Jeg skrev for et stykke tid siden i gruppen "Historien", lidt om Fanø, og Fanøoverfarten, jeg har kopieret indlægene om i denne tråd:
Billedet er fra 1944, og viser Fanøfærgens bilbæk, som det så ud efter Sabotagen den 30. september 1944. Effekten af sabotagen var vistnok lidt kraftigere end forventet. Jeg kender ikke hele historien bag denne sabotage, jeg er ved at undersøge sagen, mere om den hvis jeg finder noget.
Her er lige lit historie om Fanøfærgen.
Turist- og bilstrømmen voksede i de sidste år før 2. verdenskrig, og færgeriets befordringskapacitet var i sommersæsonen ikke tilstrækkelig til på tilfredsstillende måde at klare biltrafikken, og nu dukkede tanken om en broforbindelse op. At få en bro til Fanø har været oppe at vende flere gange. I 1936-1939 var der realiteter bag planen om at bygge en bro fra fastlandet ved Darum til Halen på Fanø. Det skabte stor modstand på begge sider af vandet, og i Nordby var man bange for, at turiststrømmen ville gå uden om
byen. Planen så ud til at blive gennemført, men udbruddet af 2. Verdenskrig i 1939 satte en stopper for projektet.
Fra sommeren 1940 var forholdene totalt ændret; den sædvanlige sommertravlhed ophørte, men til gengæld steg helårstrafikken voldsomt med transport af brænsel og forsyninger til øens befolkning og besættelsesmagten. Hertil kom yderligere meget store transporter af krigsmateriel og byggematerialer til de 20 store befæstningsarbejder. Dertil kom overførslen af de mange arbejdere og soldater samt deres forsyninger.
Færgerne blev herved et naturligt sabotageobjekt, og der forekom da også en række tilfælde heraf. Den 7. september 1941 blev det forsøgt at sænke en færge, der lå i lejet i Esbjerg. Således åbnedes ved den lejlighed bundventilerne, medens færgen lå i lejet, maskinrummet sattes under vand, og akkumulatorerene blev ødelagt. Skaden var utilstrækkelig til at stoppe sejladsen for længere tid, En lignende sabotageaktion
blev udført den 26. december samme år.
Disse sabotager viste sig utilstrækkelige. I stedet blev der i maj 1944 anvendt sprængstof, som flåede en færges vogndæk op og ødelagde maskinen og den 30. september 1944 foretoges der derfor en formelig bombesprængning i maskinrummet, hvorved dækket sprængtes, og overbygningen beskadigedes stærkt.
Det må absolut betegnes som ekspert arbejde, og der deltog da også mandskab fra færgeriet. Den daværende overfartsleder måtte gå under jorden, hvad man i kontorets indberetning om det skete med en diskret omskrivning kaldte ”sygemelding”, formentlig indtil krigens afslutning. Skibsfører E.A.N. Skjoldborgs egen beretning til generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet lød således: "Natten mellem den 29. og den 30. september er forøvet sabotage på Nordby, som lå fortøjet ved kaj. Undertegnede blev kl. 00.30 alarmeret per telefon af vagtmand W. Andreasen, som meddelte mig, at der var sket en eksplosion om bord i Nordby.
Jeg kørte straks til færgen, og ved ankomsten gik jeg med vagtmand A. Johansen om bord. Jeg så da, at de redningsveste, som opbevaredes i et skab på dækket, var antændte, og da jeg ikke kunne få fat i færgens ildslukkere, sendte jeg vagtmændene over i Fanø for at hente ildslukkere der, men inden de nåede tilbage, havde ilden så godt fat, at jeg kunne se, at der intet kunne udrettes med disse, hvorfor jeg alarmerede Falck, som kom til stede få minutter senere. I løbet af ca. et kvarter var ilden slukket, men først efter at alle redningsveste var ødelagte af ild og vand. Ved en undersøgelse foretaget straks om morgenen blev det konstateret, at bomben må være blevet anbragt i færgens maskinrum".
