30-08-2010 - 15:53
Skrevet af jordand
Wellings Landsbymuseum er et stykke kultur der er helt unik, det er Danmarks mest særprægede museum, hvor man kan gå på opdagelse i en hel landsby fra omkring år 1900.
Søren Welling, der egenhændigt har bygget museet, har været en samler hele sit liv, og der er under opførelse af museet kun anvendt genbrugsmateriale han selv har indsamlet. Byggeriet tog sin begyndelse i 1973 og fortsatte indtil Welling’s død i 1996.
Søren Welling har ikke gjort brug af arkitekt, ej heller søgt om byggetilladelse. Hans filo-sofi var ”Det er lettere at få tilgivelse end tilladelse” Dette forhold er dog siden bragt i or-den.
Landsbyen er bygget som små huse, og man finder skolestue, købmand, frisør, posthus, karlekammer, soveværelse, stuer fra klunketiden og meget, meget mere. Helt speciel er kirken, der i nyere tid har været anvendt i forbindelse med vielser.
I alt er der 36 rum med hver sin historie, selv en krostue hvor man kan nyde sin med-bragte mad.
Der er en stor samling af gamle landbrugsmaskiner, værktøj anvendt af skomagere, fi-skere, tagdækkere, biavlere, ja, stort set alt hvad der har været af håndværk anno 1900 er repræsenteret.
Søren Welling startede sit livsværk med at samle sten, flinteøkser og lignende. I dag er der en stor flot stenaldersamling, der sammen med klædedragter, legetøj, bøger m.m. gør det til en oplevelse at gå gennem rummene, hvor man næsten føler bygherrens nærværelse, og sagtens kan forestille sig alle de gøremål han har haft gang i.
Oplevelsen ved at gå gennem museet, fornemme hvordan vore bedsteforældre’s og ol-deforældre’s dagligdag var, forstærkes af, at her må man røre ved tingene. Har du lyst til at stryge hen over lysedugen på bordet, røre ved et maleri, vugge lidt med dukken i duk-kevognen eller andet, så gør man det. Der er ingen skilte med teksten ”De udstillede ef-fekter må ikke berøres”
Byggeriet viser tydeligt at Welling ikke har rådført sig med en arkitekt, men det er lige præcis det der gør det så spændende, og absolut et besøg værd.. Går man igennem de mange små rum kan man ikke lade være med at tænke på, at hvert et bræt og hver en sten, ja, alt, simpelthen alt, er indsamlet og opført af én mand – Søren Welling.
  Søren Rasmus Welling blev født i 1917 i Skanderup ved Lunderskov. Født under små kår i en stor søskendeflok. Søren Welling startede som landmand, men hans hovederhverv var som kunstmaler (underviste også) og lidt billedhugger.
Søren Welling kom til Mejlby i 1964 og har gennem det meste af sit liv været samler. I begyndelsen samlede han sten, flintesten og - økser, der i dag er blevet til en stor flot stenaldersamling. Søren Welling fik en ide' om at lave en landsby fra omkring år 1900. Han begyndte derfor at indsamle uanede mængder af bevaringsværdige og sjældne sager, man kunne forestille sig fandtes omkring den tid. I 1973 begyndte Søren Welling så at bygge. Han indsamlede genbrugsmaterialer fra omegnen, og byggede deraf små sammen-hængende huse, i hvilke man kan finde skolestue, købmandsforretning, stuer, soveværelse, karlekammer og forskellige værksteder. Søren Welling var både arkitekt og bygherre, og han spurgte ikke om byggetilladelse. ",Hvis I man ikke spørger får man ikke nej" var hans devise.




