| Skribent |
Svar: 15 |
Visninger: 25192 |
Seneste: 30-01-2007 - 08:36 |
|
|
Lagkage-opskrifter
02-07-2006 - 21:00
Her er en tråd til alle de lækre lagkageopskrifter som man kunne ønske sig..........sluuuurp!
|
|
Besvar |
|
|
Svar: Lagkage-opskrifter
02-07-2006 - 21:03
Den lille kære Mikkel bliver 1 år på torsdag 6 juli.. så jeg havde tænkt at lave nogle lagkager..... men hvad skal jeg lave for nogle.....??
Naturligvis kunnne jeg købe lagkage bunde, lave creme fra pulver kaster noget banan og chokoladestykker i.. pynte med flødeskum ovenpå.. men måske sidder der et individ som har den perfekt lagkage?? ----------> hit me ! :))))
Hans
|
|
Besvar |
udmeldt
Udmeldt
Online: NEJ
|
Svar: Lagkage-opskrifter
03-07-2006 - 01:41
Hvad med denne:
Rutebils lagkage
Ingredienser :
3 lagkagebunde
1 pakke rutebiler
1 - 2 bananer
3/4 l. piskefløde
Fremgangsmåde :
Først tager man rutebilerne og knuser dem ned i den piskede fløde, og vender det, til det bliver til en lækker creme. Så smører man den første lagkagebund med rutebil-cremen og dækker den med bananskiver. Dette gentages ved den anden lagkagebund. På den sidste lagkage bund undlader man bananerne, men smører rutebils cremen over hele kagen.
Garanteret succes ved børnefødselsdage.
|
|
Besvar |
|
|
Svar: Lagkage-opskrifter - Daim-lagkage
03-07-2006 - 15:23
Eller den her - den er HØJT elsket af både børn og voksne - og utrolig nem.
Daim Lagkage.
1 pk lagkagebunde
2 Dobbeltdaim
2 1/2 dl fløde
Nesquick kakao-pulver (SKAL være Nesquick)
Evt friske jordbær
Fløden piskes stiv.
Røres med en passende mængde nesquick (bare efter smag, men nok mere end man umiddelbart tror)
Daim´ene blendes eller hakkes
Lægges lagdelt med jordbær skåret i skiver.
Resten af kako-skummet fordeles over lagkagen, som kan pyntes med jordbær med stilk og lidt af det hakkede Daim.
(Og selvfølgelig flag og lys til lille Mikkel)
|
|
Besvar |
udmeldt
Udmeldt
Online: NEJ
|
Svar: Lagkage-opskrifter
03-07-2006 - 22:29
Chocolate de Orange lagkage
Ingredienser:
3 lagkagebunde
1/2 l. økologisk piskefløde
1 glas nutella
250 g. makroner
1 økologisk appelsin
friske hindbær
50 g. mandler
Pisk fløden så den er godt fast og bland den med indholdet af et glas Nutella, (på nær 2 skefulde som skal gemmes til senere) samt lidt reven appelsinskræl ca. en spsk. fuld og lidt saft fra appelsinen. Derefter skal det stå på køl i ca. 30 min.
Smør derefter Nutella massen ud på lagkagebundene og drys med kvaste makroner, lag på lag. Smør den resterende Nutella på toppen af det sidste lag og pynt kanten på lagkagen med ren flødeskum. Rist og hak mandlerne og drys dem på toppen.
Pynt til sidst med de friske hindbær.
Blommelagkage og den smager himmelsk :-)
Ingredienser: 1 lagkagebund
6 store makroner
½ dl. sherry
Fyld:
¼ l. kagecreme
½ dl. lys likør
Pynt:
¼ l. piskefløde
1 spsk. sukker
1 tsk. vanille
500 g. modne blå blommer
Kant:
200 g. marcipan
100 g. flormelis
Lagkagebunden dækkes med kagecreme, smagt til med likør. Makroner, fugtet med sherry, lægges på cremen og dækkes med flødeskum, smagt til med sukker og vanille. Halve udstenede blommer lægges på. Marcipan og flormelis æltes sammen og rulles til en bred strimmel, der lægges omkring kagen.
