08-08-2008 - 14:03
Skrevet af crabapple
I dag har jeg lyst til at fortælle jer mere om min penneven Karim, som jeg har tidlige fortalt jer om i bl.a. Kold fornøjelse - godt eller skidt? . Han bor sammen med sin mor i en landsby et øde sted i Atlas Bjergene i Marokko http://www.middleeast.dk/side/88.
Karim var indtil for nylig landsbyens lærer; det ville han stadigvæk gerne med desværre fandt myndighederne ud af, at de ikke kunne betale hans løn. Derfor nu får han tiden til at gå med at dyrke sin have og passer på sin efterhånden skrøbelige mor.
Karim med sine elever, der lærte også esperanto. Flaget er esperanto flaget.
Karims modersmål er ikke arabisk men, ligesom alle de andre i sin landsby taler han berberisk.http://da.wikipedia.org/wiki/Berber Han elsker sit sprog og kultur, og han frygter, at de forsvinder, pga. indflydelsen af majoritets sprog arabisk. Ligesom danskerne er nervøse over for fremtiden for det danske sprog og kultur; er man ikke det? Han er derfor i gang med at samle berberiske sagn og fortællinger. På længere sigt håber han at udgive dem på esperanto. Spild af tid? Nej, fordi så kunne f.eks. en esperantist i hvilket som helst land oversætte dem til sit modersmål.
Det er kun når han tager den 70 kilometer lang rundtur til den nærmeste by, at jeg får e-mail fra ham. I går var han der, og så fik jeg mindst syv mail fra ham. Karim valgte at skrive om sin mor; han fortalte ikke kun om, at hun har svært ved at gå pga. sin gigt, men i stedet for fortalte ham om hendes tidlige arbejde og status i landsbyen.
Han skriver om hende.Hun var landsbyens traditionel natur læge, og hun arbejdede frivilligt, 'da som man siger hos os, 'det gør man af kærlighed til Gud. Hun brugte kun naturmedicin, og nogen gange 'mærkelige ting,' da hun skulle trække tænder ud. Der gør hun ikke mere, fordi det er en farlig sag, og mine brødre og jeg har fået hende til at lade være. Desværre pga. sit dårlige helbred hun kan ikke arbejde mere. Han tilføjer, at børnene ikke kunne li’ hende, fordi det gjorde ondt at få trukket tænderne ud. Jeg spurgte ham, om hvad hun brugte til at trække tænderne ud, og i svaret var der et billede af en ganske almindelig tang. Bedøvelsesmiddel? Ganske almindelig salt.
Hverken Karim eller sin mor synes det er verdens bedste løsning, men nød lærer nøgne kvinder at spinde. Sidste gang at der kom en læge til byen, kunne han ikke kommunikere direkte med patienterne; han kunne ikke tale berberisk. Til jer der siger, hvorfor lærer de ikke arabisk? Ville jeg svare ved et spørgsmål: ’hånden på hjertet, hvor mange mennesker uden særlig høj uddannelse er i stand til at klare en samtale med en læge på engelsk?’ Jeg nævner engelsk, da det er det der bliver kaldt for vores internationale sprog.
Så I mon filmen Babel? http://www.humanisme.dk/film/film079.php Hvis ja, så husker I sikkert landsbyen i Marokko, hvor en gammel kvinde passer så godt hun kan den sårede unge kvinde, der blev skudt af et par drenge, der tilfældigvis fik fat i et jagtgevær. Husker I landsbyen? Så ved I, hvordan Karims landsby ser ud.
Det her er ikke et klip fra filmen, det er et billed af Karims landsby.
70% af landsbyens beboere er kvinder, gamle mennesker og børn. Mændene er et eller andet sted i verdenen, hvor de tjener penge og sender det hjem til deres familier. De klarer sig så godt de kan i værtslandene. Jeg desværre tvivler om at de har tilstrækkelige tid eller resurser til at bevæge sig inde på sådan nogle portaler som 24 timer. Hvis de gjorde, kunne de selv forklare, hvorfor man flytter så langt fra familie og venner. Tilføjelsen af førstehånds fortællinger ville give lidt stof til eftertanke. Dermed ville debatten om indvandrere, andre kulturer og om menneskets forhold til hinanden måske bliver mere nuancerede og menneskelig.
Vi mødte hinanden per Skype og esperanto. Uden vores fælles sprog havde vi aldrig haft mulighed for at få så detaljeret kendskab til hinandens dagligdagsliv.
P.S. Tak! Tres medlemmer af 24 timer har læst indtil videre mit sidste indlæg om Gert. Når jeg taler med ham næste gange, fortæller jeg ham om jeres interesse.
