Blogs Grupper
metroXpress
Søg

Mandcovergaard


Carsten

Sec: 0

Alder: 46 år
Postnr.: 3650
Online: NEJ
Hjemmeside
Relation: Log ind for relation


Send mailSend mail
Tilføj kontaktTilføj som kontakt
Tilføj favoritGem som favorit

Nyhed!Nyhed!

RSS

Atom
 
 
CV
 

Blogcovergaards blog

 

Den såkaldte folkeskolekrise

09-12-2010 - 23:20
Skrevet af covergaard

 Jeg ser med undren på de udspil der kommer i forbindelse med offentliggørelsen af PISA undersøgelsen. Jeg sidder til dagligt som mellemleder i en større Dansk industrivirksomhed. Vi sælger vores ydelser såvel på det danske marked som i udlandet. Ja, faktisk så langt væk som i Vietman.

Som jeg ser på de kandidater der er til rådighed i forhold til de jobfunktioner, der efterspørges, så bliver jeg ikke skræmt af resultaterne af denne undersøgelse.

Måske er det fordi at kravene til mine medarbejdere ikke kommer i en form, som kan sættes op i en test. De vigtigste egenskaber jeg søger er omstillingsparathed, evnen til at holde ved når en opgave synes umuligt, samt evnen til at sætte spørgsmål ved fakta på en konstruktiv måde. Hvem har ikke prøvet at sende en opgave ud til programmering i et land som masseudklækker ingeniører blot for at konstatere at man skal sende en ud for at holde dem i hanke fordi at ingen tør stille spørgsmål om der skulle have sneget sig en fejl ind i forudsætningerne for den givne opgave?

Jeg kunne nemt give svaret på, hvordan at vi kunne komme til tops i PISA undersøgelsen. Man skal blot starte med at undervise målrettet imod disse test i stedet for at undervise i forhold til at skabe selvstændige individer med en evne til at forholde sig til en virkelighed, der er i stadig forandring. Hvem ville have for blot få år siden troet at USA i denne uge reelt har givet deres børn et brugt og overtrukket kreditkort, hvor at kreditselskabet hedder Kina?

Jeg vil starte med at sige at jeg som far med to børn i den Danske Folkeskole må sige at jeg er både tilfreds og imponeret over det engagement jeg møder fra personalets side på min børns skole. Jeg bærer den dybeste tiltro til at det vil udmønte sig i det optimale resultat baseret på en indsats som mine børn først og fremmest skal præstere med støtte fra personalet og os forældre.

Men kan det gøres bedre, når nu der ligger næsten 20 lande over Danmark i denne test? Ja, selvfølgelig kan det lade sig gøre.

- Hvis vi ser bort fra en massiv medicinering af urolige børn som det praktiseres i nogle lande.
- Hvis vi ser bort fra en praktisering af bortfjernelse af urolige elementer til specielle nærmest paramilitære skoler, som det ses i andre lande

Hvad kan vi så gøre?

Vi har vedtaget at folkeskolen er folkets skole. Denne principvedtagelse er både Folkeskolens force, men det rummer også en udfordring. For skolen er nærmest et socialkontor med egen lokalpsykiatri og må løse mange sociale opgaver.

Det er udfordringer som kan lade sig gøre at løse, men det kræver færre elever pr. voksen i klasserne og hvor får vi dem fra?

Hvis vi vender blikket imod Finland, så er der i mange klasser en ekstra assistentlærer. Det er en ikke færdiguddannet lærer som bruges målrettet imod de 15-20 % af eleverne der betegnes som urolige elementer. Elever, som faktisk kun er urolige fordi at de har brug for opmærksomhed for at løse deres opgaver, men som ikke kan få denne opmærksomhed fordi at læreren er alene om op til 28 elever.

Jeg vil mene at vi skal se på læreruddannelsen. Kan vi ikke ændre den, så den kommer til at foregå i mindre grad på seminarerne end i dag? Jeg vil mene at når grundforløbet er overstået så kunne assistenterne være til rådighed om formiddagen i klasserne og så trække sig tilbage til deres eget studie i lokaler på skolen efter skoletid.

Børn er forskellige. De har forskellige behov. Nogle bliver understimuleret, andre overstimuleret. Nogle har sociale udfordringer. Vi ved at på trods af det påståede lave niveau, så vil cirka 20 procent af de unge ikke udnytte afgangseksamen så meget at de kan tage en ungdomsuddannelse.

Her mener jeg at vi skal se på muligheden for at lave accelererede forløb, tuning og efterskoler for yngre børn.

I Sverige har man en privatdrevet kæde af Folkeskoler (Kunskapsskolan), hvor at eleverne arbejder efter et Amerikansk High School mønster hvor at alle elever har deres eget individuelle forløb med individuelle målsætninger. Der er med andre ord ikke traditionelle klassemønstre som vi kender det i vores skoler, men en evig trafik på gangene hvor at hver elev går til og fra de klasser de netop skal have denne dag. Jeg mener at alle kommuner skal have mindst en skole, som tilbyder denne undervisningsform så understimulerede elever med overskud kan tage et accelereret undervisningsforløb, der måske giver dem mulighed for at tage 9 klasse trin et år hurtigere.

Det er dog langt fra alle elever der kan tåle denne skoleform, der må være udfordrende på det sociale plan. Ingen ønsker et Amerikansk High School miljø der kendetegnes af kliker baseret på elevernes force.

Når jeg tænker på tuning, så tænker jeg på udsendelsesrækken ”Plan B”. Vi bør kunne tilbyde børn, der har kæmpet hård et sommerferie tilbud, hvor at de kan bo nogle uger nær skov og strand, så de kan rejse væk og blive dygtige i et udvalgt fag, de så kan bruge som døråbner til at løfte sig generelt i de andre fag. Det skal alene være et tilbud for de børn, som får en decideret dumpe karakter.

Men der kan være børn som ikke får nogen sparring i hjemmet og som har forældre der af forskellige årsager ikke kan bruge samme ressourcer på forældre intra og med læse kontrakter som vi andre forældre gør.

Her er svaret lokale efterskoler. I USA har man en kæde, der hedder SEED og som tilbyder de unge et kostskoleforløb ”rundt om hjørnet”. Det er et simpelt, men struktureret liv der tilbydes på disse skoler. Det vigtige grundprincip er ikke at love de unge noget som ikke kan holdes. Der er ikke plads til megen af den kreativitet eller specialisering som tilbydes på normale efterskoler. Der er tale om at trække børn ud af kaos og give dem stabilitet 5 dage om ugen.

