23-01-2010 - 03:33
Skrevet af haune panduro
Jeg er såååååå (siges med meget træt og lidt hæs stemme) træt af "reality-tv". Magen til latterligt, underlødigt, klamhugger agtigt, buger-tv skal man lede længe efter. Det skal man jo så faktisk ikke, for det skidt er jo snart på alle kanaler.
Reality-tv er ikke andet end dovenskab fra tv-selskabernes side.
Reality betyder virkelighed, så det skulle altså være "virkeligheds tv" og det er jo løgn. Reality-tv er præcis lige så redigeret som alt andet tv. Og femten til femhundrede gange så ligegyldigt som en billig amerikansk soap. Hvis jeg vil se virkelighed så kigger jeg mig omkring.
Der findes ligesom to kategorier af reality-tv; der er udsendelser som De unge mødre og Singleliv. Og så er der reality-tv forklædt som konkurrencer, her tænker jeg på udsendelser som; Big brother, Robinson og Paradis hotel.
Jeg skal blankt indrømme, at jeg hvis jeg lægge al den tid jeg de sidste 15 år har brugt på at de reality-tv har jeg nok set ca.50 min. alt i alt - så jeg er ikke ekspert. Grunden til at jeg ikke har set mere er, at jeg simpelthen ikke kan holde ud at se fjolser på tv. Dem ser jeg rigeligt af til hverdag, jeg behøver bare at gå ned og købe ind.
Hvorfor er det at vi skal se ligegyldige mennesker på tv? Folk, som ikke har noget at sige. Folk, som ikke kan noget specielt. Folk, som ikke er særligt beundringsværdige.
Jeg bruger lige De Unge Mødre som eksempel. I følge introen/reklamen handler serien om "kvinde, som har 'valgt' at få børn i en ung alder". ØØhh?? Nej Umiddelbart vil jeg sige, at serien handler om piger, som ikke kan finde ud af at lade være med at få børn i en ung alder. Hvorfor er det lige, at vi skal se på folk som roder med deres liv? Vis os da nogen som er beundringsværdige. Kvinder, som har fået børn i en ung alder og alligevel har taget en uddannelse, som tør fortælle hvor hårdt det er at have børn og som tør fortælle om alt de har måtte give afkald på. (Og selvfølgelig også hvor meget de elsker deres børn og ikke vil bytte dem for noget.) Find nogen som klare sig godt og overkommer de forhindringer de møder. Følg nogen som kan være positive forbilleder og som andre kan se op til.
(Eller lave en serie, som hedder "De Gamle Mødre" og handler om kvinder, der er over 30 før de vælger at få børn. Der er jo flere og flere kvinder, som vælger at vente med at få børn så sådan en serie må da kunne få et ret højt seertal??)
Hvis tv-kanalerne absolut vil lave "virkeligheds-fjernsyn" så bør de laves som dokumentarer, så der er nogen, der kan stille spørgsmål og belyse emnet fra flere sider. Jeg kan mærke at jeg lige bliver nødt til lige at kommenterer på de andre serier, jeg har nævnt.
Jeg begynder lige med singleliv. Hvis jeg var en af singlerne i den serie, ville jeg blive pisse sur. Den er redigeret sådan at de kommer til at virke en smule neurotiske og meget meget desperate. Og jeg er sikker på at de er helt søde og normale mennesker. Undtagen Sidney Lee - magen til magen til medieliderlig ************ (grimt ord), det er jo sygeligt.
Så kom jeg til konkurrencerne Robinson først for den er ældst. Jeg tror ikke på det. Jeg tror det er løgne fra ende til anden. Der er make up, kostumer og flere "take" af samme "scene" det er jeg sikker på. Så vidt jeg har forstået reglerne, så skal deltagerne bo på en (eller flere) sydhavsø(-er) i noget som ligner 6 - 8 uger (?). De må medbringe en eller to personlige ting. Og så vil de bilde os ind at alle kvinderne har valgt at medbringe en skraber? Ingen af kvinderne har nogen sinde hår under armene eller uden for bikinitrussen og det undre mig. Voksne kvinder har hår under armene, på venusbjerget, hår på benene og så er vi ikke født med plukkede øjenbryn. På Robinson mændene er det kun skæg og hår (på hovedet), som vokser. Deres kropsbehåring er nydeligt trimmet.
Big brother (som heldigvis er stoppet). Holdaop hvor det var kedeligt. Jeg så ca. 7 min. af første afsnit. Det var omtrent som at bo på kollegiem, bare uendeligt mere kedeligt.
Så kommer jeg til det sidste skud på stammen; Paradis Hotel, som i bund og grund er blød porno. Alle, som ser det sidder og venter på at nogen skal begynde at bolle for åben skærm.
Åhh det var godt at få det ud...selvom det var et lille sidespor.
