ha ha HAnne

Hvorfor ler vi?

ha ha hanne (24timer) — Tue, 7 Nov 2006 23:12:57 +0100

Hvorfor ler vi?
(fra psykologisk opslagsbog Rhodos, 1975. 1058 ord)

Den bedste teori om latter går ud på, at vi ler, når vi bliver en lille smule bange eller forskrækkede, og når vi samtidig godt ved at der ikke er noget at være rigtig bange for.
Umiddelbart lyder det mærkeligt. Vi hører en god vittighed ved et selskab og griner øjeblikkeligt og hjerteligt. I oplever da ingen frygt, angst eller forskrækkelse, inden vi griner, vil de fleste vel sige. Hertil svarer teorien, at der er, fordi latterreaktionen lynhurtigt udvisker angsten, så den slet ikke når at blive bevidst. Det er nu to ting der er mærkelige. For det første, at en vittighed skulle medfører en lille smule angstreaktion, og for det andet at en latterreaktion skulle kunne udslette eller dæmpe en angstreaktion i situationer hvor vi ved at der ikke er nogen grund til angst. Lad os tage det i denne rækkefølge. Altså for det første: hvorfor bliver vi lidt bange når vi hører en vittighed?
Når man ser på vittigheder fra et psykologisk synspunkt, finder man at de har et vist fællespræg. De rummer altid et vist overraskelsesmoment i form af en uventet eller usædvanlig kombination af ting, personer, begivenheder osv.
Til enhver oplevelse af velkendte fænomener svarer der et bestemt aktivitetsmønster i hjernens celler. Disse aktivitetsmønstre er ordnet på en måde, der svarer til, hvordan tingene normalt hænger sammen i den ydre verden. Når der fremkaldes en usædvanlig kombination af aktivitetsmønstre, kommet der så at sige uorden i hjernen; der opstår en slags konflikt mellem de tilvante sammenhænge i den nye usædvanlige sammenhæng, vi præsenteres for.
Forskellige erfaringer tyder på at en sådan konflikt i hjernens aktivitet har en tendens til at fremkalde angstreaktion. Og det er formodentlig netop det der sker, når vi præsenteres for det overraskende indhold i en vittighed.
Teorien om at en usædvanlig kombination af velkendte ting kan fremkalde angst, støtter sig bl.a. til iagttagelser over det dyr der ligner mennesket mest, nemlig chimpansen. En chimpanse blev passet af to dyrepassere med hver sin karakteristiske beklædning. Chimpansen var helt fortrolig med disse dyrepassere og løb dem glad i møde, hver gang den så dem; men en dag havde den ene dyrepasser en anden uniform på, ved synet af denne usædvanlige kombination af person og beklædning blev aben ude af sig selv af angst.
Det er formodentlig det samme der sker, om end i lang svagere grad, der sker når vi præsenteres for det overraskende indhold i en vittighed.
Men menneskers hjerne er så langt større end chimpansens, at vi samtidig med den lille angstreaktion kan indse, at der ikke er noget at være bange for, og det er her latteren kommer ind som den ekstra reaktion, der så at sige udsletter angsten.
Men hvordan kan det være, at latter kan modvirke eller slette en lille angst reaktion?
For at kunne forstå dette, må vi gå tilbage gennem tiderne og se på menneskets udvikling. Engang for flere millioner år siden var det højest udviklede dyr en fredelig abeart, der holdt til i skovene og levede af planter og frugter. De var fredelige fordi de ikke behøvede at kæmpe for føden. Men på grund af ændrede klimatiske forhold blev det en overgang sværere for disse aber at opretholde livet i skovene, nogen af dem drog efterhånden ud på sletterne og begyndte at ernærer sig ved jagt og kamp, altså i retning af rovdyrenes levevis. For at kunne klare sig i dette hårdere liv måtte disse aber, som er vores fjerne forfædre, holde sammen og kæmpe i flokke. Det er formodentlig især i denne periode, at forløberen til vore dages harmløse latter er opstået. For at holde sammen på flokken måtte aberne nemlig frembringe en karakteristisk lyd, en slags vi holder sammen signal, og man kan antage, at disse lydsignaler endvidere fik til formål at dæmpe eller udslette en eventuel frygt hos flokkens medlemmer, så alle kunne kæmpe for fuld kraft.
Disse lyde, som vi nu kalder latter, selv om de engang givetvis har lydt helt anderledes, har således haft det dobbelte formål at skabe sammenhold mellem flokkens medlemmer, og bortjage frygt. Da disse flokke af menneskeaber sikkert kæmpede mod hinanden, kan man endvidere antage, at latteren fik en tredje funktion. Den af de to kæmpende flokke, der var mindst angst for modparten, havde lettere ved at dæmpe deres frygt og kunne derfor frembringe flest latterlyde. Dermed kunne latteren for den anden gruppe med mere angst blive et udtryk for den højtleendes gruppes overlegenhed, og de kunne flygte, inden det kom til kamp. Med denne bortjagende virkning af latteren hos den stærkeste gruppe kunne der spares tab af artsmedlemmer i en unødvendig kamp. Samtidig med at systemet sikrede, at den stærkeste flok fik føden, hvis det var det, de skulle slås om, og dermed de bedste chancer for at overleve.
Latteren fik således tre funktioner: at mindske angst, at skabe sammenhold i ens egen flok og at skræmme den fjendtlige flok væk.
Det ser stærkt ud til, at latteren hos vor tids mennesker har de samme tre funktioner. Jeg har allerede omtalt, hvorledes man kan antage, at en vittighed fremkalder en svag angst, og man kan nu blot tilføje den omtalte teori om, at latteren tjener til at udslette svag angst. At latter for det andet kan have en betydning i retning af at skabe sammenhold mellem mennesker ses af, at vi er langt mere tilbøjelige til at le når vi er sammen med mennesker, vi syntes om, end når vi er alene. JA, undertiden griner vi måske ved et selskab mere for at styrke det indbyrdes sammenhold, end fordi vi egentlig syntes det var så morsomt, det der blev sagt. At grine med nogen skaber altså sammenhold. Når vi griner ad nogen, er vi inde på latterens tredje og kedeligste funktion: Den at demonstrere sin egen overlegenhed og bortjage andre. Der er så få ting, der er så nedgørende og i åndelig forstand bortjagende som det at blive grinet ad af nogen, man ikke kender eller ikke kan lide. En fransk forfatter har meget rammende sagt at det er latterliggørelsen, der dræber. Det er formodentlig den tredje funktion af latteren, der er på færde, når vi kan komme til at le af nogen der kommer uheldigt af sted, f.eks., glider i en bananskal. Denne latter kan sikkert opfattes som en instinktiv reaktion, der demonstrerer ens egen overlegenhed og den andens svaghed.

