Esoteriske tanker i cyberspace

Hypokondri eller svigerfamilie-allergi?

esoterisk (24timer) — Wed, 11 Jun 2008 04:44:04 +0200

Svigermor havde fø;dselsdag i gå;r!
Det skulle fejres og hun havde inviteret hele familien ud at spise, så; vi kunne hygge os sammen. Mine forventninger var egentligt helt neutrale og jeg havde slet ikke gjort mig nogen forventninger om seancen, fø;r vi mø;dte op. Et lille minus på; forhå;nd var en nagende, snigende hovedpine, som startede allerede på; arbejdet om formiddagen og varede ved hele eftermiddagen. "Nå; pyt, 2 Panodiler burde kunne klare det" tæ;nkte jeg og så; afsted mod restauranten. Hovedpinen klarede op på; vejen derhen.

Selvom klokken kun var 17.30 var der rimeligt godt fyldt op i restauranten. Masser af baggrundsstø;j i baggrunden....masser af larm ved vores bord; Udover svigerforæ;ldrene, jeg selv og min kæ;reste, deltog også; min svoger, hans kæ;reste og 3 bø;rn hvoraf de 2 æ;ldste er hans og så; det lille nye fæ;lles snart 2-å;rige vidunderbarn, der ALTID har alles ø;jne rettet mod sig og som man allerede nu kan begynde at frygte for, om hun nogensinde vil kunne sidde stille i bare 1 minut ;-) Konstant bliver hun svinget rundt i luften, prikket til, drillet, nusset, krammet....kort sagt en afhæ;ngigheds-skabende opmæ;rksomhed, der i hø;j grad medvirker til at forstæ;rke hendes opfattelse af verden med sig selv som det helt store centrum. Hun er ganske sø;d og bedå;rende, men jeg orker ganske enkelt ikke udelukkende at hengive mig til at falde i svime over barnet hele tiden og smile så; stift til hende at jeg få;r helt ondt i kinderne til sidst. Da der er voksne til stede, burde det også; kunne lade sig gø;re at tale sammen om andet end hende, ikke?!

Seneste nye ”trick” som de 2 storebrø;dre har læ;rt hende er slå;skampe for sjov, hvilket så; har den effekt at hun slå;r for at komme i kontakt med é;n. Det vil jeg da ikke have! Men hvor er det svæ;rt at sige noget til det med hele svigerfamiliens ø;jne rettet mod sig (for alles ø;jne fø;lger jo barnet!). Min instinktive reaktion var at sige ”Nej, Det vil jeg ikke have” og så; vise hende at man kunne ae ens kind i stedet for at slå;. Et slet skjult gisp breder sig rundt om bordet....sagde hun dog barnet imod???

;

Nå;, det var et sidespor, det nager mig og jeg irriteres over det stort set hver gang svigerfamilien er samlet. Endnu et irritationsmoment er mine svigerforæ;ldres konstante hakken på; hinanden: ”Du gjorde...., Du sagde.....Du kan aldrig....Du er altid......Tsk tsk tsk....osv”. Aldrig et kæ;rligt ord eller bare den mindste smule positiv omtale af eller til hinanden. Det er som om al den negativitet dræ;ner al positiv energi fra alt levende (eller må;ske bare fra mig?!) indenfor en radius af 10 meter; det er SÅ; træ;ttende at hø;re på;!.

;

Hovedpinen vender tilbage med fornyet kraft. Jeg bliver tavs, orker egentligt ikke rigtigt deltage i nogle af de korte samtaler med omdrejningspunkter så;som fx: Bedå;rende-Barn-Laver-Sjovt-Ansigt, som vi alle skal grine af, så; jeg koncentrerer mig om at spise, hvilket jeg gø;r i en så;dan grad at jeg så; oveni få;r en voldsom kvalme....Jeg spiste virkeligt meget; maden var fantastisk.....men jeg overdrev må;ske en smule og spiste lige op til kanten af mavesæ;kken....så; jeg må;tte forlade selskabet og gå; ud og kaste op! Adrk, rimeligt klamt, men sikkert nø;dvendigt, for jeg var bogstaveligt talt ved at revne af al den mad ;-)

;

Men da jeg så; kommer tilbage til bordet få;r jeg det da virkeligt då;rligt. Fysisk har jeg det som om mit hoved er pakket ind i vat, jeg bliver helt fjern og har svæ;rt ved at koncentrere mig om, hvad der foregå;r ved bordet (der er bare SÅ; meget larm overalt nu!). Jeg bliver med et totalt udmattet og træ;t og har bare mest lyst til at læ;gge mig ind over bordet og sove (hvilket selvfø;lgelig ville væ;re ekstremt uhø;fligt, så; det lader jeg væ;re med!).