Jordbærkage med flødeostcreme
Ingredienser: Bunde:
1 dl. fløde 13 %
1½ dl. mælk
60 g. smør
4 æg
2½ dl. sukker
1 tsk. vanillesukker
3½ dl. mel
3 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
Fyld:
500 g. jordbær
450 g. flødeost
1 dl. flormelis
5 dl. piskefløde
Bunde:
Bring fløde 13% og mælk i kog, tag det fra varmen, tilsæt fedtstof og lad det svale. Pisk hele æg, sukker og vanillesukker tyk og skummende. Bland mel, bagepulver og salt og vend det forsigtigt i æggemassen. Tilsæt flødeblandingen. Kom dejen i en velsmurt springform, der er drysset med rasp. Bag bunden ca. 40 min ved 175. Lad kagen blive kold. Del den i tre bunde.
Fyld:
Skær jordbærrene i skiver. Rør flødeost og flormelis sammen. Pisk fløden til skum. Bland flødeost og flødeskum. Læg lagkagen sammen med jordbærrene og halvdelen af cremen - gem nogle jordbær til pynt.
Pynt:
Smør resten af cremen ud over hele kagen og pynt med de resterende jordbær.
Tips:
Jordbærrene kan erstattes med kiwi eller anden frugt.
Othellokage
Ingredienser: 3 lagkagebunde
creme:
3 blade husblas
2 æggeblommer
1 spsk. sukker
1 spsk. maizena
1/4 l. mælk
1/2 stang vanille
2 dl. piskefløde
100 g. makroner (12 store)
pynt:
75-100 g. overtrækschokolade
125 g. marcipan
Husblasen lægges i blød i koldt vand. Æggeblommer, sukker, maizena og mælk piskes sammen i en gryde. Vanillestangen flækkes, kornene skrabes ud og kommes i æggemassen sammen med stangen. Cremen bringes i kog under piskning og tages straks af varmen. Vandet vrides af husblasen, og den røres i den varme creme. Cremen afkøles, til den er halvstiv og vanillestangen tages op. Fløden piskes stiv og vendes i cremen. Chokoladen smeltes og smøres på den ene lagkagebund. Lagkagen lægges sammen: 1. bund, 1/3 creme, makroner, 1/3 creme, 2. bund 1/3 creme og øverst chokoladebunden. Marcipanen udrulles mellem to stykker bagepapir til en lang strimmel, som lægges rundt om lagkagen. Trækker 3-4 timer i køleskab, eller til næste dag.
|
|
Besvar |
udmeldt
Udmeldt
Online: NEJ
|
Svar: Lagkage-opskrifter
03-07-2006 - 22:43
Gosh - jeg bliver så lækkersulten...
Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst fik kage - og da slet ikke lagkage..!
Uuuuhmmmmm..... lækre opskrifter.
|
|
Besvar |
|
|
Svar: Lagkage-opskrifter
05-07-2006 - 10:15
ÅRhjj jaaah!!!
Fantastisk respons.....:)))
|
|
Besvar |
|
|
Svar: Lagkage-opskrifter
05-07-2006 - 10:42
Abrikos lagkage
Hjemmebagte lagkagebunde Fyldt med abrikos mos blandet op i pisket fløde og alm fløde oven på..
Den er bare frisk.
Negerbolle lagkage
Man kan også lave negerbolle lagkage, neger boller mellem lagene og fløde på
|
|
Besvar |
|
|
Svar: Lagkage-opskrifter
06-07-2006 - 12:09
Idag skal det være.. Mikkel er 1 år.. ( hvor faen blev det år af??)
Det er fantastisk mange lækreopskrifter, men jeg har besluttet mig til at prøve at lave en Orthello-lagkage.. men jeg kommer altså lidt frugt i-......nu må vi se.. Mette-tøzen er ude og handle så jeg vender tilbage.. og er i heldige tager jeg sgu et billede af den :))
Hans
ps. I er fantastiske !!!!!!!!
|
|
Besvar |
|
|
Svar: Lagkage-opskrifter
07-07-2006 - 08:54
vil lige fortælle hvordan det gik merd orthellolagkagen........
Det er en lækker lagkage, jeg kom kiwi, banan i lagvis...og på toppen jordbær....men jeg synes ike man på nogen måde skal sætte sig op til at man tror det er en Orthellolagkage.......den smager dejlig. men langtfra en Orthellolagkage:))
Men den var sjovt at lave, men smeltet chokolade på toppen og marcipan omkring....