Jeg vil gerne udfordre denne teori.

Jeg tror at vi alle sammen hænger sammen og at vi har en oplevelse af at vi ikke er adskilt. Derfor når nogen glider i en bananskræl bliver vi rigtig nok først forskrækkede fordi der sker noget uventet altså noget vi ikke havde forudset og vi holder vejret et øjeblik, der opstår en anspændthed i vores mellemgulv, mens vi holder åndedrættet tilbage. Så snart vi oplever at der ikke er sket et dødsfald kan vi le og løsne op for den anspændte tilstand i musklerne.
Vi ler måske også for at give den faldne mulighed for at lade sig smitte af latteren og le med og dermed fjerne sig fra de eventuelle smerter (latter øger produktionen af Endorfin som er smertestillende)der er forbundet med faldet.
Som mennesker er vi i stand til at leve os ind i andre og identificerer os med hinanden. Hvis en fra gruppen falder i en bananskræl indser man hurtigt at det kunne have været mig , men det var det ikke, og derfor ler man fordi man et øjeblik får oplevelsen af selv at ligge der og straks efter oplever at det gør man jo ikke og så ler man af lettelse.
Latteren er et middel til hurtigt at komme i kontakt med sine følelser det er i kontakten med sine følelser man bedst finder ud af hvad der kunne være brug for i sådan en situation. Det er også en måde at få svar på hvor slemt den faldne er kommet til skade, hvis han ikke ler med, kan det skyldes at han er skadet på en måde der bekymrer ham.. det er maget svært at le hvis man er optaget af noget alvorligt som feks overlevelse. Men hvis det bare gjorde ondt og der kun er sket skade på ens billede af sig selv som en der har kontrol over sit liv så er det måske ikke rigtigt alvorligt for andet end hans image.(hvad andre tænker og tror om ham)

