advokater søges

Børn af dysfunktionelle familier.

bitten (24timer) — Sun, 7 Dec 2008 07:10:58 +0100

;Jeg kunne godt tæ;nke mig at hø;re fra nogen der er vokset op i en dysfunktionel familie som har lyst til at fortæ;lle mig hvordan det har væ;ret at vokse op der og hvordan det senere er gå;et jer i livet med at finde partner og stifte familie.Har det mæ;rket jer at vokse op i en dysfunktionel familie i en så;dan grad at det har væ;ret svæ;rt for jer at indgå; i en familie fordi i selv ikke har haft en god familie som barn.

;Jeg skal skrive en opgave til min skole.Så; jeg hå;ber der er nogen der har mod til at fortæ;lle lidt om hvordan det har væ;ret.I må; gerne skrive til mig via mail her på; mingler.

Knuser Bente

Opdatering af mit liv:-)

bitten (24timer) — Thu, 13 Mar 2008 19:38:25 +0100

;Ja som nogle læ;ste sidst i min blog så; kom jeg ikke sammen med min kæ;reste mere men nu kommer vi sammen igen.Vi fandt ud af at vi elskede hinanden og at det hele bare var en dum misforstå;else og fordi min kæ;reste havde det skidt at han slog op med mig.Jeg er glad for at vi kommer sammen igen fordi jeg elsker ham og ikke ø;nsker nogen anden.Vi har det begge rigtig godt psykisk for tiden.Jeg er blevet tilkaldevikar i verdens bedste bø;rnehave jeg nogensinde har arbejdet i.Jeg passer lige ind til stedet.Derudover gå;r jeg til geografi på; vuc og skal til at skrive skriftlig eksamensprojekt så; der er nok at se til men jeg nyder det for jeg har det virkelig godt lige for tiden men jeg sø;rger også; for at passe rigtig godt på; mig selv og hviler så; meget jeg kan.Tæ;nker positivt og prø;ver at undlade at spekulere så; meget.
;Jeg kæ;mper stadig en sej kamp med Ikast-Brande kommune.Var fornylig til mø;de ved min nye sagsbehandler angå;ende et fleksjob men da hun sagde at jeg skulle i arbejdsprø;vning i 3 må;neder og ikke fik lø;n da jeg jo ikke er berettiget til kontanthjæ;lp så; stejlede jeg eddermame og sagde at det var noget forbandet fis for jeg havde jo væ;ret i arbejdsprø;vning i denne kommune og kunne ikke forstå; hvorfor jeg så; skulle det igen for at blive visiteret til et fleksjob.Så; sagde hun at der ikke stod noget skrevet om det og så; sagde jeg at det var jo ikke mit problem men at kommunen havde fejlet og derfor ville jeg ikke afprø;ves. Så; jeg blev vred og gik derfra.
;her forleden ringede jeg til lederen af socialrå;dgiverkontoret og truede ham med at hvis de ikke snart hjalp mig ø;konomisk så; gik jeg til pressen.Han er også; ny leder deroppe og han lovede at ville læ;se min sag igennem men forinden da smæ;kkede han rø;ret på; fordi han blev så; vred da jeg hidsede mig op og han mente ikke jeg snakkede pæ;nt til ham.jeg ventede 5 minutter og ringede ham op igen og sagde at jeg beklagede min vrede men at min kvote var brugt og han spurgte om jeg var parat til at snakke pæ;nt til ham(som en anden far ville sige til sit barn) Jeg svarede ja og så; sagde jeg farvel da han havde lovet at ville ringe til mig nå;r han havde læ;st min sag.Jeg ringede derefter til omstillingen og fik lederens emailadresse.jeg tror fremover jeg bare vil maile til lederen så; jeg undgå;r at blive gal.
;Men jeg hå;ber da at de forstå;r alvoren nu for ellers så; gø;r jeg seriø;st noget ved mine trusler.Jeg finder mig ikke i mere!!!!!!!!

;Men de skal ikke få; mig ned med nakken for jeg skal nok klare den med eller uden deres hjæ;lp.Synes bare det er uretfæ;rdig at jeg skal arbejde og studere på; samme tid for at kunne klare mig ø;konomisk fordi de ikke vil hjæ;lpe mig ø;konomisk og så; har jeg endda 3 diagnoser.
Fuck Danmark er et lorteland nå;r det gæ;lder så;dan noget.Forstå;r ikke de ikke gerne vil hjæ;lpe en person der vil fremad i livet men hellere vil stø;tte dem der bare opgiver og sidder hele dagen og drikker kaffe og ryger smø;ger og faktisk må;ske godt kunne lave lidt men som ikke gider lave noget som helst.
Fordi det nemmeste ville jo væ;re bare at få; en fø;rtidspension og så; bare gå; hjemme men jeg kan ikke holde ud at gå; hjemme.Ville jo gerne have en fø;rtidspension midlertidig og så; gø;re mit studie fæ;rdig men det vil de jo heller ikke give mig.Rø;vhuller rø;vhuller!!!

;Hå;ber i kan klare mit sure opstø;d.Tak fordi i læ;ste med og ha det godt allesammen og til alle jer der er på; min msn: Tak fordi i vil væ;re der:-)

Knuser og krammer
Bente

Kærestesorg:-(

bitten (24timer) — Mon, 11 Feb 2008 18:10:15 +0100

;Så; skete det for mig.Min kæ;reste slog op og jeg er ked af det:-( Det havde gå;et lidt skidt i et stykke tid og ja jeg troede det var ved at blive bedre igen men så; magtede han ikke mere.Mit tempo er for hø;jt til ham siger han og han fø;ler sig presset af det.Det synes jeg er fair nok og ja vil jo ikke gø;re ham mere syg.Vi passede ikke sammen rigtig.Men puha hvor er det hå;rdt.Det er immervæ;k 2 å;r vi har kommet sammen i å;r og det har væ;ret 2 gode å;r med bå;de op og nedture men mest de gode stunder synes jeg nu.Han har læ;rt mig så; meget og ja har aldrig mø;dt en mere intelligent fyr end ham.Det er også; fø;rste gang jeg har mø;dt en fyr der har accepteret mig som jeg var med min sygdom og ja det er jeg taknemmelig for.Det at blive accepteret for den man er er så; vigtig i alle forhold og det har jeg ikke oplevet i mine andre forhold.Men han var også; en fyr man kunne snakke med om alt muligt og så; fø;lsom og kæ;rlig var han.Jeg hå;ber vi kan væ;re venner fremover men lige nu træ;nger jeg nok mest til at få; ham lidt på; afstand og bare pleje mig selv.At væ;re venner med en exkæ;reste kan også; væ;re svæ;rt og ja for nogle gå;r det og for andre ikke.Men jeg er ikke sur eller vred eller bitter på; nogen må;de.Savner ham bare som ven.Han har få;et et plads i mit hjerte.

;Jakob jeg elsker dig stadig men vi kan ikke fungere sammen.