Hans
|
|
Besvar |
udmeldt
Udmeldt
Online: NEJ
|
Svar: Lagkage-opskrifter
08-07-2006 - 20:33
Etherials egen opskrift går blandt andet på at hun/jeg aldrig anvender almindelig kagecreme da det ofte går hen og giver kager som bliver kvalme. Jeg har en del erfaring på området og er sågar 3 gange blevet bedt oma t levere Bryllupskager.
Nå, jeg anvender altså råcreme eller creme brutale som min salig farfar ville have sagt. Eller anden creme alt efter hvad kage jeg skal frembringe.
Som hovedregel køber jeg bundene i Netto og drypper dem godt og grundigt med en form for liqueur (Amaretto di Saronno, Aurum, Bailys creme, Kaluha eller noget andet) alt efter smagen jeg ønsker skal være fremherskende.
Enten kommes der makroner på første lag sammen med råcremen eller mandel/nødde croquant.
andet lag dækkes med flødeskum og bær (Brombær/hindbær/blåbær) af og til alle tre slags på en gang.
På toppen kommes afhængig af humør enten chokolade glasur med MEGEN cacao i eller kagen dækkes helt med marcipan. Er der chokolade på toppen kan man enten pynte med flødeskum rundt om eller marcipan. Man kan så evt. vælge at sætte marcipan roser på toppen.
Kig evt. forbi når mine billeder af mine kager er lagt ind.
|
|
Besvar |
udmeldt
Udmeldt
Online: NEJ
|
Lagkage creme
08-07-2006 - 21:33
lagkage creme er et vidt begreb, for nogen ynder at bruge det fra pulver, enten koldt pisket eller det man koger op.
Jeg laver helst lagkage creme selv, men er tiden knap, så det pulver, men så blander jeg flødeskum i, for at gøre den let og lækker, ellers minder den jo mest af alt om bygnings skum.
Tilsætter også nogen gange lidt bailey, eller rom, alt efter hvad der ellers kommer i lagkagen
|
|
Besvar |
|
|
Svar: Lagkage-opskrifter
10-07-2006 - 19:29
Jeg kommer også altid flødeskum i cremen, så bliver den så dejlig lækker ;o)
|
|
Besvar |
udmeldt
Udmeldt
Online: NEJ
|
Svar: Lagkage-opskrifter
11-07-2006 - 11:22
Råd tages der imod med kyshånd.
E
|
|
Besvar |
|
|
Svar: Lagkage-opskrifter
28-01-2007 - 01:01
Her er opskriften på vores favorti lagkage
Makronlagkage med chokolade
Bunde: 4 æggehvider 200 g sukker 200 g makronrasp ( knuste makroner) 100 g rosiner
Fyld: 5 dl piskefløde 100 g mørk chokolade
æggehviderne piskes stive, tilsæt sukker og pisk til massen er sej. Bland makronraspen med rosinerne og vend det forsigtigt i marengsmassen. Belæg en bageplade med bagepapir og smør massen jævnt ud til to runde bunde. Bundene bages ved 180 grader i 20 min, herefter skrues ned til 150 grader og de bages i 10 min mere.
Fløden piskes til skum og chokoladen hakkes, 2/3 af chokoladen blandes i skummet, når bundene er kolde lægges de sammen med fyldet. Sigt lidt flormelis på toppen og pynt med resten af chokoladen.
|
|
Besvar |
|
|
Svar: Lagkage-opskrifter
30-01-2007 - 08:36
Når jordbær sæsonen er i gang laver jeg sukkerbrøds bunde af...
3 æg 1½ del sukker 1 spsk vand 5 spsk mel 4 spsk kartoffelmel 1 tsk bagepulver
æggene piskes luftige og sukkeret piskes i til det skummer vand piskes i . mel og bagepulver vendes i... Dejen hældes ud på bagepapir og bages ca 5 min ved 225 grader.
fyld... Jeg laver flødeskum og blander jordbærsyltetøj i så skummen bliver dejlig lyserød og får en god smag... Jeg klasker flødeskum og hele jordbær mellem lagene og toppen får også noget lyserød skum og hele jordbær på toppen med spidsen op det smager bare dejligt ...
|
|
Besvar |