Jeg tør også godt at påstå at man ikke kan le og skabe adrenalin nok til en kamp.
Latter er muskelafslappende og hvis latter er blevet brugt til at skræmme en fjende med må det være med formål at få fjenden til at overgive sig til den smittende latter eller få dem til at føle sympati. Jeg tror latter er blevet brugt til at signalere at; se jeg har tænder (angrebsvåben) Nu vil det vise sig om mødet er en indbydelse til kamp eller venskab og det er sandsynligvis mængden af føde og gruppens stressniveau der bestemmer hvad indbydelsen skal være. Et kampråb Ahhhhhh!!! bliver hakket i stykker til ha ha ha .og betyder; at du kan le tilbage med samme styrke og signalere at vi er ligeværdige og samtidig tage imod en invitation til venskab. for at signalere vi er ligeværdige du kan slutte dig til os og blive en del af gruppen. Jeg tror at de har leet for at styrke sammenholdet og at de har brugt mere aggressive kamp lyde til at skræmme fjenden med.
Når en flok har mødt en anden har de måske leet for at høre om de var velkommen her hvis latteren bliver gengældt vil det betyde ja her er mad nok vi er fredelige ja vi savner nyt liv i flokken, i er velkommen. Latterens har så haft en beroligende virkning og udslettet følelsen af at være fremmed.

Tilføjelser til teorien

Kvinder er blevet spurgt om hvilke egenskaber de sætter højest hos deres mænd og 70% af kvinderne har sagt humoristisk sans at han får mig til at le.
Kan det være vigtigt for artens beståen at Han kan få hende til at le og dermed slappe af så hun føler tryghed og dermed undgår stress og derfor lettere bliver drægtig???
Lad mig endelig høre dine kommentarer til dette lange lange nørdede indlæg

Jeg har lige givet et lille interview om latter til P3 hør det mellem 16 -18

ha ha hanne (24timer) — Tue, 24 Oct 2006 16:26:45 +0200

Kære Latter Venner

Jeg har lige givet et lille interview til P3 og indslaget kommer ud i dag tirsdag mellem kl. 16 -18 og varer ca. 5 min.
Hvis du har lyst til at høre de helt uforberedte svar på 5 skarpe spørgsmål om latter, så hold radioen åben i eftermiddag.
Du kan også se BT i dag hvor jeg er interviewet til bagsiden her kan du læse om udnævnelsen til latterpræsident, og om min fortids vinterdepressioner, spædbarns død, ægteskab og timeløn.
BT der spørger læserne;
Tror du at det hjælper at grine? Kom med din mening om latterterapi SMS 1231DITBT

Kærlig hi hi hilsen ha ha Hanne

PS: Min mobiltelefon er pisst! væk,

Jeg får en ny mobil sidst på ugen

med det gode gamle nummer

indtil da kan du træffe mig på

tlf 44474734 eller Jespers mobil 30256713

Har du overrasket nogen med dit smil i dag?

ha ha hanne (24timer) — Mon, 23 Oct 2006 15:04:47 +0200

Smilet er den korteste vej mellem to mennesker

Når vi smiler til hinanden sender vi et stærkt signal om accept, uden ord får vi sagt du kan godt komme nærmere jeg er venligt stemt, og ufarlig. Hvis smilet breder sig op til begge øre og udløser et grin, siger vi uden ord, nu er du ganske tæt på og jeg bliver spændt, når vi så ler sammen opdager vi at vi har skabet begyndelsen til et venskab uden om vores bevidsthed. Imens alt dette her har stået på har hjernen produceret dopamin nok til at give os følelsen af at have fået en belønning.
Smilet og den sociale latter er den gave vi helt gratis kan give hinanden i hverdagen som sænker blodtrykket og mindsker stresspåvirkningerne og forbedrer det psykiske arbejdssmiljø. Lad os starte en latter revolution, lad og le når vi føler os magtesløse når vi er stressede når vi bliver misforstået, og når nogen står i vejen for os. Latter skaber bevægelse og er en flowenergi år vi ler mere opdager vi at vores liv bliver lettere og at vi ikke behøver at kæmpe så meget, det meste af det gode kommer af sig selv, det er som om at vi tiltrækker det vi har brug for.
Imens adrenalin og cortisol niveauet bliver lavere bliver vi mere nærværende og venligere, vi oplever at vi har overskud til at hjælpe andre og bidrage til fællesskabet. Vi bliver lidt efter lidt mere og mere lykkelige..
Har du overrasket nogen med dit smil i dag?

Latteren gør mig glad

ha ha hanne (24timer) — Tue, 3 Oct 2006 09:24:44 +0200

Ja, jeg ler mig glad!

Når jeg er glad, holder jeg mere af mig selv.
Så når jeg er glad, har jeg overskud til at vise at jeg elsker dem jeg er sammen med, jeg er mere tålmodig, jeg har mere fantasi til at løse problemer på en sjov måde, jeg kan se med milde øjne på mig selv og andre.
Min inderste kerne ønsker tilstande som fred, kærlighed og glæde. For at opleve dem må jeg føle tillid, accept og ligeværd. Det er følelser jeg kommer i kontakt med når jeg ler.
Latter er fyldt med tilgivelse, og kan gives både til dig selv og andre. Når vi ler giver vi slip og åbner os for forandring.
Mit liv er blevet lettere og jeg ser lysere på tilværelsen, jeg ler mere og beklager mig mindre.

