03-10-2006 - 09:24
Skrevet af ha ha hanne
Ja, jeg ler mig glad!
Når jeg er glad, holder jeg mere af mig selv.
Så når jeg er glad, har jeg overskud til at vise at jeg elsker dem jeg er sammen med, jeg er mere tålmodig, jeg har mere fantasi til at løse problemer på en sjov måde, jeg kan se med milde øjne på mig selv og andre.
Min inderste kerne ønsker tilstande som fred, kærlighed og glæde. For at opleve dem må jeg føle tillid, accept og ligeværd. Det er følelser jeg kommer i kontakt med når jeg ler.
Latter er fyldt med tilgivelse, og kan gives både til dig selv og andre. Når vi ler giver vi slip og åbner os for forandring.
Mit liv er blevet lettere og jeg ser lysere på tilværelsen, jeg ler mere og beklager mig mindre.
Sådan startede det:
Egentlig var det min mand der sagde, at han godt kunne tænke sig lidt mere lethed i vores liv.
Hvordan får man lethed ind i det liv, som jeg følte var en sej modvind og fyldt med sure pligter og en indre kamp for at være " God nok". God nok mor, god nok kæreste og god nok terapeut. Og en masse andre sider af mig, der alle sammen ville være "god nok".
Det var mine tanker om mig selv, der bestemte om jeg følte mig god nok eller ikke god nok.
Efter en lang og trist vinter 1999 så jeg et billede i avisen af flere tusind Indere, der lo på latterens verdensdag.
Det satte noget fantastisk i gang i mig. Jeg begyndte at studere latterens positive og helbredsgavnlige virkning Det kom der en hel del ud af. Der er nemlig lavet mange videnskabelige undersøgelser af latter de seneste 30 år, og de viser alle sammen at latter er kroppens egen medicin.
Når vi ler styrker vi immunforsvaret og producere flere hvide blodlegemer.
Jeg syntes det var dejligt at tænke på, at jeg kunne holde mig sund ved at le hver dag, og derved beskytte mig mod de mest almindelige sygdomme.
Faktisk er 70% af de mest almindelige sygdomme stress relaterede.
Når jeg ler bruger jeg en metode der er udviklet af en Indisk Læge, han hedder Madan Kataria.
Madan har sammensat et program af latterøvelser, åndedrætsøvelser og afspændingsøvelser.
Øvelserne aktiverer lattermusklerne og får os til at føle os forfrisket, afspændt og samtidig i godt humør. Det kaldes latteryoga, eller simuleret stimuleret latter.
Latteryoga er også den nemmeste form for meditation der findes. Alle negative tanker forsvinder når vi ler hjerteligt. Og hjernen er lige glad om vi ler simuleret eller ægte. Det er et spørgsmål om at give efter for glæden, der helt naturligt maser sig på når vi ler frit.
Latteryoga kan sagtens laves alene, men det er betydeligt nemmere at le, når man er i selskab med andre, for latter smitter.
Jeg afprøvede metoden på mig selv og blev overvældet over at høre min egen latter runge tilbage til mig fra væggene i mit soveværelse.
Jeg fandt det mere stimulerende at le i bilen, hvor jeg ofte havde leet ad noget sjovt i radioen. Og så er bilen også et lille polstret rum, og latteren lød ikke så ”farlig” der. Her oplevede jeg, at jeg smittede mig selv med latter, og lo fordi det var sjovt at høre mig selv grine. Det var meget underligt.
Jeg eksperimenterede med at kombinere det, jeg vidste om NLP og hjernens måde at bearbejde information på, sammen med latteryoga.
Det var virkelig sjovt for når man starter med at le uden årsag, så begynder hjernen at lede efter en årsag og sindet åbner sig på vid gab. Man er 100% nærværende i nuet i en opløftet tilstand af positiv forventning, og når lattermusklerne er varme er det muligt at komme til at le af selv meget små ting. Selv en flue der flyver forbi eller en solstråle der bryder igennem en sky bliver nu årsag til latteren.
Samtidig bliver der skabt et positivt anker på oplevelsen, som udløses næste gang man ser noget tilsvarende.
Når mennesker mødes til denne form for latter bliver de årsag til hinandens latter og glæde. Når de så ses igen, bringes de tilbage til den stemning de var i sidst de så hinanden. Det har jeg bla.a. oplevet på en messe ”DIG og dit LIV” i Hillerød, hvor jeg havde en workshop med 100 mennesker, der lo sammen.
Når de senere mødte hinanden ude på messen, mellem standene, var det som at møde gamle venner, selvom de ikke engang kendte hinandens navne.
Vi kan ændre alt negativt ved at le, samtidig med at vi genoplever det i vores fantasi.
Vi kan jo ikke ændre fortiden , men vi kan ændre vores syn på det der skete, og ad den vej ændre på vore følelser.
Vi kan le, mens vi fortæller om vores værste oplevelser og ændre vores forhold til det skete for altid. Vi kan le os fra følelsen af at være i en offerrolle.
Vi kan tænke på et menneske vi har det svært med, samtidig med at vi forestiller os, at vi ler hjerteligt sammen. Det giver os en anden adfærd når vi møder den person igen og der er ændret på vores oplevelse af den anden person.Det er positiv tænkning med kroppen til hjælp.
Hjernen husker den sidste gang vi var sammen, og erindringer om den tilhørende følelse dukker op. Men hjernen er ligeglad om det er ægte oplevet, eller oplevet i vores fantasi. Det er den følelse, der hører til sidst vi var sammen, der dukker frem.
Jeg har grinet med tusindvis af mennesker, på virksomheder, offentlige kontorer, i klubber og til private fester. Jeg oplever alle steder at den umiddelbare barneglæde bor i os alle sammen, og bare venter på et signal til at komme frem.
