agnete Friis? Det fælles bogprojekt fik strålende anmeldelser af såvel New York Times som Associated Press og har ligget på New York Times bestsellerliste.</li></ul>Start
At Lene Kaaberbøls bøger ikke begynder med en idé, men i stedet med en person? En morgen vågnede hun for eksempel op med en edderspændt rasende rådhåret pige i hovedet. Derfor var hun nødt til at finde ud af, hvad pigen i hendes hoved var så sur over. Resultatet blev til bogen Sølvhesten (2004).</li></ul>Spænding
At Lene Kaaberbøl ikke selv ved, hvordan en bog ender, når hun begynder at skrive på den? For eksempel anede hun ikke selv, hvem der bankede på døren, mens familien sidder samlet i starten af Skammerens datter (2000). En scene, som sætter handlingen i gang.</li></ul>Galla
At Lene Kaaberbøl er født på Rigshospitalet i 1960, og at hun blev forløst af en overlæge, der var iført kjole og hvidt, fordi han kom direkte fra en gallamiddag? Hun er dog vokset op i Malling uden for Aarhus og bor i dag på samme egn.</li></ul>Orlaprisen
Det var ikke en lille pris, som Lene Kaaberbøl løb med i fredags.</li></ul>Hæder 
Lene Kaaberbøl vandt i fredags Orlaprisen, som uddeles i samarbejde mellem DR, Kulturministeriet og Bibliotekarforbundet. Det er danske børnebogslæsere selv, der udpeger vinderen af Orlaprisen.</li></ul>Opløb
Der var 12 nominerede, som siden blev skåret ned til de tre finalister: Camilla Wandahl, der var nomineret for 'Veninder - Ji', Manu Sareen for 'Hvad fætter gør er altid det rigtige' og Lene Kaaberbøl for 'Vildheks: Ildprøven'. Lene Kaaberbøl vandt også prisen i 2007 for sin bog 'Skyggeporten'.</li></ul>Talent 
Med prisen følger en hæklet Orla-dukke samt et diplom. Der blev ved samme arrangement også uddelt en talentpris, der går under navnet Bette Orla, som blev vundet af Nina Østergaard fra Køge, der ligesom 501 andre forfatterspirer havde sendt sin historie ind til juryen.</li></ul>Af Katinka Agger</a>

Eje, leje eller andel - hvad skal du vælge?

noreply@24.dk (24timer) — Mon, 30 Apr 2012 20:50:11 +0200
Der er ikke noget entydigt svar på, hvilken boligform du skal vælge. Først og fremmest skal du fokusere på, hvilken lejlighed der bedst opfylder dine boligbehov, og du skal navnlig fokusere på, hvor længe du
har tænkt dig at bo i lejligheden.

Ejerlejligheden er måske bedst, hvis dit behov for selv at sætte præg på lejligheden er meget stort.

Lejelejligheden er modsat mere fleksibel i forbindelse med flytning, og der er færre omkostninger forbundet hermed.

Du skal således have behov for lejligheden i et vist stykke tid, hvis du vil eje. Ellers kommer du formentlig til at tabe penge på den, når alle handels- og låneomkostninger er indregnet.

En hovedregel er, at har du penge at skyde ind i en ny lejlighed og har fundet et sted at bo, hvor du regner med at blive i en del år, så er det bedst at eje.

Til gengæld er der ingen idé i at eje, hvis du ikke regner med at skulle blive boende i din bolig i mange år.
For du tjener sandsynligvis ikke meget på det, og i den periode, du bor der, har du ikke lige så mange penge til rådighed, som hvis du boede til leje.

Har du mulighed for at få fat i en billig lejelejlighed, kan en tilsvarende ejerlejlighed ikke konkurrere prismæssigt.

Men jo flere penge du har til udbetaling, jo sværere bliver det for lejelejligheden at konkurrere med ejerlejligheden på prisen.

En andelslejlighed kan være et godt bud på en billig boligform.

Hvis der er tale om en lejlighed i en ældre andelsboligforening, kan du ofte sidde lidt billigere i den frem for i en ejerlejlighed.

