Kender I usikkerheden? Man kommer hjem med sine indkøb og i farten og oven i alle de andre ting, der også skal gøres, så lægger man pungen ind i køleskabet sammen med varerne.
For de fleste er tilsvarende noget der sker en enkelt dag eller ind imellem.
Vi er imidlertid nogen der har oplevet stress, overbelastninger og følelsesmæssige belastninger i længere tid ad gangen – måske endda i årevis. Så begynder der at komme nogle andre og permanente reaktioner, som i starten kan virke uforståelige.
For en hel del år siden begyndte jeg at få en mærkelig angst, som især gik på at jeg kunne blive skyld i at andre mennesker p. g. a. noget jeg skulle have overset, kunne blive syge?! Det kom ret hurtigt til at betyde at jeg ikke turde røre ved noget som andre mennesker skulle spise, for så kom der tanker om at jeg var skyld i at de ville blive forgiftet. Det var ret usikkert hvad det var jeg skulle have overset, og der kom alle mulige diffuse ideer. De fleste havde noget med kemikalier at gøre.
Det tog mig tyve år at komme i tanker om den hændelse som var årsagen til at de tvangstanker opstod. Det var ikke mig, der havde begået en fejl, men jeg havde overset at en anden havde, og det drejede sig ganske rigtigt om fødevarer og kemikalier. Selvom jeg strengt taget kunne have frikendt mig selv for ansvar, så var jeg i dagevis som bedøvet af skyldsfølelser og angst for om nogen var kommet til skade, før jeg kunne begynde at arbejde mig ud af tågerne af angst og skyld.
Tvangstankerne startede imidlertid først et års tid efter den hændelse og det var noget af årsagen til at jeg havde glemt oprindelsen. Der var nemlig en faktor mere inde i billedet – at jeg i begge perioder var stresset ud over alle grænser og - som jeg altid har gjort - alligevel forsøgte at klare det hele og også at gøre alting så godt som muligt. I alle tilfælde uden alvorlige fejl i noget af mit arbejde.
Nu har jeg engang og endnu tidligere gennemgået en psykoanalyse for tvangsneuroser og ved derfor godt hvordan min underbevidsthed arbejder. De tvangstanker der altså dukkede op et år senere efter den faktiske hændelse og i en ny stresset situation, havde til formål at minde mig selv om hvor galt det kan gå, hvis jeg ikke er opmærksom nok og overser et eller andet.
I mellemtiden var jeg imidlertid flyttet og det var nu et nyt hospital der skulle tage sig af problemerne. De havde nogle helt andre metoder. Behandlingen bestod i at tvinge mig ud i de situationer hvor jeg fik angstanfald og uden at man lettede på den stress jeg var udsat for. Det blev det hele endnu værre af. Til sidst mistede jeg mit erhverv. Jeg arbejdede i social- og sundhedssektoren.
Resultatet er at jeg sidder fast i de tvangstanker endnu … og nu altså næsten 30 år efter at de opstod. Og jeg hører stadig under det samme hospital – har ikke haft hverken råd eller kræfter til at flytte.
Det siger sig selv at når man ikke tør at røre ved noget, som andre mennesker skal spise, så bliver næsten enhver form for social omgang med andre mennesker umulig. Jeg har da heller hverken kontakt med venner eller familie og må overleve næsten uden social kontakt med andre mennesker.
At leve uden social kontakt med nogen og uden nogen at snakke med er en meget alvorlig belastning og stress … og sådan føles det også.
Mennesker, der udvikler tvangsneuroser er af natur meget stærke. Det er derfor vi reagerer på den måde på belastninger som vi altså gør.
Jeg skal endnu engang overleve en juleaften alene. Det har jeg gjort mange gange før, og jeg synes ikke det er rart. Det er bare en aften der skal overstås, og ved 9-tiden trøster jeg mig selv med at nu er juleaften sådan set overstået. Hvis jeg er oppe ser jeg derefter julemesse fra Peterskirken i Rom, for sct. Peter kan jo ikke gøre for det.
Endnu før den første december laver jeg en julekalender klar på Nettet og opdaterer i december måned med et link hver dag. Det gør jeg for at holde både mit eget og andres humør i vejret.
Har du lyst til at se mit arbejde gennem flere måneder med billedbehandling og musik, så klik ind her. Ud over at jeg havde det godt med at gøre det arbejde, så er det lavet for at glæde andre mennesker også.