Jeg vil bare gerne hjem! Jeg gider virkeligt ikke at væ;re der mere!....Men jeg bliver siddende med stenansigt og lukker mere og mere af for omgivelserne. Så; sæ;tter bekymringerne ind og jeg begynder at tæ;nke på;, om jeg er ved at blive rigtig syg eller om det bare er noget psykosomatisk ”pjat”?

Jeg begynder nok også; at skæ;lde lidt ud på; mig selv indvendigt over, at jeg da ikke lige kan mande mig op og tage en maske på; så; læ;nge det varer, bare indtil seancen er ovre. Og så; bliver jeg skræ;mt over at jeg slet ikke kan mæ;rke nogen positivitet i mig selv og frygter selvfø;lgelig straks at jeg må;ske igen er ved at næ;rme mig stressgræ;nsen eller væ;re endnu; få; et angstanfald? Utallige bekymringer i alle retninger, mens jeg sidder der ved bordet......Få;r det da aldrig ende? Jeg bliver mere og mere træ;t....

;

2½; time senere er jeg hjemme. Jeg smider mig på; sofaen og gå;r ud som et lys efter bare 3 minutter. Vå;gner alt for tidligt og undrer mig nu over hvad det egentligt var der skete?

;

Hvad tror du? Hypokondri eller sviger-familieallergi? Eller bare helt almindelig feminin overanalysering? Jeg modtager meget gerne tolkninger af ovenstå;ende som hjæ;lp til forhå;bentligt fremtidig undgå;else og/eller nutidig beroligelse ;-)

I morgen starter jeg......

esoterisk (24timer) — Tue, 1 Apr 2008 22:23:43 +0200

på; mit nye job!
Tasken er pakket, tø;jet er lagt frem, jeg har endeligt væ;ret oppe på; min gamle arbejdsplads og har få;et sagt ordentligt farvel til mine kolleger......Så;å;å;å; nu kan jeg vist ikke gø;re mere for at blive klar til i morgen.

Jeg er spæ;ndt på; at starte, ikke sæ;rligt nervø;s endnu, men kan da godt mæ;rke en enkelt flaksende sommerfugl i maven ;-)

Jeg har nu væ;ret sygemeldt i 2 mdr. pga. arbejdsrelateret stress og en depression som fø;lge deraf, så; jeg er ;ret langt nede i gear efterhå;nden, men så; læ;nge jeg bare tager 1 skridt af gangen falder jeg vel ikke så; nemt?

Da der ikke var udsigt til realistiske forbedringer eller æ;ndringer af arbejdsforholdene på; min gamle arbejdsplads, valgte jeg efter mange alvorlige overvejelser at sige jobbet op. Det der gjorde at jeg ;turde tage den endelige ;beslutning var primæ;rt at jeg ;blev kontaktet af en anden ;afdeling, der var meget interesserede i at få; mig som medarbejder og som opfordrede mig til at sø;ge en nyopslå;et stilling hos dem.....og ;jeg fik det sgi! ; ;

Det bliver ;en stor udfordring for mig ikke at falde i de samme fæ;lder på; ny, som jeg gjorde i mit nu afsluttede job. Jeg på;tog mig ansvaret for opgaver og problemer som ;jeg egentligt ikke skulle bekymre mig om, men som næ;rmere hø;rte til på; ledelsesplan. Jeg havde ;et krav ;til mig selv om at jeg ;SKULLE væ;re fæ;rdig med ALT hver dag - ingen bunker må;tte ligge til næ;ste dag. Jeg arbejdede over og over og over for at nå; de ;mange opgaver, der i virkeligheden var normeret til mere en 1 persons arbejde. ;For mig var/er det ikke nok kun at yde 100%.......og så; kom stressen pludseligt på; banen og æ;ndrede alt.

