19-09-2007 - 10:52
Skrevet af bitten
Ja så skriver jeg blog igen.Det er ved at være længe siden.Tiden flyver afsted.Jeg er i fuld gang med skolen og det er hårdt.Måske har jeg taget munden for fuld.Jeg ved det ikke men jeg har svært ved at tage mig sammen til at lave lektier og at møde til timerne.Jeg har pjækket lidt og sprunget lidt lektier over.Det går bare ikke og jeg har dårlig samvittighed.Men måske er jeg bare deprimeret.Min nye psykiater mener at jeg er deprimeret og vil forhøje det antidepressive medicin jeg får og skifte det ud med et andet præparat.Jeg er så træt af det.Men det skal nok gå det hele.Det gælder om at tænke positivt.Det bliver nok bedre når jeg kommer i behandling for min lidelse og får talt med min psykiater om mine tanker og i det hele taget finder ud af hvad min diagnose er.Jeg er jo ikke skizotyp mener han.Men hvad er jeg så?
Han har tænkt på at jeg måske har en personlighedsforstyrrelse og så er jeg periodisk deprimeret og lider af noget angst.Enten har jeg træk fra borderline der er en personlighedsforstyrrelse eller også er jeg skizoid.
Nå men whatever.Han finder nok ud af det.Han mener jeg skal af med risperdalen der er antipsykotisk.Det tror jeg også er en god ide for jeg kan ikke tænke når jeg er på det skodmedicin.Især i matematik og kemi i skolen er det helt råddent for jeg kan ikke fatte de mest simple ting.
Men der er mange positive ting i mit liv.Der er f.eks min vidunderlige kæreste og min familie som jeg elsker så højt.og så er der mine venner.De betyder alle en hel masse for mig.
Men jeg har så mange tanker om alt muligt og det er nogle gange ikke til at holde ud.Tanker om forhold og mistroiske tanker og lav selvværdsfølelse.Bare en hel masse tanker der flyver rundt i mit hovede.Hovedsageligt er det meste af det filosofiske tanker og måske det man kalder eksistentielle tanker.Det kan eddermame være hårdt at tænke så meget.Så nu tænkte jeg at jeg hellere måtte skrive en blog for at få afløb for nogle af alle de her tanker og følelser.Jeg beklager hvis det ikke er den mest muntre blog men man må skrive det man føler for i en blog.
Måske jeg skulle skrive at jeg i går var sammen med min veninde lidt der lige har fået barn.Det var fantastisk dejligt.Det er sjovt at se hende som mor og ja man skal lige vænne sig til at hun nu er blevet mor.Hun er min allerbedste veninde.Hun kender mig helt til bunds da vi har kendt hinanden hele livet.Og ja i weekenden og i sidste uge har jeg også været en del sammen med mine nevøer som jeg elsker så højt.Og de er så glade for deres moster.Det er super dejligt at være sammen med dem og ja selvom jeg ikke er så tæt på min søster så elsker jeg og er ihvertfald tæt på hendes børn.Jeg tror aldrig nogensinde jeg holder op med at elske børn og ja glæder mig til jeg en dag får mine egne:-)
Men ellers så elsker jeg livet trods det at jeg synes det hele til tider er surt.Synes jeg prøver at være optimistisk og positiv og modarbejde de sorte og dystre tanker der kommer snigende.Nu hvor mørket begynder at sænke sig over Danmark og ja det begynder at blive tidligere mørkt har jeg tændt min lyslampe som modvirker depression og ja kan ikke lige umiddelbart mærke at den virker men det gør den nu nok.
Og til alle jer der læser denne blog vær ikke bekymret for jeg skal nok klare det.Jeg er en fighter og ja har nogle ressourcer gemt et sted som bare skal hentes frem måske ved andres hjælp.
Tak fordi i ville læse og kommentere min blog.
Knus Bente
Tags: sløvhed, positiv, tanker
19-09-2007 - 12:31
Skrevet af udmeldt
Du får bare et stort knus herfra. Godt du er ved godt mod - det er vigtigt!!!
Lotte
Mange tanker og sløvhed
19-09-2007 - 13:46
Skrevet af udmeldt
Du har simpelt hen bare fundet vejen til lykken for dig! Det er fantastisk!