04-03-2008 - 21:00
Skrevet af byggeplads
Kære alle Så er der spændende nyt! Mingler A/S har indgået en aftale med gratisavisen 24timer, som betyder, at 24timer overtager mingler.dk, som herefter bliver community i det nye 24timer.dk. Det nye website lanceres medio april.
Ny ejer men samme team Det bliver 24timer, som ejer det nye website. Med dette skridt har vi sikret, at der fremover kommer fuld fokus på mingler.dk med masser af ny funktionalitet og nye muligheder.
Det bliver det nuværende team i Mingler A/S, som skal udvikle og drifte det nye site i årene fremover. Dvs. Ulrik , Steffen , Nikolaj og mig . Så I slipper ikke for os, hehe ;-)
Alle dine funktioner bevares For at svare på det spørgsmål som alle sikkert vil stille: Ja, du vil også i fremtiden kunne nyde godt af alle de mange funktioner, som du kender på mingler.dk. Alle dine blogs, tråde og mails vil stadig være til stede. Alle de skærmbilleder du kender vil også stadig være til rådighed. I det hele taget vil du stadig kunne alt det, som du kan i dag på mingler.dk.

Du får et større publikum Ved at koble mingler.dk sammen med et landsdækkende medie som 24timer, vil du imidlertid få nogle helt nye muligheder. Udvalgte velskrevne blogindlæg kan med din tilladelse blive bragt i 24timer.
Du vil få mulighed for at deltage i avisens læserpanel, deltage i konkurrencer, afstemninger osv. En særlig møntfod "sec" vil også blive introduceret, for dem som har lyst. Helt nye funktioner vil også se dagens lys som fx muligheden for at indtelefonere en kommentar.
Der er travlt på værkstedet Der er i det hele taget masser af nye spændende funktioner på vej i den kommende tid. Da det er Mingler A/S som har opgaven med at bygge det ny website, er der godt travlt på værkstedet i øjeblikket. Vi er dog allerede så langt med opgaven, at vi godt kan afsløre, at vi går i luften til april.
Hvad med Mingler A/S? Mingler A/S er selskabet bag det nuværende mingler.dk. Mingler A/S fortsætter ufortrødent med det samme team. Ud over at udvikle dit community i årene fremover, bygger vi også andre løsninger. Vi har allerede bygget et større community for Arkitektforeningen og flere er på vej!
Der er sikkert et hav af spørgsmål, ris og ros til denne nyhed. Så jeg har oprettet en ny gruppe, hvor I er meget velkomne til at kigge forbi.
Mvh. Morten
Tags: 24timer, mingler.dk, community, mingler a/s
|
 |
2008
April, 2008 (1)
Marts, 2008 (1)
2007
November, 2007 (1)
August, 2007 (1)
Juli, 2007 (1)
April, 2007 (1)
Marts, 2007 (1)
2006
December, 2006 (3)
Oktober, 2006 (2)
September, 2006 (2)
Juni, 2006 (1)
Maj, 2006 (1)
April, 2006 (2)
Marts, 2006 (1)
Februar, 2006 (1)
Januar, 2006 (1)
2005
December, 2005 (5)
November, 2005 (2)
Oktober, 2005 (8)
September, 2005 (5)
August, 2005 (7)
Juli, 2005 (6)
Juni, 2005 (9)
Maj, 2005 (16)
April, 2005 (6)
|