For en måned siden gik den politiske debat på ghettoer. En dansk SEED skole ville være en fantastisk løsning for unge, hvor at man baseret på erfaringer fra storebrødre kan se at de ikke skal bo hjemme, men heller ikke skal flyttes til en decideret anbringelse, der i parentes bemærket gennemsnitlig er mange gange dyrere end i andre Nordiske lande.

I en tid hvor at et andet mode-ord er ”UdkantsDanmark” skal vi også arbejde med lektiecafeer. I de små landsbyer uden liv burde man kunne sætte et lokale op i et forsamlingshus, nedlagt købmand, hvor at der sættes en såkaldt terminal-server op sammen med nogle såkaldte tynde klienter, der er skuet fast til bygningen. De unge skal så blot medbringe tastatur og mus, hvorefter at de vil få adgang til internet og skolens elev netværk, samt et digitaliseret bibliotek af børnebøger.

Et gummitastatur, der kan rulles sammen og ligges i tasken koster under 500 kr. Deres arbejde kan de gemme ude på Internettet og trække det frem til udskrivning på skolen. Vi har i dag et A og B-hold allerede i de små klasser alt efter om forældrene kan sætte IT-udstyr til rådighed. I de lande vi er oppe imod er der allerede nærmest krav om personlig PC og her er det kutyme at huse belånes for at sikre børnene deres uddannelse.

Vil man via sådanne lektiecafeer kunne tilbyde en skole uge, hvor at en eller to dage skulle tilbringes i lokalområdet på en lektiecafe og de øvrige 3 dage på skolen? En løsning der kunne løse nogle af de problemer som vil opstå, når de påtænkte besparelser, der er under overvejelse ude i kommunerne måtte blive gennemført med 2-3 timers transport hver vej til følge for selv små elever. Det er i hvert fald noget som skal overvejes, da besparelserne vil øge risikoen for at få skoletrætte elever, der efter nogle år ikke vil stå op klokken 4 for at møde kl. 8 om morgenen.

Skal Danmark have et decideret hjemmeskole system, som man kender det fra USA og Australien? Vi har en kanon i hvert fag. Pensum har aldrig været statsstyret så stramt før. Men vi kender udfordringerne der vil opstå hvis børnene går i skole omkring køkkenbordet. Eleverne får ikke de samme sociale kompetencer og det vil hævne sig når de skal på en videregående uddannelse. Alligevel bør vi etablere et system, som alle kan tilgå uden beregning hvis de tilgår siden fra et Dansk IP-nummer. Landet over er der mange børn, som venter i månedsvis på at kommunen finder det rette undervisningstilbud til dem og de tæller også i PISA-undersøgelsen, nemlig som den dummebøde vi får når vi sorterer for mange børn fra i testen.

Hvis jeg skal trække nogle punkter frem i dette lange blog indlæg er det:

  • PISA-undersøgelsen fortæller ikke om jeg eller min efterfølger får personale med de kompetencer, der er vigtige for firmaet.
  • Lærerne skal suppleres med undervisningsassistenter som i Finland.
  • Hver kommune skal have en folkeskole til de fagligt understimulerede børn, som skal tilbydes muligheden for et individuelt accelereret forløb.
  • Børn som dumper et fag skal have tilbud en ”Plan B” hyttetur i sommerferien, så de kan tunes.
  • Der skal laves et kostskoleforløb i områder præget af store sociale udfordringer.
  • Landsbyer med lang transportafstand skal have lektiecafeer
  • Danmark skal have et Internet baseret skoletilbud.

TagsTags: folkeskolen, pisa, kompetancer

 

Den såkaldte folkeskolekrise
10-12-2010 - 08:57
Skrevet af hejre

Masser af stof til eftertanke. Jeg tror heller ikke på værdien af Pisa-studierne.

I Tyskland er diskussioner nøjagtigt de samme som i Danmark, der spørges konstant, hvorfor eleverne kun er middelmådige. Her foregår endda en konstant frasortering af de elever, der synes at falde udenfor normerne.

Min døtre har gået på efterskole og gynmasiet i Danmark, og jeg kan ikke rose lærerne højt nok for deres engagement. Ganske vist er deres niveau i matematik ikke så højt som hvis de havde taget en studentereksamen i Tyskland, til gengæld er deres sproglige kompetencer væsentlig bedre end de ville have været, hvis de var blevet i Tyskland.

Skolen kan umuligt lære de unge, alt det de senere for brug for, men den kan i det mindste give eleverne redskaber til at videreudvikle interesser og evner, lære dem, hvordan man lærer.

Jeg havde en interessant samtale med en tysk arkitektstuderende, der havde taget et halvt år på arkitektskolen i København. Hun sagde blandt andet, at det studiet i Danmark var mere krævende på grund af de mange gruppearbejder, men hun havde også lært meget om samarbejde.

 

Den såkaldte folkeskolekrise
10-12-2010 - 11:15
Skrevet af lars nunne

Endelig noget konstruktivt i skoledebatten. Godt indspark Carsten. Tak!

 

Egedal kommune - kollektiv straf mod 112 børn og ældre

29-10-2010 - 13:37
Skrevet af covergaard

 

Det var med forbavselse at vi i avisen kunne konstatere at vi nu må gå til vor datter på 12 år og fortælle hende at hun ikke længere kan dyrke den sport, som passer til hende. Og havde hun så lavet noget forkert, så kunne vi have forklaret hende at når man laver noget galt, så følger der en konsekvens. Men hendes straf som er en sæson uden svømning indtil at vi efter sommeren kan melde hende til svømning i en anden kommune, er ikke resultatet af hendes handlinger. Hun er om en ud af 112 unge og ældre blevet offer for hvad vi alt mest opfatter som hævn fra arrogant embedsværk, der vil have hånd og halsret langt ud over hvad man kan forvente at en udlejer vil have over en lejers aktiviteter.

Vores datter går til svømning om søndagen i Ølstykke svømmehal. Her har den klub hun dyrker svømning i lejet hallen i et tidsrum. Et skønt frirum for min datter i et liv, der ellers har budt på mange helbredsmæssige udfordringer startende at blive født med et hul i hjertet. Der er mange hold, der er i gang i løbet af søndagen. Således er vor datter kun i bassinet i en halv time.

Klubben møder på et tidspunkt en efterspørgsel efter en ny form for træning, som er meget oppe i tiden. Vi er mange som ved hvor svært at det er at skaffe frivillige til idrætten. Jeg har personlig en fortid som medlem af breddeidrætsudvalget i Dansk Triatlon Forbund, så jeg er bekendt med problemstillingen. Da svømmeklubben så besluttede sig at møde efterspørgslen fra klubbens medlemmer beslutter man at hyre en professionel træner, som til dagligt arbejder i et kommercielt fitness center.

