14-09-2010 - 19:12
Skrevet af zenriette
Kærlighedssproget er et bestemt sprog der gør det muligt for en at modtage og give kærlighed. Der findes 5 forskellige kærlighedssprog:
- Anerkendende ord
- Anerkendende ord kan ofte udtrykkes ved ligefremme komplimenter, f.eks.: ”hvor ser du godt ud i dag” eller ”Jeg er virkelig glad for din hjælp i dag”. Disse vil gå rent ind hos en person som har ”anerkendende ord” som sit kærlighedssprog.
- Tid til hinanden
- Tiden sammen skal bruges til noget, det er ikke altid nok at sidde og se tv sammen. Weekendture, picnic i parken eller en middag på restaurant er sagen for en person der har ”tid til hinanden” som sit kærlighedssprog. En person som har kærlighedssproget ” tid til hinanden” får fyldt sin kærlighedsbeholder ved at være sammen med sin partner, tage ud sammen og opleve verden.
- At modtage gaver
- For en person hvis kærlighedssprog er ”at modtage gaver”, vil prisen ikke have den store betydning. En gave for denne person er et symbol på jeres kærlighed, en nyplukket rose, en nøglering med teksten ”du er guld værd” vil som regel blive godt modtaget.
- Tjenester
- En person med dette kærlighedssprog ønsker ikke en tjener. Men at hjælpe denne person med at tømme opvaskemaskinen, tage af bordet, slå græs, hænge tøj op eller tage det ned betyder mere end 1000 ord – dog kan sætningen ”hvad kan jeg hjælpe med” også være af stor betydning for denne person.
- Fysisk berøring
- Fysisk berøring kan være kys, kram, holde hånd og samleje. For en person, hvis sprog er fysisk berøring er det at sidde tæt sammen, holde om hinanden mens de ser en film, være en meget stor belønning. Dog skal en kvinde føle sig elsket og værdsat for at få hende til at længes efter den fysiske berøring. Manden tror samtidig ofte at dette er hans kærlighedssprog, grundet at han fysisk drives frem mod en seksuel udløsning regelmæssigt. Dette er mandens kærlighedssprog hvis han også ønsker den fysiske berøring på andre tidspunkter.
Kærlighedssproget har en stor betydning, særlig hvis man ikke taler samme sprog. Et par der ikke taler samme sprog, kunne lige så godt forsøge at tale Russisk og Spansk til hinanden. Dette kan være grunden til at vi ofte går fejl af hinanden i vores parforhold
Tags: kommunikation, parforhold, kærlighed
14-09-2010 - 19:19
Skrevet af udmeldt
Ja bla. men der skal sikkert meget andet til end lige det samme sprog . Vi kan sagtens være nået forskellig sted i vores udvikling og derfor måske ha svært ved at forstå hinanden.
Det med forståelse og at blive troet på - har jeg fx opdaget er vigtige ting for mig.
Og sådan er der sikkert for os alle sammen rigtig mange nøglebegreber.
Kærlighedssproget
14-09-2010 - 19:23
Skrevet af torben-
Du er en kender, Henriette (men det vidste jeg jo godt)... Enkelt og smukt formuleret! Godt gjort (skråler: i så uuung en aaaalder.... ;-)
Kærlighedssproget
14-09-2010 - 20:33
Skrevet af vinter
Det er rigtig godt lavet :)
Kærlighedssproget
14-09-2010 - 21:01
Skrevet af anne-berit
Henriette - kunne ikke have udtrykt det bedre selv. Din "opskrift" er dén, vi mand og jeg igennem 20 år har fulgt med stor succes:O)
|
 |
|