04-02-2012 - 22:36
Skrevet af stormphugl
Det er mindst 10 år siden jeg forsøgte sidste gang, og det gik slet ikke.
Jeg fik bare underligt fraværende tanker og faldt meget nemt i søvn, når jeg forsøgte at læse noget, som Dostojevskij havde skrevet.
Men nu har jeg fundet en novellesamling af ham.
Små korte historier og der står ovenikøbet bagpå bogen, at den skulle have visse underholdende elementer.. Så, det er jeg jo nødt til at undersøge.
Jeg er ikke slået ud endnu, og det MÅ kunne lykkes. Nu er det jo nærmest blevet til en æres-sag.
Et andet projekt til fremtiden er at bygge en bænkovn. Altså en lille masseovn bygget som en bænk, så man kan sitte på den og varme numsen. Den skal naturligvis bankes op ude i kolonihuset.
Men jeg er jo nødt til først at finde ud af, hvordan man gør.
Jeg havde fundet en bog på biblioteket om det - eller rettere, jeg havde bestilt den hjem. Men nu har biblioteket skrevet og beklaget, at de ikke kan skaffe den alligevel.
hm.
Men nu har jeg jo fået i hovedet, at jeg vil finde ud af, om jeg kan bygge sådan en ovn og så kan man ikke bare sådan tage det ud igen. Og selvom det ikke bliver i år, og det gør det ikke, så har ideer det med at rumstere rundt og vil ikke lade mig i fred, så nu har jeg bestilt bogen i USA. Om hvordan man bygger en bænkovn (rocket mass heater, som nogen udenlandsk kalder den)
Jeg vil ikke tage billeder fra nettet og sætte ind, men du kan se nogle udgaver af ovnene her:
link Dostojevskij og bænkovn.. jaja.. og hvad mere?
Jo altså, jeg skal jo også have dekoreret kolonihuset i år. Det bliver sjov.
Og etableret bed til grønne asparges. det bliver til gengæld svært at vente to år før jeg må spise af dem.
Jeg venter bare på forår før jeg kaster mig ud i det hele - eller måske rettere ud
over det hele.
Jo, vores koloni er stadig truet af expropriation til efteråret. Men jeg nægter at holde op med at lægge planer. Så kan jeg ligesågodt lægge mig selv til at kompostere.
Mine planer og projekter
kan ikke engang regionen expropriere.
:)
Tags: pipipapkassen, have, planer
04-02-2012 - 22:44
Skrevet af finnbp
I aftes lagde jeg over tusind planer,
min i morges tog jeg alligevel min vante rute.
(kinesisk ordsprog)
Projekter
04-02-2012 - 22:57
Skrevet af memnenth
Den bænkovn lyder da genial :-)
Projekter
05-02-2012 - 12:46
Skrevet af stormphugl
Finn - ja, hvad bilder jeg mig ind, sådan at gå og finde på, istedet for bare at gøre som alle andre. ;-)
Memnent - ja, ikk?! Man kan næsten ikke undgå at blive lun på sådan en super-ovn. Sådan nogle burde der være mange flere af.
Projekter
05-02-2012 - 13:46
Skrevet af preben osmann
En "rumpevarmer"......det har jeg ikke set før, men det ser da spændende ud, og ser ud til at udnytte varmen helt fantastisk. Håber det lykkes dig at få den bygget .....
Dostojevskij............njaaaa......det har jeg ikke hidtil kastet mig over. Læste et lille uddrag på et tidspunkt og da syntes jeg det var lige så spændende som lære bogen i faget "Organisation" på handels gymnasiet. MEN det kan jo være det var fordi jeg ikke var parat på det tidspunkt. Måske skulle man give det en chance mere.
Projekter
05-02-2012 - 13:52
Skrevet af stormphugl
Preben - jeg nåede næsten igennem den første novelle i aftes, mens naboen holdt pokerparty for 'gutterne'.
Det KAN godt lade sig gøre at læse D., men min mavefornemmelse siger, at det nok ikke bliver i år, at jeg når igennem alle novellerne.
Det er det sædvanlige problem med at læse bøger, hvor navnene er meget fremmede for mig. Jeg kludrer rundt i det og glemmer hvem der er hvem - og så går det meste af pointen altså fløjten.
Ovnen.. det glæder jeg mig helt vildt til, det projekt. :)
Projekter
05-02-2012 - 16:48
Skrevet af preben osmann
For nogle år siden pløjede jeg mig igennem den uforkortede udgave af "Klokkeren fra Notre Dame" af Victor Hugo. Den var tung, men gav mig egentlig rigtig meget andet end selve historien.
Så besluttede jeg at læse mere af Victor Hugo og kastede mig over "1789" som er beskrivelsen af den franske revolution. Spændende tænkte jeg.
MEEEEENNNN når han så bruger sted navne og person navne på fransk, og indimellem (ofte) har 1-2 sider der bare er opremsning af disse, så måtte jeg give fortabt. Det er ikke mange bøger jeg dropper, men denne måtte jeg stoppe med, og den havde da en spændende forside med Marat i badekarret, efter han var blevet myrdet.
Projekter
05-02-2012 - 17:39
Skrevet af onslows corner
(rocket mass heater, som nogen udenlandsk kalder den)
Det giver da en hel ny vinkel på vendingen "I got a rocket in my pocket"
Projekter
05-02-2012 - 17:44
Skrevet af stormphugl
Onslows - gå ud og vask dine lomme-associationer i brun sæbe. :D
Projekter
05-02-2012 - 17:52
Skrevet af preben osmann
Så så phugl ... nu var det jo kun i lommen raketten var. Den kunne da havde været andre steder ............
Projekter
05-02-2012 - 17:56
Skrevet af stormphugl
Ja, hvad ved jeg om lommeovne, Preben.
Projekter
05-02-2012 - 18:24
Skrevet af preben osmann
Ja netop......som regel er de gas fyrede !
Projekter
05-02-2012 - 18:29
Skrevet af stormphugl
oh..
Projekter
05-02-2012 - 22:14
Skrevet af stormp
den ovn ser altså vildt interasant ud overvejer da om ikke jeg kan lave et udendørs forsøg varme fliser, eller badekar med vand får bare vildt lyst til at lege med den der brænder der;-)
Hold os nu orenteret så gør jeg det samme;-)
Projekter
06-02-2012 - 11:39
Skrevet af stormphugl
stormp. Jap. En ild som brænder sidenlæns, sådan en må alle have! ;-)