Blogs Grupper
metroXpress
Søg

Mandlazyclip


Kenneth Wilson

Sec: 500

Alder: 50 år
Postnr.: 2670
Online: NEJ
Hjemmeside
Relation: Log ind for relation


Send mailSend mail
Tilføj kontaktTilføj som kontakt
Tilføj favoritGem som favorit

Nyhed!Nyhed!

RSS

Atom
 
 
CV
 

Vanvittig dom

06-02-2012 - 17:16
Skrevet af lazyclip

blogImage3628860

Da en dansk mand for nogle dage siden fik 30 års fængsel ved domstolen i Kansas City, for på Facebook at kalde sig Blondeboy og under dække af at være en 14 årig dreng lokke en 11 årig amerikansk pige til at smide tøjet foran sit webcam, gav de fleste udtryk for afsky og massivt had mod den dømte.

På ingen tid havde blandt andet BT sniffet billeder frem af synderen, en it-ekspert fra Randers kommune. Og stort set alt hvad der nu blev skrevet på dansk om sagen, handlede om at lægge afstand til vor landsmand. Sprogets værste gloser blev taget i brug mod 61 årige Kai Lundstrøm Pedersen.

Det anfægtede tilsyneladende ikke nogen, at eksperter kaldte det en vanvittig dom. Tværtimod blev juraprofessor Eva Smith i kommentarer på DR Nyheder kaldt et svin, og dét med store bogstaver. Vi danskerne var i fuld gang med noget vi er rigtig gode til; At pisse på fagkundskaben og udstøde og sparke på dem der ligger ned.

Jeg ville ønske, vi var bedre til i stedet at stille kritiske spørgsmål og vende tingene lidt på hovedet. Hvorfor kaldes manden eksempelvis for sexterrorist? Det kalder vi jo ikke engang voldtægtsforbrydere!

Og bør vi ikke være mere forbeholdne overfor det amerikanske retssystem? Vi ved jo, at det af og til går helt over gevind. Som i barnevogns-sagen fra New York. Og “sagen” mod Camilla Broe bør også vi skam også have in mente.

Der kan være sund fornuft i nøgternt at checke lidt op på substansen i stedet for blindt at hetze mod den dansker der nu skal sidde bag tremmer resten af sit liv…

Kansas City Star fortæller, at dommeren som svar på forsvarerens anmærkning om at forbrydelsen i Danmark højst ville give seks års fængsel, siger at Danmark efter hans mening ikke tager sager som disse seriøst nok.

Han glemmer så, at dansk politi hjalp amerikanerne med opklaringen af sagen, og han er åbenbart heller ikke klar over, at vi er med up front i den internationale politiindsats mod børneporno.

Det ser desværre ud til, at dommeren har dømt på baggrund af en fordom om, at vi her til lands er useriøse når det gælder de pædofiles kriminalitet.

Hvad jeg selv mener, randrusianeren skulle have haft?
3-4 måneders ubetinget fængsel i Danmark ville nok have været ret og rimeligt.


Foto: Jason Morrison, USA

TagsTags: ret, danmark, straf, usa, fængsel, hetz

 

Vanvittig dom
06-02-2012 - 17:27
Skrevet af jaguaren

Hmm!

DU "ladyclip" mener, at randrusianeren skulle have haft 3-4 måneders ubetinget fængsel i Danmark og at det ville nok have været ret og rimeligt, JEG mener at en dødsstraf ville há været rimelig, til skræk og advarsel for andre med lignende ideer.

 

Vanvittig dom
06-02-2012 - 17:34
Skrevet af lone -

Jeg vil virkelig håbe han kommer til at sidde i amerikansk fængsel til han dør eller i de 30 år dommen lyder på . Men det skal da ikke undre mig om han bliver udleveret til afsoning i dansk fængsel og så er han vel på fri fod hurtigere end blækket er tørt på udleveringspapirerne .

Jeg ønsker mig straframmer herhjemme  som de har i USA, den danske strafffelov er alt for blødsøden ...

 

Vanvittig dom
06-02-2012 - 17:39
Skrevet af onslows corner

Jeg er lidt vaklende. Pædofile får herhjemme meget milde til latterligt milde straffe.

Der er ingen tvivl i mit sind om at hvis vedkommende var blevet dømt for at have mødt og misbrugt pigen, så havde de 30 år egentlig ikke stødt mig en brik. Det koster også børnene deres ungdom ,og en del af deres liv.

