"at rejse alene".
11-02-2007 - 02:55

Jeg har lige flyttet zancir's interessante emne over i en ny tråd da den ikke rigtig passede ind i tråden "dine Ferieplaner" hvor jeg fandt den.
-----

zancir:
Jeg har somme tider luret over fænomenet "at rejse alene".

Hvorfor gør nogen folk det?.. For jeg vil altid mene, at det på sigt er en klar fordel at have delt alle oplevelserne med nogen, så man med tiden kan hive gamle sørøver-historier op "Kan du huske dengang vi blah blah?"

Men udover det finder jeg det også dragende, at forsøge sig med et andet land totalt på egen hånd. Udover har folk der rejser rundt på egen hånd sikkert også nogen bekendtskaber ude i omverdenen, som de besøger på disse rejser.

Men til dem af Jer der har erfaringer med enmands-rejser ud i verdenen; hvilke oplevelser på turen opsøgte/prioriterede i?

Svar:
11-02-2007 - 11:08

I så fald skal det lige med, at det i grunden var et spørgsmål semi-møntet direkte til Loeven da han netop omtalte disse "rejser på egen hånd" i sin post i "Dine Ferieplaner"-tråden:

------------
Loeven

Flybillet CPH - KUL tur retur er anskaffet i dag. Så nu skal jeg bare til at finde ud af, hvad der skal ned i min nye, beskedne 45 l. rygsæk til et par uger på egen hånd i Malaysia i april. Jeg har aldrig været længere inde i Asien end Tyrkiet, så jeg modtager MEGET gerne gode råd fra de erfarne folk her i gruppen.
-------------

Men andre der udøver samme koncept er jo også velkomne til at svare. :)

Svar:
11-02-2007 - 12:30

Jeg rejste alene på en del af min tur jorden rundt. Jeg startede ud med at rejse med norske Haakon. Vi kendte ikke hinanden inden rejsen og havde heller ikke gjort frygtelig meget ud af at afstemme vores forventninger til hinanden og til rejsens form og indhold. Efter en lille måneds tid så det ligesom i luften at vi begge trængte til at prøve at klare os selv. Vi havde ikke samme måde at takle det at møde nye kulturer på. Hvor han gerne ville læse det hele i Lonely Planet var jeg mere til blot at vade ud mellem de lokale og se hvordan tingene hang sammen. Vi rejste derfor begge alene de sidste to måneder - dvs. vi mødte jo ofte nogen som skulle samme vej og som vi så fulgtes med nogle dage eller uger. Desuden holdt vi kontakt via email og det lykkedes os faktisk at mødes flere gange i Australien og også i Malaysia. Det var egentlig en god måde at rejse på for os det med lige at stikke hoveder sammen og udveksle erfaringer inden vi igen drog ud på egen hånd. Det var dog også en noget tom fornemmelse at man pludselig ikke havde nogen at dele alle oplevelse sammen med....der var ikke så meget "kan du huske" længere.
Min egen personlige konklusion må derfor være at jeg kan bedst lide at have en rejsekammerat. Der er enormt meget værdi i "kan du huske". -Og så er der jo også sikkerheden i at være to. Omvendt oplevede jeg at jeg havde lettere ved at komme i kontakt med lokalbefolkningen når jeg var på egen hånd. Dette har jeg også oplevet på andre rejser når jeg har taget mig en halv eller hel dag på egen hånd. Jeg kan derfor godt forstå hvorfor nogen hellere vil rejse alene, men jeg foretrækker en rejsekammerat.

:-) Mette

Svar:
11-02-2007 - 17:04

Jeg har rejst alene mange gange, dels på tjenesterejser, som nok var, hvad der lærte mig at elske friheden, der følger med, fx til at forlænge opholdet efter konferencen, til at tage et smut til en anden seværdighed eller andet, dels på rene ferierejser.

Jeg har navnlig cyklet alene en del år i Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien, men jeg har også rejst rundt på anden måde. Nogle gange har det været et decideret valg (ét år var der såmænd 3 piger, som - uafhængigt af hinanden - spurgte, om de måtte komme med), men for det meste har det bare givet sig selv, da jeg ikke har haft nogen, som jeg ønskede at invitere med. Jeg kan faktisk kun forestille mig at rejse sammen med en kæreste, for kun dér er tosomheden en behagelig ting for mig i en så lang periode.