Knus og kram
Bente

En opdatering af mit liv:-)

bitten (24timer) — Thu, 24 Jan 2008 13:30:37 +0100

;Nu må; jeg vist hellere se at få; skrevet en blog igen om hvordan det egentlig gå;r mig i mit liv.Jeg kan sige at det egentlig gå;r meget godt for tiden.Jeg er ved at væ;re ovre min vinterdepression og har det nu ganske godt så; det er bare dejligt.Jeg har stadig min kæ;reste Jakob og vi har kommet sammen i 2 å;r og vi har det godt sammen men har da nogle gange vores op og nedture men så;dan er det jo altid i forhold.Det er ikke bare rosenrø;dt hele tiden.Jeg gå;r stadig til geografi på; VUC og jeg har derudover også; få;et et tilkaldevikarjob i en bø;rnehave og det er jeg rigtig glad for.Jeg nyder det virkeligt og stedet er bare supergodt.Og jeg er også; begyndt at få; mere energi og nu kan jeg stå; tidligt op om morgenen.Da det var væ;rst i vinters kunne jeg ikke engang stå; op til mit væ;kkeur nå;r nogen ringede og selvom min mor og bostø;tter nogle gange ringede til mig og forsø;gte at få; mig op så; lykkedes det ikke.Ikke engang en telefonvæ;kning kunne få; mig op af sengen.Men det er heldigvis slut nu.Nu kan jeg stå; op.Det er skø;nt.
; Jeg havde en dejlig juleaften hos min sø;ster selvom det var en smule stressende da min mindste nevø; er blevet så; vild fordi han mangler græ;nser.Min sø;ster har jo 2 drenge på; 6 og 8 å;r.Jeg elsker dem hø;jt men de har haft det svæ;rt hele sidste å;r fordi manden gik fra min sø;ster efter snart 10 å;rs æ;gteskab.Så; juleaften var stressende da mine foræ;ldre som også; var der jo ikke rigtig magtede at sæ;tte nogle græ;nser.De er jo ved at væ;re noget oppe i å;rene så; energien er der ikke rigtig til det mere.Men jeg er jo moster til drengene og de ELSKER mig hø;jt og er helt vilde hver gang jeg skal passe dem så; jeg sæ;tter jo en masse græ;nser nå;r jeg er der og de hø;rer efter og ja er bare dejlige som bø;rn jo er nå;r de bliver opdraget.Det er jo ikke deres skyld at far og mor ikke kan sammen mere så; derfor skal de have det godt nå;r de er sammen med mig.
; Min kæ;reste Jakob holdt jul sammen med hans foræ;ldre og det synes jeg bare var i orden.Kan godt forstå; at han også; gerne vil væ;re sammen med hans familie.Jeg vil ihvertfald også; gerne væ;re sammen med min og det er også; vigtigt at væ;re der for min sø;ster så; hun ikke er alene så;dan en aften.Jeg er begyndt at komme tæ;t på; min sø;ster.Vi har aldrig væ;ret sæ;rlig tæ;t knyttet men det er vi ved at væ;re nu.Men hun har en personlighedsforstyrrelse er jeg sikker på; og jeg ville ø;nske at hun ville indse at hun ikke er rigtig rask og sø;ge læ;ge men hun har ikke så; meget selverkendelse at hun kan indse det så; derfor er det som at snakke til en dø;r hvis man laver hentydninger i den retning.Jeg synes heller ikke altid at hun gø;r det rigtige overfor drengene men jeg kan mæ;rke hun forsø;ger at væ;re så; god en mor som muligt så; i stedet for at blive sur på; hende over det prø;ver jeg at komme med små; hentydninger i stedet og guide hende lidt i hvordan hun skal gø;re i forskellige situationer.Det tror jeg man kommer læ;ngst med.Jeg elsker jo også; min sø;ster selvom vi ikke er så; tæ;t knyttet.Ens familie er noget ganske sæ;rligt.
; Nytå;rsaften tilbragte jeg i Kolding ved en veninde der er flyttet derned.Vi var 4 tø;ser i alt og den ene havde sin kæ;reste med.Det var rigtig hyggeligt.Jakob var bare alene hjemme i sin lejlighed da han har noget angst for fyrvæ;rkeri.
Men det gjorde mig ikke noget.Jeg hyggede mig alligevel og vi snakkede lige sammen i telefonen på; et tidspunkt.
; Jeg har lige snakket med VUC idag og må;ske få;r jeg lov til at lave en skriftlig eksamensprojektopgave som vi skal lave for at få; en HF.Men studievejlederen vil ringe tilbage om jeg må; det eller ej.Jeg venter i spæ;nding på; svaret.
Jeg skal også; have ringet til alm brand for at hø;re om min bilforsikring kan blive billigere end den er.Det kunne væ;re dejligt for så; kunne man spare nogle penge der.
Ellers kø;rer jeg stadig sag mod kommunen og nu har jeg meldt mig ind i borderlineforeningen og de vil hjæ;lpe mig med at få; tilkæ;mpet en pension eller fleksjob hos dem.Men jeg vil nu helst have en pension må; jeg indrø;mme da jeg så; også; kan gå; på; VUC næ;ste å;r og tage de fag jeg kan magte i mit eget tempo.Jeg drø;mmer stadig om en HF og jeg vil blive lykkelig den dag jeg har den i hus.Så; vil mine muligheder på; arbejdsmarkedet også; blive væ;sentligt stø;rre.

;På; forhå;nd tak til alle der læ;ser min blog og evt kommenterer den og RIGTIG GOD DAG TIL ALLE DERUDE!
KNUS OG KRAM
BENTE

Syg.Nogle gode råd til mig?

bitten (24timer) — Sat, 3 Nov 2007 05:39:35 +0100

; ;Har i nogle forslag til hvad jeg skal gø;re med alle mine problemer?
;Hej til jer.