Sådan startede det:
Egentlig var det min mand der sagde, at han godt kunne tænke sig lidt mere lethed i vores liv.
Hvordan får man lethed ind i det liv, som jeg følte var en sej modvind og fyldt med sure pligter og en indre kamp for at være " God nok". God nok mor, god nok kæreste og god nok terapeut. Og en masse andre sider af mig, der alle sammen ville være "god nok".
Det var mine tanker om mig selv, der bestemte om jeg følte mig god nok eller ikke god nok.
Efter en lang og trist vinter 1999 så jeg et billede i avisen af flere tusind Indere, der lo på latterens verdensdag.
Det satte noget fantastisk i gang i mig. Jeg begyndte at studere latterens positive og helbredsgavnlige virkning Det kom der en hel del ud af. Der er nemlig lavet mange videnskabelige undersøgelser af latter de seneste 30 år, og de viser alle sammen at latter er kroppens egen medicin.
Når vi ler styrker vi immunforsvaret og producere flere hvide blodlegemer.

Jeg syntes det var dejligt at tænke på, at jeg kunne holde mig sund ved at le hver dag, og derved beskytte mig mod de mest almindelige sygdomme.
Faktisk er 70% af de mest almindelige sygdomme stress relaterede.
Når jeg ler bruger jeg en metode der er udviklet af en Indisk Læge, han hedder Madan Kataria.
Madan har sammensat et program af latterøvelser, åndedrætsøvelser og afspændingsøvelser.
Øvelserne aktiverer lattermusklerne og får os til at føle os forfrisket, afspændt og samtidig i godt humør. Det kaldes latteryoga, eller simuleret stimuleret latter.
Latteryoga er også den nemmeste form for meditation der findes. Alle negative tanker forsvinder når vi ler hjerteligt. Og hjernen er lige glad om vi ler simuleret eller ægte. Det er et spørgsmål om at give efter for glæden, der helt naturligt maser sig på når vi ler frit.
Latteryoga kan sagtens laves alene, men det er betydeligt nemmere at le, når man er i selskab med andre, for latter smitter.
Jeg afprøvede metoden på mig selv og blev overvældet over at høre min egen latter runge tilbage til mig fra væggene i mit soveværelse.
Jeg fandt det mere stimulerende at le i bilen, hvor jeg ofte havde leet ad noget sjovt i radioen. Og så er bilen også et lille polstret rum, og latteren lød ikke så farlig der. Her oplevede jeg, at jeg smittede mig selv med latter, og lo fordi det var sjovt at høre mig selv grine. Det var meget underligt.
Jeg eksperimenterede med at kombinere det, jeg vidste om NLP og hjernens måde at bearbejde information på, sammen med latteryoga.
Det var virkelig sjovt for når man starter med at le uden årsag, så begynder hjernen at lede efter en årsag og sindet åbner sig på vid gab. Man er 100% nærværende i nuet i en opløftet tilstand af positiv forventning, og når lattermusklerne er varme er det muligt at komme til at le af selv meget små ting. Selv en flue der flyver forbi eller en solstråle der bryder igennem en sky bliver nu årsag til latteren.
Samtidig bliver der skabt et positivt anker på oplevelsen, som udløses næste gang man ser noget tilsvarende.
Når mennesker mødes til denne form for latter bliver de årsag til hinandens latter og glæde. Når de så ses igen, bringes de tilbage til den stemning de var i sidst de så hinanden. Det har jeg bla.a. oplevet på en messe DIG og dit LIV i Hillerød, hvor jeg havde en workshop med 100 mennesker, der lo sammen.
Når de senere mødte hinanden ude på messen, mellem standene, var det som at møde gamle venner, selvom de ikke engang kendte hinandens navne.
Vi kan ændre alt negativt ved at le, samtidig med at vi genoplever det i vores fantasi.
Vi kan jo ikke ændre fortiden , men vi kan ændre vores syn på det der skete, og ad den vej ændre på vore følelser.
Vi kan le, mens vi fortæller om vores værste oplevelser og ændre vores forhold til det skete for altid. Vi kan le os fra følelsen af at være i en offerrolle.
Vi kan tænke på et menneske vi har det svært med, samtidig med at vi forestiller os, at vi ler hjerteligt sammen. Det giver os en anden adfærd når vi møder den person igen og der er ændret på vores oplevelse af den anden person.Det er positiv tænkning med kroppen til hjælp.
Hjernen husker den sidste gang vi var sammen, og erindringer om den tilhørende følelse dukker op. Men hjernen er ligeglad om det er ægte oplevet, eller oplevet i vores fantasi. Det er den følelse, der hører til sidst vi var sammen, der dukker frem.
Jeg har grinet med tusindvis af mennesker, på virksomheder, offentlige kontorer, i klubber og til private fester. Jeg oplever alle steder at den umiddelbare barneglæde bor i os alle sammen, og bare venter på et signal til at komme frem.
Jeg tror på at latteryoga skaber fred mellem mennesker. Den fred kan blive til verdens fred og den starter inde i os selv med accept, kærlighed og latter.