Når jeg rejser, nyder jeg at kunne være i fred med mine egne tanker, så meget som jeg vil, og når der undervejs dukker nogen op, som jeg har lyst til at snakke med, gør jeg det. Jeg kan lide at lægge mine egne planer, reagere på mine egne ønsker og ikke skulle spekulere på, om den, jeg rejser med, nu også synes, at det er en god idé at vælge frokosten fra for at kunne nå at se nogle klassiske ruiner undervejs eller at udskyde hvilet, til der viser sig en bar med fadøl. Jeg elsker at planlægge, at træffe beslutnigner og at nyde livet i pagt med mig selv og mine omgivelser.

Jeg har intet problem med at opleve tingene alene og kun have mine billeder til at bekræfte erindringen bagefter, for man kan ikke have nogen til at medvirke til at registrere alle de ting, man oplever i sit liv, og det er faktisk en mere tom fornemmelse at have oplevet tingene sammen med en anden, hvis den anden så ikke er der en dag, når man erindrer dem.

Svar:
11-02-2007 - 17:15

Og uden at være mavesur vil jeg sige, at én af de ting, som jeg glæder mig til at være fri for, er gentagelser af den mærkelige oplevelse, jeg har haft et par gange, når jeg har rejst - bl.a. i Nordafrika - med piger, som havde blæret sig af deres globetrotteri og hang til primitiv rejsestil samt drillet mig med min geografisk relativt begrænsede erfaring samt min forkærlighed for gode hoteller og gastronomi på ret højt niveau, nemlig at de så alligevel brokkede sig over for små værelser, for primitiv mad, for dårlig rengøring på gangen, for lidt plads i flyveren, for langt at gå til hotellet etc.

tjahhh, at rejse er at leve
11-02-2007 - 22:18

Siger man jo....

 Har rejst en del gange i Asien. Flest gange alene.Spørgsmålet om det at rejse alene eller ej er bedre eller dårligere... Well, i mine øjne afhænger det af personlighed og valg. Jeg har rejst alene fordi ingen af mine venner kunne rejse på de tidspunkter, eller ikke ville. Det betyder bare ikke at jeg sidder hjemme med hænderne i skødet og ikke foretager mig noget.
   Har hovedsageligt rejst i Sydøstasien. Det er bare skønt. Billigt, god mad og flot natur.
 Vi rejser med forskellige formål. Nogle vil ligge på stranden. Nogle vil storbyferie, nogle vil kulturferie.... Jeg er nok mest til en blanding af de sidste 2 ting. Men vigtigst, så slapper jeg af. og laver mere eller mindre lige præcis de ting jeg vil. Har gerne en stavl bøger med, rart i den værste hede at trække sig tilbage til terrassen og slappe af med en bog og en kold øl.

 Hvad jeg vil sige er, bare rejs, nyd det og gør lige præcis hvad du vil.

 God ferie

Svar:
11-02-2007 - 23:45

Bliver sikkerheden ikke nemt et issue, når man rejser alene?

Jeg kunne nemt forestille mig, at hvis man er ude i "vildnisset", så skal man tage sig lidt iagt for de mere suspekte elementer osv.

Svar:
12-02-2007 - 01:21

Jeg mødte engang en fyr der havde rejst non stop rundt i verden alene i 7 år, når han manglede penge fandt han sig lige et job som opvasker, engelsklærer, gartner og hvad ved jeg, han var blevet en ekspert i at klare sig på egen hånd overalt på kloden.
Ham blev jeg lidt facineret af, og det var meget spændende at høre hans fortællinger.
(siden har jeg mødt masser af begge køn der lever ligesom ham)

Efter at have mødt ham tænkte jeg at det vil jeg også kunne, og jeg kunne mærke at frygten for ensomheden var min største "issue", men den eneste måde for mig at komme over den var at konfrontere den, og i dag har jeg den ikke mere.

Så på det personlige plan har det været en stor gevinst for mig at rejse rundt alene, det var lidt hårdt i starten men gevinsten har været det hele værd! Og oplevelserne har været helt fantastiske, Jeg har altid ønsket at den dag jeg dør, skal jeg ikke ærge mig over nogen ting jeg ikke prøvede mens jeg var her. Og det har jeg levet efter i mage år. (lidt inspireret af filmen "en god dag at dø" med Dustin Hoffman i hovedrollen, jeg så den som teenager, og blev fantastisk inspireret af den livshistorie han spillede i filmen. han prøvede ALT!)