Jeg har det skidt for tiden og hver dag er en daglig kamp for mig.Ligger helst i sengen hele dagen hvis jeg kan og passer ikke min skole. Jeg vil lige fortæ;lle at jeg lider af periodisk depression,generaliseret angst og emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.Altså; borderline.
;Jeg fø;ler mig deprimeret over at jeg ikke magter det jeg burde.Jeg kan bare ikke stå; op af den forbandede seng og hvis jeg endelig kommer op så; kan jeg finde på; at ligge mig derind igen senere og så; resten af dagen må;ske hvis ikke noget tvinger mig op.Det hjæ;lper ikke at jeg slå;r væ;kkeuret til.Den slukker jeg bare og bliver liggende.Mine bostø;tter har også; prø;vet at ringe til mig og be mig om at stå; op.Men det hjæ;lper ikke.Efter samtalen ligger jeg mig ned igen.Nogle gange slukker jeg min telefon så; de ikke kan ringe mig op.Jeg vil undgå; kontakt.
;Idag aftalte jeg med min far at han skulle forsø;ge at komme op og få; mig op af sengen og i skole.Min far kom kl.8 men inden kl.8 gik der panik i mig.Jeg ringede til min mor og bildte hende ind at min time i skolen var aflyst og sagde at min far ikke skulle komme men der var han allerede kø;rt.Så; kom min far kl.8 og jeg bildte ham ind at timen var aflyst og ville have ham ud af dø;ren så; hurtigt som muligt.Han sagde at han lige ville se til min bil men jeg gik helt i panik og sagde at det behø;vede han ikke og at han bare skulle skynde sig hjem.
Og hvorfor havde jeg så; så; travlt med at få; ham til at kø;re? Jo fordi så; kunne jeg komme ind og putte mig i sengen igen.Og det gjorde jeg så; og lagde der hele dagen.
;Jeg har oplevet at jeg ofte kan finde på; at lyve ; over for folk nå;r jeg har det skidt og der er noget jeg ikke kan magte.Jeg er ikke opdraget til at lyve og gø;r det også; kun fordi jeg ikke kan sige sandheden nå;r jeg har det skidt af en eller anden grund.Jeg tror jeg så; er bange for at blive presset til det jeg ikke tø;r og det bryder jeg mig ikke om.
;Men i de sidste mange uger er der også; sket det at jeg har mistet appetitten og lysten til mad.Jeg har få;et at vide at det kan skyldes det antidepressive medicin men kan bare ikke helt forstå; det for jeg få;r kun ;225 mg efexor og så; er jeg kommet af med det antipsykotiske der gjorde at jeg kunne spise altid og også; sent om aftenen.Men i de sidste mange uger har jeg faktisk intet spist og nå;r jeg endelig spiser er det meget lidt.Jeg skal tvinge mig til at spise og jeg få;r ikke lyst til maden nå;r jeg kigger på; det selvom det kan væ;re læ;kker mad.
Men jeg kan selvfø;lgelig godt mæ;rke at jeg er sulten men jeg ignorerer sulten og sidder bare og sulter mig selv selvom der henne på; bordet ligger en pæ;re eller at der er noget nem mad i kø;leskabet.Nå;r jeg ligger i sengen hele dagen så; er jeg selvfø;lgelig sulten men næ;gter at gå; ud og spise.Jeg kan ikke rigtig finde ud af om det er fordi jeg ikke orker eller om det bevist er fordi jeg straffer mig selv.Jeg har tabt mig fra 87 kg til 80 kg på; 4-5 uger.
Jeg har aldrig nogensinde fø;r i mit liv oplevet at miste appetitten i så; læ;nge.Jeg har fø;r i mit liv væ;ret svæ;rt deprimeret og halv psykotisk.Men har ikke mistet appetitten så;dan sæ;rligt.ihvertfald ikke så; jeg har tabt mig så; meget.Og jeg har ikke så;dan næ;gtet mig selv mad eller fø;lt jeg sultede mig selv.Nu bor jeg jo også; alene og så; er det nemt at lade væ;re med at spise.Fø;r boede jeg jo hjemme og foræ;ldrene lavede maden.Og selv da jeg boede alene et andet sted og havde det skidt og lagde meget i sengen kunne jeg godt overkomme og spise mad men havde jo heller ikke mistet appetitten.Men var jo også; dengang på; Risperdal der er antipsykotisk medicin og det blev man jo sulten på;.
; Nu tæ;nker i nok at jeg da kan få; mine bostø;tter til at hjæ;lpe mig.Men faktisk mener jeg at de har noget af skylden for at jeg har få;et det skidt.For jeg begyndte jo at få; det skidt fordi jeg havde for mange fag i skolen og da jeg fø;rst erkendte det efter det hele ramlede for mig var det en lettelse.Men jeg havde det på; det tidspunkt så; skidt at jeg må;tte sygemelde mig.Det hele blev ikke bedre af at min bostø;tte en dag sagde til mig:Jeg tror aldrig du vil kunne magte en videregå;ende uddannelse nå;r du ikke engang kan magte Vuc og få;r stø;tte i matematik og kemi.Nå;r man gå;r på; en videregå;ende uddannelse er det fuldtid og man kan ingen stø;tte få;";. Den bemæ;rkning ramte mig som en spand kold vand i hovedet.Skal man stemples som psykisk syg? Skal man ikke tro på; ordet recovery? Kan man ikke læ;re at blive bedre til at tackle livets udfordringer? I ø;vrigt vil jeg lige oplyse jer om at jeg begyndte på; pæ;dagoguddannelsen i 2006 men sprang fra efter 3 dage fordi der var 47 mennesker i min klasse og så; mange mennesker i en klasse gav mig angst.Så; var jeg på; en hyttetur med min klasse i et par dage og jeg synes den var sæ;rdeles ræ;dselsfuld.Der var nogle fra min klasse der optrå;dte sæ;rdeles dominerende og skabte sig helt vildt og om aftenen endte det hele i druk og hø;j larmende musik.Og man skulle væ;re så; social med vildt fremmede mennesker med alle mulige sociale selskabslege hvor man udstillede sig selv.Efter den tur tæ;nkte jeg.Som pæ;dagog skal du vist væ;re meget social og jeg tæ;nkte på; de 3½; ; å;r sammen med de 47 mennesker i min klasse og jeg sprang fra.Der gik nogle dage og jeg var lidt ked af det men da jeg fø;rst indså; at bø;rn larmer og er vilde og rigtig mange bø;rn gø;r mig stresset og det er ikke godt for min psyke.Jeg har arbejdet 2½; å;r i institution så; ja jeg kender til det at passe bø;rn.Men dengang havde jeg det også; bedre.Så; fik jeg tanken at jeg ville begynde på; VUC for at fæ;rdiggø;re min HF.Det virkede som en fornuftig plan og nu er jeg jo halvfæ;rdig.Nå; men tilbage til min bostø;tte.Jeg synes hendes vurdering af mig er latterlig og jeg synes ikke hun har ret til at sidde og sige hvad jeg kan og ikke kan.Hun siger det nok i den bedste mening for at jeg skal undgå; nederlag.Men i mine ø;jne er det stø;rste nederlag i verden ikke at prø;ve ting man har sat sig for og de drø;mme man har.Der er da mange andre ting i mit liv jeg har prø;vet og som jeg må;tte sande ikke var noget for mig som jeg må;tte opgive men det har da ikke væ;ret noget nederlag.bare en erkendelse.F.eks kan jeg fortæ;lle at jeg elsker æ;ldre mennesker og at jeg godt kan lide at pleje dem og hjæ;lpe dem.Men jeg kan ikke skifte en lorte ble på; et æ;ldre menneske eller pille lort ud af rø;ven på; dem hvis de har forstoppelse(undskyld sproget) Jeg få;r kvalme.Derfor opgav jeg at blive hjemmehjæ;lper men har da bå;de kø;rt i hjemmeplejen og arbejdet på; plejehjem.Og psykisk har jeg det også; svæ;rt med at arbejde med dø;ende mennesker eller meget svæ;rt syge mennesker der ofte er på; plejehjem.Da jeg kø;rte i hjemmeplejen var der ingen personlig hygiejne der skulle ordnes og jeg elskede arbejdet.Men har det væ;ret et nederlag at må;tte indse at man ikke kunne blive hjemmehjæ;lper pga det med den personlige hygiejne.Nej det synes jeg ikke.FOr jeg var dygtig mens jeg arbejdede der og de æ;ldre mennesker elskede mig.Æ;ldre mennesker holder meget af mig ligesom bø;rn de gø;r.
;Nå; men jeg vil ikke have at folk siger til mig hvad jeg ikke kan og hvad jeg kan og slet ikke min bostø;tte der ikke kender mig nok til at udtale sig om det.Jeg har kun haft hende i ½; å;r og hun kender ikke hele mit liv og min fortid.