Hvornår var det lige at det blev moderne at lave burger-tv, frem for tv med substans? Hvornår var det lige at tv-selskaberne holdt op med at lave "opbyggeligt" tv? Hvornår var det lige at det blev bedre at skræmme og fordumme frem for at indgyde håb og kreativitet? Hvornår var det lige at tv-Danmark blev mini-USA?
Tilslut bliver jeg lige nødt til at komme med en indrømmelse: Jeg ville elske hvis jeg en dag kom i en disput med en reality-tv-stjerne som i irritation ville udbryde "ved du ikke hvem jeg er?" Og jeg med sindsro ville kunne svare "hmmm nej!" Det ville være så fedt! I sær hvis de så ville insistere og nævne det program de havde deltaget i og jeg kunne trække på skuldrene og sige "næh, det siger mig ikke noget".
Tags: de unge mødre., paradis hotel, big brother, reality-tv, singleliv, burger-tv, robinson
23-01-2010 - 03:35
Skrevet af haune panduro
Det bedste ved de unge mødre er at det forkortes: D.U.M.
Fri mig fra reality-tv
23-01-2010 - 03:37
Skrevet af hoax
jeg syntes sidney lee er super cool..!
Fri mig fra reality-tv
23-01-2010 - 06:46
Skrevet af udmeldt
Jeg er fuldstændig enig med dig.Men jeg tror, at tv-stationerne er desperate i deres jagt på seere. Der er jo masser af penge på spil.Jeg rejser en del, og jeg efterhånden det samme koncept mange steder.Får DR en god ide, kan den jo sælges.I TV´s barndom og ungdom sagde man: Nu har vi mulighed for at sende alt det, der ligger "i skuffen".Nu er skuffen tilsyneladende tom. Deraf desperationen. Alt kan bruges, bare det kan slå et par timer ihjel.
Fri mig fra reality-tv
23-01-2010 - 07:02
Skrevet af belladotte
Jeg bruger lige De Unge Mødre som eksempel. I følge introen/reklamen handler serien om "kvinde, som har 'valgt' at få børn i en ung alder". ØØhh?? Nej Umiddelbart vil jeg sige, at serien handler om piger, som ikke kan finde ud af at lade være med at få børn i en ung alder. Hvorfor er det lige, at vi skal se på folk som roder med deres liv? Vis os da nogen som er beundringsværdige. Kvinder, som har fået børn i en ung alder og alligevel har taget en uddannelse, som tør fortælle hvor hårdt det er at have børn og som tør fortælle om alt de har måtte give afkald på. (Og selvfølgelig også hvor meget de elsker deres børn og ikke vil bytte dem for noget.) Find nogen som klare sig godt og overkommer de forhindringer de møder. Følg nogen som kan være positive forbilleder og som andre kan se op til.
enig enig enig
(Eller lave en serie, som hedder "De Gamle Mødre" og handler om kvinder, der er over 30 før de vælger at få børn. Der er jo flere og flere kvinder, som vælger at vente med at få børn så sådan en serie må da kunne få et ret højt seertal??)
enig og hvis de lavede "De Gamle Mødre" så ville jeg se med helt klart :)
alt det andet shit ser jeg ikke :)
bella
Fri mig fra reality-tv
23-01-2010 - 09:02
Skrevet af annelise48
Louise:Big brother, Robinson og Paradis hotel.
Jeg aner ikke hvad det er.
Fri mig fra reality-tv
23-01-2010 - 12:00
Skrevet af daniella
Det er så enkelt og ligetil:
Jeg springer lortet over - gak hen og gør ligeså.
Daniella
|
 |
2010
Januar, 2010 (2)
2009
December, 2009 (1)
November, 2009 (1)
Oktober, 2009 (5)
September, 2009 (3)
August, 2009 (6)
Juli, 2009 (4)
Juni, 2009 (1)
Maj, 2009 (1)
April, 2009 (1)
Februar, 2009 (1)
Januar, 2009 (5)
2008
December, 2008 (6)
November, 2008 (2)
Oktober, 2008 (2)
September, 2008 (5)
August, 2008 (5)
Juli, 2008 (5)
Juni, 2008 (13)
Maj, 2008 (7)
April, 2008 (7)
Marts, 2008 (6)
Februar, 2008 (12)
Januar, 2008 (8)
2007
December, 2007 (3)
November, 2007 (5)
Oktober, 2007 (9)
September, 2007 (7)
August, 2007 (5)
Juli, 2007 (11)
Juni, 2007 (8)
Maj, 2007 (9)
April, 2007 (18)
Marts, 2007 (12)
Februar, 2007 (15)
Januar, 2007 (18)
2006
December, 2006 (5)
November, 2006 (5)
Oktober, 2006 (12)
September, 2006 (14)
August, 2006 (8)
Juli, 2006 (2)
Juni, 2006 (7)
Maj, 2006 (5)
April, 2006 (15)
Marts, 2006 (10)
Februar, 2006 (16)
Januar, 2006 (2)
|