11-10-2006 - 18:04
Skrevet af byggeplads
I dag blev Mingler international, og som det første land, var det oplagt at invitere vores broderfolk fra Sverige med indenfor på Mingler. Har du svenske venner, kolleger eller familie, er du meget velkommen til at invitere dem med på Mingler.
Du har sikkert allerede opdaget, at der er dukket to nye valgmenuer op i hovedmenuen på forsiden. Den venstre valgmenu giver mulighed for at vise Minglers ledetekster og hjælpetekster i tre sprog: Dansk, Svensk og Engelsk.
I den anden valgmenu kan du vælge indhold fra Danmark, Sverige, Skandinavien og Verden. Den første valgmenu med dit sprog findes kun på forsiden, da man typisk kun foretager dette valg én gang. Den anden valgmenu med indhold, følger med på alle skærmbilleder. Den kan nemlig filtrere indholdet, så du løbende kan vælge at få vist indholdet fra dit eget land eller fra alle lande.
Mingler finder selv ud af, hvilket land du kommer fra, hvis du ikke indstiller noget. Så er du ikke interesseret i at se indhold fra andre lande, kan du bare fortsætte med at bruge Mingler som hidtil.
Her den første uge vil der ikke være noget svensk indhold. Men så snart vi har fået rettet og forbedret de sidste småting, bliver sluserne langsomt åbnet til hinsidan. Herefter forventer vi, at der går 2-3 måneder med at skabe et svensk miljø.
Tag godt imod vores svenske søstre og brødre og byd dem velkommen, når de langsomt siver ind på Mingler de kommende uger og måneder. I starten vil de kun være nogle få stykker, men med tiden vil de opbygge deres egen lille landsby, som vi kan besøge.
11-10-2006 - 08:01
Skrevet af byggeplads
Tidligt i morges lancerede vi Mingler i et nyt design. Skærmbillederne er blevet bredere, så der er plads til mere indhold, og farverne er blevet lysere og mere bløde og behagelige.
Personligt design forenklet
Vi har samtidig forenklet profilernes personlige design, så man nu vælger ét design til alle profilsider. Vi har ladet designet på profilforsiden gælde for de andre profilsider.
Der er også kommet en helt ny ”inderboks” med runde hjørner, som giver mere ro i store bokse med meget indhold. Du kan naturligvis selv designe farven på den ny inderboks på din profil.
Nye funktioner
Funktionen ”Log ud” er nu indsat på samtlige skærmbilleder efter utallige opfordringer. Endvidere er der dukket et par nye valgmenuer op på forsiden, hvor du kan vælge Minglers faste tekster på dansk, svensk eller engelsk og indhold fra Danmark, Sverige, Skandinavien og Verden. Mere om den internationale version i næste blogindlæg!
Når du befinder dig i en gruppe, kommer du fremover til gruppeoversigten ved at klikke på linket "Alle" øverst til venstre i hovedmenuen.
Test og fejlrapportering
Det ny design er første fase i en løbende tilpasning af Minglers design og er testet og forbedret sammen med Minglers Test Team, som også bør have en del af æren for dagens lancering.
Opdager du en grafisk, sproglig eller praktisk fejl, eller har du i øvrigt ønsker til det nye design, så send en mail til support@mingler.dk. Vi indsamler alle kommentarer og tilretter løbende, hvis der opstår behov.
OBS: Får du problemer med det ny design, er der dog størst sansynlighed for, at problemet ligger i din egen browser. Et godt råd er at trykke på tasten F5 for at opdatere siden. Hjælper det ikke kan du også prøve at slette din browsers cache.
Vi håber, I kan lide det ny design!
|
 |
2008
April, 2008 (1)
Marts, 2008 (1)
2007
November, 2007 (1)
August, 2007 (1)
Juli, 2007 (1)
April, 2007 (1)
Marts, 2007 (1)
2006
December, 2006 (3)
Oktober, 2006 (2)
September, 2006 (2)
Juni, 2006 (1)
Maj, 2006 (1)
April, 2006 (2)
Marts, 2006 (1)
Februar, 2006 (1)
Januar, 2006 (1)
2005
December, 2005 (5)
November, 2005 (2)
Oktober, 2005 (8)
September, 2005 (5)
August, 2005 (7)
Juli, 2005 (6)
Juni, 2005 (9)
Maj, 2005 (16)
April, 2005 (6)
|