Da jeg nu er ved at være klar til for alvor at sætte tryk på for at få foretaget en sagsbehandling, således at jeg kan få rettet forkerte diagnoser og få stoppet fejlbehandling, så giver jeg hermed forløbet i overskrifter.

Først de rigtige - kendsgerningerne:
Da jeg var midt i tyverne gennemgik jeg gennem 5 år en psykoanalyse for at blive stærk nok til at komme fri af en dominerende mor. Hele journalen fylder 40 sider, så jeg nøjes med et brev som kan læses her 

Der findes imidlertid endnu en rigtig journal fra jeg var først i trediverne - den kan læses her 

Det siger sig selv, at det er ikke særligt sjovt at lægge sine psykiatrisk journaler ud på Nettet, men hvis jeg ikke gør det, så kan jeg ikke komme fri af de forkerte diagnoser som kommer her nedenunder, og som har ødelagt mit liv i mere end 30 år. Dette gør jeg for at få en sagsbehandling igennem efter at sagen har kørt rundt i klagesystemerne i 12 år nu.

Behandlingen for at komme fri af min dominerende mor virkede. Hun kæmpede imidlertid i årevis for at genvinde sin magt i mit liv, kørte mit liv i sænk igen, og hvordan det lykkedes hende at få en ny psykiater til at stille nye diagnoser kan læses her Og det er den journal jeg klager over uden at det har nyttet i 12 år. Psykiatrien - som altså også bestemmer hvordan alle andre offentlige kontorer og institutioner skal forholde sig til mig - indrømmer aldrig fejl.

Jeg er endelig blevet færdig med et brev, hvormed jeg forsøge at få pressedækning, og det kan læses her 

Om jeg lige får sendt det idag ved jeg ikke, for jeg har ikke sovet så godt i nat, og bliver nok nødt til at hvile om lidt. Jeg er noget anspændt for tiden. Imidlertid bliver jeg nødt til at gennemføre det, for at komme fri af 30 års fejlbehandling, som kostede mig mit erhverv, fra 1996 også min vennekreds Se socialpsykiatriens arbejde for at isolere mig - læs her Det igen isolerede mig i min lejlighed, hvorved jeg mistede kontakten med min søn og mine børnebørn, som jeg ikke har set i 7 år.

Det ved behandlersystem og kommune godt, de så hvordan det hele gennem nogle få år styrtede sammen, men de er totalt ligeglade.

Lidt dokumentation for hvad jeg livet igennem har gjort for at komme videre trods modgang kan læses her Jeg har virkelig knoklet, men havde altså min familie og behandlersystemet som modstander. Begge burde have støttet mig.

Enten så gennemfører jeg dette her eller også kommer jeg til at sidde fast i denne situation indtil jeg er død. Jeg har altså valgt at tage kampen op med et iskoldt behandlersystem. Som I kan se, så har jeg særdeles gode kort på hånden, som ikke kan bortforklares. En intensiv psykoanalyse kan ikke bortforklares. Men så kan man stoppe sagen ned i syltekrukken for at bevare status quo efter fejlbehandlingerne andre steder, og det er det, der er sket.

Hvis du ikke har tid til andet, vil du så gerne ønske mig held og lykke?! Det kunne jo være det hjalp. Og jeg får brug for det.