Tags: atlas bjergene, esperanto, berberer, indvandrere, marokko, skype
08-08-2008 - 14:47
Skrevet af viol
Jeg kan kun sige tak for din beretning Betty - jeg sidder og nikker, siger ja, ja, meget inderligt.
Også jeg har igennem årene haft kontakt med adskillige udlændinge og det giver altså nogle værdifulde øjenåbner imellem.
Tænker også, hvor er vi dansker mærkelige for såsnart vi kommer til at kende nogen - er vi som reglen klar til at gå gennem ild og vand for dem - hvorfor er den offentlige mening så hele tiden at vi er imod.
Der er meget jeg ikke forstår - men jeg glædes så meget, når jeg læser beretninger, som du her skriver.
Må jeg evt. benytte noget af din tekst et andet sted naturligvis med dit navn som forfatter??
Mkhv Viol
Karim fra Marokko fortæller om sin mor.
08-08-2008 - 19:27
Skrevet af lissi54
Ja undskyld jeg spørger, men har du nogen sinde selv været i Marokko og har du besøgt ham. Jeg kan desværre ikke blive så bevæget at denne historie, da jeg selv har boet der i 2år ad gangen og kender det ud og ind og dens befolkning.
Det er jo en befolkning uden kontanthjælp, men eller et system med kommunale hospitaler og privathospitaler som her i landet. I Marokko kan du få medicin på apoteket uden at have penge på lommen, der bliver skrevet en kredit regning. Et apotek tjener mange penge og da andre død uden at have betalt deres regning er intet problem. Der findes også mange læger som tager patienter ind uden at de skal betale, for de ved de ingen penge har.
Befolkningen har en højere smerte grænse end os for de ved jo at sådan er livet og de skal bare klare sig. Det er jo derfor det er dejligt med en større børneflok som kan skiftes til at passe forælrene.
De unge i Marokko er bare ved at ændre på det gamle system til noget der ligner vores familie mæssigt.
Teknologisk er de meget langt fremme i uddannelser og meget andet, men der er overflod af veluddannede, så en del af dem rejser væk fra landet for at få arbejde.
Lissi
Karim fra Marokko fortæller om sin mor.
08-08-2008 - 20:18
Skrevet af crabapple
Tak for din kommentar Lissie.
Nej, jeg har ikke besøgt Marokko. Der hvor han bor er langt ud på landet, og han har fortalt mig, at der er store forskel imellem land og by. I landsbyen er der ingen læge og ingen apotek.
Kender du mon det områd, hvor han bor? Hvis så, kunne jeg godt tænke mig at høre dine indtryk om det.
Karim fra Marokko fortæller om sin mor.
08-08-2008 - 22:33
Skrevet af lissi54
Du skriver at det er en landsby i Atlas Bjergene, men det er jo et stort område med mange små byer, så om jeg kender det er jo uvis.
Det er jo generelt at de byer er meget gammel dags og det er meget lukket folkefærd. Der dyrkes også hash i de områder, så når fremmede kommer ind, så kommer der en civil betjent med det samme for at finde ud af hvem man er.
Om de er specielt fattige i det område, så vil jeg sige nej, men man skal lære landet at kende og det befolknings traditioner og levemåde, før end man kan sige om sige om en person er fattig eller ej.
Alle i Marokko kan få et job og især lære, men det kræver jo at man vil flytte til der hvor der er et job. Det hjælper ikke at have en lære uden der er elever. Som regel i Marokko har jeg aldrig hørt om at der er en lære som bliver fyret, da der hele tiden bliver sagt at alle skal uddanne sig.
Jeg har også mødt lære som ikke ville flytte eller videre uddanne sig, så hvis byens borgere vil beholde denne lære giver de ham/hende mad hver dag og sørger for at vedkommende har et sted at bo.
Det var en lille smule, så kan du jo se om du kan bruge det til noget
Lissi
Karim fra Marokko fortæller om sin mor.
08-08-2008 - 23:04
Skrevet af crabapple
Tak for den lange og interessant kommentar.
Min penneven er universitets uddannet. Han havde et arbejde som landsby lærer. Og i landsbyer er der børn, der skal undervises. At han bliver i landsbyen handler nok om, at nogen skal tage sig af moren.
Som du selv siger, det er et meget stort område, og der kan sagtens være en verden til forskel fra sted til sted.
Vi har skrevet sammen i næsten tre år, og jeg har efterhånden fået tillid til ham, og tror på, hvad han siger. Indtil videre har jeg ikke mødt ham personligt. Men en af mine esperanto bekendte fra Holland har, og han havde et godt, personligt indtryk af ham.