 Jeg er bekendt med det dogme som fitness centre må tåle. Der findes måske stadig nogle centre, der lever op til et stereotypt billede med nogle overtatoverede muskelbundter der flytter mange kilo, men sådan er det langtfra mere. Alligevel hænger dette negative rygte åbenbart ved hos en ellers perifer embedsmand der ikke kun nøjes med at gå ind og påtale samarbejdet, men med det samme med et enkelt pennestrøg fjerner træningen for 112 børn og ældre øjeblikkelig.

Der er ikke billeder i vores lokalavis, men man fornemmer det tilbagelænede magtmenneske der vil uddele en straf for straffen skyld uden skelen til hvem at den rammer. Har vi forstået budskabet? Ja, det står klart at breddeidrættens dage er talte i Egedal kommune. Jeg arbejder på ikke at skuffe mine børn ved at love noget som jeg ikke kan overholde. Det er ikke nemt og jeg havde lovet hende at hun måtte svømme denne sæson. Søndagen blev valgt fordi at jeg bor i Ølstykke og transporten til mit arbejde betyder at der ikke bliver overskud til fritidsaktiviteter, når der skal laves lektier, læses minimum 20 minutter hver dag jf. undervisningsministeriets anbefalinger og findes tid til almindeligheder som aftensmad og almindelig samvær. Min konklusion er at jeg ikke kan byde mine børn at dyrke sport indenfor kommunegrænsen for ikke at skuffe dem.

Jeg er skuffet fordi at jeg bor i en kommune, der inden sammenlægningen var kendt for at være fleksibel. Fodboldklubben havde f.eks. en smidig håndtering af kørepenge, der ikke altid gjorde dem lige populær i forhold til statslige organisationer som Skat.

Men for os som Ølstykke borgere har kommunalreformen kun budt på forringelser. Egedal kommune er en sammenslutning af 3 kommuner. Stenløse, Ledøje-Smørum og Ølstykke. Stenløse var berygtet for håndteringen af deres økonomi og de har aldrig lagt skjul på at der skulle et nyt rådhus på banen, når de kom til fadet, så man kunne spare på kørsel da moderne arbejdsredskaber som telefoner, IT og videokonferencer regnes for at være så upålidelig at man skal mødes personligt.  Traditionelt må intet rådhus stå tilbage for Københavns så vi er da spændt på om der laves en løsning som på Frederiksberg, hvor at man godt nok har lige så mange rum i dette rådhus som i København, men hvor at de enkelte rum er meget små – nogle nærmest på størrelse med et kosteskab – for at opnå det rigtige antal. Vi borgere frygter at kommunen kommer til at hænge på de mange tomme bygninger, der ikke er placeret så de virker efterspurgt af private eller virksomheder.

Vi føler os uden for indflydelse af det centralstyre, som udgår fra Stenløse rådhus i vores nye storkommune og embedsværkets straf af uskyldige borgere, der på ingen måde har været inddraget i beslutningsprocessen om at møde en efterspørgsel fra andre motionister bidrager kun til den afmagt vi føler.

Vi erkender at kommunen selvfølgelig skal sikre at der ikke foregår direkte ulovligheder i deres ejendomme. Hvor den grænse er, kan være noget flydende. Personligt føler jeg at det var noget grænseoverskridende at en forening i København der arbejdede for at flytte den seksuelle lavalder kunne arbejde i en kommunal ejendom. Jeg følte at det var moralsk krænkende, men hvis der ikke foregik noget ulovligt så må man som udlejer dårligt opsige lejemålet.

Jeg finder det derfor så meget mere mærkværdigt at embedsværket i Egedal kommune uddeler en kollektiv straf til bla. Min datter på basis af noget hvor at vi skal mere end helt ud i gråzonerne i foreningslivet for at kunne se noget kritisabelt i.

Jeg er ikke bare vred over kommunens beslutning, jeg er direkte skuffet.

Hvordan skal jeg lære mit barn hvad der er rigtig eller forkert, når hun bliver straffet for at gøre hvad der er rigtig og følger lægens råd over at styrke hendes desværre noget skrantede helbred med idræt?

Jeg håber at der er politikere i Egedal kommune, der vil stå frem og garantere at når de kommer til, så bliver denne perifere embedsmand der står bag beslutningen sendt på opgave ude ved kommunegrænsen så vi kan få breddeidrætten tilbage i Egedal kommune.

Men jeg er efter 44 års erfaring som borger i dette land ikke længere optimist, men derimod realist. Min datter kommer måske til at svømme igen, men ikke i Egedal kommune.

Jeg kunne have valgt at skrive ovenstående indlæg i vore lokale avis, men der er trods alt grænser for hvad jeg kunne bede den lokale avis om at skrive af kritiske kommentarer når bladets største annoncør i bedste Korsbæk stil er kommunen.

Reference:
Kommunen straffer svømmere  (Lokalavisen, 28. oktober 2010)


TagsTags: kollektiv straf, egedal, svømning


Egedal kommune - kollektiv straf mod 112 børn og ældre
29-10-2010 - 14:01
Skrevet af jens doe

hvorfor er det kbh skyld  hvad i laver i egedal ?

altså udover at man ikke lukker ned for genoptrnæning og svømmning for hjernekskadet  kan jeg ikke se det store frås kommnunen har fået krtik for at någte folk hjælp i 4 år i træk   altså kbh

 

Hvad blev der af reguleringen af den danske afvænningsindustri

08-08-2010 - 22:07
Skrevet af covergaard

Et eller andet sted inde i Folketinget sidder der et udvalg med en vigtig opgave der kan redde liv. Efter en række afsløringer foretaget af Operation som afslørede fup og livstruende sløseri med offentlig finansieret afvænning af personer der lider af alkohol- eller stof-misbrug blev man enige om at det var på tide med nogle standarder, der skulle holde behandling af dårlig kvalitet ude af markedet.

Danmarks Radio fulgte op med en kortlægning af branchen der afslørede at en række religiøse organisationer havde sat sig tungt på denne branche i håbet om at høste patienter til deres trosretning. 60% af de undersøgte afvænningsprogrammer i Danmark er religøst funderet. Det er tragisk nemt at finde et potentiale blandt patienterne. Det klassiske afvænningsprogram arbejder efter 12 trin. Et system hvor at trin nr. 2 lyder.

Vi kom til den erkendelse, at en magt større end os selv kunne give os vor sunde fornuft tilbage.


Og det er netop den sætning at vi ser faren. Vi må spørge os selv om hvilken højre magt, vi taler om. I et land helt uden standarder så må de pårørende stille sig selv det spørgsmål: Hvordan kan vi sikre vores næste, når denne er gang med en af livets måske sværeste opgør?

