22-09-2011 - 19:47
Skrevet af alis
Da arbejdsløse risikerer at miste deres dagpenge, hvis de ikke tager den psykiske medicin, de bliver ordineret - idet man påstår at de så ikke følger en behandling - så vil jeg fortælle om mine erfaringer med psykisk medicin. De er ret omfattende, da det tog mig en hel del år at forstå, at nogle af de alvorlige problemer, jeg sloges med, stammede fra medicinen. Først da jeg endelig indså det, nægtede jeg at tage alle de piller længere.
En del af medicinen bevirker på forskellig måde, at man ændrer sin personlighed. Noget bliver man sløv og inaktiv af, andet bliver man deprimeret af, andet igen bliver man manisk af, og andet igen bliver man mærkelig følelseskold af. Det har lægerne vidst i årevis, og alligevel bliver man ved at bruge det.
Dertil kommer alle de fysiske bivirkninger, og de er mange.
Det danske samfund gør ret omfattende brug af at bedøve mennesker med hjernekemikalier i stedet for at løse problemerne, som bare vokser og vokser. Modstand mod og reaktioner på forkerte livs- eller arbejdsbetingelser klares ved at prøve at regulere hjernen med kemikalier.
Jeg var omkring 14 år, da min mor begyndte at give mig piller, når jeg sagde hende imod. Jeg havde ikke talt med en læge, og jeg ved ikke hvor hun fik de piller fra - om det var rester af hendes egen medicin, eller om hun afprøvede ny medicin på mig, før hun tog det selv.
Ingen vidste hvor meget jeg kæmpede med angst, for det fortalte jeg ikke af skræk for hvilke reaktioner jeg kunne møde, og mine forældre interesserede sig ikke for hvordan jeg havde det.
På det tidspunkt var jeg kasserer for elevforeningen på skolen, og selvom jeg havde topkarakterer i regning, så fortalte den der overtog regnskaberne, at der var meget roderi i dem.
Det havde jeg ikke selv opdaget. Problemet med at være påvirket af den type medicin er at man ikke vurderer korrekt, og heller ikke at man ikke vurderer korrekt.
Uden medicin kan jeg godt vurdere, hvad jeg kan eller ikke kan. Det drejer sig om at kende sine evner og sine begrænsninger. Endnu en evne, der i nogle tilfælde sættes ud af kraft ved hjernemedicin.
Næste gang var omkring 4 år senere. Jeg boede alene på et kælderværelse og prøvede at gennemføre en kontoruddannelse, og jeg havde opsøgt en psykiater fordi jeg havde så store problemer med angst at det påvirkede mit arbejde.
Jeg fik ingen hjælp, men blev proppet med hundegiftig medicin. Resultatet var at jeg havde
vanskeligt ved at gennemføre min handelsmedhjælpereksamen, og jeg kunne endnu dårligere koncentrere mig om at lære at skrive blindskrift på en skrivemaskine.
For at gennemføre handelsmedhjælpereksamen stoppede jeg med medicin, meldte mig syg og gik op til sygeeksamen. Det lykkedes at redde min uddannelse hjem.
I forlængelse af min afsluttede uddannelse fik jeg et barn. Umiddelbart efter fik jeg meget store problemer med angst, og tvangsforestillinger om at nogen ville gøre min søn fortræd. Det var så pinefuldt at det ikke lader sig beskrive. Jeg måtte passe på ham hele tiden.
Eneste hjælp jeg fik var at blive fyldt med giftig medicin. Det blev jeg meget syg af. Jeg kunne ikke koncentrere mig om de mest almindelige daglige opgaver. Engang hældte jeg kogende vand op i et yogurtbærger, som naturligvis smeltede, og jeg tænkte: Hvad i alverden er der galt? Det overstiger ikke min intelligens at forudse, at når man hælder noget kogende i et plasticbæger så smelter det. Men jeg var alt for bedøvet af giftige hjernekemikalier til at forudse ret meget.
Den dag idag fylder man både unge mennesker under uddannelse, ja selv skolebørn, samt unge mødre med småbørn, med psykisk medicin der har store bivirkninger.
Jeg holdt ud i 2½ år, så blev jeg indlagt første gang i en alder af 22 år. Det blev mit held. I løbet af et par måneder var jeg trappet ud af medicin, og så gik en helt anden og medicinfri behandling igang. Efter et par år var jeg symptomfri.
