Der er kun en fejl, Arwen er ikke fiktiv :-)

;-)

Af og til rammer følelser og hjerter hinanden.
Andre gange skriver man bare ud i tågernes land -
og håber på, at bare én enkelt sjæl begriber ordene
og de bagvedliggende tanker.

Måske er man først fri, når man ikke mere behøver at skrive
- og håbe på at få et svar tilbage.....

;-)

(`!´)

Jeg sad lige og ventede på et svar ;-))

Being: The life of an ant: Da jeg en dag skulle mødes med en klasseeveninde, kom jeg til at køre nogle myrer over med min cykel.

Jeg stoppede op og overværede deres begravevelse. Græd i stride stømme, da de overlevende myrer bar de døde væk.

Vi kom for sent til timen, og jeg blev hånet.

årh hvor fint

<3~dp~<3

arvesynd, kristen betegnelse for, at mennesket fra fødslen er underkastet syndens herredømme, dvs. at mennesket ikke først bliver synder ved en syndig handling, men synder, fordi det som person allerede er syndigt. Syndens herredømme gør sig i det enkelte menneske gældende ved, at viljen er bundet til det onde (Rom. 7,19), og uden for mennesket i på forhånd givne sammenhænge og samfundsstrukturer, som nøder den enkelte til at synde. Når arvesynd afledes af Adams syndefald (1.Mos. kap.3; sml. Rom. 5,12), må dette ikke opfattes biologisk. Adam er urtypen på synderen, så at alle mennesker kan siges at synde i ham, når de synder, hvorfor de også alle er undergivet døden som syndens straf. På engelsk har man en bedre betegnelse for arvesynd: original sin, 'ursynd'. Se også

synd, religiøst begreb, som forudsætter gudstro og betegner enhver menneskelig holdning og handling, som skiller mennesket fra Gud. Oplevelse af syndighed er især karakteristisk for den vestlige kristne kultur.

Ifølge NT er synden en magt, der uforklarligt er kommet ind i verden, bemægtiger sig mennesket og perverterer dets gudsforhold, sådan at det begår synd. Kristent forstået er menneskets synd derfor primært en mangel på gudsfrygt og på tro på og tillid til Gud; denne mangel resulterer i selvcentrerethed, i angst og et grænseløst begær efter tryghed og velvære. Synd er menneskets brud med sin gudgivne bestemmelse som skabt i Guds billede, hvilket fører til fremmedgørelse.

vi er alle tilgivet på forhånd ;-)

Synd er blot en forlængelse af menneske abernes sociale omgangs former, der ligger i mere end en millions års opdragelse, der er nedlagt i vores gener og som bestemmer, hvad vi syntes er skamfuldt. Denne opfattelse af at noget er skamfuldt har båret aberne frem til det forholdvis avancerede stadie, som vi er på. Grunden til at antallet af psykopater i er meget lille skyldes uden tvivl, at abeflokken har skyet bestemte gener, som resultat af en nedarvet lærdom, som aberacen har gjort i generationer. Så selvom psykopater ikke føler skyld eller skyer middler for, at videreføre deres gener, så er, der en begrænsining i form af flokkens opfattelse af hvad der er en skamfyldt opførsel. 
På et tidspunkt opfatter en abe, der er mere vaks end de andre (og som måske har været udsat for straf for, at gøre noget skamfuldt), at det og skamme en anden abe ud ikke er helt tilfældigt, men både sker for, at vinde magt og for, at opholde nogen regler og når først man opdager, at der er nogen ting i livet, der er sund fornuft og at regler ikke bare er et kaos der bygger på, hvad den der er stækest tilfældigvis føler på et givent tidspunkt, så er der også motivation for, at opnå den gevinst der er ved, at skille magt spil og moral. Når først aberne er begyndt, at kunne skille nogen ting af, så er man uden tvivl gået videre og har opfattet, at nogen følelser er bedre end andre og på et tidspunkt har man kunnet adskille de tanker, som man opfatter kommer fra en selv og de ideer der kommer uden for en selv og så er det snublende nært, at skabe en gud - blandt andet for, at forklare de ting, som man ikke har kunnet skille af, så man kunne gennemskue, hvad der lå bag og her har torden og lyn uden tvivl spillet en rolle ligesom fødsel og død.
 - det er på mange måder et spøgsmål om, at skille tingene fra hinanden, der og identificere de energier der er i vores føleser og som styres vores instinkt.... aberne var ikke dummere end, at de kunne se, at nogen aber der blev født videreførte deres forældres gode som dårlige sider og det ligger uden tvivl til grund for arvesynds begrebet før, at religionen opstod - religionen har så senere overtaget denne lov, men tilføjet, at mennesker er skyldige overfor en uskyldig gud og det er her det perverterede efter min mening tager fart. I stedet for selv, at påtage sig ansvaret for, at jage unger ud af abeflokken, der ligner en type der tideligere har skadet abeflokken, så gør man det til noget en gud vil - og det er pervest i og med, at hvis der er en gud, så har han skabt jungleloven, hvor alt slår alt andet ihjel for at overleve og alså også de værste psykopater af en egen art - men det er ikke for guds skyld. Gud sikre i stedet hen ad vejen, at afkom af spykopater skal opfattes som almindelige mennesker og derfor have lov til, at sætte flere psykopater i verden, hvilket er det modsatte af abeflokkens intensioner.
 

Jeg går fra dit brev omhandler ovestående indlæg om, hvordan abeflokken har reageret på erfaringer med aber, der har brudt normerne i flokken... det er virkeligheden, som jeg der refere til og ikke religion. Vi mennesker er et produkt af, at kunne indordne os efter, hvad der for flokken ikke opfattes som destruktivt for flokken og her er der mennesketyper, der har haft mere svært end andre med, at undlade, at være destruktive og de har selvfølgelig været sorteret fra. Jeg tror så ikke på, at sorterings mekanismen er styret af en god gud, men mere et produkt af, at flokken har haft virkeligt dårlige erfaringer med noget af det afkom, som de har sat i verden og derfor reager nervøst på signaler, som de modtager fra deres afkom uden, at aben af den grund har noget som helst ægte grundlag, at vurdere deres unge ud fra, men jeg tror. Mange gifter sig på grundlag af intuition og det holder heller ikke, så det er ikke en ufejlbarlig natur lov. Når det gælder psykopater, så er de ude af stand til, at have medfølelse med andre i flokken og dette er den største fare for de fleste flokke og derfor må flokken have haft et og andet modtræk imod, at denne type ikke kom til, at dominere flokken - men som bekendt kan psykopater være svære og spotte og det er nok på grund af narturlig udvægelse, da de spykopater, der er blevet spottet, som unger netop af samme grund ikke er blevet særligt gamle .
- uanset dette, så mener jeg, at arvesynd ikke oprindeligt er noget der har med religion, at gøre men "oprindelig synd", som arvesynd også kaldes lægger sig tilbage dyreflokkens justist med uønskede gener.

interessant tankesæt ;-)

being:
Som en fin brusen fra bølgerne i bevidsthedsoceanet. :)

Det er aldrig nogen kunst at kunne tale eller grine sammen....Den største kunst er, at kunne være stille og tavse sammen :)

Det håber jeg da ikke!!

:-)

just do not oversleep ;-)