Vi bør ikke tage chancen med at lade et familiemedlem eller ven indskrive sig i et behandlingsprogram med beskeden om der skal være en periode med isolation eller tilpasning uden kontakt til omverdenen. For hvor stopper behandlingen og hvor starter den religiøse påvirkning?

Hvis man vil se hvor galt at det kan gå, når man efterlader mennesker isoleret i et afvænningsprogram, så kan man se filmen Over the GW på hjemmesiden Internet Movie Database via dette link.

Det afviklngsprogram, der vises er beslægtet med Minnesota modellen fra Hazelden centeret der anvendes en del i Danmark. Metoden som er kendt som Straight modellen og bygger på et niveau system hvor at misbrugerne er afsondret fra omverdenen indtil at de godt på vej igennem de 12 trin.
 
Det er på tide at udvalget kommer på banen. Foruden klienterne som riskerer psykiske men, så er der tale om at skatteborgerne bliver snydt da der er mange områder hvor at et behandlingsforløb til 40-60.000 kr. er bedre givet ud.

Der er snart gået 2 år siden at operation X viste det første program der afdækkede en delvis offentlig finansieret branche, der er helt uden kontrol. Der blev lovet en regulering dvs. en beskyttelse af skatteborgernes penge, men ikke mindst en beskyttelse af mennesker som har brugt sig i en sårbar position fordi at de ønsker at løse et problem i deres liv.

Vi må ikke svigte mennesker der søger behandling.

Referencer:
* Operation X - på vandvognen, TV2
* 60 procent af narkobehandling er religiøst funderet, af Rasmus Mark Pedersen, Danmarks Radio, 18. februar 2998
* Rapport fra Danmarks Radio
* Alkoholbehandling er ikke for amatører, af Marianne Kargaard, Magasinet RUS, 1. december 2008
* Alkoholbehandling ude af kontrol, af krja, TV2 Nyhederne, 9. oktober 2008
* Over the GW, Internet Movie Database
TagsTags: 12 trin, danmarks radio, alkoholbehandling

0 kommentarer

Intentionerne er gode, men ....

05-08-2010 - 06:39
Skrevet af covergaard

Her til morgen kan man i Jyllandsposten læse at de unge kan begå den første lovovertrædelse gratis, men laver de så en mere indenfor 3 år fra at de har fået deres dom vil begge lovovertrædelser optræde på straffeattesten.

Ren straffeattest til unge kriminelle, Jylland-posten

Der er kun et problem med dette forslag. Det arbejder fuldstændig imod den måde som en teenagehjerne fungerer på. Den kendetegner alt hvad der er galt med vores retssystem når det skal bruges ved unge klienter.

Primært tænker unge kortsigtede. De lever i nuet. Forskning viser at de dele af hjernen som sørger for at langsigtede konsekvenser af en given handling medindrages i beslutningsgrundlaget slet ikke er fuldt udviklet før at de unge er 18-20 år.

Man risikerer at de unge konkluderer at hvad der skulle være en ny chance bliver opfattet som om at der ikke er en konsekvens ved at bryde loven.

At give de unge ren straffeattest mod at holde sig ude af kriminalitet i 3 år grænser til respektløshed imod de unge. Det er en ting. Men det er også respektløs overfor ofrene. Vi må ikke forglemme at hver eneste lovovertrædelse også har mindst et offer.

Forslaget undrer idet at dagens unge i en del tilfælde når at oparbejde et to-cifret antal forhold før at deres sag får en endelig får en afgørelse. I rigtig mange sager oplever de unge, deres pårørende og de sagsbehandlere, der har arbejdet med dem og som har rettet dem op siden at lovovertrædelsen fandt sted, at fortiden indhenter den unge som er et helt andet menneske når dommen falder måneder eller år efter at forholdet fandt sted.

De unge lever i overhalingsbanen. Det går rigtig stærkt når det går galt, men det kan også gå rigtig stærkt med at rette dem op, hvis kommunen går ind og retter på de ofte ganske få faktorer, der skubbede de unge ud på et sidespor. Dagens retssystem passer ikke til det tempo de unge lever i.

Jeg vil kritisere dette forslag for at det ikke er det rette for de unge. De skal som hovedregel ikke have en straffeattest, men beslutningen om hvorvidt at de skal have det skal være baseret på deres evne til at udføre de opgaver, som retten pålægger dem ved hver eneste lovovertrædelse de laver.

Dvs. laver de unge lovovertrædelser skal de hurtigt for en domstol, som vil idømme dem nogle opgaver de skal løse. Opgaver som vil kræve tankevirksomhed eller fysisk arbejde, hvor at det måtte være passende i forhold til den begåede lovovertrædelse.

Når opgaverne er udført, så nulstilles straffeattesten. Derved så lærer de unge at lovovertrædelser ikke betaler sig og håndhævelsen af loven ser under hensyn til de mentale ressourcer de unge besidder.

Kære Folketing. Motivet bag dette lovforslag er ældet, men det bakkes ikke op af videnskablige fakta. Det risikerer at sende det forkerte forslag. Kort sagt: Om igen.

TagsTags: kriminalitet, folketinget, straffeattest, unge, lovforslag

0 kommentarer

Vi har brug for en virkelig ny start

28-07-2010 - 21:46
Skrevet af covergaard

Den første juli satte Folketinget den kriminelle lavalder ned til 14 år. Det har medført megen kritik. Som det har været de sidste 40 år, så er domstolenes arbejde baseret en kombination på det sociale systems budgetnedskæringer og en stadig større ansvarsforflygtigelse fra det enkelte individ, familie enheden til samfundet.

Vi har to modeller i spil når vi taler om at gribe ind overfor hvad de i udlandet kalder asocial opførsel. Det er tivoli-modellen og smid-nøglen-væk modellen.

Tivoli-modellen baserer sig på at kriminalitet er socialt betinget. Unge under 18 kan jf. denne model kan populært sagt aktiveres til at opgive kriminalitet ved at blive fulgt ud til aktiviteter af pædagoger. Det er uden tvivl korrekt at man at de unge mennesker, der begår kriminalitet har sociale udfordringer. Vi så sagen fra Århus, hvor at en ung pige stak en kammerat ned med en urtekniv. Rapporterne som blev lagt frem under retssagen viste jf. TV2 at moderen var syg og at faderen havde et misbrug. Uskyldige drillerier som skoleforvaltningen betegnede de daglige hændelser blev som følge af pigens tynde psykiske barriere opfattet som mobning og personlig forfølgelse. Knivoverfaldet som var en tragedie for både pigen og hendes offer kan opfattes som et råb om hjælp.