;Fø;lte bare jeg blev stemplet som psykisk syg.Nå; men altså; jeg begyndte at ligge meget i sengen og jeg få;r jo kun bostø;tte 2 gange i ugen.Jeg begyndte at fornemme at jeg godt kunne bruge lidt mere hjæ;lp nu hvor jeg havde det skidt men det kan man jo ikke umiddelbart få; for det skal bevilliges gennem kommunen og det tager sin tid.Nå;r mine bostø;tter var her var der ikke tid nok til bå;de at snakke og ordne praktiske ting.Så; var der en dag hvor min bostø;tte slet ikke kom for hun havde en fridag men der kom ikke andre i stedet for hende.Det vil altså; sige at jeg faktisk lå; flere dage i sengen uden mad og drikke for allerede dengang var min appetit jo forsvundet.Jeg tror det var ugen efter en fredag at jeg ringede til min kæ;reste og sagde at jeg altså; godt kunne bruge noget mere hjæ;lp og mine bostø;tter vidste jo godt at jeg var deprimeret men med 2½; times stø;tte om ugen er det svæ;rt at hjæ;lpe folk.Og man kan jo ikke væ;re der hele dagen og sø;rge for at folk få;r noget at spise nå;r de ikke kan spise af dem selv.Min kæ;reste ringede til min bostø;tte og sagde at jeg havde brug for mere hjæ;lp.Hun affæ;rdigede ham bare og sagde at jeg jo ikke var så; god til at give udtryk for mine fø;lelser. Hun skulle hen til mig den dag og da hun kom hen til mig var hun tydeligvis irriteret og sur og snakkede om at vi havde samarbejdsvanskeligheder.Jeg blev helt paf.Jeg synes faktisk ikke at jeg havde gjort hende noget.Min kæ;reste havde bare bedt hende om hjæ;lp.Siden da er det bare gå;et ned ad bakke.Den anden kontaktperson jeg har har jeg haft besø;g af og hende kan jeg ikke lide.Jeg har aldrig kunnet lide hende og har heller ikke haft hende til kontaktperson i ret læ;nge.Jeg har bare tæ;nkt at jeg nok må; blive nø;d til at holde hende ud.Men hun har så;dan en underlig må;de at kommentere det jeg siger på; og det irriterer mig græ;nselø;s.Så; en dag sagde den anden kontaktperson jeg har at grunden til at jeg havde få;et det skidt var fordi jeg var kommet af med det antipsykotisk medicin.Okay tæ;nkte jeg.Hun er risperdal-tilhæ;nger.og jeg må; indrø;mme at jeg ikke kan fordrage folk der svæ;rger til antipsykotisk medicin.Jeg har få;et at vide af min psykiater at jeg ikke skal have antipsykotisk medicin og ham stoler jeg på;.Må;ske skal andre have antipsykotisk medicin men jeg mener det bliver brugt for meget og ofte i for store doser til folk.Nå; men det er bare min mening.Så; sagde jeg til hende at det ikke var derfor jeg var blevet syg og at jeg stolede på; min psykiater.Og så; kritiserede jeg psykiateren henne i væ;restedet der også; har prø;vet at prakke mere risperdal i mig dengang jeg var på; det og næ;gte mig at komme til en psykolog selvom jeg udtrykkelig bad om at jeg gerne ville have terapi.Det fik jeg bare ikke.Nu blev min bostø;tte hvis lettere fornæ;rmet for psykiateren er jo en af hendes kollegaer og hun mener vist at væ;restedet hvor hun arbejder er et fantastisk sted og at de ihvertfald ikke gø;r noget forkert der.Men jeg er holdt op med at komme der fordi de ryger og det kan jeg ikke holde ud.
;Nå; men så; gik hun og så; en dag kom begge mine bostø;tter til et statusmø;de med mig og jeg tæ;nkte at nu ville jeg fortæ;lle dem begge om hvad jeg fø;lte med hensyn til alt det de havde sagt af ting i den seneste tid jeg var blevet ked af.Og nu må;tte de da forstå; at jeg skulle have noget mere hjæ;lp fordi jeg også; havde forsø;gt at blive indlagt på; psykiatrisk afdeling 2 gange men var blevet afvist.Jeg fortalte dem nø;je hvor galt det stod til at jeg lå; i sengen hele dagen og ikke kunne spise noget og havde tabt mig.Men der var ingen kommentar til det.Så; spurgte de mig:Hvad vil du have vi skal hjæ;lpe dig med? Jeg svarede indkø;b og få; lavet noget mad og at komme op af sengen.Jeg spurgte dem om de ikke kunne komme hen og få; mig op af sengen men det svarede de nej til for de kø;rte fø;rst ud 8.45 og jeg sagde de skulle komme kl.8 hvis det var.Så; sagde de at de kunne ringe til mig kl.8.Jeg sagde at det havde min mor også; nogle gange gjort nå;r jeg havde svæ;rt ved at stå; op men at det ikke hjalp.Så; sagde de bare:Nu er vi jo ikke din mor"; Nej tæ;nkte jeg men det var en ide der var dø;mt til at mislykkes for jeg ved godt med mig selv at har jeg svæ;rt ved at komme op om morgenen kan hverken væ;kkeur eller telefonopkald få; mig ud af sengen.Nå; men det nyttede jo ikke at diskutere med dem.Så; jeg gik med på; ideen og sagde at så; kunne jeg jo også; se om jeg magtede at komme i skole.Så; blev min træ;lse kontaktperson rigtig sur for hun mente at mit eneste må;l skulle væ;re at komme ud af sengen og komme op og så; kunne skolen vente.Så; sagde jeg.Det er meget muligt du mener det men hvem skal hjæ;lpe mig med alle de lektier jeg bliver bagefter i?Så; sagde hun bare den samme sæ;tning igen på; en hå;rd og fast dominerende må;de og jeg sagde det samme igen og så;dan diskuterede vi frem og tilbage mens den anden kontaktperson bare holdt sin kæ;ft.Vi kom ingen vegne og jeg stoppede min argumentation men var blevet meget vred over hendes dikterende facon.Så; sagde jeg at der var noget andet jeg ville snakke med dem om men det havde de ikke tid til for nu skulle de gå; og der havde de væ;ret ved mig 1 time og jeg havde ikke få;et stø;tte om mandagen.så; faktisk manglede jeg 1½; times stø;tte den uge.Så; gik de og jeg sad bræ;ndt inde med det jeg skulle have sagt om det de havde generet mig med.1 time gå;r hurtigt nå;r der er meget man skal sige.Næ;ste uge begyndte og de ringede til mig kl.8 om morgenen.Fø;rste morgen hø;rte jeg ikke telefonen fordi den var på; vibrator og jeg var faldet i dyb sø;vn fordi jeg havde få;et noget godt sovemedicin.Jeg tog den derfor ikke men vå;gnede senere men de havde kun ringet til mig kl. 8.Næ;ste dag slukkede jeg telefonen inden kl.8 fordi jeg ikke ø;nskede kontakt.Næ;ste dag ringede de igen kl.8 og jeg tog den men da hun spurgte om jeg var kommet op lø;j jeg.Jeg lå; jo stadig i sengen.Det var hende den træ;lse kontaktperson jeg ikke kan li og jeg tror faktisk ikke jeg turde sige sandheden fordi hun virkede så; hå;rd og dikterende den dag vi diskuterede.Jeg var bange for at hun ville blive gal eller diktere mig op.Resten af dagen blev jeg liggende i sengen og stod fø;rst op om aftenen.Næ;ste dag Slukkede jeg igen min telefon og sov videre.Da jeg senere tæ;ndte den sms´;ede min kontaktperson mig og sagde at hun ikke kunne få; fat i mig.Jeg svarede æ;rligt at jeg ikke havde haft det godt og slukkede telefonen fordi jeg ikke ø;nskede kontakt.Så; skrev jeg en lang appelerende sms til hende hvor jeg fortalte hende at jeg havde brug for mere hjæ;lp og at jeg sultede mig selv enten for at straffe mig så; jeg kunne dø; eller pga min lave appetit.Jeg fortalte hende at jeg ikke kunne stå; op om morgenen men lå; i sengen hele dagen og at jeg ikke havde disciplin nok til at gå; tidligt i seng om aftenen fordi det var der jeg havde det bedst og hvem ø;nsker at afbryde glæ;den?Det er ihvertfald svæ;rt.Jeg hå;bedet at sms´;en ville få; hendes ø;jne op.Så; slukkede jeg telefonen og tvang mig selv i bad og tvang mig selv til at spise og kø;rte så; ind på; skolen og snakkede med en studievejleder og forklarede ham at jeg var syg og ikke rask endnu.Da jeg fortalte ham om mine psykiske sygdomme forstod han det ikke og snakkede bare om at jeg ikke kunne tå;le at komme under pres og så; fjernede vi 2 fag fra mit skema så; jeg nu kun har 4.Han sagde at han synes jeg skulle begynde at gå; i skole igen så; jeg ikke kom op som selvstuderende.Jeg fø;lte mig lidt presset men ville jo inderst inde også; gerne så; jeg tog til matematik.Mine medstuderende blev rigtig glade for at se mig og jeg fik knus af en og fandt ud af at jeg ikke var så; langt bagefter.Jeg besluttede mig for at nu skulle jeg gå; i skole hver eneste dag.Efter timen var jeg rigtig glad.Jeg havde væ;ret i skole en time og ikke lagt under dynen og det havde væ;ret en succes selvom jeg synes det var træ;ls at min studievejleder ikke forstod at jeg faktisk ikke var rask.Jeg tog hen til min kæ;reste og var rigtig glad.Så; tæ;ndte jeg telefonen og ventede at få; en besked på; min appel fra min kontaktperson.Der var også; en besked hvor der stod: Hej Bente: Vores aftale var at vi i denne uge skulle ringe til dig hver dag kl.8 for at få; dig ud af sengen.Hvad