I det her tilfælde er der som det bliver lagt frem udelukkende tale om en at barnet over video har klædt sig af, de har ikke på noget tidspunkt været i samme lokale, han har ikke rørt ved hende.

Citat fra  artiklen under linket "en vanvittig dom"

- Det lyder helt vanvittigt, siger juraprofessor Eva Smith om, at en 61-årig dansk computerekspert ifølge den amerikanske avis The Republic har fået 30 års fængsel for at have lokket en 11-årig pige til at sende nøgenbilleder af sig selv til ham.

Eva Smiths umiddelbare reaktion er, at dommen er for grov til at være rigtig. 

- Det er så svært at forstå, at jeg faktisk tvivler på, om det er rigtigt. Umiddelbart tror jeg, at den historie er en and, for det det lyder for usandsynligt - selv i USA, siger Eva Smith til DR Nyheder.

Særligt fordi manden ikke forgrebet sig på pigen fysisk, forklarer hun.

 

Og senere.

Men selv om de to eksperter mener, at dommen her helt usandsynlig, har danskeren fået 30års fængsel. Det bekræfter det amerikanske justitsministerium på deres hjemmeside.

Der er kort sagt tale om en endda modbydelig sag hvor en 11-årig pige er blevet presset til at optræde nøgen foran et webcam. men hvis det er det eneste man har på vedkommende, vil jeg sige 1 års fængsel samt krav på efterfølgende behandling, og massiv opfølgning på hvad han derefter foretog sig, ville være det.

Hvis det giver 30 år, hvad skal man så give feks. voldtægt? For slet ikke at tale om voldtægt af et barn?

 

Vanvittig dom
06-02-2012 - 18:24
Skrevet af jaguaren

Tjah!

Kan et overgreb på et barn gradueres?

Jo frx. kunne en dødsdom være udført med overkørsel af en damptrommel med henholdsvis 10-20-30 km. i timen

 

Vanvittig dom
06-02-2012 - 18:29
Skrevet af estrup

DERFOR ! 

Prøv at læs hvorfor han blev dømt !  Han terorrisered en elleveårig pig og lagde nøgenbilleder ud på nettet, og forsøgte at tiltvinge sig sex.........


 

Vanvittig dom
06-02-2012 - 19:11
Skrevet af otz

Jeg håber at svinet bliver i USA, så vi ikke skal belemres med ham.

 

Vanvittig dom
06-02-2012 - 19:41
Skrevet af gabi51

Det virkelige grove i den forbrydelse er, at manden lægger videoklippene ud til andre. Så vil pigen for altid kunne få det i hovedet igen, da hun intet ved om, hvem der har downloadet det.
Det er så groft, så der ikke er noget formildende ved det. Så jeg synes, de 30 år er helt fint, selv om jeg normalt går ind for korte fængselsstraffe.

 

Vanvittig dom
06-02-2012 - 19:52
Skrevet af krikand

Tak for en god blog Lazyclip...........:-)

Som du syndes jeg også at dommen er ude af proporitioner.

 

Vanvittig dom
06-02-2012 - 20:28
Skrevet af ravenn

jeg ville bare ønske, at alle de mange , meget værre sager, blev straffet efter samme målestok!
Der er 1000vis af børn bare i DK, der er blevet fysisk misbrugt af både familie og venner af familien, og de dømte er sluppet utroligt billigt! 


Uddrag af straffeloven:

Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Skærpelse af straffen for voldtægt m.v.) blev strafferammen efter straffelovens § 222, stk. 1, for samleje med børn under 15 år hævet fra fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8 år. Endvidere blev strafferammen i straffelovens § 222, stk. 2, der omhandler de tilfælde, hvor barnet har været under 12 år, eller hvor gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trusler, hævet fra fængsel indtil 10 år til fængsel indtil 12 år. Der blev i samme forbindelse forudsat en skærpelse af straffen for overtrædelse af § 2  

Hvor voldtægtsforbrydere i gennemsnit blev idømt 21,7 måneders ubetinget fængsel, altså i underkanten af 2 år, var straflængden i sager om seksuelt misbrug af børn gennemsnitlig på 11,8 måneder, altså knap et år. Det viser tal fra Danmarks Statistik. 

 

Vanvittig dom
06-02-2012 - 20:39
Skrevet af otz

De skulle have livstid hele bundtet!