Man opdagede at jeg ikke var spor sindssyg, og det står i udskrivningsbrevet.
Nu et spring i tid.
Jeg var omkring 40 år, da jeg blev indlagt for 3 gang, og denne gang forsøgte man med noget medicin, som jeg blev så bedøvet og deprimeret af, at jeg ikke kunne følge med i den gruppeterapi jeg var indlagt til, og knap kunne foretage mig noget som helst. Heller ikke læse de bøger, vi blev anbefalet. Jeg kunne ikke koncentrere mig og kunne ikke læse en tekst indenad. Først da gik det endelig op for mig, at det var samme type medicin, jeg havde fået da jeg var helt ung og under uddannelse, og igen som nybagt mor. Dengang havde man bildt mig ind, at det var for at hjælpe mig, og jeg var for autoritetstro til at mistænke psykiatere for at proppe mig med medicin, jeg blev så syg af. Jeg troede at det var mig selv, der var noget galt med - det er ret let at bilde mennesker med angst netop det ind.
Siden da har mit forhold til psykiatrien været et eneste slagsmål om medicin, som jeg nægter at tage.
Idag er jeg 64 år. Mange af de bivirkninger, man engang påstod var midlertidige, vender tilbage når man kommer op i denne alder. Der er sket permanente skader på hjerne og nervesystem. Efter godt 10 år indespæret i en 2-værelses, bl.a. fordi jeg ikke må få anden hjælp end piller som jeg bliver endnu mere syg af, er både mit fyske og min psykiske helbred ødelagt. Jeg har måttet kvæle mine følelser for min søn og mine børnebørn, som jeg mistede kontakten med og aldrig lærer at kende, og jeg har måttet kvæle mit behov for kontakt med andre mennesker. Hvis jeg tænker på det hele tiden, kan jeg ikke overleve.
Men jeg overlever indtil videre! Jeg holder hjernen klar og medicinfri, så jeg kan koncentrere mig om at eksperimentere med computere, computerprogrammer, Internet og grafikprogrammer. At forblive medicinfri, så jeg kan arbejde, er nødvendigt for at jeg kan overleve denne situation.
Nu er mit håb, at der ikke alene kommer flere penge til psykiatrien, men også til forskning og evaluering, så der kommer forandringer i behandlingsmetoderne og i opfattelsen af hvordan man bedst støtter mennesker. At vi får en regering, der satser på at gøre plads i samfundet til de nedture som alle skal igennem ind imellem, og sørger for mulighed for at man rejser sig igen, så det ikke bliver til kronisk angst eller depression.
 Tags: arbejdsløs, angst, forståelse for følelser, tvangsmedicinering, medicin
22-09-2011 - 20:12
Skrevet af udmeldt
du har helt ret
tag ikke den medicin de tilbyder eller forsöger at tvinge dig til at tage,der er i samtlige tilfælde tale om giftstoffer som sætter dig ude afstand til at fungere som et normalt menneske.
de giver de gifte fordi det spare dem for at forholde sig til selve problemet og dermed löse samme problem,de producere klienter fremfor raske mennesker-saadan er det bare.
jeg ved hvad jeg snakker om da jeg selv har været gennem deres mölle
jeg undlader at skrive om hvorfor/hvordan da det vil kræve en masse sider at skrive om det men jeg ved af egen erfaring hvad der gör og hvad de undlader at göre.
Det er flot at du staar frem og taler om det du har oplevet med systemet igennem dit behandlingsforlöb.
du önskes en rigtig god aften
Yusuf
Den medicinerede hjerne, samt konsekvenserne
22-09-2011 - 20:25
Skrevet af marsterleon
Alis jeg har jo meldt mig ind i det der kaldes for: Bedre psykiatri - det er jo ikke fordi jeg ikke syntes at psykiatrien er dårlig tværtimod har jeg jo på det nærmeste kun haft gode oplevlser med den - men jeg vil jo godt støtte dem der har brugfor en bedre psykiatri og talen om medicin vil jeg kun sige at jeg jo må havde været heldig da jeg "næsten" er blevet verdens roligste herre - men det gør jo stadigt ikke at jeg ikke forstår din tale :o)
Den medicinerede hjerne, samt konsekvenserne
22-09-2011 - 21:06
Skrevet af cirkelplet
Tag en tur ud i ødemarken og find dig selv
Den medicinerede hjerne, samt konsekvenserne
22-09-2011 - 22:48
Skrevet af udmeldt
Arbejdsløse er ikke tvungent til at tage medicin.