vil du have vi skal hjæ;lpe dig med?KH........Så; blev jeg ked af det og glæ;den forsvandt.Kunne de for fanden ikke forstå; at jeg ikke kunne komme op ved deres telefonopkald fordi jeg nu havde væ;nnet mig til den forbandede seng i så; mange uger og var afhæ;ngig af den som en narkoman efter stoffer.Desuden hvis jeg så; endelig kunne stå; op.Havde jeg ikke noget at stå; op til.Hvis jeg ikke må;tte tage i skole og bare skulle gå; hjemme.Jeg duer ikke til at gå; hjemme og det har jeg aldrig gjort.Jeg ved at de ville sige hvis de vidste at jeg havde væ;ret i skole at det var dumt for det var jeg for syg til.Den dag var ø;delagt og jeg fik en trykken i hovedet som jeg ikke havde haft i mange å;r lige siden dengang jeg var svæ;rt deprimeret og halv psykotisk.Jeg tog hjem til min kæ;restes foræ;ldre og spiste aftensmad som i ø;vrigt var læ;kker mad men jeg kunne ikke spise ret meget og spiste uendeligt langsomt.Bagefter kø;rte jeg hjem til mig selv.Så; ringede jeg til min psykiater.Ham kan man få; fat i på; næ;sten alle tider af dø;gnet og alle dage så; flink er han at han tager sin telefon.Jeg sagde til ham hvordan det stod til.Han sagde at det var pga angst jeg blev liggende i sengen og at jeg skulle stå; op og mæ;rke angsten og finde ud af hvad der gjorde mig angst og mø;de den for ellers kunne vi ikke behandle den senere i terapi.Jeg sagde at jeg ikke spiste men han beroligede mig med at appetitten ville komme igen.Jeg sagde at jeg havde væ;ret i skole og han spurgte om jeg var parat til det.Jeg sagde at det vidste jeg ikke men at det havde væ;ret en god oplevelse.SÅ; sagde han at hvis det var en god oplevelse skulle jeg tage derhen og så; kunne jeg altid tage nogle sygedage indimellem.Jeg tæ;nkte det duer ikke for ellers bliver jeg selvstuderende men jeg kunne mæ;rke at han havde travlt og fik ikke sagt mere.
;Så; kom vi til torsdag og jeg lå; i min seng og bostø;tten ringede og jeg tog den og igen lø;j jeg for jeg var ikke en skid oppe.Men jeg fø;lte at de var imod mig nu og egentlig i bund og grund var ligeglade med mig så; må;ske jeg ville få; skæ;ldud hvis jeg sagde sandheden.SÅ; lagde jeg mig ned bagefter og sov og vå;gnede ved at det ringede på; dø;ren.Det var mine foræ;ldre der kom med madvarer til mig.De havde handlet ind.Jeg blev glad for at de kom og så; fortalte jeg dem at jeg var utilfreds med mine bostø;tter.Min far tog straks derhen og klagede og sagde at de skulle komme kl.8 og få; mig ud af sengen.Så; sagde de at det kunne de godt og det havde de jo sagt nej til overfor mig.Min far sagde at der var meget personale derhenne.Jeg kom ikke i skole den dag men formå;ede at blive oppe.Så; fik jeg en sms fra min kontaktperson hvornå;r hun ville komme fredag.Altså; den fredag jeg begynder med foroven som var i gå;r.Jeg regnede med at hun ville komme ved middagstid som hun plejede men nu havde hun lige pludselig rykket det til halv ti.Jeg sagde at jeg ikke kunne der for jeg skulle i skole hvis jeg kunne klare det og spurgte om hun ikke kunne komme senere.Men det kunne hun ikke.Tak for det tæ;nkte jeg.De har aldrig nogensinde kunnet bytte med en bruger og der er da nok mange der sidder hjemme og ikke laver noget de godt kunne bytte med hvis de ville.Og jeg var da fleksibel for min kontaktperson en dag hvor hun spurgte mig om jeg ikke kunne komme fø;r til aftalen.Ja og nu sidder jeg oppe natten til lø;rdag og kan ikke sove.Gik ellers i seng ved midnatstid men har ikke kunnet falde i sø;vn.Jeg har trykken i hovedet igen.Har igen faktisk ikke spist noget hele dagen på; næ;r en pæ;re og noget youghurt,Jeg har græ;dt overfor min kæ;reste og nu er vi derude hvor vi vil sæ;tte os ned og skrive en klage til min bostø;tte og lederen af væ;restedet.De sidste mange uger har væ;ret så; kaotiske og så; ensomme.Til trods for at jeg bor 100m fra væ;restedet og de sikkert har vidst at jeg lå; i sengen og ikke fik noget at spise er der ingen af de ansatte derhenne fra der har væ;ret og se til mig.Og de praler ellers så;dan med at de har få;et flere brugere til væ;restedet men jeg fø;ler servicen er blevet ringere.For der er jo ikke flere ansat.Jeg ved at de altid har en elev derhenne og hun laver ikke så; meget andet end at sidde sammen med de syge ved bordet og ryge.Hvorfor sender de ikke hende hen og ser til mig.Jeg fø;ler at jeg er blevet forsø;mt og stemplet og bare betragtet som en vanskelig person.Jeg fø;ler de har ignoreret mine behov og stemningen ved det statusmø;de var egentlig lidt trykket og kold.De har kun ringet en gang til mig hver morgen og ikke i lø;bet af dagen.og jeg har altså; også; haft min mobil tæ;ndt.Mine foræ;ldre ringede til væ;restedet en aften og sagde at jeg havde det skidt.Den ansatte der var på; vagt var alene og kunne ikke forlade væ;restedet.Men kunne hun ikke lige have ringet til mig og tage en snak med mig?Mine foræ;ldre har også; ringet til væ;restedet om dagen men der er det altid brugerne der tager telefonen og nogle af dem er så; syge at hvis de ikke kan finde en personale så; kan de ikke finde ud af at tage imod en besked.Og det har mine foræ;ldre prø;vet flere gange.Jeg er træ;t af det væ;rested der profilerer til udadtil at have check på; tingene.Engang var jeg utilfreds med en anden kontaktperson jeg havde der også; havde ladet sine frustrationer over problemer med kommunen gå; ud over mig.Jeg gik til lederen og klagede over hende men hun beklagede bare hæ;ndelsen og holdt tydeligvis hå;nden over den ansatte.Det er den eneste gang i de 2 å;r jeg har væ;ret tilknyttet væ;restedet at jeg har klaget over noget.Jeg har haft 6 kontaktpersoner i de 2 å;r og 3 af dem har jeg væ;ret glade for.Der har ikke væ;ret noget at klage over ved dem og jeg har haft god kemi med dem og vi har samarbejdet godt.Sidste sommer fik jeg en kontaktperson der blev min absolutte favorit.Hun var ikke uddannet til at arbejde med mennesker men havde haft en blomsterforretning og var uddanet blomsterdekoratø;r og nu havde hun så; få;et det her job i væ;restedet imens hun læ;ste til socialrå;dgiver og var desuden alenemor til to bø;rn på; 8 og 13 å;r.Jeg kom til at holde rigtig meget af hende.Hun var en ildsjæ;l og bræ;ndte for at arbejde med mennesker kunne man mæ;rke.Hun var altid positiv og havde gode lø;sninger på; alt.Hun roste en og fik banket mit selvvæ;rd op hvis jeg var lidt nede.Nå;r man kom i væ;restedet og hun var der var hun også; sprudlende og spurgte ivrigt til hvordan min dag havde væ;ret i skolen.I februar i å;r tog jeg til Australien med min kæ;reste i 3 uger og da jeg kom hjem fik jeg at vide at hun var blevet fyret uden hun selv havde vidst hvorfor.Det var kommet som en chok for hende.Jeg nå;ede ikke at sige farvel til hende.Jeg tæ;nker af og til på; hende nå;r jeg er trist og jeg kan huske hende for det varme væ;sen hun var og hendes smil og positive humø;r.Det var ligesom om hun var dø;d da hun ikke kom her mere.Og jeg havde kun haft hende til kontaktperson i 7 må;neder.Det er sjæ;ldent jeg få;r så;danne forhold til mine kontaktpersoner.Faktisk har jeg aldrig haft det så;dan til en kontaktperson men til en psykiater for 10 å;r siden.og hende nå;ede jeg da at have i 1½; å;r.Alle de ansatte der arbejder henne i cafeen nu med deres uddannelser til social og sundhedsassistenter og sygeplejersker og pæ;dagoger og hvad der ellers er.Ikke engang halvdelen af dem duer til at arbejde med mennesker.Jeg har mø;dt næ;sten alle ud af de 25 der arbejder der ;og har snakket med dem og hø;rt deres holdninger til forskellige ting.Jeg vil sige at mindst 10 af dem kunne man godt sortere fra.Jeg har en veludviklet intuition for mennesker.og tager sjæ;ldent fejl.Nå;r man har væ;ret i det psykiatriske system i 10 å;r læ;rer man hurtig at spotte de dygtige og de talentlø;se.Kunsten at arbejde med mennesker er en evne du har i dig.Ikke noget du kan uddanne dig til er min mening og erfaring.