Som det måske fremgår af andre tråde her i Globetrotter har jeg gjort flere vandvittige ting som yngre, f.eks. været illegalt i Saudiarabien, været "statsløs" på et hospital i Sydafrika, nærmest dødssyg og alene i Indien, og oplevet krig på få meters afstand i både Angola og Haiti.

Men sådanne ting undgår jeg i dag. så visse lande med visse religioner og indstillinger holder jeg mig helt fra. Jeg har ikke tænkt mig at dø før tiden, (og gå glip af en hel masse :-)

I dag holder jeg mig til det sikre og positive, og havner man alligevel i problemer, så klarer man sig bedst ud af dem ved at bevare en helt positiv indstilling, smil, godt humør og attitude, og ingen visning af frygt, og vise en positiv interesse for dem man møder. Både i Los Angeles og Washington og flere andre steder har det trick reddet mig fra at blive overfaldet i kvaterer jeg ikke skulle have bevæget mig ind i.

Så spørger man mig så mener jeg det er bedre at rejse alene hvis man ikke kan finde en rejseledsager end at blive hjemme. Man møder jo en masse andre rejsende derude som har det ligesom en selv, og kan blive venner for livet selvom de bor langt væk, (det ville man måske ikke opleve så meget hvis man ikke var alene)

Vandrehjem er stedet hvor man møder andre mennesker og får alle de gode tips.
(Der er flere tips i tråden "verden rundt for fattigrøve")

JJ 

Svar:
12-02-2007 - 18:15

Jo Zancir, hvis du fokuserer på sikkerhed - eller mangel på samme - ved at rejse alene så bliver det nok hurtigt et alt overskyggende problem. Men med en fornuftig og positiv indgangsvinkel til tingene så mener jeg ikke at sikkerhed er et reelt problem ved at rejse alene. -Og de lande og steder hvor det måske er et problem ville det nok også have været det selv om i havde rejst to eller flere sammen. Skulle der være et specifikt sted - fx. en vulkan i Guamtela - hvor sikkerhed er et problem så finder man lynhurtigt nogen at rejse sammen.
Jeg vil også lige nævne at usikkerhed altså også kan smitte. Rejser du sammen med en person som er bange og usikker eller hører du mange skrækhistorier som bare er til for at skræmme....ja så bliver du da også hurtigt selv skræmt, bange og usikker.
Mød verden med smil og oprejst pande - og en portion sund fornuft.

:-) Mette

Svar:
19-02-2007 - 11:08

Det er vidt forskellige oplevelser man får når man rejser med andre og når man rejser alene.

Jeg har praktiseret begge dele og kan egentlig ikke sige hvad, der er bedst.

Når jeg har rejst med andre, oplever jeg at jeg ikke møder så mange nye mennesker som når jeg er alene. Turen bliver også knap så impulsiv som hvis jeg bare er mig selv. På den anden side, er det jo hyggeligt at kunne dele oplevelser med mennesker man kender godt og som kender en godt.

De sidste mange ture jeg har taget har været alene (Feltarbejde, stipendie, besøg og andre ture), hvilket jeg har haft stor glæde af. Det har været ture af længere varighed, og jeg har haft mulighed for at få tænkt lidt dybere over mit liv.  Når jeg er herhjemme eller sammen med en eller flere jeg kender, falder jeg ofte bare ind i "rollen" og reflekterer lissom ikke så meget over den, men ude derimod, kommer det hele lidt på afstand og jeg finder det lettere at komme til bunds....

Derudover er mange af de udenlandske venner jeg kender og besøger (og får besøg af) rundt om i verden mødt når jeg har rejst alene...

Svar:
19-02-2007 - 22:48

Splixa, med dit indlæg rammer du smukt en masse af de lidt mindre håndgribelige ting, jeg har følt omkring det at rejse alene, men som jeg ikke fik formuleret. Netop sådan ser jeg det også.