Søren Welling var ikke medlem af folkekirken, alligevel byggede han en kirke. For som han sagde: "Kroen kunne ikke undværes og kirken skulle være der"
Søren Welling levede i sin egen verden. Men når han gik på prædikestolen i kirken, fortalte han levende og sprudlende til interesserende gæster. Han forrtalte om sin verden, uden love og regler, uden renter og krig. `
Søren Welling var gift to gange og havde syv børn. Han døde i 1996, hvor han blev bisat fra sin egen kirke

Entrepriserne er 40 kr. for voksne og 20 for børn og det er absolut pengene værd

Vi mødte en mand på museet som viste os at billedet herunder indeholder 10 skjulte dyr. De er ikke til at finde på dette foto, den eneste man måske kan se er den hvide elefant på hans mave

Madam blå, gul, orange, grøn eller hvid

En kageknuser - gad vide hvor mange steder folk havde sådan en stående - den må vel være til at lave rasp på


Jomfru seng står der - jeg kan godt forstå hvis hun forblev jomfru for det var ikke nemt for karlen at komme op til hende


Før i tiden tog en hår behandling noget længere tid end den gør i dag, men stolene så bestemt ikke behagelige ud




Altertavlen:
Den østrigske rigsråd Sigris Frieder Engl, blev i 1681 ophøjet i adelsstanden af kong Leopold den første. For at takke sine indflydelsesrige venner, lod han fremstille en 7 kakler stor altertavle på fajancefabrikken Steier.
Det er den tavle, der nu står i museets kirke. Det er uvist, hvordan og hvornår, tavlen er kommet til Danmark. Søren Welling ville ikke fortælle hvor han fandt den, blot at det var på loftet på en gård, i en nabokommune. Søren Welling lovede den tidligere ejer, ikke at fortælle hvilken pris tavlen blev købt for. Den tidligere ejer fandt den et anonymt sted i udlandet efter to års eftersporingsarbejde.
Det lå lige for, at Søren Welling nu kunne bygge en kirke med alter.
Kirken blev indviet i 1987 i forbindelse med opsætning af altertavlen. Heraldisk Selskab har ydet en stor indsats for at tyde tavlens tegn og oprindelse, for siden at meddele dette til Søren Welling. Kakkelmotiverne er bibelske.