;Knus fra Bente

Mange tanker og sløvhed

bitten (24timer) — Wed, 19 Sep 2007 10:52:29 +0200

;Ja så; skriver jeg blog igen.Det er ved at væ;re læ;nge siden.Tiden flyver afsted.Jeg er i fuld gang med skolen og det er hå;rdt.Må;ske har jeg taget munden for fuld.Jeg ved det ikke men jeg har svæ;rt ved at tage mig sammen til at lave lektier og at mø;de til timerne.Jeg har pjæ;kket lidt og sprunget lidt lektier over.Det gå;r bare ikke og jeg har då;rlig samvittighed.Men må;ske er jeg bare deprimeret.Min nye psykiater mener at jeg er deprimeret og vil forhø;je det antidepressive medicin jeg få;r og skifte det ud med et andet præ;parat.Jeg er så; træ;t af det.Men det skal nok gå; det hele.Det gæ;lder om at tæ;nke positivt.Det bliver nok bedre nå;r jeg kommer i behandling for min lidelse og få;r talt med min psykiater om mine tanker og i det hele taget finder ud af hvad min diagnose er.Jeg er jo ikke skiotyp mener han.Men hvad er jeg så;?
;Han har tæ;nkt på; at jeg må;ske har en personlighedsforstyrrelse og så; er jeg periodisk deprimeret og lider af noget angst.Enten har jeg træ;k fra borderline der er en personlighedsforstyrrelse eller også; er jeg skioid.
;Nå; men whatever.Han finder nok ud af det.Han mener jeg skal af med risperdalen der er antipsykotisk.Det tror jeg også; er en god ide for jeg kan ikke tæ;nke nå;r jeg er på; det skodmedicin.Isæ;r i matematik og kemi i skolen er det helt rå;ddent for jeg kan ikke fatte de mest simple ting.

;Men der er mange positive ting i mit liv.Der er f.eks min vidunderlige kæ;reste og min familie som jeg elsker så; hø;jt.og så; er der mine venner.De betyder alle en hel masse for mig.

;Men jeg har så; mange tanker om alt muligt og det er nogle gange ikke til at holde ud.Tanker om forhold og mistroiske tanker og lav selvvæ;rdsfø;lelse.Bare en hel masse tanker der flyver rundt i mit hovede.Hovedsageligt er det meste af det filosofiske tanker og må;ske det man kalder eksistentielle tanker.Det kan eddermame væ;re hå;rdt at tæ;nke så; meget.Så; nu tæ;nkte jeg at jeg hellere må;tte skrive en blog for at få; aflø;b for nogle af alle de her tanker og fø;lelser.Jeg beklager hvis det ikke er den mest muntre blog men man må; skrive det man fø;ler for i en blog.

;Må;ske jeg skulle skrive at jeg i gå;r var sammen med min veninde lidt der lige har få;et barn.Det var fantastisk dejligt.Det er sjovt at se hende som mor og ja man skal lige væ;nne sig til at hun nu er blevet mor.Hun er min allerbedste veninde.Hun kender mig helt til bunds da vi har kendt hinanden hele livet.Og ja i weekenden og i sidste uge har jeg også; væ;ret en del sammen med mine nevø;er som jeg elsker så; hø;jt.Og de er så; glade for deres moster.Det er super dejligt at væ;re sammen med dem og ja selvom jeg ikke er så; tæ;t på; min sø;ster så; elsker jeg og er ihvertfald tæ;t på; hendes bø;rn.Jeg tror aldrig nogensinde jeg holder op med at elske bø;rn og ja glæ;der mig til jeg en dag få;r mine egne:-)
;
;Men ellers så; elsker jeg livet trods det at jeg synes det hele til tider er surt.Synes jeg prø;ver at væ;re optimistisk og positiv og modarbejde de sorte og dystre tanker der kommer snigende.Nu hvor mø;rket begynder at sæ;nke sig over Danmark og ja det begynder at blive tidligere mø;rkt har jeg tæ;ndt min lyslampe som modvirker depression og ja kan ikke lige umiddelbart mæ;rke at den virker men det gø;r den nu nok.

Og til alle jer der læ;ser denne blog væ;r ikke bekymret for jeg skal nok klare det.Jeg er en fighter og ja har nogle ressourcer gemt et sted som bare skal hentes frem må;ske ved andres hjæ;lp.

Tak fordi i ville læ;se og kommentere min blog.

Knus Bente

Skolestart.

bitten (24timer) — Sat, 18 Aug 2007 23:07:41 +0200

; Så; er jeg begyndt på; sidste å;r af min Hf og ja kan næ;sten ikke tro at jeg er kommet så; langt.Den fø;rste uge er gå;et godt.Jeg har fø;lgende fag: Musik,fransk,matematik,kemi,geografi og samfundsfag. Jeg har 15½; time i å;r.Så; kan jeg få; SU.Det er dejligt.Det er dejligt at væ;re begyndt igen.Jeg nyder at mine hverdage nu er blevet skemalagte igen.Jeg er kommet i klasse med nogle jeg kender fra sidste å;r så; det er godt.Men der er også; mange nye jeg ikke kender.Det eneste jeg tæ;nker lidt på; er om jeg kan klare det med min diagnose.Men jeg ved intet om det hvis jeg ikke prø;ver.Jeg har få;et tildelt lektiehjæ;lp i matematik og kemi.1 time om ugen.Det få;r jeg nok brug for.Men ellers så; har jeg min dejlige kæ;reste der gerne vil hjæ;lpe mig.Hvad skulle jeg dog gø;re uden ham.