 

Vanvittig dom
06-02-2012 - 23:07
Skrevet af garntrisse

Jeg har svært ved at have medlidenhed med den dømte mand, selvom jeg absolut finder 30 års fængsel meget i overkanten. 3 eller 4 måneders fængsel synes jeg til gengæld ikke modsvarer alvoren i mandens forbrydelse. Han har med fortsæt udgivet sig for at være en 14 årig dreng for at få kontakt til børn. Han har terroriseret pigen ved at oprette flere profiler for at kunne true hende til yderligere seancer. Han har truet hende med mord, voldtægt og at vise bilederne til andre. Hvilket han så også gjorde til sidst. Om han "kun" har sendt billeder til pigens kontakter på facebook eller også uploaded dem på en fildelingsserver, så har han altså distribueret børneporno. Men mon ikke han blliver overflyttet til et dansk fængsel og får en straf, som modsvarer det han ville være dømt ved en dansk retsinstans.

 

Vanvittig dom
06-02-2012 - 23:16
Skrevet af stetson

Den straf er for hård, helt sikkert, også i forhold til andre domme, jeg skal ikke udtale mig om hvad der ville være rimeligt, for straffes skal han naturligvis, måske 4-5 år i et amerikansk fængsel, ville afskrække ham for at prøve igen.

 

Vanvittig dom
07-02-2012 - 18:23
Skrevet af lazyclip

Tak for kommentarerne.

Estrup linker til en artikel, hvor der står at dansk politi ikke har haft noget med sagen at gøre. Men den pågældende artikel er tendentiøs og fuld af formodninger, der ikke er journalistisk dækning for. Og når Poul Høi skriver, at sagen er kørt uden medvirken af dansk politi, så er det simpelthen løgn.
En artikel i Amtsavisen fra sagens start tilbage i 2010 handler om hvordan Østjyllands Politi er involveret i sagen, blandt andet med beslaglæggelse af computere og sikring af tekniske spor.

Lone og Garntrisse er begge inde på, at it-eksperten kommer til at afsone i Danmark. Det bliver næppe aktuelt.
En artikel fra BT
fortæller, at man sandsynligvis af hensyn til familiebesøg vil placere ham i en fængsel på østkysten, givetvis Butner Sex Offender Treatment Center i staten North Carolina. Det er et moderne fængsel hvor Kai Lundstrøm Pedersen også vil modtage behandling for de svagheder, der førte til forbrydelsen.

Mange af kommentarerne har fokus på, at jeg mener mandens cyber-forbrydelse burde have givet 3-4 måneders ubetinget fængsel. Det står jo i skærende kontrast til de mange, som mener 30 år er for lidt, at dødsstraf ville have været bedre, fx ved at han blev kørt over af en langsomtkørende damptromle, som Jaguaren foreslår.

Jeg undrer mig stadig…

 

Vanvittig dom
12-02-2012 - 16:16
Skrevet af Anonym

Ved ikke hvad straffen i DK skulle være, men ved, at jeg er fuldkommen ening i, at det virker, somom dommeren i USA mere har haft travlt med at "lære DK" om hvordan de skal straffe og det forekommer mig helt urimeligt.

Manden er dansk statsborger og som sådan skal han udleveres til Dk så vi kan straffe ham. USA fik Camilla Bro da de bad om det, og nu vil vi gerne have en af vores statsborgere udleveret.

 

Vanvittig dom
31-03-2012 - 15:14
Skrevet af Anonym

Som pårørende til Kai Lundstrøm Pedersen takker jeg dig af hele mit hjerte for dit indlæg. At man for en gangs skyld kunne læse en der ikke skriver at han skulle have dødsstraf, voldtages, slagtes, og hvad folk ellers mener der ville være rimeligt. Tusind tak.

 

Det blogger jeg omDet blogger jeg om

Overskrifter

I går - 14:01:
Sletning

14-05-2012 - 12:26:
Edderflot

10-05-2012 - 16:18:
Stor succes

30-04-2012 - 20:35:
Småskader

27-04-2012 - 10:23:
Tillykke

26-04-2012 - 11:10:
Khat

23-04-2012 - 15:21:
Den glade ko på marken

20-04-2012 - 19:03:
Hesten har vinger

17-04-2012 - 10:13:
Brev fra hr. Møller

16-04-2012 - 11:30:
Alting koster

Arkiv