Wellings Landsbymuseum Mejlbyvej 10 6660 Lintrup åben daglig fra 10-17
(dec. jan og feb. Lukket)
Tags: wellings landsbymuseum, lintrup, museum
30-08-2010 - 16:18
Skrevet af udmarksson
Det ser dog helt fantastisk spændende ud ... det må jeg se en gang. Der er faktisk en del lignende museer - i mange størrelser og variationer ... Jeg kom til at tænke på Andelslandsbyen ved Holbæk http://www.andelslandsbyen.dk/1-144-forside.htmlDesuden er der små hjemstavns- og lokalmuseer i en hel del landsbyer, f. eks. der hvor jeg kommer fra: http://www.arnborg.dk/index.php?page=page&idpage=13I Sverige har næsten hver eneste landsby sin egen 'hjemstavnsbygd' ... De små landsbyer ude i skovene har jo efterhånden ikke meget andet at lave, end at bygge museer ;-) Dét er der til gengæld kommet en masse rigtig flotte ting ud af ... 'Man' burde ta' på turne og besøge alle de museer af dén art man kan finde ... Men Welling's indsats er fuldstændig imponerende ... Tak for kigget ...
Wellings Landsby museum - endnu et rigtigt museum
30-08-2010 - 16:35
Skrevet af torben-
Meget spændende, Dorte - det vil jeg kigge på ved lejlighed... Jeg ville faktisk skrive som udmarksson, at selvom det er specielt - så er det bestemt ikke det eneste af den slags museer... Andelslandsbyen Nyvang v/ Holbæk og de to ældste af slagsen, Den fynske landsby i Odense og Frilandsmuseet i Kgs. Lyngby først og fremmest - men der er flere endnu.. Det helt unikke ved Wellings Landsbymuseum er at det er én mands værk.... Wow... kh Torben
Wellings Landsby museum - endnu et rigtigt museum
30-08-2010 - 16:39
Skrevet af udmeldt
Det er lige sådanne museer, der er spændende at besøge :)
Og som altid flotte billeder!
Margit :)
Wellings Landsby museum - endnu et rigtigt museum
30-08-2010 - 17:24
Skrevet af lion
Hej Jordand - Jeg besøgte museet sidste år, og må sige at det godt nok er en oplevelse, som er værd at tage med :)
Sikke gode fotos du har fået taget fra stedet! - Det er synd at dette sted ikke er mere kendt, for hold da helt op, hvor er det specielt....og hyggeligt - Så jeg blev helt glad, da jeg så din blog her...:))
Wellings Landsby museum - endnu et rigtigt museum
30-08-2010 - 17:33
Skrevet af ravenn
Der er kun én ting, der overgår gamle, spændende ting....og det er gamle spændende ting MED historie! Og dem er der tilsyneladende mange af på Welling Landsby Museum!
Den vil jeg ha' i mente, når jeg kommer på de kanter!
Og vil ellers bare tilføje, at Nyvang er et levende "museum" med mange "nygamle" ting. De "gamlegamle" ting må ikke berøres.
Wellings Landsby museum - endnu et rigtigt museum
30-08-2010 - 19:31
Skrevet af zibrix
Hej Dorte ja du har helt ret i at det er et RIGTIGT museum jeg bor jo næsten lige ved siden at og har været der flere gange og det er noget "nyt" man får øje på hver gang man besøger stedet
Wellings Landsby museum - endnu et rigtigt museum
07-09-2010 - 18:58
Skrevet af trinetre
Meget sjovt at se stedet omtalt her. Min søster var gift med Søren, så jeg er kommet der meget op gennem 70'erne og 80'erne. Jeg boede der faktisk en overgang, ca 1/2 år. Et dejlig gensyn Jonna
Wellings Landsby museum - endnu et rigtigt museum
11-09-2010 - 13:48
Skrevet af jygi
Hej Dorthe.. Det er rigtig flotte billeder du har taget her fra museet og tak for din reklame for det.. "Kageknuseren" er til sojakager som blev brugt til foder.. K.H. Jytte (daglig leder på museet)
|
 |
2012
Maj, 2012 (3)
April, 2012 (1)
Marts, 2012 (5)
Februar, 2012 (4)
Januar, 2012 (1)
2011
December, 2011 (4)
November, 2011 (2)
Oktober, 2011 (3)
September, 2011 (4)
August, 2011 (7)
Juli, 2011 (3)
Juni, 2011 (2)
Maj, 2011 (4)
April, 2011 (6)
Marts, 2011 (2)
Februar, 2011 (2)
Januar, 2011 (1)
2010
December, 2010 (3)
November, 2010 (5)
Oktober, 2010 (4)
September, 2010 (3)
August, 2010 (4)
Juli, 2010 (2)
Juni, 2010 (5)
Maj, 2010 (3)
April, 2010 (5)
Marts, 2010 (7)
Februar, 2010 (2)
Januar, 2010 (4)
2009
December, 2009 (10)
November, 2009 (5)
Oktober, 2009 (5)
September, 2009 (1)
August, 2009 (4)
Juli, 2009 (2)
Juni, 2009 (3)
Maj, 2009 (2)
April, 2009 (1)
Marts, 2009 (2)
Februar, 2009 (2)
Januar, 2009 (2)
2008
December, 2008 (3)
November, 2008 (1)
Oktober, 2008 (3)
September, 2008 (3)
August, 2008 (3)
Juli, 2008 (6)
Juni, 2008 (4)
Maj, 2008 (8)
April, 2008 (6)
Marts, 2008 (8)
Februar, 2008 (11)
Januar, 2008 (10)
2007
December, 2007 (8)
November, 2007 (2)
Oktober, 2007 (4)
September, 2007 (3)
August, 2007 (10)
Juli, 2007 (11)
Juni, 2007 (8)
Maj, 2007 (3)
April, 2007 (8)
Marts, 2007 (8)
Februar, 2007 (2)
Januar, 2007 (2)
2006
December, 2006 (2)
November, 2006 (4)
Oktober, 2006 (4)
August, 2006 (14)
Juli, 2006 (2)
|