Finnerup Lade
14-10-2006 - 11:04

Mordet i Finderup Lade (03.04)

Danmarkshistoriens Kennedy-mord

Mordet på Erik Klipping i 1286 er det seneste danske kongemord. Omstændighederne er gådefulde, og mordet har fascineret generationer af historikere. Hvem stod bag kongemordet? Var det dronningen, kongens hærchef eller blev kongen dræbt for at bringe et rituelt offer til guderne?

De historiske kilder fortæller, at Erik Klipping under en rejse i Jylland søgte ly for natten i en lade ved landsbyen Finderup på Skt. Cæcilie nat, den 22. november 1286. I løbet af natten trængte en skare mænd ind i laden og dræbte kongen med 56 dolkestik. Under en efterfølgende retssag ved danehoffet på Nyborg Slot blev ni af landets stormænd dømt for mordet. Kun en af de 9 blev dømt for at have ført kniven, nemlig lavaldelsmanden Arvid Bendtsen.

Blandt de dømte var fornemme folk, som landets øverste militærchef marsk Stig Andersen, grev Jakob af Nørrehalland og ”finansminister” kammermester Rane Jonsen. Sidstnævnte var sammen med kongen, da han blev myrdet. Det er bemærkelsesværdigt, at han overlevede overfaldet. Hvis Rane Jonsen virkelig var sammen med kongen på Skt. Cæcilie nat 1286, så kunne det tyde på en eller anden involvering i mordet. Alligevel tvivler de fleste historikere på, at de dømte stormænd faktisk stod bag mordet.

De dømte stormænd blev erklæret fredløse og flygtede til Norge. Den norske konge afviste imidlertid Arvid Bendtsen som den eneste af de 9 fredløse. Sammen med den norske konge Erik Magnussøn Præstehader og hans norske styrker indledte de fredløse en plyndringskrig mod Danmark. Stridighederne strakte sig over 20 år og er kendt som ”De Fredløses Hævnkrig”.

Allerede dengang var der mange, der tvivlede på, at de dømte var morderne, og mordet blev diskuteret livligt i befolkning. Efterhånden opstod et rygte, som fortalte, at Erik Klipping blev myrdet, fordi han havde voldtaget marsk Stigs hustru. Denne
folkeviseteori er imidlertid meget usandsynlig.

Kongemord er som regel relativt lette at opklare, da gerningsmanden ofte efterfølger kongen på tronen. Nu var Erik Klippings søn ”Erik Menved” kun 12 år, da hans far døde. Derfor synes han hævet over mistanke. I stedet må de mistænkte søges blandt dem, der drog fordel af mordet - eller dem der havde grund til at tro, at de ville drage fordel af kongens død. Ser man bort fra folkeviseteorien, så er der tre forskellige teorier, der har været særligt populære.

Teori 1 – En rituel henrettelse: Marsken og de andre stormænd var blandt kongens betroede og havde derfor ikke noget motiv til at myrde kongen. Tværtimod ville kongens død sandsynligvis betyde, at de mistede magt og indflydelse. Derfor tvivler de fleste historikere på, at kongens betroede mænd stod bag mordet. Der er imidlertid teorier, der hævder, at stormændenes motiv var et ønske om at bremse en uansvarlig konge. De 56 stik er bemærkelsesværdige, fordi det er langt flere stik, end det er nødvendigt for at dræbe en mand. Derfor er det et vigtigt spor. Erik Klipping blev myrdet af 9 mænd. Hvis Rane Jonsens rolle var at lokke kongen i en fælde, så kan hver gerningsmand have stukket kongen 7 gange, eller Arvid Bendtsen kan have stukket kongen 7 gange for hver af de 8 stormænd, der stod bag. Tallet 7 er et helligt tal både i kristendommen og i nogle okkulte ritualer. Dette har fået nogle til at spekulere på, om der var tale om en rituel henrettelse af kongen - et ultimativt offer - som skulle bringe bedre tider i landet. Nogle har endda været inde på, om kongen gik frivilligt med til at lade sig myrde af sine betroede mænd.

Teori 2 – Hertug Valdemar stod bag mordet: En af Erik Klippings gamle fjender var hertug Valdemar. Hertugen var en potentiel kandidat til kongetronen, fordi han var barnebarn af Abel, der var dansk konge fra 1250-1252. Erik Klipping havde fængslet hertug Valdemar i 1285 pga. nogle stridigheder om hertugens rettigheder, og hertugen var først blevet løslads kort inden mordet. I tilfælde af Erik Klippings død var hertug Valdemar en af dem, der kunne udfordre Erik Klippings søn i kampen om tronen. Erik Klipping havde imidlertid sikret sin søn god støtte på forhånd, og Erik Menved kunne derfor efterfølge sin far som dansk konge. Da Erik Menved blev konge, var han imidlertid kun et barn, og hertug Valdemar blev derfor hans rigsforstander. Dronning Agnes blev imidlertid sønnens formynder, og der fulgte en kort magtkamp mellem dronningen og hertugen. De historiske kilder viser, at dronning Agnes vandt denne kamp. Hertug Valdemar fik ikke magten i Danmark, men han havde både motiv, mulighed og midler til at gennemføre mordet på Erik Klipping.

Teori 3 –Dronningen stod bag mordet: Der findes flere kilder, der mere end antyder, at Erik Klipping levede et muntert liv krydret med rigelige mængder af druk og hor. Det var hårde tider i kongeriget, men Erik Klipping levede tilsyneladende det søde liv uden at bekymre sig meget om rigets tilstand. Dronning Agnes må haft have kendskab til dette, ikke bare som forsømt hustru, men også fordi hun var tæt på magtens centrum. Det er derfor langtfra usandsynligt, at dronningen selv - eller en kreds omkring hende - besluttede sig for at dræbe kongen og selv tage kontrollen med landet. Dronningen vidste, at hendes søn var sikret som landets nye konge. Ved at dømme en række af kongens mest betroede mænd for mordet, lykkedes det muligvis for denne nye magtfraktion at lave en komplet udrensning af det gamle regime.

Trods mange kvalificerede teorier er historikerne aldrig blevet samlet omkring en sandsynlig forklaring. Mordet er uopklaret og vil sandsynligvis også forblive uopklaret som danmarkshistoriens Kennedy-mord (bemærk datoen).