Svar: Frihed at rejse alene
20-02-2007 - 00:07

  Jeg rejser for det meste alene. Ofte fordi ingen vil rejse så specielt eller primitivt, andre gange fordi det er for dyrt. Jeg arrangere selv rejserne, for det meste med et lokalt agentur.
Det giver den fordel, at man kan lave ændringer under vejs, uden at skulle spørge nogen.

  Desuden kommer man nemmere i kontakt med lokalbefolkningen. Så snart man er to, er man et selskab, og de vil ikke forstyrre. Når jeg er alene, bliver jeg inviteret ind til te og evt. overnatning.

  For det meste har jeg dog en guide med, da det åbner nogle andre døre, end hvis jeg var helt på egen hånd.

  De få gange jeg har været med et større selskab, har jeg ind i mellem måtte flygte for mig selv, da jeg har svært ved at klare masseturismen.

  Ved at rejse alene, får du nogle helt unikke oplevelser, som du ikke får på nogen anden måde.

Karin

Svar:
14-04-2007 - 21:59

For små ti år siden rejste jeg alene til Australien i en måned med rygsækken.

Valgte faldt på Oz, fordi jeg kendte en dernede, som jeg startede hos et par dage og fordi landet er et sikkert rejseland. 

Det var en god rejse. Hjemmefra var jeg lidt usikker på om det nu var noget for mig, at være alene med mig selv så længe. 

Og det var også svært at "nøjes" med mit eget selskab. Men som andre også har beskrevet, så er det super fedt at kunne lægge planer efter ens eget hoved... i morgen vil jeg på den tur, på tirsdag tager jeg derhen osv. friheden til at gøre, hvad der passede mig føltes uendelig.

Jeg boede på hostels undervejs og faldt i snak med mange sjove mennesker. Eneste minusser var, at aftenerne var lange og jeg var for genert til at gå ud og mingle på restauranter/barer. Og at jeg ikke havde nogen at dele oplevelserne med. Det var godt nok forskellige gruppeture, jeg bookede, men det var jo nye mennesker hver gang.

Jeg føler, at rejsen blevet vendepunkt for mig. Jeg er blevet mindre genert for at gøre som jeg gerne vil. Og rejse derhen, hvor jeg har lyst til. Og der er dejligt.

Siden har jeg været af sted alene et par gange på mindre ture, og det er stadig dejligt at have friheden til at kunne planlægge selv. Men på længere ture vil jeg nu gerne have selskabet alligevel :-)

Mange hilsner 
Sarah
 

Svar:
14-04-2007 - 22:45

jeg rejser ofte alene, også på lange ture, men det jeg gør er feks at melde mig på en 14 dags tur i vilmarken med guide og feks 5 andre i en international gruppe, og så planlægge feks 14 dages alenetid og så måske en ny vandretur, man møder altid nogen der gør det på samme måde og man møder altid nogle som har lyst til at gøre et eller andet sammen bagefter. jeg har feks rejst 6 måneder i alaska på den måde, og det er ikke det mest sikre sted i verden at være alene pige.

men det kan sagtens lade sig gøre. jeg synes det er skønt og det har betydet at jeg har venner jeg kan besøge i mange verdensdele, det gør det igen nemmere at rejse ud alene, fordi man så bor der et stykke tid, rejser lidt rundt og vender tilbage til udgangspunktet.
jeg synes (medmindre man rejser med en kæreste) at der bliver for meget fnidder og mange samtaler om hvor hvad hvornår og penge......jeg vil meget hellere selv bestemme og så være sammen med nogen der lige den dag vil det samme som mig.

Svar:
05-08-2007 - 08:00

Ja, jeg foretrækker også at rejse alene, hvis det er forretningsrejser, alt andet er bare for besværligt at skulle tage så meget hensyn og underholde et andet menneske så lang tid, uden at man selv har valgt at rejse med vedkommende.

Jeg har også været på masser af alene ferier i tilknytning til mine forretningsrejser.

Jo, sikkerhed er da selvfølgeligt et issue, men ikke totalt dominerende, det er jo et spørgsmål om ens hjerne, hvordan den er skruet sammen, om man er logisk og realistisk og reelt lyttende og styrende uden om potentielle problemer, ligesom hvis man bevæger sig rundt i København kl. 24.00 om natten, så sker det også at man går over på den anden side af gaden, hvis der er en højtråbende gruppe på imod på 300 m afstand.