Men er der tale om en lejlighed i en nystiftet andelsboligforening, vil den ofte være dyrere end en tilsvarende ejerlejlighed.

Det hænger sammen med, at ældre andelsboligforeninger ofte har meget mindre gæld end nystiftede.

Står du og skal vælge mellem en ejer- og en andelslejlighed, er det en god idé at søge råd hos din bank eller en uvildig finansiel rådgiver.

En reel sammenligning mellem en ejerlejlighed og en andelslejlighed kræver nemlig, at du tager højde for den udgift, der er knyttet til andelsboligforeningens gæld, og ser på, hvor meget ejerbolig du alternativt kunne have købt for den samme udgift.

Ejerlejlighed
Ligesom en opsparing

Fordele ved en ejerlejlighed:
Lejligheden kan i almindelighed fungere som opsparing. Medmindre du vælger et afdragsfrit lån, vil en stor del af den månedlige husleje være afdrag på gæld i kreditforening og bank. I den situation vil gælden være mindre, når lejligheden sælges igen. Har ejendommen holdt sin værdi, vil du således have sparet penge op.</li>
Hvis ejerlejligheden stiger tilstrækkeligt i værdi til at opveje mæglersalær og øvrige handelsomkostninger, kan du høste en nettogevinst ved salg.</li>
Du kan optage ekstra lån med sikkerhed i en eventuel friværdi i ejerboligen. Det giver en vis økonomisk fleksibilitet.</li>
Du har meget stor indflydelse på, hvordan lejligheden skal indrettes og anvendes.
</li></ul>Ulemper ved en ejerlejlighed:
For både køber og sælger er der en del omkostninger forbundet med handelen.</li>
Der er risiko for, at værditab på ejendommen eller lejligheden påfører dig et økonomisk tab. Det kan også betyde, at du i værste fald kan blive stavnsbundet til lejligheden for en periode, hvis du ikke kan sælge til den pris, du ønsker eller har behov for at opnå.</li>
Har du behov for at låne penge til køb, skal bank og/eller realkreditinstitut godkende dig som køber og acceptere det opstillede budget.</li>
Du kan ikke få boligsikring, hvis du ejer en ejerlejlighed.
</li></ul>Andelslejlighed
Ofte en billig boligform

Fordele ved en andelslejlighed:
En af fordelene ved andelslejligheder er, at de ofte er relativt billige både at købe og bo i.</li>
Andelsværdien er underlagt maksimalpriser, og mange andelsboligforeninger fastholder en billig boligafgift. Det gælder dog især ældre foreninger, for i de nye, der blev stiftet, mens boligpriserne toppede, har man ofte høje indskud og høje boligafgifter.</li>
En anden fordel ved andelslejligheder er, at der kan være et stærkt fællesskab og netværk i foreningen. Ældre andelsboligforeninger blev stiftet ud fra den oprindelige andelstanke om solidaritet og fællesskab, mens nyere foreninger kan have andre værdier.
</li></ul>Ulemper ved en andelslejlighed:
Du kan ikke optage et realkreditlån. Et andelsboliglån, det vil sige et banklån, er dyrere at optage. Hvis indskuddet og/eller boligudgiften er meget høj, kan det være en dyr boligform.</li>
Du kan kun foretage større ombygninger, hvis bestyrelsen i foreningen godkender det.</li>
Du kan ikke anvende en andelslejlighed som opsparing i nær samme grad som med en ejerbolig. Selv om du måske har en forventning om, at dit indskud i bedste fald bevarer sin værdi eller endda bliver mere værd, er den månedlige boligudgift en meget stor post på budgettet. Det er penge, som du ikke får igen ved salg af andelslejligheden.
</li></ul>Lejelejlighed
Ingen salgsbekymringer

