Skrevet af skriverhuset
Jeg taler helst med børn, thi om dem tør man dog håbe, at de kan blive fornuftsvæsener, men de, der er blevne det – Herre Jemini!
Søren Kierkegaard.
Han var en klog mand, gode gamle skrutryggede filosof. Helst taler også jeg med børn. Ganske vist er samtalen ikke på det højeste intellektuelle plan. Den har det dejlige umiddelbare, hvor følelserne kommer op til overfladen, og hvor intet lever i det skjulte.
Børn kalder en skovl for en skovl, bag deres ord er ingen skjulte hensigter. Nå ja, måske lidt indsmigren for at lokke en is eller noget slik af mig.
.. og det er da meget fornuftigt.
Lad det være. Børn er blot umiddelbare, og hvad er fornuft egentlig?
H.C. Andersen kunne formulere det på denne måde:
Fornuften i fornuften = det sande.
Fornuften i viljen = det gode.
Fornuften i poesien = det skønne.
Fornuften er en sjælden vare, som man bør spare på. Mente Piet Hein. Det er vist en tese voksne og især politikere har levet efter. Hør blot på deres klimadebatter!
… og når jeg tænker på politiker – Herre Jemini!
Er der noget at sige til, jeg helst taler med børn?
Men betragter børnene mig som et fornuftsvæsen? Mon, alt det, jeg har skrevet her, er citater. Kun få ord har jeg selv forfattet – fornuftsvæsen? Herre Jemini!