Men virker Tivoli metoden? Ja, i nogle tilfælde vil samværet med pædagogerne få de unge til at åbne sig og det bliver muligt at trænge ind til problemets kerne. Modellen rummer dog en altafgørende fejl. Negativ opførsel bliver positivt belønnet. Alle normer for normal opførsel bliver udfordret. Hvor at de voksne som omgiver de unge kan se de store linier, så er hjernen hos mennesker ikke færdigudviklet før at de er 18-20 år og de unge, der ikke er i stand til at tage beslutninger baseret på langsigtede konsekvenser, vil måske begå ny kriminalitet baseret på de kortsigtede goder.

I den anden grøft finder vi smid-nøglen-væk modellen. Den fik sine fortalere i USA under Clinton og under den nuværende økonomiske krise kæmper man med at betale prisen. Indespærring koster. I USA har man i dag ca. 1 procent af landets totale befolkning bag tremmer. På trods af dette massive antal indespærrede er kriminaliteten på samme niveau som i 1970. Overbelægningen i fængslerne har med andre ord ikke medført lavere kriminalitet, men derimod kreativitet med respekten for domstolene. Det har medført absurde tilstande som i Californien hvor at indsatte bliver løsladt efter at have udstået 10 % af deres straf, hvis de ikke har begået vold som en del af deres forbrydelse.

Vi ved i dag at når man koncentrerer kriminelle så sker der en negativ erfaringsudveksling. 25 % af de indsatte vil begå ny kriminalitet igen efter at de er blevet løsladt. Meget tyder på at dette tal kan reduceres hvis den indsatte har samme kontaktperson hele vejen igennem forløbet og i et stykke tid efter at personen bliver løsladt. Ved ungdomssanktionen har vi i perioder set at 70 til 80 procent af de unge begår ny kriminalitet inden udløbet af forløbet. Ungdomssanktionen er netop kendetegnet ved at ansvaret for det enkelte forløb er delt mellem to instanser og at der i mange tilfælde ikke er en rød tråd igennem forløbet.

Når en løsning er så dyr som døgninstitutioner, så er den også sårbar i en tid med dårlig økonomi. Det har længe forlydt at unge slap billigere fra deres gerninger sidst på året hvor at de kommunale kasser var tomme end først på året, hvor at man står med et frisk ubrugt budget. Når Svendborg stod med den første person på 14 år, der blev sigtet for en forbrydelse, så var det netop et udslag af sårbarheden ved døgn behandling.

Når man tænker på at blot en anbringelse forholdsvis nemt kan koste en halv til en hel million pr. år, så er det tid til at vi gør op med begge modeller. De kan ikke stå alene.

Der skal findes en metode, hvor at der er plads til at anerkende at mennesker kan begå fejl og at det vil have en konsekvens at begå fejl, men også at det anerkendes at tage ansvar for egne handlinger.

Siden 2006 har jeg hostet to hjemmesider. Det ene rummer en registrering af metoder brugt kloden over til at håndtere asocial opførsel blandt unge og det andet en side med anbefalinger med metoder der har gode resultater, når vi taler om at forhindre at de unge, der har begået kriminelle handlinger, begår dem igen.

Den løsning, som jeg primært anbefaler, er at indføre voldgift i almindelige retssager, som vi kender det fra civile sager. Den bygger på:

1) At stoppe udviklingen på linie med at stoppe en ulykke, så situationen ikke eskalerer indtil at anbringelse er uundgåelig.
2) At involvere individet i straffe processen, så de tager hånd om deres egen situation.
3) At involvere andre unge i processen, så de lærer om værdien ved at støtte op om lokalsamfundet og ikke begår samme fejl.

Når politiet tager den unge i den stjålne bil, så er der basalt set tale om en tilståelsessag. I sådanne tilfælde hvor at de unge fanges imens at de er i gang med at begå deres gerninger, så skal de have tilbuddet om at få sagen afgjort ved en voldgift. De vil blive pålagt opgaver – kaldet konsekvenser – de skal udføre i lokalområdet, hvorefter at de vil stå med en ren straffeattest.

Det vigtigste er dog som ved uheld at stoppe udviklingen, så omfanget af ulykken ikke udbredes. Man observerer ikke et biluheld og går i gang med at redde de nødstedte. Man sætter en advarselstrekant op først så man ikke risikerer at andre kører ind i den forulykkede køretøj og eskalerer skaden, hvorefter at redningsarbejdet kan gå i gang. På samme måde så stopper en arrestation med efterfølgende sigtelse og sluttelig ekskorte hjem til forældrene ikke for nye kriminelle handlinger inden at sagen kommer for. I dag er det nærmest som om at tingene skal eskalere indtil at der enten er et tocifret antal forhold at foreligge for retten eller at vægten af sagsakterne er over 2 kilo for at begrunde tvangsfjernelse, et argument der også kom frem i forbindelse med den tragiske sag fra København for at et avisbud blev dræbt under udførslen af hans arbejde.

Læser man landets aviser her i sommerferieperioden så er det aldrig de unges problem at de keder sig. Det er forældrenes skyld at de unge kører ulovligt, eller det er nogle andres skyld der er ikke lagt brænde frem så de unge kan tænde sig et bål og så går de ud over kommunens træer. Det er blevet legitimt at ødelægge når man keder sig.

Det er i den forbindelse at jeg er bekymret for at vi lader de unge beskytte for godt, så de ikke tidligt lærer at tage ansvar for egne gerninger. En meget brugt parole før murens fald var “Frihed under ansvar”. Hvad om vi erkendte at barndommen stopper i de tidlige teenageår, som mange eksperter beklager og lod det være en samfundspligt at unge skal være med til at håndhæve loven på linje med værnepligten?

I en række lande har man åbnet for at unge kan stilles for et panel af unge på deres egen alder. Dvs. fremover vil politiet efter arrestationen spørge den unge om han vil vente på en dom eller få afgjort sagen indenfor en uge ved en voldgift mod at få en konsekvens, der skal udføres hvorefter at tavlen er renset og deres straffeattest er blank. Da mange unge tænker i nutid vil de vælge denne løsning ganske som mange unge i gamle dage tog en lussing fra landbetjenten i stedet for at lade sagen skrive.

Derefter vil de få en GPS-fodlænke på som de skal diskret skal bære indtil at sagen er slut. Det er nødvendigt for at stoppe udviklingen. Der skal ikke være yderligere restriktioner på, men den enkelte ved nu at storebror i form af politiet ved hvor at de er døgnet rundt og at en fjernelse af den vil betyde automatisk tilbageholdelse på en lukket institution.

