08-02-2010 - 15:23
Skrevet af lazyclip
– Narj, jeg ved ikke rigtig… Jeg er jo ikke så godt gående, og der er jo også min gammelkones sukkersyge. Tænk, hvis jeg pludselig bliver syg…
Mor havde mange små bekymringer, som når hun lagde dem sammen og gangede med tre, var på nippet til at få hende til at takke nej til en to måneders rejse til Argentina sammen med sin kæreste.
Heldigvis blev hun overtalt til at tage afsted.
Man skal jo leve så længe man lever – og at rejse er som bekendt at leve. Nu er der så kommet brev frankeret med argentinsk porto, med hyggelig læsning om den lange flyrejse via Paris over Atlanten til Buenos Aires, hvor nogle af Karstens gode venner stod klar med bilen der kørte dem de sidste 380 kilometer bumle landevej til Tandil.
Mor & Karsten har det pragtfuldt. Der er i omegnen af 30° varmt, mange solsikker, nerier, eucalyptus træer og hibiscus buske. Der er også kolibrier, og mange andre smukke fugle, som "skræpper" helt anderledes end dem derhjemme i Lunderskov.
Tiden går med at spise, drikke, snakke, vandre, og tulle rundt i swimmingpoolen for bagefter at soltørre i den duftende blomsterhave.
Jo, det går rigtig godt. Det kan jeg både læse og
se; Hun er kommet til at spilde rødvin på brevpapiret. Jeg gætter, det er den foretrukne, noget dyre rødvin (25,- kr.) som hedder det samme som min mor:
La Linda.
På spansk betyder min mors navn
"den smukke". Jo, hun nyder så sandelig varmen, kærligheden og kildevandet - omend væskeindtaget nok mest består af øl og vin…
Nu skriver jeg hendes Ferrari frankerede brev ind på mac’en. Thomas og Stephen skal da også via mailen have fornøjelse af den flotte feriehilsen.
Tags: argentina, tandil, vin, liv
08-02-2010 - 17:55
Skrevet af stina-
Meget smukt, men nu er det da en Porche på billedet...og så er det den anden biltype som nævnes Ferrari;-)
Farrari frimærke
08-02-2010 - 18:18
Skrevet af danser med ovne
hmm stina, selv mine halvblinde øjne kan se at der står Ferrari F40 ;-)
ferro = vist jern, betyder ferrari så det flyvende jern?
Farrari frimærke
08-02-2010 - 18:26
Skrevet af stina
Haha, jeb, ved jeg lavede fejl dmo, jeg ville sige at det skrives fErrari og at der så også findes en fin som hedder Porsce....skulle bare lade være med at blande mig;)
Farrari frimærke
08-02-2010 - 18:38
Skrevet af malurt
Skøn blog.... Og som inkarneret Ferrari-fan ville jeg ønske, at det var mig, der havde fået brevet. (Hvorfor pokker er der Ferrarier på argentinske frimærker?)
Farrari frimærke
08-02-2010 - 19:29
Skrevet af lazyclip
Tusind tak for kommentarerne. Stavefejlen vil jeg straks rette.
Jeg har tænkt på, om Ferrarien er blevet frimærke motiv, som en slags hilsen til den sydamerikanske formel 1 mester Ayrton Senna. Han var en mega sportsstjerne, ikke bare i Brasilien, men på hele kontinentet.
Farrari frimærke
08-02-2010 - 19:36
Skrevet af guvnuor
der er godt nok mange her der ikke kan læse, og heller ikke kender biler. F-40 er en supersportsvogn. den der er en F-1 racer. og så står der ikke ferreo. der står orreo. det er også et fup-billede. der står $6 på mærket. det var sgu dyrt. og siden hvornår bruger de dollars i argentina. mindst en af jer burde spørge sig selv hvorfor poststemplet helt har undgået firmærket.
Ferrari frimærke
08-02-2010 - 19:50
Skrevet af lazyclip
Der er ikke noget frimærke fup her :-)
Under República Argentina står der Correo Oficial – hvilket ordret betyder Officiel Post. Det er altså det argentinske postvæsen der står bag frimærket, og værdien $ 6 må være reel nok. Men det er lidt pudsigt, for mig bekendt hedder valutaen i Argentina peso. Mit gæt er, at pesoen er lænket til dollaren, og at man derfor benytter sig af dollar-tegnet. Men kursen er 1,66 i forhold til den danske krone – ergo har min mor betalt en tier for at sende brevet den halve Jord rundt.
Ferrari frimærke
13-02-2010 - 14:25
Skrevet af Anonym
Hils din mor fra Knud Degnbol