Så simpelt er det, og ja man kan jo risikere en dag at været et forkert sted på et forkert tidspunkt, ligesom italieneren der blev stukket ned med kniv på Nørrebro engang, men det kan vel ikke styre ens liv totalt, så man ikke lever og oplever livet og ser andet end de 3 huse i Pærekøbing downtown, så kunne man jo hverken køre bil eller leve livet, for det kan man jo risikere at dø af!

Så ja, jeg lever efter at opleve så meget som muligt, hvad enten jeg er på et marked i Peking eller Bangkok eller går på Tapasbarer i Madrid centrum med en spanier, som personlig guide, som jeg lige mødte og talte særdeles fornuftigt og interessant med på mit forretningshotelets bar....

Han kunne jo reelt være psykopat, og ville slå mig ihjel inden 3 timer, men hvor mange psykopater bor lige på pæne hoteller....for at lokke en fandenivoldsk iagttagende og registrende, kulturelt- og kunstinteresseret, rimelig intelligent kvinde i baghold!

Hvor stor er sandsynligheden lige for, at en evt. psykopat ikke havde trådt ved siden af og var faldet for mistænkeligheden registreringer og frasorteringshammeren længe inden, den fantastiske tur ud på de dejligste tapasbarer, jeg aldrig selv havde fundet eller turdet gå på alene, lige blev til virkelighed med en spansk/ engelsktalende forretningsmand som guide?

Reelt er de man møder således oftest også enlige forretningsrejsende, der er lige så ensomme som en selv og 3-6 timers hyggeligt kompetent afslappet samvær en aften efter dages rejse og møder alene over en middag med en man kan tale med, er da bare dejligt og fornyende og forbedrende for ens oplevelse af stedet.   

Men jeg nyder da også at have en kæreste med der kan "bære" mig op af de dybeste kløfter i Grand Canyon og til toppen af Vesus og Etna, der var jeg jo nok ikke kommet alene, der er det rart og hyggeligt at være 2 og der gerne vil være sammen og opleve sammen og gerne med en fysisk utrolig stærk, der kan trække og støtte psykologisk, når det kniber med at slæbe ens egne kg op, det giver sikkerheden til at komme længere ud og opleve mere end jeg ville gøre alene.....tættere til grænsen er jo altid spændende!

Grænsesøgende.....spændingssøgende......oplevelsessøgende.......er vel det der glæder mig mest!

- jeg ville jo aldrig ligge og "koge" på en strand og drikke alkohol i stride strømme, det er dog bare for kedeligt og intetsigende - men jeg elsker at tage en dukkert og kan ikke tåle at se vand uden jeg skal ud i det efter sigende og så videre... til næste oplevelse!

Det er ferie for mig og heldigvis har jeg nok ikke alene om at ville det.....men der er måske ikke så mange......der er så energiske og viljestærke.

Glæder mig til min ferie snart begynder med kultur og naturrundtur i bil i Spanien og Italien og på Sicilien, fri som fuglen, ingen overnatninger er bestilt, alt fra dag til dag kun flybilletter og biler og en overnatning i Madrid og en uden for Rom, da vi ankommer efter 21.00, og vi har en GPS med til at køre efter, det er meget effektivt og viser og oplever alt hvad vi kan finde på...."Ferie uden grænser"

 
 




   





 

Svar:
25-09-2007 - 18:02

Ønsker man en social tur, i forståelsen at møde nye mennesker, så skal man sgu rejse alene. Og er man genert, ja så skal man netop også rejse alene. Vi er af natur sociale mennesker og rejser man alene tvinges man til at øve sig i at tage kontakt. 
Min erfaring som backpack rejsende på diverse hostels er, at grupper ret hurtigt lukker sig om sig selv (især kærestepar), mens de alene rejsende er væsentligt mere åbne og søgende. 
At rejse alene og lære at håndtere ensomheden som noget positiv, at have friheden og så alligevel opsøge det sociale her og der, det har været en afgørende lære for mig.
 