Fordele ved at bo til leje:
Du har ikke ansvar for den udvendige vedligeholdelse af ejendommen.</li>
Du skal ikke binde et større beløb i lejligheden og behøver derfor sjældent at optage lån.</li>
Du har mulighed for at få boligsikring.</li>
Du kan flytte fra lejligheden inden for den varslingsperiode, der står i din lejekontrakt, uden at skulle bekymre dig om et salg.</li></ul>Ulemper ved at bo til leje:
Som lejer har du ingen opsparing i lejligheden.</li>
Du har ikke den fulde bestemmelsesret vedrørende lejligheden.</li>
I kommuner, hvor boligreguleringsloven ikke gælder for private lejelejligheder, kan du risikere at skulle betale en høj husleje.
</li></ul>Af Kristine Virén og Anne Sandager</a>
24timer i samarbejde med Bolius</a>

Sådan forældrekøber du en lejlighed

noreply@24.dk (24timer) — Mon, 30 Apr 2012 20:27:16 +0200
Manglen på billige lejeboliger i specielt de store uddannelsesbyer har gjort, at de unge kan have svært ved at finde et sted at bo.

Ved et forældrekøb kan du hjælpe dit barn med en bolig og måske samtidig gøre en god investering.

For bare seks-otte år siden var der en kolossal interesse for forældrekøb. En af årsagerne var, at de voldsomme prisstigninger på boligmarkedet gav de etablerede boligejere en stor friværdi, som de blandt andet kunne bruge til at købe studielejligheder til deres børn.

Sådan er det som bekendt ikke mere. Men til gengæld er lejlighederne også faldet 25-30 procent.

Da udbuddet af små lejligheder i øjeblikket er højt og renten historisk lav, er det igen blevet attraktivt at gå på jagt efter en god studiebolig til sine børn - men forudsætningen er fortsat, at man har en god opsparing eller disponibel friværdi i sin bolig, som man kan investere.

Købet af lejligheden foregår på samme måde, som hvis du selv skulle bo i den. Men inden du køber boligen, bør du tjekke, om der er tinglyst særlige vilkår, hvoraf det fremgår, at udlejning ikke er lovlig. Det er heller ikke alle ejerforeninger, som tillader udlejning. Det kan du tjekke i ejerforeningens vedtægter.

Det er altid en god idé at få indføjet et advokatforbehold i købsaftalen. Med et advokatforbehold kan du vælge at fortryde købet, uden at det koster dig andet end advokatsalæret. Ved den normale fortrydelsesret, som er seks hverdage, skal du betale en procent af købssummen til sælger, hvis du fortryder købet, forklarer kommunikationschef Steen Breiner fra Bolius Boligejernes Videncenter.

En anden ting, du skal være opmærksom på allerede inden købet af lejligheden, er, om pantekreditorerne er villige til at låne dig pengene.

Hvis du køber en bolig med det formål at leje den ud, er det ikke længere kun din økonomi, men også lejers økonomi, pantekreditorerne bliver afhængige af.

Derfor er køb af bolig med udlejning for øje normalt vanskeligere, fordi kreditorerne vil kræve, at din egen økonomi kan klare at betale alle udgifter. Men når der er tale om et forældrekøb, er situationen meget anderledes. Her indgår lejeindtægten fra børnene nemlig som sikkerhed, siger Steen Breiner.

Udlejning af en bolig er omfattet af lejeloven. Det er derfor en god idé, at du indgår en formel lejekontrakt med dit barn, hvor vilkårene for lejeforholdet beskrives. Det er også et krav, at der er en kontrakt, hvis dit barn vil søge boligsikring.

Huslejen skal være på et rimeligt niveau og må ikke sættes for billigt. Ellers kan du risikere at blive beskattet af differencen mellem den fastsatte husleje og det, den burde være ifølge markedet.

Det er Huslejenævnet, som afgør, om en husleje er rimelig, eventuelt på baggrund af en henvendelse fra skattevæsenet.

Som alle andre, der lejer en bolig, kan dit barn søge boligsikring. Hvorvidt barnet er berettiget til boligsikring eller ej, afhænger af huslejen, boligens størrelse og den personlige indkomst og formue, samt om der også er børn i husstanden. Boligsikringen er skattefri.