Men i morgen er det den fø;rste dag på; mit nye job, nye muligheder...... ;Nu bliver livet bedre ;-)

Livet består af flest hverdage...

esoterisk (24timer) — Fri, 28 Mar 2008 01:01:53 +0100

Men dagen i dag endte med at blive speciel. En virkelig god dag!
Det skyldes alt sammen en af mine gode veninder. Vi mø;dtes på; café;, fik noget at spise, sludrede og shoppede og grinede af livet og af hvor tosset man kan te sig ind imellem. Hun er herlig og jeg er bare SÅ; glad for at kende hende :-)

Mit humø;r har væ;ret på; toppen resten af dagen - jeg kø;bte endda en lille gave til min kæ;reste og vi har hygget og grinet sammen i aften for fø;rste gang læ;nge....

Tak min sø;de ven!

Et ganske kort blog-indlæ;g, men i disse ellers så; mø;rke tider da betyder de positive ø;jeblikke hele forskellen mellem livslede eller -lyst ;-)

</a> ;</a> ;</a> ;</a> ;</a> ;</a> ;</a> ;</a> ;</a> ;</a> ;</a>

Jeg skød svinet!!!

esoterisk (24timer) — Thu, 27 Mar 2008 13:02:30 +0100

Det menneske, der beskrives i det fø;lgende i denne fortæ;lling vil konsekvent blive omtalt som ”svinet” – det er ikke ment som en fornæ;rmelse mod det elskelige dyr grisen, men er det navn jeg om mine sø;stre bruger om ham. I dag ville han jo nok blive kaldt en pæ;dofil?! ; ;

Jeg drø;mte mig en foruroligende drø;m i nat.....Jeg drø;mte om det svin min mor af for mig ukendte å;rsager valgte at forlade min far for, da jeg var 12 å;r gammel. Jeg selv og mine 2 lillesø;stre flyttede med og svinet boede i samme hus som os i de efterfø;lgende 10 å;r. ;

I drø;mmen er jeg pludseligt tilbage i vores hus. Svinet er der også; og jeg forstå;r ikke hvorfor han har få;et lov til at flytte ind igen. Svinet tager mig med ind i sovevæ;relset og omfavner mig ”Kom nu her” siger han ”Det er helt i orden”. ; Jeg kan mæ;rke min egen væ;mmelse og kvalme. Samtidigt fø;les det som om jeg bliver omklamret af en blæ;kspruttes arme og jeg kan ikke rø;re mig. Jeg vrider mig lø;s og skriger ”NEJ! NEJ, aldrig mere” og så; skyder jeg svinet med et gevæ;r (Hvor kom det lige fra?) Jeg skyder svinet 3 gange og mæ;rker glæ;den over at han er dø;d. En stor lettelse! ;

Men så; kommer jeg i tanke om at jeg jo ikke vil i fæ;ngsel, selvom jeg har begå;et en forbrydelse, så; jeg forsø;ger at ringe 112 på; min mobil (Mobiler fandtes vist slet ikke dengang). Jeg forsø;ger adskillige gange, men kan ikke ramme de rigtige tal 119, 221, 102 osv. Selvom jeg kan se tallene på; telefonen, så; kan jeg ikke ramme dem og ringe op. I mellemtiden er der gå;et så; lang tid at svinet er kommet til live igen – han var ellers dø;d! ”Hvordan kan jeg så; stoppe det?” tæ;nker jeg og er dybt skuffet over at der pludseligt stå;r folk rundt om ham og hjæ;lper ham op.

Skuffelse, men alligevel også; en smule glæ;de over at jeg i det mindste slog ham ihjel 1 gang...... ;