"at rejse alene".
16-11-2007 - 22:09

Jeg rejser helst alene. Man oplever mere end dobbelt så meget. Du deler dine oplevelser med dem du er sammen med når du oplever det, og hvis din rejse ikke bare er en kort engangs oplevelse men en livsform som jeg gjorde til mit job, møder du dem igen en skønne dag, eller man møder andre der har mødt dem et andet sted på jorden.
Selvfølgelig er det lidt farligere at rejse alene. Jeg har drønet alene rundt i Tanger for 20 år siden. Faret vild i Venezuela og besøgt NPA på Cebu i Marcos`s tid. De fortalte mig at for dem var alle hvide mænd Amerikanere, og Amerikanere var noget man skød, jeg svarede at så kunne de sku bare skyde, jeg SKULLE ind i deres område, og så spurgte jeg lederen om han kunne tænke sig at gifte sig med en pige uden at have set hendes mor først. Så blev de enige om at jeg var bindegal og eskorterede mig ind og kigge på svigermor, jeg var der i 8 dage og havde det pragtfuldt. Bl.a. holdt de en fest med omkring 200 NPA soldater der skulle se den idiot de ikke måtte skyde efter de første 8 dage.
Du bliver inviteret med til meget mere hvis du er alene, bare tænk på dig selv, næsten uanset hvor man skal hen, man kan godt have en person med, men man kan ikke komme slæbende med to eller tre.
Selvfølgelig er det lidt farligere. Jeg kan huske den første gang jeg lejede en lejlighed i Manilla, der fulgte en pistol med, den hang på et søm i dørkarmen og så ud til at være mere farlig ud for den der stod bagved end den der stod foran, og så blev jeg iøvrigt advaret mod at gå for tæt ud til kanten af balkonen når de skød nede på gaden.
Dengang var der rigtig sjov på Philippinerne, ingen rejsebureauer havde ture dertil.
Nu er det blevet mere civiliseret, men desværre også mere turistet.
Næ, alene du, men lær det langsomt og træd varsomt. Jeg bruger kun een lov: "Du må gøre hvad du vil, så længe du ikke generer andre", den har bragt mig levende rundt om jorden nogle gange, - og jeg rejser stadig..

"at rejse alene".
16-11-2007 - 22:24

Har været på et par cykelferier alene.
Har det rigtig fint med det.
Cykler i mit eget tempo.
Standser når jeg har lyst.
Følger den rute jeg har lyst til.
Kommer i snak med de lokale, fordi jeg er alene.
Kan godt lide det. Følger mig ikke ensom eller noget.
Bagefter synes jeg det er sejt at have været af sted alene.

Kan også godt lide at rejse i selskab.
Men alene har fordele på en anden måde.

FDM

Svar: Om at rejse alene
17-11-2007 - 04:03

Bliver sikkerheden ikke nemt et issue, når man rejser alene?

Jeg kunne nemt forestille mig, at hvis man er ude i "vildnisset", så skal man tage sig lidt iagt for de mere suspekte elementer osv.

Hejsa,
hopper lige ind her i et gammelt emne om at rejse alene, ja jeg er ny i denne gruppe.

Jeg rejser m a j e t. Nej ikke meget, rigtigt meget. Og jeg ser andre der rejser.

Jeg rejser næsten altid alene, af praktiske grunde. Og når jeg er alene, ser jeg rejsen par eller mindre grupper, og de isolerer sig ofte. De får noget ud af deres samvær, de mennesker i mellem. Dybest set kunne de være blevet hjemme, og så bygget en båd sammen, renoveret en bil sammen, eller noget andet.

Par eller små grupper får ofte ondt, ved at lukke andre mennesker ind i deres verden. Jeg prøver nogle gange at banke på deres "dør", men det er oftest omsonst.

Langt de fleste der rejser alene, får meget mere ud af rejsen, hvis man tænker på selve det at besøge andre kulturer.

Sikkerhedsproblemer ved at rejse alene. Det tror jeg bestemt ikke, men det er den gamle gode regel om ikke at drikke sig fuld i ukendte miljøer, ja man skal opføre sig fornuftigt.

RGDS

Svar: Om at rejse alene
17-11-2007 - 15:39

Hej,

Et andet godt trick hvis man rejser alene er ikke at virke rådvild eller turist-agtig. Kommer man gående hen af en mørk gade, så gå hurtigt og målrettet som om du er helt tryg ved situationen, er hjemmevant og helt klar over hvor du skal hen.

Langsom slentren, hyppig kiggen på kort og vejnavne eller anden rådvild / turistagtig opførsel kan derimod virke som en invitation til kriminelle elementer.

/Hans Olav