Har I købt en større lejlighed, kan det være en idé at lade barnet leje et værelse ud til en ven. Barnets lejeindtægt inklusive forbrug er skattefri, hvis den ikke overstiger to tredjedele af lejeudgiften inklusive varmeudgifter og boligsikring. Hvis barnet fremlejer et værelse eller flere, er det en god idé, at fremlejekontrakten står i barnets navn. På den måde sikrer du dig, at dette lejeforhold ikke får indflydelse på dit udlejningsforhold, siger Steen Breiner fra Bolius.

Ved salg af lejligheden bliver du beskattet af den fortjeneste, du får, når differencen mellem salgsprisen eksklusive salgsomkostninger og købsprisen inklusive købsomkostninger beregnes.

I hvor høj grad fortjenesten beskattes, afhænger af, hvilken beskatningsform der er valgt til beskatning af overskuddet i forbindelse med udlejningen.

Der er dog en undtagelse i ejendomsavancebeskatningslovens paragraf 8 (også kaldet parcelhusreglen), som betyder, at fortjenesten ikke bliver beskattet, hvis du selv har boet i boligen.

Det betyder, at hvis du som forælder selv bor i lejligheden og efterfølgende sælger den, bliver fortjenesten ikke beskattet.

Og det er selvfølgelig fristende at flytte ind på papiret, men det ved skattevæsenet godt, og de er gode til at afsløre den slags snyderi, så det bør man lade være med og i stedet glæde sig over, at der i det hele taget er en fortjeneste, siger Steen Breiner.

En anden mulighed er at sælge lejligheden til barnet, som efter at have boet der som ejer kan sælge
lejligheden uden at blive beskattet af fortjenesten. Når du som forælder sælger til dit eget barn, har du lov til at sælge til 15 procent under den offentlige ejendomsvurdering.

For og imod
Fordele ved forældrekøb:

Dit barn får et sted at bo.</li>
Dit barn kan bo til en husleje, der er til at betale.</li>
Som lejer kan barnet søge boligsikring.</li>
Hvis du har investeret i en større lejlighed, kan dit barn med fordel udleje et værelse til en studiekammerat.</li>
Afhængigt af prisudviklingen på ejerboliger kan et forældrekøb være en god investering.
</li></ul>Ulemper ved forældrekøb:
Du skal udarbejde et regnskab for din 'udlejningsvirksomhed'.</li>
Du kan få behov for rådgivning om valg af beskatningsform.</li>
Når du sælger lejligheden, er værdistigningen skattepligtig, fordi du ikke selv har boet i lejligheden.</li>
Der er en naturlig risiko ved investeringen, da boligpriserne kan stagnere eller falde.</li>
Det kræver en god økonomi eller høj friværdi at have råd til forældrekøb.
</li></ul>Det skattemæssige 
Skattemæssigt betragtes udlejningen af en ejerlejlighed til dit barn som en selvstændig erhvervsvirksomhed. Det betyder, at overskuddet af udlejningen skal beskattes.

Der er dog visse udgifter, du kan trække fra i lejeindtægterne, såsom:
Ejendomsskatter.</li>
Eventuelle vedligeholdelsesudgifter (OBS! ikke forbedringsudgifter).</li>
Vand, kloak- og renovationsafgifter.</li>
Udgifter til administration og revisorbistand vedrørende regnskabet.</li>
Udgifter til forsikring af ejendommen.</li>
Udgifter til skorstensfejer, snerydning og fejning.</li>
Kontingent til grundejerforening.</li>
Afskrivning af eventuelle tilslutningsafgifter.
</li></ul>Kend forskellen
Hvorvidt du kan trække afgifter fra for dit barns forbrug af lys, vand og varme, afhænger af, om forbruget er en del af huslejen eller opgøres og betales særskilt. Du kan ikke trække udgifter til forbedring af din ejendom fra. Det er derfor vigtigt at kende forskel på vedligeholdelse og forbedring. Vedligeholdelse er alle de bygningsmæssige aktiviteter, der foretages for at opretholde bygningens stand og forebygge forfald, for eksempel maling af vinduer, lakering af gulve, maling af vægge, udskiftning af en flækket tagsten.
Forbedring er i sagens natur de bygningsmæssige aktiviteter som gør bygningen mere værd ved at tilføje noget nyt, for eksempel nye vinduer, nyt tag, nyt gulv. Læs mere på Skat.dk</a>

Du kan selv vælge, om du vil beskattes under virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen. Det kan du læse mere om på Skat.dk</a>.