Sygemeldte kan være det, men det er altså ikke det samme.
Den medicinerede hjerne, samt konsekvenserne
22-09-2011 - 23:20
Skrevet af alis
Syf - hvis arbejdsløse bliver deprimerede over deres usikre fremtidsmuligheder, så bliver de sygemeldt.
Den medicinerede hjerne, samt konsekvenserne
23-09-2011 - 07:38
Skrevet af udmeldt
Tak for dit indlæg, Alis
Ja, det er forargeligt, hvordan arbejdsløse og syge behandles -
Vi må håbe, der sker forandringer ...
Mvh Jørn
Den medicinerede hjerne, samt konsekvenserne
23-09-2011 - 08:15
Skrevet af brikble
Kære Alis.
Du lyder - på trods af dine psykiske sår og ar - som en stærk kvinde. Det er utrolig stærkt at stå frem og fortælle din historie, og det må gøre utroligt ondt ikke at se din familie.
Jeg håber for dig, at tingene må lykkes og at du vinder kampen om medicinen.
Knuser, Britta.
Den medicinerede hjerne, samt konsekvenserne
23-09-2011 - 10:05
Skrevet af belse
Når man tænker på den voldsomt stenbelagte vej, der indtil nu har præget din barndom, opvækst og dit voksenliv, så er det dybt imponerende, sådan som du mestrer formuleringsevnens kunst - ikke mindst med gramatikken i top.........
......du lider stadig under følgerne af de forskellige former for modgang....men du har ikke mistet modet, da du i virkeligheden er super-stærk.............mine bedste ønsker om, at det lysner forude....
Den medicinerede hjerne, samt konsekvenserne
23-09-2011 - 10:06
Skrevet af -888-
Kære Alis.
Tak for dine gode blogs som jeg læser og får et indblik om, hvordan din tilværelse har været.
Din erfaring og din åbenhed om de ting du kæmper for i hverdagen.
Det er lærerigt det du fortæller og giver oplysningerne videre til andre...
Mvh Elena
Den medicinerede hjerne, samt konsekvenserne
23-09-2011 - 11:14
Skrevet af hermit
På din blog kan jeg se du blogger om OCD
Jeg kender en med OCD der i sine yngre dage blev påtvunget til at tage medicin, i forbindelse med han søgte om førtidspension. Den på pågældende havde en medicin ordbog/ stående , hvor han kunne læse om bivirkninger , der fulgte med de forskellige præparater, for sådan en bog havde de også hjemme ved hans forældre . DEt skræmte ham at læse om bivirkninger og der fulgte angst med , så han ikke kunne sove roligt om natten . Systemet opgav herefter, at tvinge ham til at tage den lægeorinderde medicn og i dag går det den pågældende godt
|
|
2012
Maj, 2012 (2)
April, 2012 (3)
Marts, 2012 (10)
Februar, 2012 (6)
2011
Oktober, 2011 (1)
September, 2011 (7)
August, 2011 (4)
Juli, 2011 (1)
Juni, 2011 (2)
April, 2011 (2)
Februar, 2011 (2)
Januar, 2011 (2)
2010
December, 2010 (4)
November, 2010 (2)
Oktober, 2010 (3)
August, 2010 (2)
Juli, 2010 (1)
Juni, 2010 (1)
2009
Juni, 2009 (1)
2008
December, 2008 (1)
August, 2008 (1)
Juni, 2008 (3)
Maj, 2008 (3)
April, 2008 (3)
Marts, 2008 (6)
Februar, 2008 (4)
Januar, 2008 (3)
2007
December, 2007 (3)
November, 2007 (2)
Oktober, 2007 (3)
September, 2007 (1)
August, 2007 (3)
Juli, 2007 (4)
Juni, 2007 (3)
Maj, 2007 (1)
April, 2007 (1)
Marts, 2007 (7)
Februar, 2007 (1)
Januar, 2007 (1)
2006
December, 2006 (3)
Oktober, 2006 (3)
September, 2006 (1)
August, 2006 (1)
Juli, 2006 (2)
|