Jeg tror på at latteryoga skaber fred mellem mennesker. Den fred kan blive til verdens fred og den starter inde i os selv med accept, kærlighed og latter.
Latterinstituttet.
Jeg har et institut, hvor jeg samler og viderebringer viden om
latterens fysiske, psykiske og sociale virkninger.
Jeg uddanner latterinteresserede til at undervise i latteryoga.
Vi tager ud og holder foredrag, workshops, og kurser for alle interesserede.
Latterinstituttet blev til på baggrund af min egen søgen efter viden om latter, og mennesker der beskæftiger sig med latter som terapi.
Jeg har mødt så mange inspirende mennesker, der arbejder med at skabe en sjovere tilværelse for sig selv og andre. Mennesker der alle sammen leder efter ressourcerne i stedet for begrænsningerne.
Heldigvis blev Nordisk selskab for medicinsk humor stiftet, og jeg fik mulighed for at deltage i en kongres i Norge. Det var meget positivt at opleve, at der er læger i hele norden, der mener at latter og humor er vigtig i forholdet mellem patient og behandler.
Hvem kan dyrke latteryoga:
Latteryoga kan udføres af alle. Unge, gamle syge og raske. Det kræver ikke noget særligt udstyr og heller ikke nogen gymnastiksal. Selv lamme kan le og få motioneret alle de indre organer. Jeg har leet med forældre, børn og personale på afdelingen for kræftramte børn på Rigshospitalet. Det er den varmeste oplevelse jeg har haft endnu.
Det er utroligt vigtigt at vi kan le, især når vi er syge, for latteren giver os lyst til at leve.
Man kan sammenligne livet med en fest.......
Hvis det er en god fest, hvor folk morer sig og er glade og stemningen er høj. Så kan vi danse og feste til den lyse morgen.
Men hvis gæsterne sidder og hænger med hovedet, og der ikke er nogen der danser, og musikken er kedelig så går man tidligt hjem i seng.....
Når vi er syge er det utroligt vigtigt at vi slapper af og holder humøret oppe mens krop og sind kommer i balance, og som pårørende til en sygdomsramt, er optimisme en vigtig ingrediens, den støtter helingsprocessen
Jeg ser det som en oplagt motionsform for ældre på hospitaler og plejehjem, i fysioterapien og i genoptrænings centerene. Selv unge mennesker kan have brug for at genoptræne lattermusklerne. Vi lever en alt for stresset og krævende hverdag. Der er slet ikke lagt pauser inde til morskab og latter. Start en latterklub på jobbet. Når du har leet med dine nærmeste er det næsten umuligt at have " EN DÅRLIG DAG"
Da jeg oplevede latteryoga første gang, syntes jeg at det var snyd, og jeg savnede humoren sammen med latteren. Men effekten af endorfinerne i kroppen, der gav mig velvære, svarende til en god løbetur, fik mig til at tænke på, at det jo ikke er mere kunstigt at le med vilje, end det er at løbe uden at der er en synlig grund til det. Vi gør det simpelt hen for at ændre vores indre tilstand, og øge vores velvære. Og nu syntes jeg det er dejligt at le som en hyldest til livet. Glæde er noget vi vælger.
Jeg oplever at jeg har fået nemmere ved at blive rørt, og mit hjerte har åbnet sig for mange ting som jeg ikke tillagde nogen særlig værdi tidligere. Jeg er ikke længere vinter deprimeret. Og jeg tror det skyldes de mængder af serotonin, og dopamin der bliver produceret i hjernen, når vi ler, det er stoffer der er med til at give os lykkefølelse. Jeg bliver også frustreret ind imellem og reagerer dumt, men det er blevet nemmere at komme videre og grine af mig selv…
Latteren er min vej til frihed og lykke…..
Vil du vide mere eller har du viden om latter, som du vil dele med andre er du velkommen til at kontakte Latterinstituttet
Hanne Gottlieb Hejrebakken 32, 3500 Værløse tlf. 40256713
www.latterinstituttet.dk Hanne@latterinstituttet.dk
03-10-2006 - 09:58
Skrevet af hepa
Hvor var det inspirerende at læse din blog. Det er en dejlig befriende følelse at le. Jeg vil meget gerne le endnu mere. Til tider kan det være svært, hvis man føler sig hæmmet af sine omgivelser. Holder du work shops / events i Jylland ?
Kh. Hepa
Latteren gør mig glad
03-10-2006 - 10:17
Skrevet af Anonym
Kære Hepa. Ja det gør jeg gerne hvis jeg bliver inviteret, vi skal bare være 8 - 20 deltagere. du kan også se m der skulle være en latterlub i dit område på www.latterklub.dk det er som regle gratis og varer en times tid.
Når jeg holder workshops tager vi udgangsunkt i den fysiske latter og når vi er varmet op så ler vi af de ting i vores liv som vi ikke plejer at le af, så bliver livet pldselig megt lettere. og vi får så mange indsigter undervejs. Måske er der flere i din mgangskreds der har lyst til en dag med latter, nærvær og glæde.
kærligst HAnne
Latteren gør mig glad
03-10-2006 - 20:13
Skrevet af mondayole
Virkelig godt gået Ha Ha Hanne!!!
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med din blok og glæder mig til at følge den.
Kh. MondayOle.
Latteren gør mig glad
06-10-2006 - 18:42
Skrevet af theboss
Hej Ha Ha Hanne
Tak for dine knus, for dín positive måde at være på, din gæsfrihed og det at du deler dine erfaringer med os andre.
Tak for nogle gode uger under uddannesen til Latterinstruktør. Glæder mig til at gå videre med
goodheartcoach. Håber at det lykkes os at finde nok deltagere til at invitere
Annette Goodheart til at komme.
Vi ses og knus
Thomas