Af Kristine Viren</a>
24timer i samarbejde med Bolius</a>

Ekspert: Nutella er ikke morgenmad

noreply@24.dk (24timer) — Wed, 25 Apr 2012 23:10:09 +0200
'Hvorfor ikke få morgenmaden med familien til at gå som smurt, hver dag? God morgen med Nutella'. ; Sådan lyder det i en reklamefilm på Nutellas hjemmeside, og i reklamer på tv bliver den såkaldte '15 grams-regel' præsenteret, for hvis blot du nøjes med en smørekniv med Nutella, er alt godt.

Men Nutella er i virkeligheden slik. Ikke morgenmad, mener enæringsekspert ved DTU Fødevareinstituttet Ulla Holmboe Gondolf:

Det er ikke, hvad jeg vil kalde morgenmad, og ser man på næringsdeklarationen for Nutella, svarer indholdet til kategorien for slik og chokolade, siger hun og fastslår samtidig, at Nutellas 15 grams-reglen heller ikke er garant for, at du ikke får særlig meget af det sliklignende smøreprodukt.

For det første synes jeg ikke, man skal spise Nutella hver dag. Det er noget, man kan gøre en gang imellem, eksempelvis i weekenden. Men 15 gram er stadigvæk en forholdsvis stor portion. Pålægschokolade vejer kun fire gram, forklarer Ulla Holmboe Gondolf.

Men hvordan kan det så være, at man fra Nutellas side opfordrer til at få morgenen til at gå som smurt med Nutella, hver dag? 24Timer har talt med marketingschef i Ferrero Scandinavia, Stephanie Illgner.
Hvorfor er morgenen god med Nutella?

Nutella er et meget populært produkt på grund af smagen, og Nutella kan være en del af en god morgenmad.

Hvorfor glider morgenmad med familien som smurt med Nutella?

Ja, altså mine børn spiser mange morgener Nutella på rugbrød, og det er en god måde at få børn til at spise rugbrød som en del af kosten. Det er ikke udelukkende Nutella, men som en del af morgenmaden.

I siger: 'God morgen med Nutella, hver dag'. Men skal man virkelig spise Nutella hver dag?

Det kan man sagtens som en del af morgenmaden, som også kan bestå af rugbrød, yoghurt, mælk, frugt og mysli. Det er ikke kun et produkt til weekenden, men også hverdagsmorgenmad.

Ernæringsekspert Ulla Gondolf fra DTU siger, at Nutella er det samme som slik, og at man altså ikke skal spise det tit - hvad siger du til det?

Vi vil ikke anbefale det hver eneste dag, men man kan godt spise det en gang imellem, også på en hverdag. Det er en del af smagen, når du spiser et stykke brød, ligesom smør, marmelade.

Men du sagde da lige før, at man godt kan spise det som del af morgenmaden hver dag?

Nej, jeg mente i hverdagen, eksempelvis en tirsdag og ikke kun i weekenden.

I har den her 15 grams regel - hvorfor det?

Vi har lavet forskellige undersøgelser, hvor man har testet, hvor meget af produktet man ; har brug for. Det er ikke meningen, at man skal have et kæmpe lag på, et tyndt lag på 15 gram er nok til at give smagen.

Hvorfor kalder man ikke bare Nutella, hvad det er: Chokoladepålæg som egentlig er ret usundt, men ; som kan spises en gang imellem i stedet for slik?

I vores nyeste reklame siger vi, at vores portion er 15 gram, og det er, hvad vi anbefaler. Men folk ved godt, at Nutella er hasselnødder, mælk, sukker og fedt. Det er ikke opgaven at fortælle, at det er usundt, og jeg synes også, det er forkert at sige, det er usundt. Det handler alt sammen om mængder.