;Det gå;r godt med kæ;rligheden.Vi har det godt sammen.Jeg tror godt jeg kan sige at jeg er lykkelig for tiden.Vi er nyforelskede og siger ofte til hinanden at vi elsker hinanden.Min kæ;reste har også; få;et et job som salgsassistent som han er meget glad for og det har gjort en kæ;mpe forskel.Nu tror jeg for alvor at vi har en fremtid sammen.
Jakob jeg elsker dig:-)

Tak fordi i læ;ste med.

Knus Bente

Konfliktsky og min ejerforening.

bitten (24timer) — Wed, 25 Jul 2007 16:30:54 +0200

;Kors hvor startede denne her dag da bare rå;ddent.Da jeg stod op å;bnede jeg min havedø;r og gik ud på; min terasse og straks kommer min næ;venyttige og rigtig træ;lse nabo og grandfæ;tter hen til mig og spø;rger om jeg ikke snart skal have malet.
;Til dem der ikke ved det så; er jeg i en ejerforening her hvor jeg bor og vi er delt i to lejre.formanden og næ;stfomanden bestemmer ting helt uden om os andre og der foregå;r en masse tisken og hvisken i krogene som jeg ikke vil væ;re med til.Jeg har slå;et mig sammen med 2 andre af mine naboer og næ;ste å;r venter vi bare på; at formanden vil gå; af så; jeg kan overtage posten som formand.Men der er lang tid til næ;ste å;r hvor formanden er på; valg.
Det virker som om bestyrelsen vil bestemme over os der sidder her i vores små; huse.F.eks så; er der nogle af dem der sidder i bestyrelsen der ikke engang selv har få;et malet endnu men de kan godt gå; og stikke til os andre.Hold kæ;ft hvor er jeg bare træ;t af det.Bestyrelsen har også; nedstemt at mine venner og naboer ikke må; få; et handicapskur foran sit hus til hans elscooter fordi han har muskelsvind.De kan ikke lide mine naboer og jeg tror bare at det hele handler om at der skal ses skæ;vt til dem fordi det er to mæ;nd der er homoseksuelle og bor sammen.Jeg blev godt nok tæ;skegal da jeg fandt ud af at mine gode venner ikke må;tte få; et skur foran ;deres hus til scooteren. Og vores forslag om at opdele den store græ;splæ;ne foran vores huse til små; haver og med skure på; blev bare forkastet på; generalforsamlingen.
;Bestyrelsen styrer diktatorisk det hele.Der er intet demokrati her læ;ngere.Hvis ikke jeg havde mine naboer og gode venner at holde sammen med så; boede jeg her ikke læ;ngere.Så; kunne jeg ikke holde det ud.Men fordi jeg har venner heromme så; bliver jeg og jeg vil sgu ikke bare flytte fordi der er 2-3 barnlige og komplet umodne mennesker der styrer det hele.

;Men altså; min grandfæ;tter stod direkte og truede mig med at hvis jeg ikke fik malet så; blev der sat en maler på; og så; skulle vi selv betale.Og så; brokkede han sig over at ingen havde deltaget på; havedagen.Men han skulle må;ske prø;ve at se på; sig selv og tæ;nke lidt over hvorfor ingen gider deltage.Fordi folk er træ;tte af bestyrelsen.
Har egentlig lidt lyst til at finde ud af hvor mange heromme der er for bestyrelsen og hvor mange der er imod.Men tror bare de fleste er ligeglade og neutrale.

Men nu er det så; jeg er irriteret på; mig selv for hvorfor i alverden lader jeg mig behandle som en dø;rmå;tte man bare kan træ;de på;.Jeg skulle da have sagt noget til min latterlige grandfæ;tter.F.eks sagt til ham at han skulle passe sig selv og feje for egen dø;r fø;r han fejer for andre.Men jeg var vel chokeret og ikke rigtig vå;gen endnu da jeg mø;dte ham.Jeg var jo lige stå;et op.Hvad stiller man op med mennesker som ham og hvordan kommer man af med sin konfliktskyhed?

Tak fordi i ville læ;se med

Knus og fortsat god dag.

En historie skrevet til min kæreste

bitten (24timer) — Fri, 20 Jul 2007 20:33:08 +0200

; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ET PARFORHOLD- EN KÆ;RLIGHEDSHISTORIE

; Der var engang en pige der op til flere gange havde haft en kæ;reste men aldrig fundet den rigtige.Hun havde fundet sine mæ;nd i virkelighedens verden men det gik bare aldrig.Enten var de barnlige,umodne,små;alkoholikere,klæ;brige,sexfikserede,aggressive eller bare kort og godt for dem alle uintelligente.Pigen var egentlig lidt ulykkelig over at hun gang på; gang fandt så;dan nogle uinteressante kæ;rester og da hun var flyttet i eget hus og havde få;et det godt med sig selv efter mø;det med den sidste uheldige erobring besluttede hun sig til at prø;ve lykken igen.Denne gang i cyberspace. Der gik ikke ret læ;nge så; var der en ungersvend der stø;vede hende op der.Pigen skrev tilbage og efter lidt skriveri blev hun nysgerrig og fattede mod for nu ville hun mø;des med denne nye svend. </div>

; ; Det viste sig at fyren boede alene i en lejlighed og ja havde væ;ret uden kæ;reste det meste af sit liv.Det tæ;nkte pigen ikke næ;rmere over da fyren fortalte det.Men pigen fornemmede at personen var lidt lukket og bange for at vise fø;lelser og ja det viste sig at væ;re rigtig.For denne pige var menneskekender.Derimod blev pigen fascineret af fyren fordi han var rolig,empatisk,klog,flot og så; havde han humor.Fyren var rejselysten.Sæ;rdeles spæ;ndende tæ;nkte pigen der ikke havde væ;ret så; meget ude at rejse.Bå;de pigen og fyren havde en psykisk lidelse og netop det var en fordel tæ;nkte pigen for nu kunne hun blive forstå;et nå;r hun ikke havde det godt.Ingen af pigens andre fyre havde kunnet forstå; pigens til tider mø;rke sind. </div>

; ; Tiden gik og pigen og fyren udviklede et varmt og dejligt kæ;rlighedsforhold.De blev elskere og bedste venner.Men de var aldrig afhæ;ngige af hinanden som i mange andre forhold.Det nø;d de begge to.De levede hvert deres liv i hver deres hjem og så; hinanden i ny og næ;.Desvæ;rre for fyren kedede han sig hjemme i sin lejlighed og ja manglede selskab.Pigen gik i skole og arbejdede og kunne ikke give fyren alt det han havde brug for.Vinteren kom.Fyren blev indlagt på; psykiatrisk hospital.Mø;rket sæ;nkede sig over hans sind.Pigen var stæ;rk.Hun skulle igennem vinteren og sin skole og sit arbejde og samtidig væ;re der for sin kæ;reste.Men selvom det var hå;rdt at se sin elskede lide så; fortrø;d hun ikke et sekund.For ja hun elskede denne fyr.Hun ville kæ;mpe for ham og ja ikke lade ham i stikken.Da vinteren var på; sit hø;jeste stak parret af til Australien og kom hjem fra paradiset meget mere glade end fø;r.

; ; Fyren fik det bedre og pigen overlevede også; vinteren.På; mirakulø;s vis.Hun vidste godt hvorfor.Nogle havde sagt til pigen at hun ikke skulle have en kæ;reste der var en klods om benet på; hende.Indeni blev pigen vred.For nej.Denne fyr var ikke til besvæ;r.Hun ville hellere gø;re noget for en anden end at hun ville væ;re alene.Nå;r hun gav af sig selv havde hun noget at leve for fø;lte hun.Hun tæ;nkte også; at denne fyr manglede kæ;rlighed.Hans beholder var ikke fyldt op.Jeg vil give ham af min kæ;rlighed tæ;nkte hun.For jeg har læ;rt at vise fø;lelser og jeg er blevet fyldt op hjemmefra af kæ;rlighed så; det vil jeg give videre.Som sagt så; gjort.Men der var ikke balance i forholdet.Pigen gav og gav og kunne tilsidst ikke mere.Selvfø;lgelig fik hun noget igen men der var noget hun manglede at få;.Hun manglede komplimenter og knus og kys og et besø;g engang imellem.Var det så; nu hun skulle stoppe legen? Nej tæ;nkte pigen for hun vidste at fyren havde det hele i sig.Han skulle bare læ;re at å;bne op og han skulle blive mere aktiv.Hvem skulle læ;re ham det hvis hun bare stak halen imellem benene og smuttede.

