Blogs Grupper
metroXpress
Søg

Kvindealis


Canopoux


Alder: 65 år
Postnr.: xxxx
Online: JA!
Hjemmeside
Relation: Log ind for relation


Send mailSend mail
Tilføj kontaktTilføj som kontakt
Tilføj favoritGem som favorit

Nyhed!Nyhed!

RSS

Atom
 
 
CV
 

Jeg skrev en bog ...

13-09-2011 - 15:42
Skrevet af alis

   blogImage3617557

Da jeg i midten af 1990erne besluttede at skrive en bog og spekulerede på, om jeg kunne få den udgivet og læst, tænkte jeg på dengang man for mere end 50 år siden spurgte om en sort i Amerika kunne få succes i erhverslivet? Svaret var: Ja, det kan han godt, han skal bare være 10 gange så dygtig som de hvide.
Altså - kan en psykisk sårbar invalidepensionist få udgivet og læst en bog? Ja, det kan hun godt, hun skal bare være 10 gange så dygtig som dem, der tror de er normale!

Jeg havde flere formål med at skrive bogen. Først og fremmest så ønskede jeg at skabe debat om følelsesmæssig sundhed og hvad der er brug for, hvis vi skal udvikle vores evner og potentiale og være følelsesmæssigt i balance. På det punkt har jeg virkelig gjort nogle erfaringer, som skulle gøre det muligt at rejse en debat og pege på nogle vigtige punkter. Dernæst så ønskede jeg at opbygge min egen kontakt til mine medmennesker og til samfundet, og at blive opfattet som den, jeg er, ikke som den alle andre påstår at jeg er. At få mit eget forhold til verden og gøre mine egne erfaringer.

På det tidspunkt kunne jeg stadig komme ud mellem andre mennesker, og havde kontakt med en NLP-terapeut som havde erhvervsvirksomheder som speciale. Han var en virkelig god vejleder, der på samme tid kendte svaret på en række praktiske spørgsmål og havde forståelse for mit problem med at være begrænset af angst. På trods af de begrænsninger, så var han opmærksom på, at jeg havde endog mange og gode muligheder. Han fortalte mig senere, at noget af det første han konstaterede var, at når jeg havde været i stand til at overleve den skæbne, så havde jeg noget råstyrke at gøre godt med.

Det er en roman, jeg har skrevet, med et handlingsforløb som man selv kan drage konklusioner på. Et af de råd til debutforfattere, jeg skrev mig bag øret, var: Betragt læseren som intelligent.

Det tog mig et år at skrive bogen, og jeg var så optaget af projektet, at jeg skrev næsten alle vågne timer, og resten af tiden tog jeg notater. Jeg eksperimenterede samtidig med computere, tekstbehandlingsprogrammer, grafikprogrammer, IT og alt hvad jeg havde brug for. Og så var manuskriptet færdigt. Efter sigende også læseværdigt. Den kom til at fylde 250 sider.

Det viste sig imidlertid at jeg havde en konkurrent, jeg ikke havde tænkt på - nemlig nemlig den psykatri, som jeg troede var der for at hjælpe mig og andre mennesker med følelsesmæssige problemer. Eller hjælpe samfundet med at skaffe plads til os på en måde, der tager mest muligt hensyn til alle parter. Det havde jeg oplevet tidligere og jeg var forholdsvis tryg.
Alt for tryg, skulle det vise sig. Psykologerne skrev også bøger for at få deres budskab ud.

Samtidig med at jeg skrev en bog om at vokse op i et autoritært og voldeligt miljø, og at udvikle Ocd og selvkontrollerende tvangstanker for at overleve, var psykologerne igang med at skrive bøger med en helt anden konklusion.
Den psykiatri, der i mange år ikke har haft tid at støtte mig i noget som helst, kunne nu bruge bunker af kræfter på at forhindre publicering min bog. Psykologerne holdt på deres ret til at de alene skulle afgøre, hvad mennesker med Ocd tænker og føler. De skulle også afgøre, hvad alle andre skal mene om os, og hvordan vi skal behandles.

På det tidpunkt havde jeg ikke mulighed for at gennemskue det, jeg kan se idag: At man var igang med at afskaffe det sociale sikkerhedsnet, og at behandlingen af angst, depressioner m.m. skal ske ved at skubbe de mennesker ud af fællesskabet, indtil vi lærer at lade være med at skabe os, og er parat til at underkaste os psykologernes pålæg om hvad vi skal føle og hvilke piller vi skal tage.
Resten af befolkningen skulle indoktrineres at se ned på os. Man var igang med at opbygge et nyt diagnosesystem, hvor alle vurderinger af angst m.m. havde efternavnet personlighedsforstyrrelser. Det er sådan vores medmennesker skal opfatte os, og så iøvrigt overlade til eksperterne at administrere vores liv som det passer samfundet.

På det tidspunkt hvor jeg var færdig med manuskriptet, var jeg meget aktiv og ret udadvendt. Motionerede, skrev, gik på kurser og var igang med at disponere min næste bog.
Den socialpsykiatri, der blev ansat her i kommunen til at udstøde de psykisk sårbare af fællesskabet i et dagcenter for alle pensionister og kontrollere os med piller, slog mit liv så grundigt i stykker, at jeg endte i total isolation herhjemme i min lejlighed. Det har varet i over 10 år nu, og kampen for at få mig knækket og udslettet som selvstændig personlighed fortsætter.