Det er ellers læ;nge siden at jeg har givet plads til svinet i mine tanker og det fø;les klamt at blive mindet om ham i mine drø;mme! Så; vidt jeg husker foregik der aldrig noget fuldbyrdet. Min hukommelse spiller mig ind imellem et puds, for jeg har heldigvis fortræ;ngt en hel del detaljer. Jeg husker dog tydeligt at vå;gne op ved berø;ringen af mine bryster eller med å;ben natskjorte, at han i en fuldblods brandert direkte foreslog mig at jeg skulle have sex med ham, at han altid tilfæ;ldigvis skulle ud på; badevæ;relset (nø;gen), nå;r jeg eller mine sø;stre var i bad. Det var et meget lille badevæ;relse og svinet var temmelig overvæ;gtig. Det var SÅ; klamt at man så; ikke kunne undgå; at komme til at rø;re ved ham, nå;r man forsø;gte at smyge sig ud af helvedet. De lumre kommentarer, dé;n må;de almindelig tale blev seksualiseret – jeg kunne slet ikke holde ud at befinde mig i samme rum som svinet, men det var jo svæ;rt at undgå; altid. Jeg kunne fysisk mæ;rke at han hvis han befandt sig i samme rum som mig, selvom det var flere meter væ;k. ;

Jeg blev indelukket, selvdestruktiv og begyndte at skæ;re i mig selv. Det fø;rste selvmordsforsø;g som 15-å;rig, der jo mest af alt var et rå;b om hjæ;lp.....Men jeg fik ingen hjæ;lp. Tvæ;rtimod! ;

Det svin har forå;rsaget så; mange traumer hos mig. Netop som min krop begyndte at udvikle sig, et barn der langsomt begynder at forvandle sig til en voksen og så; splintredes hele min verden fordi det svin ikke kunne kontrollere sin egen seksualitet! Jeg er sgu glad for at jeg skø;d svinet!

</a> ;</a> ;</a> ;</a> ;</a> ;</a> ;</a> ;</a>

Følelsesnak med en knudemand...

esoterisk (24timer) — Thu, 27 Mar 2008 03:57:14 +0100

På; trods af tidligere blogs fra sidste å;r hvori jeg næ;vner et forestå;ende brud mellem mig og min kæ;reste, så; er vi alligevel sammen endnu. Jeg vil jo ikke bare så;dan give op......men boy oh boy, hvor kan det da væ;re svæ;rt at få; så;dan et parforhold til at hæ;nge sammen! Problemerne er ikke lø;st, men ignoreres bare i læ;ngere perioder ad gangen.

Kommunikationen mellem os er bare SÅ; då;rlig i tiden.....det har den væ;ret læ;nge, men det er alligevel blevet væ;rre end nogensinde fø;r. Det gø;r det jo så; heller ikke bedre at jeg i 2 mdr. har væ;ret sygemeldt pga. arbejdsrelateret stress og en deraf udlø;st depression. I de seneste dage vil jeg tro at vi sammenlagt har talt sammen i hø;jest 5 minutter pr. dag; Vi siger må;ske lige et par korte kommentarer til hinanden nå;r han kommer hjem fra arbejde og så; er der ellers tavshed resten af aftenen, hvor den ene af os ser tv i stuen, mens den anden sidder ved pc'en - og så; skifter vi rum ind imellem........Det er som om vi er totalt fremmede for hinanden!

Det er faktisk så;dan at jeg slet ikke ";tø;r"; eller har lyst til ;at sige noget til ham af frygt for at blive afvist - og i min tilstand skal der så; ubeskriveligt lidt til fø;r jeg fø;ler mig afvist. Så; hellere beholde alle de forvirrende tanker inde i mit eget hoved! ;
Til hans forsvar skal det lige næ;vnes, at det ;sikkert ikke er sæ;rligt nemt at leve sammen med mig lige nu og han har væ;ret meget tå;lmodig, ;men jeg mangler bare et lille bitte tegn på; seriø;s interesse i stedet for lettelse over at det endnu en dag er lykkedes ham at smyge sig udenom at tale med mig, for Oh ve og skræ;k, tæ;nk nu hvis talen faldt på; noget med fø;lelser?! Jeg kan næ;rmest se skræ;kken i hans ø;jne, hvis jeg begynder at tale om mine fø;lelser og endnu væ;rre bliver det da hvis jeg ikke hurtigt holder op igen ;-) Det gø;r jeg jo så; som regel så; snart jeg kan mæ;rke den manglende interesse (i form af afbrydelser og pludselige emneskift: ";Har du tjekket om der kommer nogle gode film i aften?"; lige midt i at jeg fortæ;ller om et eventuelt angstanfald eller bare noget jeg har oplevet i lø;bet af dagen).

