10-01-2010 - 18:17
Skrevet af lazyclip

Sådan en søndag efter en genoldig mingler fødselsdagsfest hos Olsen er velegnet til et museumsbesøg sammen med Jeremy.
Vi går på
Zoologisk Museum, som siden jeg sidst var forbi, har nyindrettet Oceanhallen i Darwins tegn. Hans teori er alt andet end en finke der røg af panden. Næ, den er søsat ud fra studier af de forskellige finker der lever på Galapagos øerne. Darvins finker har udviklet næb efter om deres "føde-ø" byder på insekter, hårde frø eller nektar fra kaktus.
Aha, tænkte Darwin. Hans videnskabelige arbejde får masser af visuel support på øverste etage på Zoologisk Museum, og Jeremy bliver inspireret til at komme med et guldkorn:
Aberne opstammer til mennesket. Den sidder lige i øjet, og så snapper jeg et foto med mobilen.
Gud nedstammer fra aberne, siger Jeremy så pludselig. Men den slags ytringer kan føre til krig og opstandelse, så jeg tysser og håber ikke nogen har hørt ham. Arternes oprindelse frygtes jo af mange som religionernes nedrundelse. Vi kigger på en havøgle og et skelet af et tonstungt skjolddyr, som vistnok havde en snabel engang for 4000 år siden.
Og så tager vi elevatoren ned og vinker farvel til en model af
gejrfuglen som det lykkedes søfolk at spise og koge til lampeolie i et sådant omfang at den ellers talrige fugl uddøde i 1800-tallet.
Tags: teori, foto, finker, aber, fest
10-01-2010 - 18:49
Skrevet af dutter
Sikken energi i har lagt for dagen:) ...min energi holdt kun hjem til sofaen, så var jeg løbet tør:O)
Sikke guldkorn fra den kære fyr:O) ....og det lyder som en dejlig tur i havde...
Tak for en dejlig weekend, til jer begge:)
Dag derpå
10-01-2010 - 19:00
Skrevet af danser med ovne
lazy.. jeg synes du ser lidt gennemsigtigt ud på billedet.....
hvad åd og drak i hos 'olsen' om man må be'?
som en korrekt bevendt mingler Dagen After AD-(
kan jeg godt se:
at jeremy stammer fra aberne... (!-wupti!)
pardon my french;-)
hehe
jeg har ondt i håret...
strid modvind
hele vejen på altanen
skodderne var trukket for
sofabordets ben for korte
storebælts pyloner svajede i
takt til den latter
det indre øre
stadig kan høre
tak for en festlig aften til dig og dine...
Dag derpå
10-01-2010 - 21:33
Skrevet af maggie-
Hehe...
Mon ikke flere af os følte os som gutten i midten, da vi mødtes til morgenmad
efter nattens hyggelige abefest hos Olsen? The fittest of survival lå ikke langt
derfra; - set fra indersiden af mine øjenlåg, i hvert fald(-;
Tak for en hyggelig aften til Annette og dig!
Hilsner
Maggie