Jeg har engang først i 1970erne gennemgået en behandling, som virkede så jeg blev helt rask. Men den behandling, som reparerede konsekvenserne af at være vokset op i et voldeligt, autoritært og religiøst miljø, drejede sig om at opøve min selvstændige personlighed og mit eget selvstændige personlige mod. Den behandling er man gået væk fra, nu gør man det modsatte, alt skal klares med kontrol og hjernekemikalier.

Det er ikke nok at psykiatrien får flere penge, hvis de kun bliver brugt til yderligere kontrol. Der skal også flere penge til forskning for at opnå resultater. Det skal være penge, der kommer de psykisk sårbar til gavn, så vi får en chance for at hele, når man nu ikke ville eller kunne beskytte os imod overgreb.
Og der skal være et samfund, der gør plads til mennesker, der i perioder er svækkede, fordi vi har været udsat for forskellige former for overgreb. Vi kan ikke konkurrere med de stærke om at hævde os.
I et autoritært miljø er det netop de evner, man mister.

TagsTags: ocd, helbredelse, psykiatri, livskvalitet, at komme videre, konsekvenser af vold, politik, roman, behandling, muligheder

 

Jeg skrev en bog ...
13-09-2011 - 16:53
Skrevet af udmeldt

OK? Hvad hedder din bog så?

 

Jeg skrev en bog ...
13-09-2011 - 16:58
Skrevet af udmeldt

Spændende blog, alis

Ja - Hvad hedder din bog?

Man kan måske låne den på biblioteket ...

Mvh  Jørn

 

Jeg skrev en bog ...
13-09-2011 - 17:18
Skrevet af alis

Ja, min bog kan lånes på biblioteket og omtales på min hjemmeside her .

Jeg tænkte ikke på at sætte link ind, fordi bloggen handler om behandlerformynderi. Udgivelsen af min bog er kun et eksempel. Det var hård kamp med psykiatri og kommune i 5 år, før det lykkedes at få den udgivet, og så havde jeg mistet overskuddet, så jeg ikke kunne følge op på det.

 

Jeg skrev en bog ...
13-09-2011 - 17:49
Skrevet af ivory

Hvor er det dejligt at du har så mange talenter som du kan
bruge. Og med så flot resultat.

Kærlig hilsen fra Ivory

 

Jeg skrev en bog ...
13-09-2011 - 17:59
Skrevet af marsterleon

Alis tror at jeg har været heldigt i min gang igennem livet og systemet og jeg håber jo at du levet et liv der "bare" er en smugle tåleligt og godt at du deler din erfaring :o)

 

Jeg skrev en bog ...
13-09-2011 - 18:13
Skrevet af alis

Mange tak skal du have, Ivory!
Jeg var inde på din hjemmeside og så dine billeder. Du forstår helt sikkert hvad kreative interesser betyder. Dine billeder er meget flotte og livsbekræftende.

 

Jeg skrev en bog ...
13-09-2011 - 18:19
Skrevet af alis

Ja, Masterleon, jeg har været meget uheldig. I 1976 fik jeg skrevet en journal med helt forkerte vurderinger fordi min familie skulle dække over, hvad de havde gjort. Psykologer indrømmer aldrig fejl, så jeg er blevet fejlbehandlet i over 30 år nu.
Jeg har imidlertid også prøvet, at når de kan deres arbejde i psykiatrien, så kan de udrette mirakler, og i en alder af 24 år at slippe fri af angst og tvangstanker siden den tidligste barndom, det var et mirakel!!
Derfor har jeg i min bog gjort mig umage for at fordele sol og vind lige, og har vist både den positive og den negative version.

 

Jeg skrev en bog ...
13-09-2011 - 18:35
Skrevet af marsterleon

Alis den første gang jeg mødte en psykolog som 18-19-20-21.årig var det den største idiot jeg nogen sinde i mit liv har mødt og husker stadigt hans navn - gudskelov var det en enlig svale og har siden kun mødt søde mennesker i psykiatrien - næsten :o)

 

Jeg skrev en bog ...
13-09-2011 - 19:03
Skrevet af marsterleon

Alis det var en psykiater ikke en psykolog :o)

 

Jeg skrev en bog ...
13-09-2011 - 19:39
Skrevet af storfornuften

Din blog er en konstant inspiration til, at holde sig på stikkerne overfor magt misbrug.:-)

 

Jeg skrev en bog ...
15-09-2011 - 08:16
Skrevet af klokker

Ronald D. Laing
C. G. Jung
Danah ZOHAR
Gud, livet, universet og alt muligt andet - Ken Wilber
Vendepunktet - Fritjof Capra
Mærk verden -Tor Nørretranders

 

Det blogger jeg omDet blogger jeg om

Overskrifter

06-05-2012 - 13:20:
System i arbejdsgangen

04-05-2012 - 15:59:
Sommeren er lige om hjørnet ...

27-04-2012 - 20:01:
Oprydning er sjovere

05-04-2012 - 12:44:
God påske til alle

01-04-2012 - 15:53:
Økonomisk pres og el-chok

31-03-2012 - 10:12:
Kaninus og livskvalitet

29-03-2012 - 11:54:
Om elektrochok og frihed

24-03-2012 - 16:20:
Om en måned - sådan ca. ...

20-03-2012 - 14:59:
At være truet

17-03-2012 - 23:23:
Lumbye og jeg

Arkiv