Jeg gø;r mig SÅ; mange spekulationer omkring hvornå;r man (læ;s: Jeg) skal tage beslutningen om enten at væ;lge dette parforhold fuldt ud eller starte et nyt liv uden ham. Det er bare så; svæ;rt og så; forvirrende, for ;er mine bekymringer i virkeligheden reelle eller fremkaldt/forå;rsaget af min nuvæ;rende tilstand? Jeg kan godt se det fornuftige i at jeg venter med at tage nogen drastiske beslutninger indtil jeg er blevet lidt mere mig selv igen....

Jeg mangler svar på; så; mange ting.......En knudemand ;med en deprimeret kæ;reste.....Det er nu altså; hå;rde odds ;-)

Jeg er for træ;t til at skrive mere.......

Allergisk overfor lykke?

esoterisk (24timer) — Tue, 25 Mar 2008 03:11:03 +0100

Utroligt så; meget lort livet kan byde på; ind ;imellem!!! I en lind strø;m flyder angst, stress, desillusioner, sorg uden å;rsag ;og vrede rundt indeni mig......

Aj, jeg ved det godt; Lykken findes også;.....Jeg husker jo med glæ;de de små; sæ;rlige ø;jeblikke, hvor jeg har tæ;nkt ";Dé;t her ø;jeblik, lige netop denne fø;lelse skal jeg huske"; og så; gemmer jeg det indeni til mø;rkere tider, hvor en lille lykke-dosis vil gø;re undervæ;rker.

Nu er det de ;mø;rkere tider og på; trods af medicinering, terapi og kompetent læ;gehjæ;lp så; kan det kun gå; for langsomt med at finde lyset og vejen ;til de små; glæ;delige ø;jeblikke frem igen! For de forsvinder jo! Alle de små; gode og lykkelige sekvenser af livet, som jeg havde gemt væ;k til tider som denne er pist væ;k, forsvundet fra mit indre.....Jeg synker bare læ;ngere og læ;ngere ned i apatien og hå;blø;sheden. ;I perioder ;overmandes jeg ;endda uundgå;eligt af den mest nedvæ;rdigende selvmedlidenhed. Det gø;r så; ubeskriveligt ondt lige der hvor sjæ;len befinder sig..... Det ER sgu da også; uretfæ;rdigt at jeg kun kan mæ;rke den, nå;r det gø;r ondt - må;ske er min sjæ;l allergisk overfor lykken?

.....Og det er så; svæ;rt at forklare mine omgivelser hvor uudholdelig denne tilstand er! Jeg læ;nges efter den evige hvile, men hå;ber stadigt på; at jeg snart vil kunne fø;le lykken igen!

Depression - dit navn er helvede!