Af Fie West Madsen</a>

Ugens filmanmeldelser

noreply@24.dk (24timer) — Wed, 25 Apr 2012 22:31:46 +0200
'Thor - legenden fra Valhalla'
2 ud af 6 stjerner

Instruktør: skar Jnasson, Toby Genkel og Gunnar Karlsson
Danske Stemmer: Andreas Jessen, Niolaj Kopernikus, Nis Bank Mikkelsen, Ditte Hansen

Den nordiske mytologi har ind-taget en fast plads helt i toppen af rækken af gode historier for børn og eventyrlystne voksne, mere eller mindre siden verden som bekendt blev skabt ud af jætten Ymers krop, og historierne har været genfortalt i utallige udgaver i alle kunstformer.

I familiefilmen 'Thor - Legenden fra Valhalla' vil de fleste altså føle sig i velkendt farvand, omend den islandsk/tysk/irske animationsudgave tager sig visse friheder med stoffet.

Thor (dansk stemme af Andreas Jessen) er den unge søn af overguden Odin (Nis Bank-Mikkelsen), som hans mor har haft en hed affære med for mange år siden. Han er vokset op i den sidste landsby, som de grumme jætter endnu ikke har lagt øde, og her arbejder han i familiesmedjen, mens han dagdrømmer om at blive en ægte kriger og sender lange blikke efter den jævnaldrende pige Eda (Mathilde Kaysen).

Odin er - for nu at sige det på nudansk ikke rigtig inde i billedet, men har i stedet travlt med at æde offergaver fra menneskene med sine døde krigere i Valhalla. Imens opruster jætterne under ledelse af underverdenens dronning Hel (Ditte Hansen i filmens klart bedste rolle), der også for mange år siden har været i lag med Odin, men nu vil have hævn over at være blevet dumpet.

Der bliver tilføjet store doser comic relief blandt andet i form af dværgen Sindri (Henrik Kofoed) og det vidundervåben, hammeren Mjølner (Nicolaj Kopernikus), som han har smedet.

Den talende hammer er en nyskabelse, der klart er sat i verden for at skabe en ny dynamik, hvor Thor og hans ikoniske våben skal finde sammen og lære at samarbejde, men det er ikke en nyskabelse, der tilføjer historien særlig meget ekstra.

Filmen skal have ros for ikke at trække fortællingen i langdrag: En spilletid på 80 minutter er passende for en film som den her, men alligevel tager man sig i at sidde og kede sig lidt.

Den glæde ved den nordiske mytologi, der gjorde Peter Madsens Valhalla-tegneserier (1979-2009) og filmatiseringen fra 1986 til noget særligt, er her erstattet af en langt mindre karakterfuld metervare over en (sikkert internationalt mere salgbar) skabelon: Den helt almindelige dreng, der skal igennem en masse farer (og meget gerne noget, der går rigtig hurtigt og siger høje lyde), før han til sidst står tilbage som den store helt. Det er for eksempel meget sigende, at jætterne er store, grimme, stupide og mere eller mindre ens. Jætterne mangler som filmen helt enkelt personlighed.

Animationen er teknisk fin nok uden at være prangende, men charme er der ikke meget af på billedsiden. Det er, som om filmens skabere godt har været klar over, at der ikke var meget af interesse for den voksne del af familiepublikummet, men smålummer onkelhumor og en bimbo-Freya (Mille Lehfeldt) med silikone i overlæben er ikke løsningen. Faktisk fungerer filmen bedst, når den er mest ren børnefilm, selv om der til tider går lovlig meget Cartoon Network i de danske stemmer.

Der skal nok være nogle 7-årige, der vil more sig, men det er også den anbefalede aldersgrænse, og det er svært at forestille sig meget ældre børn få det store ud af det godmodige hurlumhej.

'The Avengers'
4 ud af 6 stjerner

Instruktør: Josh Whedon
Medvirkende: Robert Downey Jr, Chris Evans, Scarlett Johansson, Samuel L. Jackson, Jeremy Renner, Chris Hemsworth, Mark Ruffalo

Vi har ventet på denne film i fire år. En opvarmning så langtrukken, at det til tider har været lige ved at få os til at glemme om selve kampen, men nu er 'The Avengers' landet sikkert i biograferne under ledelse af den genrekyndige fanboy Joss Whedon, som efter tv-serierne 'Buffy' og 'Firefly' leverer sin kun anden film som rigtig spillefilmsinstruktør.