Latterinstituttet.
Jeg har et institut, hvor jeg samler og viderebringer viden om
latterens fysiske, psykiske og sociale virkninger.
Jeg uddanner latterinteresserede til at undervise i latteryoga.
Vi tager ud og holder foredrag, workshops, og kurser for alle interesserede.
Latterinstituttet blev til på baggrund af min egen søgen efter viden om latter, og mennesker der beskæftiger sig med latter som terapi.
Jeg har mødt så mange inspirende mennesker, der arbejder med at skabe en sjovere tilværelse for sig selv og andre. Mennesker der alle sammen leder efter ressourcerne i stedet for begrænsningerne.
Heldigvis blev Nordisk selskab for medicinsk humor stiftet, og jeg fik mulighed for at deltage i en kongres i Norge. Det var meget positivt at opleve, at der er læger i hele norden, der mener at latter og humor er vigtig i forholdet mellem patient og behandler.

Hvem kan dyrke latteryoga:
Latteryoga kan udføres af alle. Unge, gamle syge og raske. Det kræver ikke noget særligt udstyr og heller ikke nogen gymnastiksal. Selv lamme kan le og få motioneret alle de indre organer. Jeg har leet med forældre, børn og personale på afdelingen for kræftramte børn på Rigshospitalet. Det er den varmeste oplevelse jeg har haft endnu.
Det er utroligt vigtigt at vi kan le, især når vi er syge, for latteren giver os lyst til at leve.
Man kan sammenligne livet med en fest.......
Hvis det er en god fest, hvor folk morer sig og er glade og stemningen er høj. Så kan vi danse og feste til den lyse morgen.
Men hvis gæsterne sidder og hænger med hovedet, og der ikke er nogen der danser, og musikken er kedelig så går man tidligt hjem i seng.....
Når vi er syge er det utroligt vigtigt at vi slapper af og holder humøret oppe mens krop og sind kommer i balance, og som pårørende til en sygdomsramt, er optimisme en vigtig ingrediens, den støtter helingsprocessen
Jeg ser det som en oplagt motionsform for ældre på hospitaler og plejehjem, i fysioterapien og i genoptrænings centerene. Selv unge mennesker kan have brug for at genoptræne lattermusklerne. Vi lever en alt for stresset og krævende hverdag. Der er slet ikke lagt pauser inde til morskab og latter. Start en latterklub på jobbet. Når du har leet med dine nærmeste er det næsten umuligt at have " EN DÅRLIG DAG"
Da jeg oplevede latteryoga første gang, syntes jeg at det var snyd, og jeg savnede humoren sammen med latteren. Men effekten af endorfinerne i kroppen, der gav mig velvære, svarende til en god løbetur, fik mig til at tænke på, at det jo ikke er mere kunstigt at le med vilje, end det er at løbe uden at der er en synlig grund til det. Vi gør det simpelt hen for at ændre vores indre tilstand, og øge vores velvære. Og nu syntes jeg det er dejligt at le som en hyldest til livet. Glæde er noget vi vælger.

Jeg oplever at jeg har fået nemmere ved at blive rørt, og mit hjerte har åbnet sig for mange ting som jeg ikke tillagde nogen særlig værdi tidligere. Jeg er ikke længere vinter deprimeret. Og jeg tror det skyldes de mængder af serotonin, og dopamin der bliver produceret i hjernen, når vi ler, det er stoffer der er med til at give os lykkefølelse. Jeg bliver også frustreret ind imellem og reagerer dumt, men det er blevet nemmere at komme videre og grine af mig selv
Latteren er min vej til frihed og lykke..

Vil du vide mere eller har du viden om latter, som du vil dele med andre er du velkommen til at kontakte Latterinstituttet
Hanne Gottlieb Hejrebakken 32, 3500 Værløse tlf. 40256713
www.latterinstituttet.dk Hanne@latterinstituttet.dk