</a> ;</a> ;</a> ;</a>

Den forbandede angst

esoterisk (24timer) — Sun, 27 Jan 2008 00:48:32 +0100

Kvindens vilje mandens svaghed

esoterisk (24timer) — Fri, 4 Jan 2008 01:19:38 +0100

I så;dan en sen nattetime, hvor sø;vnlø;sheden træ;nger sig på; efter den nyligt overstå;ede og alt for lange juleferie, der fuldstæ;ndigt har vendt op og ned på; dag og nat, kort tid fø;r sovepillen nedsynkes, dukker undrende å;benlyse tanker op på; kanten af navlepilleriets afgrund...Sø;vnmangel eller uimodsigelige indlysende facts? Væ;lg selv ;-) ;
Det stå;r pludseligt lysende klart for mig, hvad der for mig er det allermest irriterende karaktertræ;k ved en mand - ikke alle mæ;nd selvfø;lgelig, ingen generalisering! Det fø;lgende er udelukkende baseret på; personlige iagttagelser gennem tiderne: ;
Vaghed! En uddybende forklaring af denne vaghed: 
Mæ;nd der ikke tø;r at sige sandheden. Mæ;nd som siger dé;t, de tror kvinden gerne vil hø;re og som en fø;lge deraf gå;r og små;lyver overfor sig selv og efterfø;lgende bebrejder kvinden at hun ”tvinger ham” til at lave om på; sig selv. Mæ;nd der undlader at fortæ;lle om ting, fordi han vil ”skå;ne” kvinden og undgå; hendes vrede, velvidende inderst inde om at det faktisk er denne undladelse, der med garanti vil fremkalde den altoverskyggende vrede. Mæ;nd som gø;r alt hvad kvinden forlanger, selvom han egentligt hellere ville noget andet. Mæ;nd som ikke tø;r at sige nej, men som fø;jer kvinden for husfredens skyld. Mæ;nd der ikke tø;r at tage et opgø;r, så; man kan få; renset luften. Mæ;nd som stivner ved at hø;re ordet fø;lelser og som vil gå; langt for at undgå; at bringe dette emne på; bane.... ;
Jeg mister simpelthen respekten for så;dan en mand! Han er svag i mine ø;jne! ;
Et par illustrerende eksempler, grebet ud af den sorte natteluft: ;
”Honey, er der noget i vejen?” spø;rger kvinden. ”Nej!” vrisser han, og fortsæ;tter den ulidelige tavshed ved bare at klappe i, samtidigt med at han udsender alle tæ;nkelige signaler om at der ER noget i vejen og at han bare er skidesur over noget. ;
”Honey, ser du porno lige så; snart jeg er ude af dø;ren og du er alene hjemme?” spø;rger hun. ”Nej selvfø;lgelig ikke” lyver han og surfer ind på; de lumre sider ligeså; snart hun forlader hjemmet. ;
”Honey, onanerer du aldrig?” spø;rger hun nysgerrigt. ”Nej da, hvorfor skulle jeg dog det, jeg har jo dig” lyver han med rø;de ø;rer, uvidende om at man kan se lige igennem lø;gnen. ;
Osv. osv. osv....... ;
....Og lige så; stille begynde Honey-pigen også; at lyve. Atmosfæ;ren mellem dem er tyk af lø;gn og uæ;rlighed om selv de mindste ting. Hvorfor skulle hun dog også; behandle ham med nogen respekt? Han behandler jo ikke sit eget selv respektfuldt, så; hun mistæ;nker selvfø;lgeligt at der må; væ;re en grund til dette i og med at han (må;ske ubevidst?) med sin opfø;rsel udsender signalet om at han ikke fortjener den! ;
Mand dig dog op, mand! Stå; ved dig selv og lad væ;re med at lyve! Fø;j mig kun hvis du samtidigt kan væ;re tro mod dig selv! ;
Hvorfor tø;r (nogle) mæ;nd ikke at stå; ved sig selv? 
Findes der overhovedet nogen æ;rlige mæ;nd, der kan modbevise mine tanker om emnet? ;
; ;

Vrede, søvnbesvær og så nattens løsning...

esoterisk (24timer) — Sun, 29 Jul 2007 02:21:19 +0200
Det lader ikke til at sø;vnen vil komme til mig i nat og der er ellers så; rigeligt den skal hjæ;lpe mig med at udviske fra min hukommelse og hjerne inden jeg vå;gner igen...

Hvem har flyttet rundt med tasterne på; mit tastatur??? ....Ahhhh, okay, så; har den fø;rste pille altså; haft en lille effekt: Lidt svimmelhed og jeg har vist ikke helt styr på; finmotorikken læ;ngere...sjdufuo vovov ; UPS, ja se selv ;-)

MUST CONCENTRATE!!! Nu skriver jeg laaaaangso m ; m ; ; e ; ; r ; ; e

Jeg er sgu bare så; ked af det, så; vred og så; rasende at jeg gerne vil stoppe mine tanker momentant ø;jeblikkeligt. Jo, for de bliver sgu mere og mere uforstå;elige og skræ;mmende jo læ;ngere tid jeg er vå;gen. Fri mig nu fra vå;genheden, lille pille!

Desvæ;rre sker der faktisk det modsatte af sovepillens egentlige virkning, hvis ikke man forholder sig roligt lige efter at have taget den....Dé;r gik det nok galt og nu er jeg næ;rmest blevet overfrisk, om end noget slø;ret.

Hvad kan jeg gø;re nu? Tage en pille mere? Nej, der stå;r jo på; pakken at man netop IKKE skal tage mere end den ene. Så; tæ;nker jeg ;at der må; noget stæ;rkere til....Et supplement må;ske?