'The Avengers' er på mange måder for meget af det hele - og det burde egentlig være en væsentlig hårdere anklage end det er.

Filmen er ujævn og har så mange vidt forskellige hovedpersoner, at en fusion burde være umulig, alligevel er man forbandet godt underholdt, mens det mildest talt dysfunktionelle hold under Nick Fury (Samuel L. Jacksons) ledelse skal forsøge at finde ud af at kæmpe sam-men.

'Drengen med cyklen'
4 ud af 6 stjerner
;
Instruktør: Jean-Pierre Dardenne og Luc Dardenne
Medvirkende: Thomas Doret, Cécile De France, Jérémie Renier, Fabriio Rongione

Det vrimler med cykler i filmhistorien. Dette herlige transportmiddel har spillet en central rolle i flere filmklassikere såsom Vittorio De Siccas 'Cykeltyven' og Steven Spielbergs 'E.T.' Det samme er tilfældet i de belgiske Dardenne-brødres seneste film 'Drengen med cyklen'.

Den foregår i et relativt roligt tempo i byen Seraing i Belgien og beretter en ukunstlet historie om en en vilter dreng Cyril (Thomas Doret), der er blevet forladt af sin far Guy (Jérémie Renier) og efterfølgende placeret på et ungdomshjem, hvorfra han flygter og derefter finder trøst hos underskønne Samantha (Cécile De France).

Den midlertidige lykke, Cyril finder hos Samantha, bliver dog afbrudt, da han bliver taget under vingerne af en lokal narkosælger, der beordrer ham til at begå et røveri mod en kioskhandler.

Røveriet lykkes, men det kommer hurtigt frem, at Cyril står bag udåden. Kioskejerens søn vil tage hævn og forfølger Cyril ind i en skovkant, hvor han kravler op i et højt træ og efterfølgende dratter pladask ned.

Disse begivenheder er en god beskrivelse af 'Drengen med cyklen', som ikke har et ordinært plot, men består af et eklektisk forløb af ydre begivenheder, der kan stå som et udtryk for Cyrils indre følelsesliv.

Filmen er centreret omkring det hvirvlende kaos, Cyril oplever og påfører andre i kølvandet på farens svigt.

'Drengen med cyklen' er en fornem og gribende fremstilling af en omsorgssvigtet og uregerlig drengs bataljer med sin omverden. Filmen giver stærke mindelser om François Truffauts mesterværk 'Ung flugt', men filmen forfalder aldrig til pastiche, men forbliver en egensindig og original skildring af et evigt aktuelt emne.

'Drengen med cyklen' er et levende bevis på og en god lektie i, hvor langt man kan nå med enkle virkemidler, så længe man tør tro på skuespillets kraft og det drama, der hver dag udspiller sig i vores uforudsigelige liv.

Filmens credo er det levende og troværdige skuespil - stærkest fremstår Thomas Doret som Cyril, hvis præstation kløver sig ind i erindringen som en af de mest oprivende i de senere års europæisk film.

'The Lady'
3 ud af 6 stjerner
;
Instruktør: Luc Besson
Medvirkende: Michelle Yeoh, David Thewlis, Susan Wooldridge, Benedict Wong

Den virkelige historie, om hvordan Aung San Suu Kyi er en eksileret burmesisk husmor fra Oxford, blev den mandlige Nelson Mandela og var med til at indføre demokrati i et land, der har været i et militært jerngreb i et halvt århundrede, er grundlæggende spændende.

Men Luc Besson taber historien på gulvet. Den mangler enhver biografsk films grundsten: En fortolkning af hovedpersonens personlighed og motiver og en analyse af de elementer, der satte dem i stand til at sætte et mærke på historien.