I løbet af den uge, der vil gå indtil at voldgiften skal finde sted vil de blive kaldt ind til to møder med de udpegede unge og deres vejleder der skal udfylde rollen som anklager og forsvarer. Der vil politirapporten blive gennemgået og de vil få stillet kritiske spørgsmål.

Ved selve voldgiften vil den unge møde de førnævnte unge, samt en panel af yderlige 5-7 unge, der sammen med en domsmand og vil beslutte hvilke konsekvenser deres handlinger skal have. Der skal være en repræsentant for socialforvaltningen tilstede.

Det kan være konsekvenser som medhjælp på genbrugspladsen, hvor at haveaffald ofte skal flyttes rundt, det kan være vedligeholdelse af parkområder, direkte opgaver relateret til deres gerninger så som at male graffiti over, anden samfundstjeneste eventuelt suppleret med nogle skriftlige opgaver, hvor at juryen måtte finde det nødvendigt. Udgangspunktet er at dem der begår nogle kriminelt i nærmiljøet tager tryghed fra dette. De skal som led af deres konsekvens betale tilbage til nærmiljøet.

Erfaringer fra udlandet viser at de unge som har fået deres gerninger bedømt af populært sagt deres egne ikke begår kriminelle gerninger igen. Rent statistisk taler vi om under 5 procent.

Det skyldes jvf. eksperterne at de unge ikke længere søger accept hos forældrene eller andre voksne. De søger accept blandt unge som dem selv. Tvinges de ind i en analyse hvor at de skal forholde sig til deres gerninger i et forum hvor at konklusionen har værdi hos den enkelte, så vil de forholde sig til resultatet i langt højere grad end hvis konklusionen bliver draget af nogle personer de ikke kan identificere sig med.

Men det skyldes også at de små ting tages alvorligt og at der skrides tidligt ind, så de unge forstår at lovovertrædelser har konsekvenser.

Når konsekvensen så er udmålt er det op til forældre og socialforvaltningen at opmuntre til at konsekvensen udmåles. Det må sigtes at det sker på en værdig måde for den unge. Der skal genopbygges – ikke nedbrydes. Dvs. at den unge skal tiltales som en normal menig medarbejder og den unge skal svare høflig tilbage. Der er ikke brug for drama i den situation. Der er brug for ro til eftertanke.

Danmark har brug for en virkelig ny start. Vi har brug for et opgør med begge anvendte modeller hen imod at der laves en arbejdsfordeling imellem vores domstolssystem og socialforvaltningen, så de hver især beskæftiger sig med hvad de er gode til.

Mennesker hører til i frihed, men det er frihed under ansvar for både sig selv og vores samfund. Den læreproces er nødvendig at implementere hos de generationer, der om ikke så få år skal styre vores land.

Referencer:
Om børne domstole
Stor succes for børnedomstole, af Jesper Termansen, Berlingske Tidende, 21. september 2007
The National Association of Youth Courts, Inc.
Ungdomsdomstolen, Retsreform Nu
TagsTags: kriminalitet, 14 år, 15 år

0 kommentarer

En henrettelse i Texas

25-06-2010 - 23:22
Skrevet af covergaard

Den 1. juli 2010 vil staten henrette Michael James Perry for mord. Det er i sig selv ikke usædvanligt. Texas er blandt de stater, der henretter flest mennesker.

Hvorfor har jeg så bidt mærke i denne sag?

Det er fordi at omstændighederne omkring retssagen er på et tegneserie niveau, som nærmest er hån imod ofrene. Meget taler for at den rigtige morder går rundt i frihed.

Vi kan lige nævne nogle punkter:

Til en start har man været nød til at fyre retsmedicineren Paul Shrode. Han har afgivet falsk vidnesbyrd i andre sager. På grund af hans vidneudsagn i Hr. Perry's sag, så undersøgte man ikke en række retsmedicinske fakta, da man jo allerede havde morderen.

Den betjent som stod for afhøringen og som efterlod Hr. Perry slået til blods blev senere idømt fængsel fordi at han sammen med kollegaer på stationen havde udviklet deres egen version af "Scared Straight" hvor at fanger i lokale fængsel fik lov til at tage tøjet af teenagere, så de kunne mærke at det ikke var sjovt at være i fængsel.

Hr. Perry sad i fængsel så tæt på det tidspunkt på det ene mord at han skulle køre 300 km/t for at nå frem til gerningsstedet i tide.Kronvidnet fik immunitet mod at vidne imod dem. Kronvidnets stedfar er meget tæt knyttet til det lokale politi.

Tilståelsen blev opnået imens at Hr. Perry var under påvirkning af stoffer. Så påvirket at selv statsadvokaten skriver at han måtte fikseres som en forklaring på hvorfor at Hr. Perry blev så forslået. Men hvis han var så påvirket at han ikke vidste hvad der var op og ned, kan man så sætte lid til en tilståelse i det hele taget.

Meget tyder på at Michael Perry kan være uskyldig i mindst et af de tre mord, han er dømt for. Selvfølgelig skal han ikke gå fri hvis blot et af disse mord er begået af ham. Der findes en mulighed for at omstøde dødsdommen til livsvarigt fængsel uden mulighed for benådning. Den mulighed bør udnyttes. Skulle alle disse mærkelige omstændigheder ved sagen føre til at han findes uskyldig en gang i fremtiden, så kan skaden gøres nogenlunde god igen hvis han er fængslet, men man kan ikke vække en død mand til live igen.

Jeg startede ud med at skrive at staten Texas henretter en del hvert år. Hvor følger vi lige præcis denne sag?´

Det gør vi fordi at Hr. Perry har gået på kostskolen "Casa by the Sea" der lå i Mexico. Den blev lukket af myndighederne i Mexico på grund af mistanke om fejlmedicinering og mishandling. Den havde forbindelse til Boot Camp'en "High Impact" hvor at børn lå bundet i hundebure så de kunne blive ordentlige mennesker igen.

Hr. Perry blev tidligt diagnosticeret med ADD og fup-diagnosen ODD. 65-70 % af alle danske teenagere lider i perioder af ODD som står for "Oppositional Defiant Disorder" dvs. en besværlig teenager. De unge der var på "Casa by the Sea" og som er i live i dag har for manges vedkommende PTSD.

I den pressemeddelelse som statsadvokaturet i Texas har udsendt står der at Hr. Perry tog sin eksamen ved kostskolen. Det er ikke korrekt. Hvis de ikke vil være der, når de fylder 18 så smides de på gaden og forældrene får at vide at de bedst kan støtte deres barn ved helt at nægte dem kontakt indtil at de rejser tilbage og færdiggøre deres uddannelse på en af kædens kostskoler. Der findes unge som ikke har haft kontakt med deres forældre i 10 år på denne konto.