I skabet har jeg enkelte left-over pills fra min operation sidste å;r: Morfin og Kodein
Tø;r jeg det? Falder jeg så; i sø;vn? Vå;gner jeg igen i morgen - for det er da med i min planlæ;gning. Jeg er desperat her, da jeg virkelig ikke vil væ;re vå;gen læ;ngere. Mine egne tanker gø;r mig faktisk lidt nervø;s og jeg kan egentligt ikke forstå; at jeg overhovedet overvejer dette....Men jeg holder bare ikke tankerne ud læ;ngere! ;

Så; jeg væ;lger ......ZZZZZZZZZZZZ

Dont worry! Forfatteren til dette indlæ;g er hverken rablende sindssyg, hø;nefuld ;eller stofmisbruger - bare ramt af lovetrouble. Da det er sent om natten kan den slags godt udvikle sig til vidtlø;ftige undergravende tanker som ovenfor ;-)

Alt er bedre efter en god nats sø;vn!!!! I morgen vender alting nok næ;sten rigtigt igen...Indtil vreden vender tilbage til mig!

Godnat ;-)

Farvel til parforholdet....Øv!

esoterisk (24timer) — Wed, 4 Jul 2007 01:38:58 +0200

Så; gik det vist ikke læ;ngere.
Jeg har i aften taget den beslutning min kæ;reste var for væ;gelsindet til at tage. Vi har skæ;ndtes 2 dage i træ;k og ingen af os gider det mere, så; nu er det slut. Ø;v! Inderst inde havde jeg nok forventet eller i det mindste hå;bet på; bare en lille smule protest, da jeg sagde ”Ok, så; tager jeg beslutningen for dig; fra nu af er vi ikke kæ;rester læ;ngere”......... ; 
Tavshed......Ikke et ord kom der fra ham....og så; gik han ind for at tjekke arbejdsmails..... ; 
Jeg er mæ;rkeligt nok ikke sæ;rligt ked af det lige nu...Eller også; fortræ;nger jeg det. Tror det ligger gemt nede bag frygten for singlelivet og ensomheden. Nu ryger alle vennerne og svigerfamilien jo også;. Og hvor skal jeg bo? Hvornå;r skal jeg flytte? Yderst ubelejligt, nå;r jeg skal skrive min eksamensopgave om 4 uger! Jeg er mere vred end ked af det lige nu. Må;ske tror jeg ikke rigtigt på; at det kan væ;re slut? Kunne han da for fanden ikke bare have taget sig sammen og give mig et ordentligt svar?! Lige nu ser jeg tilbage på; vores forhold som noget der er til at lukke op og skide i! 5½; å;rs spild af mit liv! Men det må; væ;re vreden, der taler, for der har jo også; væ;ret gode stunder! ; 
Sagen er den at jeg gerne vil have et barn. Ikke nø;dvendigvis i morgen eller i næ;ste må;ned, men bare engang inden mine æ;ggeledere gå;r til de evige barnlø;se mø;dre-marker pga. alder. Jeg er 36 å;r. Gennem det sidste å;rs tid har jeg ind imellem luftet tanken overfor min kæ;reste og har selvfø;lgelig spurgt ham, om det var noget han ville. Svarene var meget forskellige alt efter hvornå;r spø;rgsmå;let blev stillet. Et klart ”JA!” Et mere vagt ”tjaaaah, må;ske” eller ”Nej, det er ikke noget jeg har overvejet” og tilbage til ”Hvis jeg skal have bø;rn, skal det selvfø;lgelig væ;re med dig”. ; 
I perioder har den ø;resø;nderrivende tikken af mit biologiske ur meldt sig på; banen gennem det å;r der nu er gå;et siden jeg opdagede at jeg havde trangen i mig. Her i weekenden var hele familien (og den nu kommende svigerfamilie) samlet. Masser af sø;de og bedå;rende små; englebø;rn – Dé;t kan jeg da ikke stå; for og jeg bliver igen alt for bevidst om det bræ;ndende ø;nske jeg har om selv at forsø;ge at få; chancen for at blive mor. ; 
Dé;t fortalte jeg min kæ;reste i gå;r og denne gang var der absolut ingen begejstring at spore hos den i mine ø;jne potentielle far. Nej, der er vigtigere ting i livet for ham. Stort, langvarigt, opslidende skæ;nderi, der ender med at jeg gå;r i seng med en sovepille (jf. tidligere næ;vnt sø;vnbesvæ;r) uden at sige godnat. ; 
