DF er ligeså meget et symptom som et "problem"; det er udslaget af, at 700.000 vælgere ikke har kunnet finde løsningsmodeller omfattende deres personlige holdninger i de etablerede partier...

DF har skam en funktion:

De er den faktor i dansk politik der holder både rød og blå fløj til ilden i de spørgsmål omkring indvandring som de selvsamme partier behændigt har undladt at tage op, så DF er en slags 'vagthund' i den forbindelse samtidigt med de ofte bringer emner på bane som ellers ville have været udeladt eller ignoreret - tag bare grænsekontrollen ;o)

Vold udspringer oftest af afmagt, og ved at have mere...øh...'radikale' partier som EL og DF repræsenteret i Folketinget får de fleste en stemme som ellers ikke ville blive hørt - godt for demokratiet da en stor del af kimen til afmagt med deraf følgende tendens til udenomparlementariske metoder netop ligger i, at holdninger der er udenfor den almindelige opfattelse ikke kan komme til orde, men ikke alle bliver hørt, og det er netop blandt de man skal finde de radikalister der kan/vil/ønsker volden som "talerør"...autonome, neonazister, venstreradikale og andre grupperinger som er udenfor eller på kanten af demokratiets grænser er de grupperinger som bør være i fokus.

KENDT POLITIHUND FORSVANDT UNDER EFTERSØGNING
Landbetjent A. Svendsen og hans hund Rollo var blandt de mange, der var ude at lede efter den lille Holger tidligere på ugen.

»Vi var blandt de mange, der var ude at lede efter den lille Holger tidligere på ugen«, siger A. Svendsen og tilføjer:

»I samme øjeblik vi fik meldingen om, at en lille dreng var forsvundet i Tranum Klitplantage, lagde vi alle andre presserende sager til side for at deltage i eftersøgningen. Jeg var ellers i gang med en meget, meget vigtig sag om et brugstyveri hos Homokøbmanden i Pandrup, hvor der var stjålet fire pakker tarteletter, en æske kattetunger og adskillige eksemplarer af Familie Journal, hvilket tydede på, at ældrekriminaliteten nu også er nået til Pandrup. Men selv om det var vigtigt at efterforske tyveriet, inden bevismaterialet var spist og læst, var det trods alt vigtigere at finde Holger«. 

»Rollos lugtesans er ikke, hvad den har været, men jeg havde ikke mere end lige lukket ham ud af bilen, før han spurtede af sted, som om han havde fået færten af noget. Det viste sig dog hurtigt, at det ikke var Holger, han kunne lugte, men derimod en madpakke tilhørende en af de mange hjemmeværnsfolk, der deltog i eftersøgningen. Hjemmeværnsmanden blev forståeligt nok meget sur, men jeg synes nu nok, at han overreagerede, da han gav sig til at skyde op i luften med sin riffel for at skræmme Rollo væk fra madpakken«. 

Varselsskuddet fik Rollo til at stikke af hurtigere, end en hest kan rende, og resultatet var, at jeg i flere timer måtte løbe rundt i klitplantagen og råbe »Rollo!« i stedet for »Holger!« som alle de andre. Det var psykisk meget belastende at gå rundt i uvished så længe, men heldigvis fik det hele en lykkelig udgang, da en frivillig hjemismand ringede og meddelte, at Rollo var fundet og nu sad i hans bil og spiste en vaffel«.

Det er synd, for det er en dejlig tid – hvis man har tid til den.

Flere burde faktisk give sig selv lidt mere særlig tid sammen med egne børn - i stedet for udelukkende at fokusere på egne behov.

 »Du får børn, og dit liv, som du kendte det, er væk. Men de lærer at gå og tale og de bliver de dejligste mennesker, du nogensinde kommer til at møde«

Sjovt nok – har der vel altid været folk - som aldrig selv formåede at forplante sig.  I dag er der heldigvis hjælp at hente - også selvom der på det seneste skal spyttes lidt ekstra i kassen fra egen lomme.

Om det ligefrem er et direkte endeligt valg vi selv tager – om ikke at få børn tvivler jeg nok lidt på. Et valg som først bliver reelt når alle muligheder er udtømte. I dag kan det jo faktisk også lade sig gøre at vælge børn til - som bøsse eller lesbisk, så behovet for reproduktion, yngelpleje ligger dybt. Der er endvidere mange adoptionsbørn som også får glæde af dette.

Jeg bekymres dog forsat over hvor mange unge mennesker der går til grunde inden de bliver afleveret som voksne. Der er alt for mange børn som desværre ikke stifter bekendtskab med trygge rammer og er overladt alt for meget til sig selv og alle de dårligdomme der følger med. Det værste vi som forældre kan være – er jo at være ligeglade med vores børn, det fortjener hverken de eller vi. At gøre børn op i penge – afmåle den mistede tid eller udelukkende at fokusere på egne egoistiske behov – fører ingen steder hen.

At vælge børn helt fra på egoismens alter – er et valg som kan være nødvendigt – men i mine øjne er der altid en bagside ved et valg – og ikke alle er i den sidste ende lige lykkelige ved synet af sine egne valg som andre måske har fravristet eller efterladt til os.

Medgivet - der er mange livs faktorer, som skal gå op i en højere enhed – faktisk er det næsten helt utroligt, - når jeg forsat oplever det - som et lille mirakel hver gang det igen lykkedes for bekendte at føde, opfostre – samt senere at videregive sit barn til at være og blive et velfungerende og selvstændigt væsen – færdigudviklet og klar til sine egne valg.

Jo jeg har også oplevet enkelte som måske IKKE skulle have ”valgt” at få børn (sammen) – men også set enkelte som næsten har overdyrket det at få børn – hvor intet pludselig handlede om andet end børn, når man var sammen som venner. Ingen tvivl - børn og de afledte oplevelser fylder utrolig meget – faktisk så meget at enkelte næsten vælger at forlade arbejdsmarkedet helt for at hellige sig sin familie i en kortere eller længere periode.

Rigdom er mange ting – og kan man som jeg opleve uforfalsket kærlighed fra og til sine børn – vil men aldrig herefter være tvivl.

Det var godt børnene fik sit eget mulige liv og det er sjovt at være med til at forme dem og gøre dem flyveværdige.

Der tænkes spontant på den gamle mormors søster som fik afløb med sine personlige og velmente dejlige julepakker hver år til sin egen søsters børnebørn.

Eller en onkel som ikke magtede sine egne børn – en opvækst med samværsproblemer og mangel på nærhed, druk og anden dårligdom Jeg ved snart ikke hvad der er værst eller bedst – men i rigtig mange tilfælde vil det altid koste at tilvejebringe børn. Og sådan bør det vel også være – uanset om man bliver sammen eller ej.  Disse små væsener som kommer til verden vælger jo ikke selv sine forældre og derfor er det helt i orden med ekstra samfundsstøtte og bidrag pr. barn også fra den forælder som ikke har eller får daglig bopælssamvær med sine børn. 

Der er heldigvis stadig rigtig mange positive fordele ved at sætte børn i verden - ikke mindst i Danmark. 

Gud ved - om hvor mange børn der i Danmark på trods alle odds - og baggrund - stadig vælger at føle sig priviligeret - samt forsat tilhøre det mest lykkelige folkefærd på jorden.

Et eller andet sted er det mest egoistiske vi kan foretage os at sætte børn i verden - for vi gør det først og fremmest for vores egen skyld ikk?