Vi ved i Danmark at unge som fylder 18, har en psykisk lidelse og sættes på gaden af det sociale system uden et fyldestgørende efterværn med stor sandsynlighed vil ende i fængsel indenfor kort tid. Vi har rigtig mange indsatte i Danmark, der opfylder dette kriterium, så det er mere end et postulat.

Vi vil gerne appellere at Guvernøren i Texas omstøder dødsdommen til livsvarig fængsel, så der gives mere tid til at få sandheden frem i denne sag.

Referencer:
With life or death consequences, former Lubbock official scrutinized, af James Clark, KCBD, 23 juni 2010
Ex-officer sentenced for official oppression, af Lucretia Cardenas, The courier of Montgomery County, 27. april 2009
Save Michael Perry InfoThe Little Fishes that Got Away, Associated Contents, 19 februar, 2008
Datablad vedr. Casa by the Sea - Secret Prisons for Teens
Datablad vedr. High Impact - Secret Prisons for Teens
Media Advisory: Michael Perry scheduled for execution, Attorney General of Texas, 24 juni 2010


TagsTags: dødsdom, mexico, texas, casa by the sea


En henrettelse i Texas
26-06-2010 - 01:22
Skrevet af udmeldt

Dødsdom er utilgiveligt!!
Ingen har ret til at tage livet af andre.

 

En henrettelse i Texas
26-06-2010 - 08:52
Skrevet af udmeldt

Jeg er meget imod dødsdomme, fordi jeg af og til synes sagerne i især Texas er meget dårligt forberedte og man ikke kan være sikker på det er den rette man henretter.

Egentlig synes jeg dødsstraf er en selvmodsigelse - hvorfor må staten Texas begå mord når deres borgere ikke må?

 

En henrettelse i Texas
26-06-2010 - 11:49
Skrevet af annelise48

Alle justitsmord er utilgivelige, osse dem der foregår i Danmark.

 

En henrettelse i Texas
26-06-2010 - 11:51
Skrevet af jaguaren

Dødsstraf burde indføres mange flere steder, også her i landet!

 

En henrettelse i Texas
26-06-2010 - 12:14
Skrevet af annelise48

Jaguaren:Dødsstraf burde indføres mange flere steder, også her i landet!


Den er skam indført.  I Danmark er den bare
så raffineret at folk henretter sig selv i spjældet. <<<<LINK

 

En henrettelse i Texas
26-06-2010 - 17:54
Skrevet af jaguaren

 annelise48


Ikke nær nok!

 

Jeg støtter Folkeskolen

10-05-2010 - 16:35
Skrevet af covergaard

Jeg støtter Folkeskolen. Begge mine børn går i den lokale Folkeskole, hvor at jeg har fundet engagerede lærere, et trygt miljø for mine børn og et formidabelt forældresamarbejde. Jeg har ikke gjort det for at sende et politisk budskab, men alene vejet mine børns interesser højest. På et tidspunkt skal de stå på egne ben og da er det vigtigt at de bliver hele mennesker, der udover faglighed kan indgå i sociale sammenhænge.

Mit valg kunne være et andet. Det kunne være at de havde behov for at arbejde i mindre grupper, så de klassestørrelser Folkeskolen af budgetmæssige årsager må operere med ikke vil være en tilfredsstillende løsning. Her er jeg glad for at jeg blev forælder i en moden alder. Ganske som Mette Frederiksen havde jeg et mere idealistisk livssyn da jeg var 20. Ca. 10 års arbejde i København hvor at kom i alle samfundslag fra højt til lavt har nuanceret mit livssyn. Man ser mere på hvad der realistisk kan lade sig gøre, frem for at lade tilfældet og mulighederne styre.

Nu er jeg efterhånden en erfaren forælder til skolebørn. Når man møder en skole, hvor at små ting som en mobbepolitik er mere end blot ord skrevet ned på et papir, så ved man at ens valg er korrekt.

Jeg må gå i rette med Henrik Sass Larsen omkring forældrenes ansvar i skolen. Økonomi og styring kan kun gøre så meget. Trivslen i klassen er i sidste ende et ansvar, som i høj grad påhviler forældrene lige så meget som børnene og læren.

Vi har som forældre en gave i form af livserfaring, vi SKAL give videre til vores børn. Vi ved fra vore mange år på vores arbejdsplads at vi skal acceptere kollegaerne forskelligheder for at optimere samarbejdet til gavn for vores fælles bundlinje. Vi behøver ikke at kunne lide mennesker, men vi skal pinedød acceptere deres indsats for at få et positivt resultat.

Og ligesom et virksomhed har en bundlinje og skal præstere, så har en klasse i hvilken som helst skole privat som offentlig også dette behov for at præstere og resultatet på bundlinje kommer til at repræsentere den generation, der skal brødføde os de kommende år.

Også med hensyn til ture må forældrene træde i karakter. Der er ikke længere de store muligheder for at eleverne kan komme på lejrskole. I dagens Danmark er dette en forældreopgave at finde en weekend hvor at børnene kan komme på tur.

Som beskrevet i starten så er min oplevelsen af Folkeskolen positiv og det er den på trods af en lille smule malurt i bægeret.

På et tidspunkt her til foråret blev der trukket en streg i sandet. Den årlige elevoptælling afslørede at der kun var 54 elever på min datters årgang. Et tal som stod foran en forøgelse da vi har en del udstykninger i skoledistriktet der efterhånden er blevet så bebyggede at familier kommer til.

Men 54 elever er en elev for lidt til at man kunne opretholde 3 klasser på min datters årgang og der måtte der så nedlægges en klasse og uheldet ville at det blev min datters klasse som måtte holde for.

Som kommunen, der i dette tilfælde hedder Egedal har udlagt det, er det jo ikke et krav fra kommunalbestyrelsen at klassen skal nedlægges. En nedlæggelse af en klasse er skoleledelsens skyld, da skolerne er selvstyrende. Men kommunens driftstilskud bliver beskåret, så hvori ligger det selvstyrende element i denne konstruktion, når vi taler klassenedlæggelser? Har man ikke effektivt ført skoleledelsens hænder om på ryggen? Jeg ved at jeg vil blive anklaget for at være forudindtaget, men jeg er af den opfattelse at det grænser til ansvarsforflygtigelse.

Vi får nu klasser på 27-28 elever. Vi fik selvfølgelig en forsikring for at det så skulle være det maksimale antal elever fremover, men vi ved hvordan at reglerne nødvendigvis kan bøjes når der kommer tilflyttere til hvor der er søskende på min datters skoletrin der så får at vide at de ikke kan gå på samme skole som en søster eller bror fordi at der er fyldt op. I sådanne tilfælde så finder sagerne sig pludselig på politikernes børn, som disse helst ser ryddet 24/7.