; ; Pigen tæ;nkte at han var noget passiv men vidste også; godt at passiv det bliver man nå;r man ikke har et arbejde eller noget at lave hvor man kommer ud blandt andre.Selvfø;lgelig kan man ikke redde andre mennesker tæ;nkte pigen men denne fyr har vist mig noget af verden og givet mig en oplevelse for livet.Han fø;rte mig igennem en faretruende masse lufthavne og ja pigen der kan blive væ;k i sin egen bukselomme kom helt til Australien ved fyrens hjæ;lp.Derudover har fyren givet mig næ;ring til mine hjerneceller.Han har læ;rt mig en masse om computere og jeg har talt med ham om sygdom,psykiatri og psykologi og en masse andre spæ;ndende emner.Jeg ved at han vil hjæ;lpe mig nå;r han kan tæ;nkte pigen og så; vil jeg nu hjæ;lpe ham.For ja det var strenge tider men pigen holdt aldrig op med at elske fyren.</div>

;
; Hvordan hjæ;lper jeg nu denne fyr tæ;nkte pigen?Jo han skal have et arbejde han kan lide og noget indhold i sit liv.Hun sø;gte dernæ;st efter det på; nettet og fandt et spæ;ndende job.Fyren sø;gte det og fik det.For dette job passede lige til fyren.Dette job var samtidig fyrens interesse.Det handlede nemlig om elektronik.Fyren begyndte med at arbejde og det viste sig at væ;re det helt rigtige til ham.Han blev igen mere og mere glad og fik en masse energi.Pigen havde sommerferie og ja nu var det hende der kedede sig og ikke havde så; meget energi.Pigen havde på; et tidspunkt inden fyren fik jobbet alvorlig tæ;nkt på; at slå; op men nu var hun glad for at hun var blevet.

; For en dag på; deres 1½; å;rs dag for deres parforhold kom fyren hjem til hende med blomster.Det havde han nu gjort fø;r så; det var ikke så; specielt men det var alligevel læ;kkert.I lø;bet af aftenen drak de sig lidt fulde og fyren kom med mange komplimenter til pigen og godt nok var han fuld men pigen synes det var modigt gjort.For hun vidste at han talte sandt.Fyren rø;rte også; lidt ved pigen og kiggede på; hende intenst.Han var ved at græ;de kunne pigen se og pigen tudede lø;s.Hun tudede fordi hun var glad indeni.Hun var glad fordi hun kunne mæ;rke at det nu endelig gik den rette vej i forholdet.Fyren ville nu å;bne lidt op og ja han turde det.Det var stort.Senere elskede de og fyren fortalte om sine problemer med at vise fø;lelser.Pigen tæ;nkte.Jeg vil ALDRIG presse ham til det.For det skal komme stille og roligt i hans eget tempo.Fyren roste pigens krop og hun nø;d det.Hun elskede også; fyrens krop.Pigen er nu sikker på; at det hele nok skal komme til at gå; for hun fø;ler at hun er kommet næ;rmere på; denne fyr og hun tror at parforholdet vil vokse sig endnu smukkere med tiden. </div>

; Hun vil rejse videre gennem livet med denne fyr.Og hun ved at fyren vil rejse sammen med hende.For nu ved hun med sikkerhed at fyren elsker hende oprigtig.Det har han nu endelig vist gennem handling og i ord.Det elsker hun ham for.Nu har hun få;et det hun læ;ngdes efter.</div>

;Og de levede lykkeligt til deres dages ende.</div>

Digte til min kæreste:-)

bitten (24timer) — Fri, 20 Jul 2007 20:23:58 +0200

;</font>

Til min kæ;reste Jakob</p>

Du er en rose skrø;belig og sart</div>

men vinder mit hjerte i en fart</p>

tiden er nu kommet til</p>

at du må; vinke farvel</p>

til den angst der plager dig</p>

og fø;lger dig på; vej</p>

du skal selv sige til</p>

hvis du hjæ;lpes vil</p>

jeg ved du bange er </p>

men jeg er jo lige her</p>

sammen kan vi klare alt</p>

nå;r blot du få;r fortalt</p>

i handling og i ord</p>

at jeg jo stadig bor</p>

i dit bankende hjerte</p>

uden al den smerte</p>

At livet det er livet væ;rd</div>

På; trods af tvivl og stort besvæ;r</p>

på; trods at det der smerter</p>

At kæ;rligheden er og blir og hvad end hele verden si´;r</p>

så; har den vore hjerter.

Kæ;rligst din Bente

; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; </p>

; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; TANKER I NATTEN</div>

; ; ; ; Mø;rket sæ;nker sig over mit hjem</div>

; ; ; ; dø;ren derud den stå;r på; klem</div>

; ; ; ; ; ;sidder alene og tæ;nker på; dig</div>

; ; ; ; mon du også; tæ;nker på; mig</div>

; ; ; ; ;elsker du stadig min ven</div>

; ; ; ; eller er kæ;rligheden gemt hen</div>

; ; ; ; tæ;nker på; det job du fik</div>

; ; ; ; og glæ;den i dit blik</div>

; ; ; ; du er bare så; sej</div>

; ; ; ; godt lykken smilede til dig</div>

; ; ; ; Jeg ved du har forsø;mt mig lidt</div>

; ; ; ; men tæ;nker ikke over det tit</div>

; ; ; ; du har meget at læ;re </div>

; ; ; ; om dine kæ;re</div>

; ; ; ; ;ikke mindst kæ;rlighedens vej</div>

; ; ; ; den nå;r også; frem til dig</div>

; ; ; ; Kender dig nu meget godt</div>

; ; ; ; ;en dejlig fyr der er så; flot</div>

; ; ; ; dine ø;jne de kan tæ;nde </div>

; ; ; ; en ild i min krop</div>

; ; ; ; og forevigt vil den bræ;nde</div>

; ; ; ; kan ikke holde op</div>

; ; ; ; Jeg vil give dig min kæ;rlighed</div>

; ; ; ; hå;be på; den varer ved</div>

; ; ; ; luk op luk op</div>

; ; ; ; giv mig din krop</div>

; ; ; ; og lad mig træ;nge ind</div>

; ; ; ; i dit smukke sind</div>

; ; ; ; fortæ;l mig hvad der plager dig</div>

; ; ; ; skjul ingenting for mig</div>

; ; ; ; du er en lukket bog</div>

; ; ; ; men ufattelig klog</div>

; ; ; ; du kan godt væ;re æ;rlig</div>

; ; ; ; ;for du er noget ganske sæ;rlig</div>

; ; ; ; Nå;r jeg tæ;nker på; mit liv med dig</div>

; ; ; ; det sidste 1½; å;r</div>

; ; ; ; så; fortryder jeg ikke min vej</div>

; ; ; ; og nu den vej det gå;r</div>

; ; ; ; for jeg er sikker på; </div>

; ; ; ; at med lidt mø;je og besvæ;r</div>

; ; ; ; vil vi det hele nå;</div>

; ; ; ; og vores må;l hver isæ;r</div>

Kys og kram fra Bente</div>

Elsker dig.</div>

; ; ; ; </div>

</p>