Tvivler hun undervejs? Er hun bange? Hvad driver hende til at fravælge sin kræftsyge mand og to sønner for et land, hun kun vendte tilbage til, fordi hendes mor lå for døden? Svarene på disse spørgsmål kunne have bidraget til at nuancere billedet af Kyi, men 'The Lady' ender i stedet som et fanbrev i spillefilmsformat

Af Cinemaone.dk</a>

Istanbul: Se det meste af to verdener på en weekend

noreply@24.dk (24timer) — Wed, 25 Apr 2012 22:14:46 +0200
Få timer efter du er ankommet ; til Istanbul på en weekendtur, er du allerede ved at planlægge, hvornår du igen skal til Tyrkiets hovestad. Det er næsten umuligt ikke at blive bjergtaget af denne mæjestætiske, eksotiske og historiske by - og så er byens størrelse også med til at overvælde dig med indtryk.

Istanbul danner bro mellem Europa og Asien. Byen bliver delt i tre af Bosphorus-floden, Det Gyldne Horn og Marmara-havet. Heldigvis ligger de fleste seværdigheder i gåafstand fra hinanden og kan derfor godt ses i løbet af en weekend.

En god måde at få en fornemmelse af Istanbul er ved at hoppe om bord på en af færgerne, der sejler på Bosphorus-floden. De lokale færger fra Eminonu er billigere og sjovere end turistbådene, der er fyldt med familier, gadesælgere og omringet af skrigende havmåger, når de sejler rundt om Det Gyldne Horn og op ad floden.

Denne sejltur, hvor man får lov at se byen fra søsiden med alle dens luksushoteller langs flodbredden, det overdådige Dolmabahce Palace og de historiske huse i Bebek på den europæiske side af byen og tilbage igen langs paladserne i den asiatiske del, er helt magisk. Især synet af solen, der går ned over løgkuplerne og minaretterne på tilbageturen langs den asiatiske del af byen, er noget ganske særligt.

Storheden og dekadencen i de ikoniske bygningsværker fortæller masser af historier om de kejsere og sultaner, der i sin tid byggede dem. Topkapi-paladset, der fra det 15. til 19. århundrede var Osman-sultanernes officielle residens i byen, er et festfyrværkeri at se med værelse på værelse beklædt med blå og hvide fliser, en montre med en knytnævestor smaragd, en helstøbt guldseng og selv sultanens fyldige bukser bliver vist frem.

Sultanen plejede under Ramadanen at spise morgenmad under de gyldne baldakiner. Nutildags kan besøgende nyde den fantatiske udsigt ud over byen og tage det perfekte billede.

Ved siden af ser man Den Blå Moské med dens iøjenfaldende blå og hvide farver og de mange kupler på den byantinske kirke Hagia Sophia, der har så imponerende gyldne mosaikker, at du skal helt tæt på for at se, at de ikke er malet på.

Knapt så iøjefaldende udefra er Basilica Cistern: Dette ; flotte undergrunds-reservoir forsynede engang hele byen med rent vand. I dag svømmer der store fisk rundt i vandet ; indenfor mellem de 366 kæmpe søjler.

Der er flere fisk at se ved Galata-broen - enten serveret på en tallerken på en af restauranterne neden for broen eller i en makrel-sandwich, som du kan købe ved en af de neonoplyste både, der ligger i vandkanten i Eminonu.

Det er noget af Istanbuls bedste gade-mad, og den bedste og billigste måde at få et måltid med en flot udsigt.

Lyntip
Avicenna Hotel: Dette gæstfrie hotel i et renoveret træhus fra det 19. århundrede har hyggelige værelser, stor morgenmadsmenu, tag-bar og så ligger det kun et par skridt fra Den Blå Moské. Det ligger for enden af den gade, der går ud fra markedet Arasta Baaar ved Den Blå Moské. Avicennahotel.com</a>.</li></ul>
Det berømte marked Grand Baaar indeholder mere end 4.000 boder, og det har hele gader kun med sølv, antikviteter, farvede glaslanterner, tæpper og souvenirs. ; Men gaderne rundt omkring baaren, der snor sig ned mod Spice Baaar, er faktisk langt mere autentiske og spækket med lokale, der leder efter perlebesatte balkjoler og billige tørklæder. Afslut dagen med en Turkish delight eller en friskpresset juice fra en af boderne.</li></ul>


Af Emma E. Forrest, Metro World News. Oversat af Nadine Nielsen