Men selv på trods af denne negative hændelse der langt fra kan måle sig med alt det positive, så regner jeg med at mine børn går i Folkeskolen til at de er færdige med 9. Klasse og skulle de bruge et år ekstra på sig selv før at de har rette grundlag til at beslutte hvilken ungdomsuddannelse de vil tage, så har vi et efterspurgt 10. Klasses center i udkanten af byen.


TagsTags: folkeskolen, egedal, privat skole, valg, klassestørrelse


Jeg støtter Folkeskolen
10-05-2010 - 22:38
Skrevet af ravenn

Tak!
Hilsen ravenn, offentlig ansat i folkeskolen!

 

Jeg støtter Folkeskolen
11-05-2010 - 19:54
Skrevet af daniella

Nu kan jeg ikke formulere mig så fint og alvidende inden for feltet, som du kan, covergaard, men min datter lærte o,o, numsehul, da hun gik i en Københavnsk kommuneskole.
Jo, hun lærte dovenskab.
Hun var heldig, at hun kunne læse, da hun kom i skole, men hendes klassekammerater kunne ikke så meget som eet eneste bogstav, da de skulle starte i 3. klasse. Det er da ikke et tilfredsstillende resultat.

Jeg valgte at lade min datter gå til prøve på Sangskolen i København. Her kom hun ind, og hun lærte meget mere på tre måneder, end hun havde lært på to år i den gamle skole. Sankt Annæ Gymnasium er kommunal.

Skolerne er vidt forskellige, og lærerne er også forskellige. Så man skal se sig godt for. Men som uudannet mor, der ikke har så meget begreb om de ting, kan det være svært at afgøre, hvor ens barn skal gå.
Jeg henvendte mig til en mor, som vidste besked om den slags, så min datter fik en god skolegang fra 3. klasse og er i dag  Cand.mag. og er fast medarbejder inde i Folketinget.
Havde jeg ikke reageret den gang i den gamle folkeskole, dør jeg slet ikke tænke på, hvordan det var gået hende.

Polliikerne her i København snorker stadigvæk. Man hjælper overhovedet ikke de talblinde børn, og stave kan mange heller ikke, men det er måske et københavnsk fænomen.
Jeg ser gerne, at folkeskolen bevares, men så skal der sandelig også strammes gevaldigt op på skolegangen.

Daniella





 

Forældres økonomiske ansvar ved børns kriminalitet

15-10-2008 - 20:53
Skrevet af covergaard

Forældres økonomiske ansvar ved børns kriminalitet
Andre steder er det allerede forsøgt at påtvinge forældre mere ansvar. Det har medført et boom af private halv religiøse genopdragelseslejre og i nogle tilfælde er børnene helt opgivet af forældrene for at beskytte resten af familien imod økonomiske forpligtelser som følge af børnene handlinger:

Older Children Abandoned Under Law for Babies, (New York Times)

Særligt hårdt ramt er Nebraska, som har en lov der skulle sikre babyer mod at bliver fundet døde rundt som det sker her i landet. Her kan unge mødre aflevere deres nyfødte uden videre spørgsmål. Det er den lov som forældrene nu benytter sig af.

Andre steder har man også forsøgt sig med særdeles hårde straffe for ungerne handlinger. En af de mest absurte eksempeler er nok Elisa Kelly som blev idømt 8 års fængsel for at have holdt en fødselsdagsfest for hendes 16 årige søn med alkohol.

Loven i staten som til forveksling ligner noget fra de mørkeste steder i mellemøsten er ganske klar (Virginia Alcohol Laws and Parental Responsibility). Forældrene skal agerer politibetjente og de skal om nødvendige fængsle deres afkom preventivt på en efterskole for at undgå forældre ansvar hvis afkommet drikker. I staten Illinios strækker dette ansvar sig til afkommets 21'ende år, hvis det nu voksne og myndige afkom er hjemmeboende eller på besøg i hjemmet (USE IT & LOSE IT -> Parental Responsibility) . Det er ikke bare bøde, det er fængselsstraf, vi taler om.

Danmark - Hvad vil vi med loven?

Det altafgørende spørgsmål er om vi i Danmark tillader forældrene at ansvarsfraskrive ved at sende barnet væk til en efterskole, et ophold i Faderhuset eller til Sudan på Koran skole, så de overtager ansvaret. Ret mange forældre er begge to udearbejdende og siden dobbeltindkomstsamfundets introduktion, så er der ikke længere samme føling med hvad børnene går rundt og laver.

Vælger politikerne at ansvarsfraskrivning ved brug af privat fængsling ikke skal være en mulighed, så opnår vi samme situation som i de ovennævnte stater. Forældre vil forsøge at dumpe børnene på det offentliges dørtrin, hvorefter at det så er skatteborgerne, som må stå for. Det er ikke blot en teori. Det er desværre beviseligt og testet. Nogle vil så hævde at danske forældre ikke vil reagere sådan - at de elsker deres børn. Faktum er bare at tallene er stigende selv uden denne nye lovgivning. Berlingske Tidende kunne allerede sidste år fortælle om denne tendens.

Vi må spørge os selv om hvad vi vil med loven og om vi skal forlænge barndommen kunstig. Allerede idag er børn erstatningsansvarlige i en ung alder. Når det vurderes at de er i stand til at skelne imellem rigtig og forkert, så fanger bordet. Så kommer de nogle gange til at hænge på en gæld, som de skal afdrage på i voksenlivet.

Hvor er det personlige ansvar henne?

En gang for længe siden havde man et slogan som lød "Frihed under ansvar". Hvad blev der af dette. Danske unge har meget frihed, men hvornår skal de lære noget om ansvar?

Kunne man ikke vende tingene om og inddrage de unge i deres egen situation tidligere? Dvs. at den 12 årige efter pågribelsen kan få nogle jævnaldrene til at se på vedkommendes sag og føre disse argumenter frem imod nogle andre unge som repræsenter staten for derefter at lade en gruppe unge bestemme en konsekvens.

Det virker jo andre steder og de steder hvor at det såkaldte "Peer Court" princip bruges, så er tilbagefald til ny kriminalitet lille.

Vi må spørge os selv om hvorvidt at fremtidens unge er parate til at gå ind i voksenlivet og tage ansvar for samfundets videre drift, hvis de har fået påtvunget curlingforældre af staten indtil deres 18'ende leveår.

TagsTags: kriminalitet, unge, forældreansvar, lovforslag

0 kommentarer