Jeg gå;r ud som et lys og vå;gner alt for tidligt her til morgen. Ked af det i samme ø;jeblik mine sø;vnige ø;jne å;bner sig. På; vej til jobbet er jeg pludseligt ved at give mig til at græ;de, mavekramper, dundrende hovedpine....Jeg vender om og melder mig syg. Jeg orker ikke at skulle lade som om alt er ok på; jobbet i dag! Svagt, det ved jeg godt, men for at dulme den då;rlige samvittighed så; få;r jeg faktisk en voldsom diarré; senere på; dagen, så; rent pjæ;k var det ikke ;-) ; 
Ringer til min sø;ster og taler med hende i 1½; time. Rart at få; lidt andre ø;jne på; situationen. Tager til den planlagte tid hos psykologen (var sidste gang i dag, desvæ;rre – lå;net er opbrugt). Endnu mere rart at få; et par gode tips fra hende til at se lidt lysere på; det hele. ; 
Mø;des med kæ;resten i byen, da han få;r fri fra arbejde. Læ;gger ud med en joke og stemningen er god. Da vi kommer hjem er stemningen stadigt god og jeg spø;rger så; om vi lige kan tale sammen om dagen i gå;r på; en ny må;de, bare i 15 minutter. Jo, jo og så; vi taler stille og roligt.
MEN jeg kan bare stadigt ikke få; noget svar på; om han vil have et barn sammen med mig. Han vil hverken svare ja eller nej, så; det bliver et må;ske-må;ske ikke. Hvad kan jeg gø;re med det svar? Jeg bliver bare endnu mere forvirret. Jeg burde have vidst at 15 minutter ikke var nok og jeg overtræ;der ”diskussionreglerne” og fortsæ;tter ud af en uheldigt tangent. Jeg ved det godt, men jeg er ikke til at stoppe og jeg sidder helt fast i at jeg bare ikke kan vriste noget konkret svar ud af ham. Jeg forstå;r ikke at han ikke vil tage en beslutning! Til sidst er vi bare på; præ;cis samme sted som i gå;r og det ender i tavshed og meget sure miner igen. Så; er det at jeg siger.....ja, kommentaren om beslutningen ø;verst oppe......Og nu er det så; slut. ; 
I morgen tager han af sted på; kursus i 2 dage.
Hvad fanden skal jeg nu? Lynhurtigt finde et andet sted at bo? Hå;be på; at jeg kan nå; at etablere en velfungerende internetforbindelse fø;r eksamensskrivningen? Å;h, det er fandme ubelejligt med så;dan et brud! Det vil passe mig skide då;rligt med en kæ;restesorgs-despression, nå;r jeg nu skal yde mit allerbedste til den eksamen. Er jeg i en eller anden form for chok? Det undrer mig æ;rligt talt at jeg lige nu bekymrer mig mere om eksamen end om det forliste parforhold! ; 
Kunne han da for helvede ikke bare sige klart og tydeligt om han vil have et barn eller ej? ; 
Jeg ved sgu ikke....Jeg er nok for naiv, at hå;be på; at det her kan reddes! Nu har jeg sagt ordene og dem kan jeg jo ikke tage tilbage. Må;ske bliver det en lettelse – det har eddermame væ;ret hå;rdt at befinde sig i det her parforhold i meget lang tid – ikke kun for mig. Men hvor er det dog svæ;rt. Det er som om jeg har trukket gulvtæ;ppet væ;k under mig selv......Skulle nok bare have holdt min kæ;ft! ; 
Hå;b.....Mon det eksisterer? Kæ;rligheden har i hvert fald trange kå;r! ;

Esoteriske tanker i cyberspace

Hypokondri eller svigerfamilie-allergi?

I morgen starter jeg......

Livet består af flest hverdage...

Jeg skød svinet!!!

Følelsesnak med en knudemand...

Allergisk overfor lykke?

Den forbandede angst

Kvindens vilje  mandens svaghed

Vrede, søvnbesvær og så nattens løsning...

Farvel til parforholdet....Øv!

Kvindens vilje mandens svaghed